Hr˙tabrag­stilraunir

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gu­jˇn Ůorkelsson, ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, Ëli ١r HilmarssonB═, LBH, RALA2000ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur2000266-269

gth&thv&othh.doc

INNGANGUR
Ůetta er Ý ■ri­ja sinn ß fimm ßrum sem fjalla­ er sÚrstaklega um „hr˙tabrag­“ og „hr˙talykt“ ß Rß­unautafundi. ┴stŠ­an er breytingar ß framlei­slu■ßttum. Lenging slßturtÝma fram eftir hausti og vetri hefur hefur leitt til ■ess a­ l÷mbin fara ß anna­ fˇ­ur, ■au eru tekin ß h˙s, ■eim er slßtra­ eldri og hr˙tadagurinn 20. oktˇber veldur vandrŠ­um Ý skipulagningu flutninga slßturlamba Ý slßturh˙s. Til a­ komast fram hjß honum eru hr˙tl÷mbin gelt anna­ hvort mj÷g ung e­a a­ hausti nokkrum vikum fyrir slßtrun. Ůetta er bŠ­i kostna­ars÷m og ˇge­felld a­ger­ sem gott vŠri a­ losna vi­. ═ fyrri erindunum (ŮyrÝ Valdimarsdˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson 1996, ŮyrÝ Valdimarsdˇttir o.fl. 1998) var sagt frß ni­urst÷­um tilrauna um ßhrif řmissa me­fer­a ß brag­gŠ­i lambakj÷ts. Ni­ursta­a ■essara tilrauna var s˙ a­ ekki vŠri hŠgt a­ nota brag­gŠ­i kj÷tsins sem r÷k fyrir hr˙tadeginum. Samt var ekki lagt til a­ breyta e­a leggja ni­ur hr˙tadaginn, ■vÝ mj÷g sterkar sko­anir eru ß ■vÝ me­al framlei­enda um hann. ŮvÝ var tali­ rÚtt a­ bÝ­a eftir ni­urst÷­um, annars vegar Evrˇpuverkefnis um lambakj÷t og hins vegar tilraunar sem ger­ var Ý slßturh˙si SS ß Selfossi s.l. haust og vetur, ß­ur en lag­ar yr­u fram till÷gur um hr˙tadaginn. ═ ■essu erindi ver­ur fyrst rifja­ar upp helstu ni­urst÷­ur og ßlyktanir fyrri rannsˇkna og sÝ­an greint frß ni­urst÷­um og ßlyktunum nřju rannsˇkn-anna. Loks ver­a lag­ar fram till÷gur til umrŠ­u um framtÝ­ hr˙tadagsins.

FYRRI ERINDI OG NŢJAR RANNSËKNIR

Rß­unautafundur 1996

Helstu ßlyktanir voru ■Šr a­ ullarbrag­ og -lykt eru hugsanlega vandamßl Ý vetrarfˇ­ru­um l÷mbum, bŠ­i vegna fˇ­urs og aldurs. SamkvŠmt erlendum rannsˇknum eykst ullarbrag­ me­ aldrinum og orkurÝkt fˇ­ur er tali­ ÷rva myndun ß rokgj÷rnum greinˇttum fitusřrum sem taldar eru valda ■vÝ. Ullarbrag­ var ekki vandamßl Ý hef­bundnum Ýslenskum haustl÷mbum. Vothey, bygg og fiskimj÷l og sÚrstaklega bygg og fiskimj÷l saman valda t÷luver­u aukabrag­i af kj÷tinu. Ůß mŠldist hŠrra aukabrag­ Ý kj÷ti af l÷mbum sem h÷f­u veri­ ß h˙si en ß haustbeit Ý eyju. Hr˙tabrag­ var ekki vandamßl Ý kj÷ti af hr˙tl÷mbum sem slßtra­ var Ý nˇvember og fram Ý mars.

