┴hrif fˇ­urs og arfger­ar ß ßfer­ og brag­ lambakj÷ts [veggspjald]

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, Gu­jˇn Ůorkelsson, Stefßn Sch. ThorsteinssonB═, LBH, RALA2001ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur2001253-256

sv-vegg-thv-gth&ssch.doc

INNGANGUR

Magn og ger­ bandvefs, aldur vi­ slßtrun og kŠling og geymsla eftir slßtrun (meyrnun) eru ■eir ■Šttir sem taldir eru hafa mest ßhrif ß meyrni og seigju lambakj÷ts. Mismunandi stofnar, kynfer­i og fˇ­run hafa minni ßhrif og Ý flestum rannsˇknum hefur breytileikinn innan ■eirra veri­ meiri en ß milli ■eirra (Dransfield 1994). Samsetning beitargrˇ­urs og annars fˇ­urs og aldur lambanna vi­ slßtrun eru hins vegar talin hafa mest ßhrif ß brag­ kj÷tsins (ŮyrÝ Valdimarsdˇttir o.fl. 2000, Gu­jˇn Ůorkelsson o.fl. 1999, 2000, ŮyrÝ Valdimarsdˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson 1996).

═ Evrˇpuverkefni um lambakj÷t reyndist Ýslenska kj÷ti­ vera ■a­ meyrasta samanbori­ vi­ lambakj÷t frß ÷­rum l÷ndum. Aldur vi­ slßtrun, magn og hitaleysni kollagens ˙tskřr­i hluta af ■essum mun, en einnig var tali­ a­ um stofnamun Ý ger­ v÷­va■rß­a vŠri a­ rŠ­a. ŮvÝ var ßkve­i­ a­ rannsaka ger­ v÷­va■rß­a, ■rˇa a­fer­ir og mŠla lambakj÷t eftir mismunandi arfhˇpum, fˇ­urme­fer­ og aldri og tengja vi­ skynmat, mŠlingar ß eiginleikum bandvefs og a­ra gŠ­a■Štti til a­ fß fyrstu grunnupplřsingar ß­ur en fari­ er Ý samanbur­ ß kj÷ti ß milli landa. Me­ arfhˇpum er ßtt vi­ hyrnt og kollˇtt fÚ. ┴ ■vÝ er bŠ­i munur Ý vaxtarlagi og fitudreifingu (Sigurgeir Ůorgeirsson 1988), en munur Ý gŠ­um kj÷tsins hefur ekki veri­ rannsaka­ur. HÚr er ger­ grein fyrir ni­urst÷­um mŠlinga ß lit og sřrustigi ß hrßum v÷­va og skynmati ß eldu­u kj÷ti. Fjalla­ er um v÷­va■rß­amŠlingar ß ÷­ru veggspjaldi ß fundinum (MargrÚt S. Sigur­ardˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson 2001).

EFNI OG AđFERđIR

Til rannsˇknarinnar var ßkve­i­ a­ fß sřni ˙r l÷mbum Ý framlei­slutilraun ß tilraunab˙inu ß Hesti ■ar sem borin voru saman ßhrif sumarbeitar ß ˙thaga annars vegar og hins vegar beitar ß rŠktu­u landi og fˇ­urkßli ß ■rif, fall■unga, vefjav÷xt og gŠ­aflokkun. Alls voru valin 48 l÷mb til sřnat÷ku og sřnir 1. tafla flokkaskiptingu ■eirra eftir beitarme­fer­ og slßturd÷gum, stofnum og kyni. Hr˙tar og gimbrar voru teknar saman Ý uppgj÷ri. Slßturg÷gnin voru ger­ upp me­ ein■ßttafervikagreiningu ■ar sem hˇpur er fastur ■ßttur. Eitt kollˇtt gimbrarlamb fÚll ˙t ˙r mŠlingum. Skynmatsg÷gn voru ger­ upp me­ tvÝ■ßttafervikagreiningu ■ar sem hˇpur var fastur ■ßttur, en dˇmari slembi■ßttur. A­fer­ir vi­ sřrustigs- og litarmŠlingar og skynmat voru meira og minna ■Šr s÷mu og lřst var ß Rß­unautafundi Ý fyrra (ŮyrÝ Valdimarsdˇttir o.fl., 2000, Gu­jˇn Ůorkelsson o.fl., 2000).

