Evrˇpuverkefni um lambakj÷t. III - Skynmat og vi­horf neytenda

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, SofÝa Jˇhannsdˇttir, Ëli ١r HilmarssonB═, LBH, RALA2000ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur2000237-246

thv-ofl.doc

INNGANGUR

Til a­ tryggja marka­setningu lambakj÷ts ß m÷rku­um erlendis er mikilvŠgt a­ vita hva­ neytendur erlendis hafa smekk fyrir. ═ l÷ndum Evrˇpu er lambakj÷tsneysla mismikil og fer h˙n eftir hef­inni Ý hverju landi. HÚr ß landi er neysla ß lambakj÷ti nokku­ mikil og mß telja a­ hef­ fyrir neyslu lambakj÷ts nßi aftur til landnßmsmanna. ═ ■eim Evrˇpul÷ndum ■ar sem lambakj÷tsneysla er mikil eru nota­ir ˇlÝkir lambastofnar, allt eftir ■vÝ hva­a kj÷tgŠ­um er sˇst eftir en einnig vegna mjˇlkurframlei­slu. A­rir ■Šttir sem hafa ßhrif ß gŠ­i kj÷tsins er tegund fˇ­runar og aldur dřranna vi­ slßtrun. ═ nor­anver­u Evrˇpu er l÷mbum beitt ß grasslendi eins og tÝ­kast hÚr ß landi en einnig er kjarnfˇ­ur miki­ nota­. Kj÷t af ■essum l÷mbum ver­ur ■vÝ brag­meira en kj÷t af l÷mbum frß Mi­jar­arhafi sem eru alin ß mjˇlk, en ■eim er slßtra­ ungum til a­ fß kj÷t sem er brag­dauft og ljˇst ß litinn.

Markmi­ verkefnisins sem hÚr ver­ur lřst er a­ bera saman gŠ­i lambakj÷ts frß 6 l÷ndum Ý Evrˇpu. Til ■ess a­ meta gŠ­i kj÷tsins var m.a. nota­ skynmat, annars vegar ■jßlfa­ur skynmatshˇpi og hins vegar fengnir neytendur til a­ gefa kj÷tinu einkunn fyrir hvernig ■eim lÝka­i kj÷ti­. Tilraunin var endurtekin ßri sÝ­ar ß nřju kj÷ti frß hverju landi, a­ undanskildu Frakklandi ■ar sem ■ßtttakendur h÷f­u nota­ ni­urst÷­ur skynmats og neytendaprˇfs fyrri hlutans til a­ breyta framlei­sluferli lambanna og til a­ fß fram annars konar kj÷t. Verkefni­ hˇfst 1997 en ■ßtttakendur Ý ■vÝ eru Rannsˇknastofnun landb˙na­arins og fimm a­rar rannsˇknastofnanir Ý Bretlandi, Frakklandi, Spßni, Grikklandi og ═talÝu og er ■a­ styrkt af 4. rammaߊtlun Evrˇpusambandsins (Fair CT96 1768 OVAX ). ═ ■essu erindi ver­ur lřst ni­urst÷­um Ýslenska skynmats og neytendaprˇfs ˙r fyrri og seinni hluta tilraunar. Einnig ver­ur sagt stuttlega frß ni­urst÷­um skynmats og neytendaprˇfs hinna landanna fimm.

FRAMKVĂMD

Val ß l÷mbum

Nßnari lřsing ß l÷mbum Ý verkefninu er Ý greininni hÚr a­ framan (Gu­jˇn Ůorkelsson o.fl. 2000).