Rß­unautafundur 1999

┴ Rß­unautafundi 1999 var sagt frß ni­urst÷­um rannsˇkna ß ßhrifum geldingar vorlamba ß brag­- og ßfer­areiginleikum kj÷ts af 150–215 daga g÷mlum l÷mbum meti­ af ■jßlfu­um skynmatshˇpi. Nota­ir voru tvÝlembingshr˙tar og var annar ■eirra geltur en hinn haf­ur ˇgeltur til samanbur­ar. Tekin voru sřnishorn til skynmats og neytendaprˇfs. ┴lyktun h÷f-unda var s˙ a­ ekki vŠri hŠgt a­ rß­leggja bŠndum a­ gelda hr˙ta til a­ koma Ý veg fyrir myndun hr˙tabrag­s Ý kj÷ti af eldri hr˙tl÷mbum, ■vÝ munur ß milli me­fer­a og slßturtÝma var lÝtill.

Vi­ skynmat var mest aukalykt og aukabrag­ af kj÷ti af 200 daga hr˙tum sem slßtra­ var Ý byrjun desember. Aukabrag­ var nŠst mest af kj÷ti af yngstu hr˙tunum sem slßtra­ var um mi­jan oktˇber. LÝtill munur var Ý lykt af fitu. Fita af 200 daga g÷mlum geldingum skar ˙r me­ „annars konar“ lykt. Neytendur gßtu ekki greint neinn brag­mun nÚ lyktarmun ß kj÷thakki af misg÷mlum hr˙tum og geltum hr˙tum.

Evrˇpuverkefni um lambakj÷t

Ein ger­ af l÷mbum frß ═slandi Ý Evrˇpuverkefni um lambakj÷t voru hr˙tl÷mb sem slßtra­ var Ý desember og byrjun jan˙ar. Ůau voru frß ■remur bŠjum og Ý misgˇ­u ßstandi, ■.e. Ý venjulegu, gˇ­u og frekar slŠmu ßstandi. Til skynmats og neytendaprˇfana Ý ■eim sex l÷ndum sem tˇku ■ßtt Ý verkefninu voru sendir 20 hryggir og 36 lŠri. Ůa­ var nßnast jafnmiki­ af sřnum frß hverjum bŠ Ý hverri sendingu. Kj÷ti­ af 7 mßna­a g÷mlu hr˙tl÷mbunum var bori­ saman vi­ nÝu a­rar ger­ir af lambakj÷ti, m.a. vi­ kj÷t af Ýslenskum sumarl÷mbum. Hinar ger­irnar voru lÝka ÷ll hr˙tl÷mb, nema hva­ helmingurinn af Ýslensku sumarl÷mbunum voru gimbrar og blendingar af Suffolk og Mule voru geldingar. Fjˇrar a­rar ger­ir af l÷mbum voru ß svip-u­um aldri og Ýslensku hr˙tarnir, en a­rar ger­ir voru meira en helmingi yngri. Fˇ­ri­ var anna­ hvort gras e­a kjarnfˇ­ur (Gu­jˇn Ůorkelsson o.fl. 2000).

Ůjßlfa­ir Ýslenskir dˇmarar Ý skynmati gßfu kj÷t af grÝsku l÷mbunum (GR 17 og GR 18) marktŠkt hŠstu einkunn fyrir aukalykt af fitu og kj÷ti og einnig var lykt af fitu af Ýtalska kj÷tinu (IT 22) marktŠkt meiri en af kj÷ti Ýslenskra hr˙tanna. A­ ÷­ru leyti var ekki marktŠkur munur ß milli hˇpa vegna aukabrag­s af kj÷ti. Kj÷ti­ af hr˙tl÷mbunum fÚkk marktŠk hŠsta einkunn fyrir heildarßhrif, ßsamt kj÷ti af Ýslensku sumarl÷mbunum (IS 19), bresku l÷mbunum (GB 13 og GB 14), spŠnsku l÷mbunum (SP 15) og Ýt÷lsku l÷mbunum (IT 22), en ÷ll ■essi l÷mb voru hr˙tar ß aldrinum 13–21 vikna gamlir, nema bresku l÷mbin GB 14 sem voru geldingar (31 vikna gamlir).