NIđURSTÍđUR

Aldur og fall■ungi

L÷mbin voru ÷ll fŠdd Ý maÝ og fram Ý fyrstu vikuna Ý j˙nÝ. ┌thagal÷mbin voru a­ me­altali 137 daga vi­ slßtrun, en kßll÷mbin 15 og 24 d÷gum eldri og kollˇttu kßll÷mbin voru eldri.

Sřrustig kj÷ts

Sřrustig Ý hryggv÷­va 24 tÝmum eftir slßtrun mŠldist ß bilinu 5,57-5,65 sem eru mj÷g e­lileg gildi. Enginn munur var ß me­fer­um. Me­algildin Ý seinni slßtruninni eru nokku­ hŠrri sem gŠti veri­ vÝsbending um a­ ■ol kßllambanna hafi veri­ minna en ˙thagalambanna sem Štti jafnvel a­ sjßst Ý breytingum ß hlutfalli mismunandi v÷­va■rß­a.

Litur kj÷ts

Litur hryggv÷­va var mŠldur 24 tÝmum eftir slßtrun. ŮvÝ hŠrra sem L*-gildi­ er ■eim mun ljˇsara er kj÷ti­. Hßtt a*-gildi merkir a­ kj÷ti­ hafi sterkan rau­an blŠ og hŠkkandi b*-gildi lřsir breytingu ˙r f÷lgulu yfir Ý d÷kkgrŠnt. L* tßknar styrkleika hvÝta litsins, a* styrkur rau­a litsins og b* styrkur grŠna lits kj÷ts. L*-gildi­ er ˇbeinn mŠlikvar­i ß hlutfall hvÝtra og rau­ra v÷­va■rß­a. L-gildi­ Ý hryggv÷­vanum var 35-36 sem er dŠmigert fyrir lambakj÷t, en enginn munur var ß milli hˇpa Ý tilrauninni. Rau­i liturinn og b*-gildi­ var hŠst Ý elsta hˇpnum sem voru kollˇttu kßll÷mbin.

2. tafla. Me­alt÷l (m) og sta­alfrßvik (sf) fyrir aldur vi­ slßtrun, fall■unga, sřrustig og lit 24 tÝmum eftir slßtrun.



Skynmat

Ni­urst÷­ur ˙treikninga ß me­altali, sta­alfrßviki og fervikagreiningu skynmatsgagna, ßsamt prˇfi ß mun milli tilraunahˇpa, eru Ý 3. t÷flu. Helsti munurinn sem kom fram var Ý ßfer­ar■ßttum eins og meyrni, bitmˇtst÷­u og tyggni. Meyrasta kj÷ti­ var af yngstu l÷mbunum. MarktŠkur munur er ß slßturhˇpum beggja arfger­a. Ůß var kj÷t af kollˇttum ˙thagal÷mbum marktŠkt meyrara en af hyrndum ˙thagal÷mbum. Ůß var munur ß "lambakj÷tslykt" og "aukalykt" af kj÷tinu. Meiri lambakj÷tslykt var af kj÷ti hyrndra ˙thagalamba en kollˇttra ˙thagalamba. Mest aukalykt var af kj÷ti af kollˇttu ˙thagal÷mbunum. Kj÷t af kßll÷mbum var me­ svipa­a eiginleika og kj÷t af ˙thagal÷mbum. Skynmats■Šttirnir bitmˇtsta­a, meyrni og tyggni gefa mj÷g svipa­a ni­urst÷­u. Meyrni er Ý ÷fugu hlutfalli vi­ bitmˇtst÷­u og tyggni, ■annig a­ kj÷t sem fŠr hßa einkunn fyrir meyrni fŠr lßga einkunn fyrir hina ■Šttina. Fylgni milli ■essara skynmats■ßtta var mj÷g hß; meyrni og tyggni (R2=0,7859), meyrni og bitmˇtsta­a (R2=0,7103) og tyggni og bitmˇtsta­a (R2=0,6605).