Skynmat

═ hverju landi var nota­ur 10 manna ■jßlfa­ur skynmatshˇpur til a­ meta hryggv÷­va af lambakj÷ti. ┴ ═slandi voru starfsmenn Rannsˇknastofnunar landb˙na­arins fengnir til a­ meta kj÷ti­, en flestir ■eirra h÷f­u vÝ­tŠka reynslu Ý skynmati. Ellefu brag­- og ßfer­areiginleikar kj÷tsins voru metnir, en kj÷ti­ var matreitt ß sama hßtt Ý ÷llum l÷ndunum, ■.e. grilla­ Ý ofni e­a Ý samlokugrilli ßn krydds. A­fer­ vi­ matrei­slu og framsetningu kj÷tsins til dˇmara hefur veri­ lřst ß­ur (ŮyrÝ Valdimarsdˇttir o.fl. 1999). Dˇmararnir gßfu sřnunum einkunn ß ˇstika­a kvar­anum 0–100 fyrir lykt af fitu, aukalykt af fitu, lykt af kj÷ti, aukalykt af kj÷ti, safa, meyrni, lambakj÷tsbrag­i, lifrarbrag­i, ■rßabrag­i, fitubrag­i og mjˇlkurbrag­i og var 0 lŠgsta einkunn og 100 hŠsta einkunn. Ůar a­ auki var metinn einn brag­■ßttur aukalega hjß Ýslenska skynmatshˇpnum Ý fyrri hluta tilraunarinnar, ■.e. aukabrag­ af kj÷ti og Ý seinni hluta voru ■rÝr ■Šttir aukalega metnir, ■.e. aukabrag­ af kj÷ti, s˙rt brag­ og heildarßhrif. Sřnin voru n˙meru­ me­ handahˇfskenndum n˙merum til a­ dˇmararnir h÷f­u enga vitneskju um uppruna ■eirra.

Neytendaprˇf

═ hverju landi voru fengnar 36 fj÷lskyldur me­ a.m.k. 3 einstaklingum til a­ taka ■ßtt Ý neytendaprˇfi. BŠ­i Ý fyrri og seinni hluta tilraunar tˇku 124 Ýslenskir neytendur ß aldrinum 14 til 84 ■ßtt Ý neytendak÷nnuninni. ═ fyrri hlutanum voru 57 karlmenn og 67 konur en Ý seinna hlutanum 51 karlma­ur og 71 kona. ═slensku fj÷lskyldurnar voru flestir starfsmenn Rannsˇknastofnunar fiski­na­arins, Hafrannsˇknastofnunar og I­ntŠknistofnunar ═slands og var helmingur ■eirra bŠ­i Ý fyrri og seinni hluta tilraunar. Hver fj÷lskylda var be­in a­ matrei­a lambalŠri (alls 12 Ý fyrri hluta og 10 Ý seinni hluta tilraunar) heima hjß sÚr me­ a­fer­ a­ eigin vali. Hvert kj÷tstykki var afhent ■i­i­, dulmerkt og ˙rbeina­ og fˇlk be­i­ a­ bor­a ■a­ innan 48 klukkustunda. Kokkurinn var be­inn a­ fylla ˙t ey­ubla­ um sko­un sÝna ß lykt vi­ matrei­slu, en hver fj÷lskyldume­limur fyllti sÝ­an ˙t einkunnabla­ um sko­un sÝna ß brag­i, meyrni, safa og heildarßhrifum kj÷tsins. Einkunnirnar voru gefnar ß ˇstiku­um skala frß 0–100, ■ar sem 0 var „finnst mj÷g vont“ og 100 var „finnst mj÷g gott“.

NIđURSTÍđUR ˙R FYRRI HLUTA TILRAUNAR

Skynmat hjß Ýslenskum skynmatsdˇmurum

Skynmatsg÷gnin voru ger­ upp me­ tvÝ■ßttafervikagreiningu ■ar sem ger­ lamba var fastur ■ßttur og dˇmaraßhrif slembi■ßttur.