═slensku neytendurnir fundu engan mun ß ■essum tÝu hˇpum ■egar lyktin vi­ matrei­slu var metin. ═slenska hr˙takj÷ti­ fÚkk gˇ­a einkunn fyrir meyrni. ═slensku hr˙tl÷mbin h÷f­u nß­ 30 vikna aldri vi­ slßtrun (desember/jan˙ar slßtrun) en kj÷ti­ var enn tali­ gott Ý meyrni. Neytendurnir fundu engan mun ß kj÷ti frß ═slandi, Bretlandi, Spßni og Grikklandi (GR 18). Hr˙takj÷ti­ Ýslenska var dŠmt betra en kj÷t af 24 vikna g÷mlum grÝskum geldingum (GR 17) og Ýt÷lskum hr˙tum sem voru annars vegar 26 og hins vegar 21 vikna gamlir vi­ slßtrun (IT 21 og IT 22).

Kj÷t af Ýslenskum sumarl÷mbum fÚkk ßgŠta dˇma hjß breskum og spŠnskum neytendum og Ýslensku hr˙tl÷mbin voru Ý 5 efstu sŠtum af 10 m÷gulegum hjß Ýslenskum, breskum og fr÷nskum neytendum. Kj÷t af Ýslenskum hr˙tum fÚkk gˇ­a einkunn frß neytendum allra landa Ý evrˇpska lambakj÷tsverkefninu samanbori­ vi­ anna­ sambŠrilegt kj÷t Ý tilrauninni, ■.e. 31 vikna gamla SuffolkÎMule geldinga ß kjarnfˇ­ri til 31. vikna aldurs og Ýtalska kj÷ti­ af Bergamasca stofni sem voru hr˙tar aldir ß annars vegar grasi/jurtaleifum (26 vikna aldurs) og hins vegar kjarnfˇ­ri (31 vikna) (ŮyrÝ Valdimarsdˇttir o.fl. 2000).

Lyktarprˇf hjß Slßturh˙si SS hausti­ 1999

Seint Ý haust var ger­ tilraun Ý Slßturh˙si SS ß Selfossi. Einu sinni Ý viku frß 1. nˇvember til 15. desember voru ger­ar prˇfanir ß ßstandi og lykt af lifandi hr˙t- og gimbrarl÷mbum. Einnig var meti­ vaxtarlag og ■roski skrokkanna. Loks voru tekin fitusřni og ■au sett Ý lÝtil ßlbakka, vatni hellt yfir og ■au hitu­ Ý ofni. Lyktarstyrkur og ˇlykt var dŠmd af starfsm÷nnum Rannsˇknastofnunar fiski­na­arins, MatvŠlarannsˇkna Keldnaholti og SS. A­ minnsta kosti fimmtÝu sřni voru dŠmd Ý hvert sinn. Annar helmingurinn var af gimbrum og hinn helmingurinn af hr˙tum. Fengin var undan■ßga til a­ meta skrokka af hr˙tl÷mbum slßtra­ eftir 20. oktˇber Ý gŠ­aflokka D og H:

D = Lambaskrokkar, ■.e. skrokkar me­ „lambaeinkenni“ og e­lilega lykt. Ůeir voru ver­lag­ir og me­h÷ndla­ir ß sama hßtt og a­rir lambaskrokkar.

H = Hr˙tskrokkar, ■.e. skrokkar me­ hr˙taeinkenni, d÷kka, gula e­a br˙na fitu og ˇe­lilega lykt. Hr˙taver­ og bŠtur frß Landssamt÷kum sau­fjßrbŠnda.

Gimbrarskrokkar voru metnir ß sama hßtt en allir ver­lag­ir sem lambaskrokkar.

D-skrokkarnir voru unnir ß hef­bundinn hßtt og afur­ir af ■eim voru settar ß marka­inn eftir hef­bundnum lei­um, ■a­ er Ý m÷tuneyti og stˇrmarka­i og a­rar verslanir. GŠ­astjˇri SS var be­inn a­ skrß allar kvartanir vegna kj÷tsins.