3. tafla. Me­alt÷l (m) og sta­alfrßviki (sf) fyrir eiginleika lambakj÷ts sem ■jßlfa­ur skynmatshˇpur mat.




1. mynd. Ni­urst÷­ur h÷fu­■ßttagreiningar ß skynmati og litmŠlingum. Hringir eru teikna­ir utan um l÷mb sem tilheyra tveimur tilraunahˇpum, KU (kollˇtt Ý ˙thaga) og KK (kollˇtt ß kßli) sem skera sig mest frß hvorum ÷­rum. Ínnur l÷mb eru merkt sem HU (hyrnd Ý ˙thaga) og HK (hyrnd ß kßli). H÷fu­■ßttur 1 (PC1) lřsir 43% af breytileikanum og h÷fu­■ßttur 2 (PC2) lřsir 24% af breytileikanum Ý g÷gnunum.






┴ 1. mynd er sřnd ni­ursta­a h÷fu­■ßttagreiningar sem lřsir dreifingu tilraunagagnanna og ■ß um lei­ hva­a ■Štta og mŠlingar tengjast saman. Ni­ursta­an er svipu­ og ˙r fervikagreiningu. ┴fer­in hefur mest ßhrif. Fyrsti h÷fu­■ßttur (PC1) lřsir breytileika Ý ßfer­ kj÷tsins, ■.e. kj÷t sem fŠr hßa einkunn frß skynmatsdˇmurum fyrir mřkt er vinstra megin ß myndinni og seigt kj÷t er hŠgra megin. ┌thagal÷mbin og um lei­ yngstu l÷mbin eru flest vinstra megin og eldri l÷mbin ß kßlinu hŠgra megin. Ůar er athyglisvert af kollˇttu ˙thagal÷mbin ra­a sÚr lengst til vinstri ß myndinni. Ekki er hŠgt a­ fullyr­a hvort ■essi munur er vegna aldurs e­a annarrar me­fer­ar. ═ fyrri tilraunum hefur aldur lamba vi­ slßtrun skipt mßli var­andi eiginleika eins og ßfer­ ■egar borin eru saman annars vegar 150 daga og 175 daga l÷mb (ŮyrÝ Valdimarsdˇttir o.fl. 1999) og hins vegar 80 daga g÷mul l÷mb ß t˙ni og 210 daga g÷mul l÷mb innifˇ­ru­ ß heyi (ŮyrÝ Valdimarsdˇttir o.fl., 2000). Annar h÷fu­■ßttur (PC2) ß 1. mynd lřsir breytileika Ý a* og b*, me­ dekkri tˇnana ne­st ß myndinni og ■ß ljˇsu efst. Kßll÷mbin skera sig ˙r en ■au voru jafnframt elstu l÷mbin Ý tilrauninni.