┌t frß skynmatsg÷gnunum sjßum vi­ a­ lykt af fitu og kj÷ti, sem er talinn gˇ­ur eiginleiki lambakj÷ts, er lŠgst fyrir „mjˇlkurl÷mbin“ svok÷llu­u (lambahˇpar 4 og 7), ■.e. l÷mb sem gengu undir og nß ­u 5 til 7 vikna aldur vi­ slßtrun. Kj÷t af l÷mbum frß Bretlandi (1) og Spßni (3) fÚkk einnig lßgt gildi fyrir lykt af fitu og spŠnska lambakj÷ti­ fÚkk ■ar a­ auki lßga einkunn fyrir lykt af kj÷ti. Aukalykt af fitu var mest af kj÷ti frß Grikklandi (8) ■ar sem l÷ mbum var gefi­ kjarnfˇ­ur, en ■a­ var marktŠkt meira en af kj÷ti frß ═slandi (10), Bretlandi (2) og frß ═talÝu (11 og 12). Aukalykt af kj÷ti var marktŠkt hŠst af l÷mbum frß Spßni (3) og Frakklandi (5) sem fengu kjarnfˇ­ur bori­ saman vi­ l÷ mb frß ═slandi (9 og 10), Bretlandi (2) og ═talÝu (11) sem voru alin ß ˙thaga. Safinn var metinn mestur Ý kj÷ti frß Frakklandi (6), en ■a­ var marktŠkt meira en af kj÷ti frß ═slandi (9), Bretlandi (1 og 2), Grikklandi (7) og ═talÝu (12). ═slenska kj÷ti­ af hr˙tum og gimbrum (9 og 10) var meti­ langmeyrast og var ■a­ marktŠkt meyrara en allt anna­ kj÷t Ý tilrauninni. Seigasta kj÷ti­ var af elstu l÷mbunum Ý tilrauninni sem voru frß ═talÝu (11), en nŠst seigast var hinn lambahˇpurinn frß ═talÝu (12). Lambakj÷tsbrag­ var meti­ marktŠkt mest Ý Ýslenska kj÷tinu (10) bori­ saman vi­ kj÷t frß Frakklandi (5), Spßni (3 og 4), Grikklandi (7 og 8) og ═talÝu (12), en ÷ll ■essi l÷mb voru anna­ hvort alin ß kjarnfˇ­ri e­a mjˇlk. Lifrarbrag­ var marktŠkt mest Ý Ýslenska hr˙tlambakj÷ti (9) bori­ saman vi­ kj÷t frß Frakklandi (6), Spßni (3 og 4), Grikklandi (7 og 8) og ═talÝu (12). Ůrßabrag­ og fitubrag­ var meti­ lßgt Ý ÷llu kj÷ti. Svo skemmtilega vildi til a­ mjˇlkurbrag­ var rÚttilega meti­ mest Ý kj÷ti af l÷mbum sem voru alin a­ ÷llu leyti e­a hluta til ß mjˇlk, en ■a­ var kj÷t frß Spßni (3 og 4) og Grikklandi (7), en ■essi brag­eiginleiki hefur ekki veri­ nota­ur Ý skynmat hÚr ß landi ß­ur vi­ a­ meta lambakj÷t. Aukabrag­ var meti­ marktŠkt mest Ý kj÷ti frß Frakklandi (5) og Spßni (3). Lambahˇpurinn frß Frakklandi (5) var ˇsamstŠ­ur, ■.e. hann samanstˇ­ af nokkrum stofnum og innan hans fengu sum l÷mb kjarnfˇ­ur og ÷nnur ekki. Hˇpurinn var ■ˇ dŠmiger­ur fyrir lambakj÷t ß fr÷nskum marka­i, en vegna breytileika Ý honum var ekki hŠgt a­ flokka hann me­ hˇpunum sem fengu kjarnfˇ­ur e­a voru lßtin ganga ß ˙thaga. ┴ heildina liti­ mß sjß a­ kj÷t af l÷mbum sem alin voru ß kjarnfˇ­ri (3, 6, 8 og 12) og sÚrstaklega mjˇlk (4 og 7) reyndist lambakj÷tsbrag­i­ daufara.