Ni­urst÷­urnar voru ß sama veg og Ý hinum tilraununum. Engin ˇlykt fannst af kj÷tinu 1. nˇvember, en 8. og 15. nˇvember var­ lyktin sterkari ßn ■ess a­ um ˇlykt vŠri a­ rŠ­a. Eftir ■a­ minnka­i lyktin og var­ frekar lÝtil. Lyktin af fitunni af hr˙tl÷mbunum var ßberandi sterkari fyrstu vikurnar, en svo minnka­i h˙n. ١ var ekki um hr˙talykt a­ rŠ­a. Alls voru metin um 400 l÷mb, 20 ■eirra voru til vonar og vara tekin frß til frekari mŠlinga, mest hr˙tar, en einnig voru nokkrir gimbrarskrokkar.

Engar kvartanir bßrust gŠ­astjˇra SS frß neytendum vegna kj÷ts af ■eim 200–250 hr˙taskrokkum sem voru ß marka­inum frß annarri viku nˇvember og fram a­ jˇlum. ١ ver­ur a­ taka ■a­ fram a­ ■egar nßlgast tˇk fengitÝmann Ý desember voru hr˙tarnir langt frß ■vÝ a­ vera glŠsilegir til kj÷tframlei­slu. BŠ­i skÝtugir, blˇ­ugir og Ý mikilli afl÷gn. Skrokkar hr˙tlamba sem slßtra­ var Ý byrjun desember voru settir Ý sÚrstaka vinnslu en ekki ß neytendamarka­, ■vÝ ■eir fˇru flestir Ý gŠ­aflokk P-1.

UMRĂđUR OG ┴LYKTANIR

Nota ■arf ni­urst÷­ur allra ■essara verkefna til a­ koma me­ till÷gur um framtÝ­ hr˙tadagsins. ┴ hann a­ vera ˇbreyttur, ß a­ seinka honum e­a ß a­ leggja hann alveg ni­ur?

Flest bendir til ■ess a­ ■a­ sÚ fyrst og fremst tegund fˇ­urs, aldur og ßstand lambanna vi­ slßtrun, en ekki kynfer­i, sem rß­i brag­i og ˇbrag­i Ý lambakj÷ti. Hr˙tadagurinn 20. oktˇber stenst ■vÝ ekki ef hann byggir eing÷ngu ß r÷kum um hr˙tabrag­. Ůegar lÝ­ur ß hausti­ ver­a řmsar breytingar hjß l÷mbunum sem vert er a­ huga a­. L÷mbin eru ß rŠktu­u landi og stundum eru ■au b÷tu­ ß ÷­ru en grasi. A­stŠ­ur Ý fjßrh˙sum eru misjafnar hjß bŠndum. Hr˙tar fara a­ leggja af ■egar lÝ­ur a­ fengitÝ­. L÷mbin eru eldri ■egar ■eim er slßtra­. Allar ■essar breytingar auka lÝkurnar ß brag­g÷llum Ý kj÷ti og ■eir ver­a meiri af kj÷ti hr˙tlamba en gimbra e­a geldinga. En munurinn er ekki svo afgerandi a­ ■a­ rÚttlŠti a­ flokka kj÷t af 5,5–7 mßna­a g÷mlum hr˙tl÷mbum me­ kj÷ti af fullor­num hr˙tum og ver­leggja ■a­ sem slÝkt.

GŠ­amat ß kj÷ti er tenging innleggjenda vi­ ˙rvinnslu, marka­ og neytendur. Ůa­ er rÚttur neytenda a­ vita um uppruna og e­li ■eirrar v÷ru sem ■eir kaupa. HÚr er spurningin hvort ■eir eigi rÚtt ß a­ vita hvernig lambakj÷ti­ sem ■eir eru a­ bor­a er framleitt, ■.e. ■arf a­ greina ß milli ungra sumar- og haustlamba annars vegar og vetrarfˇ­ra­ra lamba hins vegar. Ůa­ var ekki gert ■egar kj÷tmatinu var sÝ­ast breytt.

Ni­urst÷­ur ■eirra tilrauna sem fjalla­ var um hÚr ß undan eru ■Šr a­ kj÷t af hr˙tl÷mbum sÚ ■okkalegasta kj÷t. Munurinn ß .■vÝ og kj÷ti af ungum sumarl÷mbum reyndist ˇtr˙lega lÝtill. ŮvÝ Štti a­ vera Ý lagi a­ grunnflokka allt kj÷t Ý sama flokk.

═ flestum ÷­rum l÷ndum eru ekki sÚrstakir hr˙tadagar Ý reglum um gŠ­amat ß kindakj÷ti. Ůar er heldur ekki skylt a­ gelda ÷ll hr˙tl÷mb sem Štlu­ eru til slßtrunar. Noregur og GrŠnland eru einu l÷ndin me­ sÚrstaka hr˙tadaga. ┴ GrŠnlandi er stu­st vi­ Ýslensku reglurnar, en norsku reglurnar eru Ý 1. t÷flu.


═ Noregi er hr˙tadagurinn 1. nˇvember, en hann er sveigjanlegur. Fram a­ 12 mßna­a aldri eru hr˙tl÷mb me­ lÝtil hr˙taeinkenni enn flokku­ sem l÷mb. Svo er aukaflokkur fyrir sÚrstaklega fˇ­ru­ l÷mb sem eru yngri en fimm mßna­a, sem er ßhugavert Ý ljˇsi ni­ursta­na Ý Evrˇpuverkefninu um lambakj÷t.

١tt margt bendi til ■ess a­ leggja eigi hr˙tadaginn ni­ur ■ß eru lÝka r÷k fyrir ■vÝ a­ takmarka slßtrun hr˙tlamba yfir fengitÝmann, vegna ■ess a­ l÷mbin leggja af, ■au flokkast illa og hŠttan ß ˇ■rifum og streitu vex. En ß me­an bŠndur og slßturleyfishafar eru enn a­ nß t÷kum ß vetrarslßtrun og gŠ­astřringu sem henni tengist er rÚtt a­ vera me­ mj÷g ßkve­nar takmarkanir. ŮvÝ er mj÷g e­lilegt a­ taka upp norsku reglurnar. Mi­a skal almennt vi­ 1. nˇv-ember til a­ gefa bŠndum og slßturleyfish÷fum meira svigr˙m Ý skipulagningu og dreifingu haustslßtrunar. Ůß mŠtti vera me­ sveigjanleika eftir 1. nˇvember, en har­ar fellingar fyrir hr˙taeinkenni, l÷mb Ý greinilegri og mikilli afl÷gn og gr˙tskÝtug l÷mb, svo a­eins komi til slßtrunar hr˙tl÷mb sem eru jafnhŠf til slßtrunar og gimbrarl÷mb.

Heimildir

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir & Gu­jˇn Ůorkelsson 1996. Brag­gŠ­i Ý lambakj÷ti ═: Rß­unautafundur 1996, 194–205.

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, Stefßn Sch. Thorsteinsson, Rˇsa Jˇnsdˇttir & Gu­jˇn Ůorkelsson 1999. Skynmat ß kj÷ti af haustfˇ­ru­um hr˙tl÷mbum og geldingum. ═: Rß­unautafundur 1999, 121–130.

Gu­jˇn Ůorkelsson, Stefßn Sch. Thorsteinsson & ŮyrÝ Valdimarsdˇttir 2000. Evrˇpuverkefni um lambakj÷t. I - Framlei­slukerfi, neytendur, sřnataka, mŠlingar. ═: Rß­unautafundur 2000, (Ý ■essu riti).

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, SofÝa Jˇhannsdˇttir, Ëli ١r Hilmarsson & Gu­jˇn Ůorkelsson 2000. Evrˇpuverkefni um lambakj÷t. III - Skynmat og vi­horf neytenda ═: Rß­unautafundur 2000, (Ý ■essu riti).