┴LYKTANIR

Mj÷g varlega ■arf a­ fara Ý a­ ßlykta um mun ß kj÷tgŠ­um af hyrndum og kollˇttum l÷mbum. Flestar fyrri rannsˇknir ß gŠ­um lambakj÷ts benda til a­ munur ß stofnum eigi a­ vera lÝtill ef l÷mbin fß s÷mu me­fer­ og a­ ■eim er slßtra­ ß sama aldri (Dransfield 1994). Fyrirfram hef­i mßtt Štla a­ munur ß kj÷tgŠ­um Ýslensku arfhˇpanna vŠri lÝtill. Ni­urst÷­ur ■essarar tilraunar eru a­ ■a­ er munur ß ßfer­ kj÷ts af kollˇttum og hyrndum ˙thagal÷mbum, en ekki munur ß hyrndum og kollˇttum kßll÷mbum. Ůß er meiri aukalykt af kj÷ti af kollˇttum ˙thagal÷mbum en ÷­ru kj÷ti. Ůessar ni­urst÷­ur koma ß ˇvart og ■a­ ver­ur frˇ­legt a­ bera ■Šr saman vi­ mŠlingar ß ger­ v÷­va■rß­a.

Samsetning fˇ­urs er af ÷llum talin hafa mun meiri ßhrif ß brag­ og lykt af kj÷ti en a­rir ■Šttir. Alltaf hefur veri­ tali­ rß­legt a­ fara varlega Ý b÷tun lamba ß fˇ­urkßli vegna neikvŠ­ra ßhrifa ß brag­gŠ­i. ═ ■essari tilraun er slßandi a­ enginn munur er ß brag­i og lykt, nema ■egar kollˇttu ˙thagal÷mbin skera sig ˙r me­ mesta aukalykt.

Seinni slßtrunin var 20. oktˇber, ß gamla hr˙tadaginn. Engin brag­ og lyktarmunur var ß kj÷ti af hr˙tum og gimbrum og eins og komi­ hefur fram ekki heldur ß slßturd÷gum. Ůetta er enn ein sta­festingin ß fßnřti ■essa dags og ni­ursta­a sem er hŠtt a­ koma ß ˇvart.

ŮAKKIR

H÷fundar vilja ■akka TŠknisjˇ­i RannÝs og Framlei­nisjˇ­i landb˙na­arins fyrir a­ styrkja verkefni­. Starfsfˇlk Rannsˇknastofnunar landb˙na­arins, MatvŠlarannsˇkna ß Keldnaholti og Rannsˇknastofnunar fiski­na­arins fß einnig bestu ■akkir fyrir framlag ■eirra til verkefnisins.

HEIMILDIR

Dransfield, E., 1994. Tenderness of Meat, Poultry and Fish. ═: Quality Attributes and their Measurement in Meat, Poultry and Fish Products9 (ritstj. Pearson, A.M & Dutson, T.R.). Advances in Meat Research, Vol. Blackie Academic & Professional, Glasgow, 289-315.

Gu­jˇn Ůorkelsson, Stefßn Scheving Thorsteinsson & ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, 2000. Evrˇpuverkefni um lambakj÷t I - Framlei­slukerfi, neytendur, sřnataka, mŠlingar. Rß­unautafundur 2000, 221-230.

Gu­jˇn Ůorkelsson, ŮyrÝ Valdimarsdˇttur & Stefßn Sch.Thorsteinsson, 1999. Lambakj÷t. Framlei­slukerfi, samsetning, brag­gŠ­i og vi­horf neytenda. Freyr 95(10): 28.

Sigurgeir Ůorgeirsson, 1988. Skřrsla um fitu Ý dilkakj÷ti. ┴rbˇk landb˙na­arins 1988, 214-249.

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir & Gu­jˇn Ůorkelsson, 1996. Brag­gŠ­i Ý lambakj÷ti. Rß­unautafundur 1996, 194-205.

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, SofÝa Jˇhannsdˇttir, Ëli ١r Hilmarsson & Gu­jˇn Ůorkelsson, 2000. Evrˇpuverkefni um lambakj÷t III - Skynmat ... Rß­unautafundur 2000, 237-246.

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, Stefßn Scheving Thorsteinsson, Gu­jˇn Ůorkelsson & Rˇsa Jˇnsdˇttir, 1999. Skynmat ß kj÷ti af haustfˇ­ru­um hr˙tl÷mbum og geldingum, Rß­unautafundur 1999, 121-130.