Skynmat hjß breskum, spŠnskum, fr÷nskum, grÝskum og Ýt÷lskum skynmatsdˇmurum


HÚr ver­ur ekki raki­ Ýtarlega hva­ skynmatsdˇmararnir frß hinum l÷ndunum gßfu lambakj÷tssřnunum Ý einkunn fyrir alla mats■Štti kj÷tsins eins og hÚr ß undan, heldur a­eins sagt frß nokkrum ■eirra. Markver­asta ni­ursta­an Ý skynmatinu var tvÝmŠlalaust ■a­ a­ bß­ir Ýslensku lambahˇparnir, hr˙tl÷mb (9) og gimbral÷mb (10) fengu hŠstu einkunn fyrir meyrni hjß ÷llum skynmatshˇpum (3. tafla). Ůessi ni­ursta­a kom nokku­ ß ˇvart ■vÝ m÷rg l÷mb Ý tilrauninni (l÷mb nr 1, 3, 4, 6, 7 og 12) voru yngri e­a ß svipu­um aldri og ■au Ýslensku vi­ slßtrun, en vita­ er a­ aldur lambanna rŠ­ur miklu um mřkt kj÷tsins, ■ar sem yngri l÷mb eru yfirleitt meyrari. HÚr skal teki­ fram a­ a­stŠ­ur fyrir og eftir slßtrun voru haf­ar eins hjß ÷llum ■ßtttakendum Ý verkefninu. Anna­ sem vakti athygli var a­ Ýslenska kj÷ti­ var oft ß tÝ­um meti­ ■urrt mi­a­ vi­ anna­ kj÷t og ■ß sÚrstaklega lamb nr 10, gimbur. ١ var erfitt a­ finna kj÷t sem allir skynmatshˇparnir voru sammßla um a­ vŠri safarÝkt, eins og sjß mß Ý 3. t÷flu. Sumt kj÷t er a­ fß hŠstu einkunn fyrir safa frß einum skynmatshˇpi ß sama tÝma og ■a­ fŠr lŠgstu einkunn fyrir safa frß ÷­rum, dŠmi lambahˇpar nr 2, 3, 4 og 11. GrÝska kj÷ti­ (8) var a­ oftast meti­ safarÝkast af ÷llu kj÷ti. Lifrarbrag­ var sterkast Ý kj÷ti af Ýslenskum l÷mbum, en bß­ir hˇparnir r÷­u­u sÚr Ý ■rj˙ efstu sŠtin me­ mesta styrk lifrarbrag­s, ßsamt kj÷ti af ÷­rum l÷mbum sem h÷f­u veri­ fˇ­ru­ ß grasi (1, 2 og 5). Aukalykt var mest ßberandi Ý kj÷ti af l÷mbum sem h÷f­u veri­ alin ß ˙thaga me­ grasi (9, 10, 1, 2 og 5). Minni aukalykt greindist Ý kj÷ti lamba sem fengu kjarnfˇ­ur (6 og 12) og mjˇlk (4).

═slenskir neytendur

Ni­urst÷­ur skynmats me­ ■jßlfu­um skynmatsdˇmurum segja eing÷ngu til um styrkleika brag­s og ßfer­ar Ý lambakj÷ti, en ekki hvort a­ ■eim finnst kj÷ti­ gott nÚ vont. Ůa­ er ■vÝ erfitt a­ yfirfŠra skynmatsni­urst÷­ur ß smekk neytendanna fyrir kj÷tinu. ١ er hŠgt a­ gefa sÚr ■a­ fyrirfram a­ sumir eiginleikar kj÷tsins lřsa kostum kj÷tsins, eins og t.d. meyrni ■ar sem hßr styrkur er ßkjˇsanlegur. Aftur ß mˇti er smekkur fyrir lambakj÷tsbrag­i persˇnubundinn ■ar sem sumir vilja brag­sterkt kj÷t en a­rir brag­lÝti­. Einnig er mj÷g lÝklegt a­ smekkur fˇlks milli landa sÚ mismunandi og ■vÝ erfitt a­ draga m÷rkin fyrir ■vÝ sem er gott og vont. ═ ■essu verkefni var ■vÝ ßkve­i­ a­ gera neytendak÷nnun Ý ÷llum l÷ndum samhli­a skynmatinu til a­ tengja ■Šr ni­urst÷­ur saman.

Ni­urst÷­ur ˙r Ýslensku neytendak÷nnuninni voru ger­ upp me­ ein■ßtta fervikagreiningu ■ar sem ger­ lamba var fastur ■ßttur. A­eins sß sem elda­i kj÷ti­ ˙r hverri fj÷lskyldu mat lyktina sem kom frß steikinni vi­ matrei­slu og ■egar me­alt÷l fyrir lyktina eru sko­u­ kemur fram a­ kj÷t frß Grikklandi (7) haf­i marktŠkt verri lykt en kj÷t frß Bretlandi (2), Frakklandi (6) og ═talÝu (12). Brag­ var meti­ marktŠkt verst af kj÷ti mjˇlkurlambanna, ■.e. frß Spßni (4) og Grikklandi (7) bori­ saman vi­ kj÷ t frß ═slandi (9), Bretlandi (1 og 2), Frakklandi (5 og 6), Grikklandi (8) og ═talÝu (12). Meyrni var metin marktŠkt best af kj÷ti frß Spßni (4) mi­a­ vi­ kj÷t frß ═slandi (10), Bretlandi (1 og 2), Frakklandi (5), Grikklandi (7) og ═talÝu (11). Safi var metinn marktŠkt bestur Ý kj÷ti frß Spßni (4) og Grikklandi (8) bori­ saman vi­ kj÷t frß ═slandi (10), Frakklandi (5), Grikklandi (7) og ═talÝu (11). A­ lokum voru heildarßhrif metin marktŠkt verst af kj÷ti frß Grikklandi (7), en kj÷t frß Spßni (4) og ═talÝu (11) fylgdi fast ■ar ß eftir. SamkvŠmt ■essum ni­urst÷­ur gera Ýslenskir neytendur ekki upp ß milli kj÷ts af l÷mbum sem h÷f­u veri­ fˇ­ru­ ß kjarnfˇ­ri og grasi, en ■eim fannst aftur ß mˇti kj÷t af mjˇlkurl÷mbum sÝst, ßsamt g÷mlum Ýt÷lsku l÷mbum (50 vikna). Brag­■ßttur er sß eiginleiki sem stjˇrnar mest hva­ neytendum finnst, ■.e. heildarßhrif kj÷tsins, en samhengi milli brag­s og heildarßhrifa var 0,95, sem er mj÷g hßtt. Aftur ß mˇti hefur gˇ­ meyrni minna a­ segja um heildar˙tkomu kj÷tsins, samanber spŠnska kj÷ti­ (4) sem fŠr gott fyrir meyrni en heildarßhrifin eru slŠm. Til gamans mß geta ■ess a­ Ýslenskir neytendur mßtu kj÷t af bß­um Ýslensku lambahˇpunum (9 og 10) ßlÝka gott ■ar sem enginn marktŠkur munur var milli ■essara lambahˇpa.

Neytendur allra landa

═ 5. t÷flu er mat neytenda allra landa ß heildarßhrifum kj÷tsins Ý fyrri hluta tilraunarinnar. Besta kj÷ti­ hefur t÷lugildi­ 1 og nŠst besta 2 og svo koll af kolli og lambi­ me­ lŠgstu einkunn fyrir heildarßhrif kj÷ts fŠr 12. Me­ ■vÝ a­ setja ■essar ni­urst÷­ur svona fram er veri­ a­ einfalda t˙lkunina sem mest, en aftur ß mˇti ver­a ni­urst÷­urnar ekki ger­ar upp me­ t÷lfrŠ­ilegum a­fer­um. Ůa­ ber ■vÝ a­ lÝta ß ■essa t˙lkun sem vÝsbendingu ß ni­urst÷­um. Ni­urst÷­ur neytendaprˇfsins sřna a­ spŠnskir, grÝskir og a­ nokkru leyti Ýtalskir neytendur eru oftast sammßla og vilja frekar kj÷t af l÷mbum alin ß mjˇlk e­a kjarnfˇ­ri heldur en ß grasi. Breskir neytendur vilja eins og Ýslenskir neytendur l÷mb alin ß grasi e­a kjarnfˇ­ri. En franskir neytendur vilja sitt og hva­, en ■eim lÝkar best vi­ sÝn l÷mb. SpŠnskir, grÝskir og Ýtalskir neytendur eru allir hrifnastir af spŠnskum l÷mbum (3 og 4). Íllum neytendum ■essara landa lÝkar betur vi­ Ýslensku hr˙tl÷mbin (9) en gimbral÷mbin (10). Kj÷t af grÝskum l÷mbum (8), sem eru 18 vikna gamlir hr˙tar af Karagouniko stofni fˇ­ru­ ß kjarnfˇ­ri, kemur a­ jafna­i best ˙t hjß ÷llum ■jˇ­um.

NIđURSTÍđUR ┌R SEINNI HLUTA TILRAUNAR

Skynmat hjß Ýslenskum skynmatsdˇmurum

GrÝsku l÷mbin (17 og 18) fengu me­al hŠstu einkunn fyrir bŠ­i aukalykt af fitu og kj÷ti. Kj÷t af 13 vikna, spŠnskum hr˙tum ß kjarnfˇ­ri af Merino stofni (15) fengu marktŠk hŠstu einkunn fyrir safa en anna­ kj÷t Ý tilrauninni. Enginn munur var ß ÷­ru kj÷ti me­ tilliti til safans. MarktŠk meyrasta kj÷ti­ var af spŠnskum (15) og Ýslenskum (19) l÷mbum, en ■au voru einnig ß me­al ■eirra yngstu Ý tilrauninni e­a 11–13 vikna g÷mul vi­ slßtrun. Seigasta kj÷ti­ var af Ýt÷lskum l÷mbum (21), sem voru 25 vikna gamlir hr˙tar. Ůa­ kom ß ˇvart a­ kj÷t af spŠnsku l÷mbum af Manchega kyni (16), sem voru 13 vikna gamlir hr˙tar, var meti­ sem ■ri­ja seigasta kj÷ti­. Lambakj÷tsbrag­ var meti­ minnst af kj÷ti frß bß­um lambahˇpunum frß Grikklandi (17 og 18) og ÷­rum frß Spßni (16). Lifrarbrag­ var meti­ marktŠkt lŠgra Ý kj÷ti af spŠnskum l÷mbum (16) samanbori­ vi­ bresk l÷mb (13 og 14), en a­ ÷­ru leyti var lifrarbrag­ svipa­ Ý ÷llu kj÷ti. Enginn marktŠkur munur var ß milli lambahˇpanna var­andi ■rßabrag­ og aukabrag­ af kj÷ti. LÝtill munur var ß fitubrag­i kj÷tsins milli lambahˇpanna, nema ■ˇ a­ bresku l÷mbin (13) fengu marktŠk hŠrri einkunn en ■au Ýslensku (19), grÝsku (17 og 18) og Ýt÷lsku (21). Mjˇlkurbrag­ var marktŠk hŠst Ý kj÷ti af spŠnsku (16) og grÝsku l÷mbum (18), en Ý ÷­rum lambahˇpum var mjˇlkurbrag­ ßlÝka lÝti­. HÚr mßtti alveg eins eiga von ß ■vÝ a­ mjˇlkurbrag­ yr­i ßberandi Ý Ýslenskum sumarl÷mbum (19), ■vÝ ■au h÷f­u gengi­ undir fram a­ slßtrun, en ■a­ reyndist svo ekki vera. Ůa­ segir okkur ■a­ a­ l÷mbin eru mj÷g lÝklega farin a­ Úta meira og sj˙ga minna undir lok tÝmabilsins. Dˇmararnir voru svo be­nir a­ meta heildarßhrif kj÷tsins, ■.e. a­ meta hva­ ■eim fannst um kj÷ti­ Ý heildina sÚ­. Fram kom a­ kj÷ti­ frß ═slandi (19 og 20), Bretlandi (13) og Spßni (15) fÚkk marktŠk hŠrri einkunn fyrir heildarßhrif en kj÷t frß Spßni (14), Grikklandi (17 og 18) og ═talÝu (21 og 22). Ůa­ er umhugsunarvert a­ kj÷ti­ af Ýslensku hr˙tl÷mbunum, sem slßtra­ var Ý desember og jan˙ar, fŠr marktŠkt s÷mu einkunn og kj÷t af Ýslensku sumarl÷mbunum.

Skynmat hjß breskum, spŠnskum, fr÷nskum, grÝskum og Ýt÷lskum skynmatsdˇmurum

═ heildina mß segja a­ skynmatsdˇmararnir hafi veri­ mj÷g sammßla um hva­a kj÷t Ý tilrauninni vŠri meyrt og seigt. Til dŠmis voru ÷ll l÷ndin sammßla um ■a­ a­ kj÷ti­ frß Spßni (15) vŠri meyrasta kj÷ti­. NŠst ■ar ß eftir var kj÷ti­ af Ýslenskum sumarl÷mbum (19) og sÝ­an kj÷ti­ frß Bretlandi (13). Kj÷ti­ af Ýslensku hr˙tunum var meti­ sem fjˇr­a meyrast hjß spŠnskum og Ýt÷lskum skynmatsdˇmurum. Seigasta kj÷ti­ var af Ýt÷lskum hr˙tum af Bergamasca stofni (21 og 22). SafarÝkasta kj÷ti­ var af spŠnsku Merino l÷mbunum (14), en ■a­ fÚkk hŠstu einkunn Ý safa frß Fr÷kkum, Spßnverjum og ═t÷lum. Ůurrasta kj÷ti­ var af Ýt÷lskum hr˙tum (21) og einnig fÚkk Ýslenska kj÷ti­ frekar lßga einkunn fyrir safa. Reyndar var kj÷ti­ af l÷mbum sem h÷f­u grasbeit heldur ■urrara en ÷nnur l÷mb sem voru alin ß kjarnfˇ­ri og mjˇlk. Lifrarbrag­ var hßtt Ý Ýslensku kj÷ti (19 og 20) og bresku kj÷ti (13 og 14). LÝti­ e­a ekkert lifrarbrag­i­ fannst Ý grÝska kj÷tinu (18). Aukalykt af kj÷ti var mest Ý grÝsku kj÷ti (17), en ■ar gßfu 3 skynmatshˇpar ■vÝ kj÷ti hŠstu einkunn fyrir aukalykt. ═talskt (21 og 22) og breskt kj÷t (14) fÚkk frekar hßa einkunn fyrir aukalykt af nokkrum skynmatshˇpum. ═slenska hr˙takj÷ti­ (20) var einnig gefi­ hßa einkunn mi­a­ vi­ kj÷t af Ýslensku sumarl÷mbunum (19). Annars voru skynmatshˇparnir ekki řkja sammßla um hva­a kj÷t hef­i mesta aukalykt e­a ekki, ■vÝ sjß mß a­ sřni fß bŠ­i hŠstu og lŠgstu einkunn.

═slenskir neytendur

Heildarßhrif voru marktŠkt best af kj÷ti frß ═slandi (19 og 20), Bretlandi (13), Spßni (15) og Grikklandi (18) mi­ a­ vi­ kj÷t frß Grikklandi (17) og ═talÝu (21 og 22). HÚr eins og Ý fyrra neytendaprˇfinu var samhengi (r2 ) milli brag­s og heildarßhrifa mj÷g hßtt, e­a 0,94. Neytendurnir sem matreiddu kj÷ti­ fundu engan mun ß ■eim 10 lambahˇpum ■egar lyktin var metin. Kj÷t frß Bretlandi (13) var meti­ marktŠkt best ß brag­i­ mi­a­ vi­ kj÷ti­ frß Grikklandi (17) og ═ talÝu (21 og 22). MarktŠkt besta kj÷ti­ me­ tilliti til meyrni ■ess var kj÷t frß ═slandi (19), Bretlandi (13), Spßni (15) og Grikklandi (18) samanbori­ vi­ kj÷t frß Bretlandi (14), Grikklandi (17) og ═talÝu (21 og 22). HÚr er kj÷t af yngri dřrunum tali­ betra Ý meyrni en kj÷t af eldri dřrum, a­ undanskildu hr˙tlambahˇpnum frß ═slandi (20). ═slensku hr˙tl÷mbin h÷f­u nß­ 30 vikna aldri vi­ slßtrun (desember/jan˙ar slßtrun), en kj÷ti­ var enn tali­ gott Ý meyrni. Kj÷t frß ═slandi (20), Bretlandi (13) og Grikklandi var meti­ marktŠkt betra Ý safa en kj÷t frß ═talÝu (21 og 22).

Neytendur allra landa

═ neytendaprˇfunum kom fram a­ kj÷t af Merino stofni (15) frß Spßni ■ˇtti mj÷g gott kj÷t og lenti oft Ý 4 efstu sŠtum allra neytenda ■essara ■jˇ­a fyrir gˇ­ heildarßhrif. Ůa­ kj÷t sem fÚkk oftast verstu dˇma fyrir heildarßhrif var Ýtalskt (21), hr˙tar af Bergamasca stofni sem aldir voru upp ß hßlendisgrˇ­ri og jurtaleifum til 25 vikna aldri. GrÝska kj÷t (18), 12 vikna gamlir geldingar af Karagouniko stofni fˇ­ru­ ß kjarnfˇ­ri, fÚkk oftast gˇ­a dˇma, nema hjß breskum neytendum. Kj÷t af Ýslenskum sumarl÷mbum fÚkk ßgŠta dˇma hjß breskum, spŠnskum og Ýslenskum neytendum og Ýslensku hr˙tl÷mbin voru Ý 5 efstu sŠtum af 10 mgulegum hjß Ýslenskum, breskum og fr÷nskum neytendum. Kj÷t af Ýslenskum hr˙tum ver­ur ■vÝ a­ teljast nokku­ gott samanbori­ vi­ anna­ sambŠrilegt kj÷t Ý tilrauninni, eins og breskt kj÷t (14), geldingar af SuffolkÎ Mule stofni aldir ß kjarnfˇ­ri a­ 31. vikna aldri og Ýtalskt kj÷t (21 og 22) af Bergamasca stoni sem voru hr˙tar aldir ß annars vegar grasi/jurtaleifum (26 vikna aldri) og hins vegar kjarnfˇ­ri (31 vikna aldir).

┴LYKTANIR

HÚr Ý lokin ver­a ni­urst÷­ur Ýslenska skynmatsdˇmara og neytenda t˙lka­ar saman til a­ sjß hvort a­ samhengi sÚ ß milli ■essara mŠlinga.

Fram kemur a­ gott samhengi er ß milli sterks lambakj÷tsbrag­s, eins og skynmatsdˇmarar mßtu ■a­, og hva­ neytendum fannst um brag­i­ af kj÷tinu. Neytendum finnst brag­sterkt lambakj÷t gott. Kj÷t af lambahˇpum nr 4 og 7, sem fÚkk hßa einkunn fyrir mjˇlkurbrag­ hjß skynmatsdˇmurum, fