Landbunadur.is
Senda pˇst
 
ForsÝ­a
Efnisyfirlit
Inngangur
Fyrir slßtrun
Slßtrun
Eftir slßtrun
Or­skřringar
Heimildir
Vi­aukar
- GŠ­amŠlingar
- Raf÷rvun
- Upphenging
Myndaskrß
Tenglar
PrentvŠn ˙tgßfa [pdf]
3. vi­auki

Upphenging nautaskrokka

Ein lei­ til a­ auka meyrni nautakj÷ts er a­ hengja skrokka upp ß mja­mabeini e­a ß sin Ý mj÷­m (illosacral ligament) Ý sta­ hßsinar eins og gert er Ý dag. Upphenging ß mja­mabeini er sumssta­ar Ý notkun erlendis t.d. er yfir 90% af ÷llum nautgripum ß ═rlandi hengt upp me­ ■essum hŠtti og yfir 20% slßturh˙sa Ý Noregi hafa teki­ ■essa a­fer­ upp. SvÝ■jˇ­ er einnig a­ innlei­a ■essa a­fer­ Ý sÝnum slßturh˙sum og h˙n er Ý notkun Ý BNA og ┴stralÝu. ═ Ýslenskri rannsˇkn (Samanbur­ur ß alÝslenskum, AngusÎÝslenskum og LimˇsÝnÎÝslenskum nautgripum. II – Slßtur- og kj÷tgŠ­i) ■ar sem borin voru saman kj÷tgŠ­i Angus og Limosine blendinga vi­ Ýslensk naut, kom Ý ljˇs a­ Ýslensku nautin gßfu af sÚr seigara kj÷t. Ůess vegna ■arf a­ leita allra rß­a til a­ auka meyrni Ýslenska nautakj÷tsins.

Eftir slßtrun ß dau­astir­nun sÚr sta­ Ý ÷llum slßturskrokkum ■egar v÷­var dragast saman ■ar til orkuefni (glřkˇgen og ATP) v÷­vans eru uppurin. Ef v÷­var eru mj÷g slakir ■egar dau­astir­nun ß sÚr sta­ ■ß dragast ■eir mj÷g miki­ saman og mikil hŠtta er ß a­ kj÷ti­ ver­i seigt og meyrni ekki vi­ geymslu. Ůegar skrokkur er hengdur upp ß mja­mabeini strekkist ß helstu v÷­vum ß afturhluta dřrsins ■ar sem fŠtur eru Ý 90 grß­u st÷­u. Ůa­ a­ ■essir v÷­var eru strekktir ■egar dau­astir­nun ß sÚr sta­ kemur Ý veg fyrir a­ ■eir dragist miki­ saman. Ůessir v÷­var ver­a ■vÝ mun meyrari en s÷mu v÷­var sem koma af skrokki sem hengdur hefur veri­ upp ß hßsin.

Erlendar rannsˇknir sřna a­ ■a­ mß nß allt a­ 20% aukningu Ý meyrni Ý stˇru v÷­vunum auk ■ess a­ a­fer­in flřtir mj÷g fyrir meyrniferlinu. Hvorug upphengia­fer­in hefur ßhrif ß framhluta skrokksins. Upphenging ß mja­mabeini er mj÷g einf÷ld lei­ til a­ auka meyrni nautakj÷ts og krefst Ý raun ßkaflega lÝtils vinnuframlags til vi­bˇtar vi­ hef­bundna slßtrun ■ar sem einungis ■arf a­ halda skrokkhlutum uppi me­ talÝu me­an skipt er um upphengia­fer­. Ůar a­ auki sÝna rannsˇknir a­ nřting einstakra v÷­va eykst allt frß 2 til 10% ß afturhluta skrokksins.

Matra stˇ­ fyrir rannsˇkn ß ßhrifum ■essarra tveggja upphengia­fer­a ß meyrni Ýslensks nautakj÷ts (Einf÷ld lei­ til a­ auka meyrni nautakj÷ts) ■ar sem borin voru saman meyrni og ˙tlit v÷­va af skrokkhelmingum sem annars vegar h÷f­u veri­ hengdir upp ß mja­mabeini og hins vegar ß hßsin. MŠlingar ß meyrni voru ger­ar me­ skynmati, ßfer­armŠlingum og mŠlingum ß lengd s.k. sarkˇmera (samdrßttareining v÷­vans). ═ Ýslensku rannsˇkninni (Einf÷ld lei­ til a­ auka meyrni nautakj÷ts) ■ß reyndust hryggv÷­vi, innra lŠri og ytra lŠri vera mun meyrari en s÷mu v÷­var eftir hßsinaupphengju. Ůetta voru samhljˇ­a ni­urst÷­ur ˙r skynmati og ßfer­amŠlingum sem a­ auki sřndu a­ kj÷tgŠ­in voru mun jafnari ˙r upphengingu ß mja­mabeini en hßsinaupphengju. Einnig kom Ý ljˇs a­ lengd sarkˇmera v÷­va ˙r upphengingu ß mja­mabeini var ß bilinu 2.4 til 3.1 mÝkrˇmetar en ßvallt minni en 2 mÝkrˇmetrar ˙r hßsinaupphengju. SamkvŠmt frŠ­unum ■ß er sarkˇmerulengd undir 2 mÝkrˇmetrum talin lei­a til ■ess a­ kj÷t ver­i seigt.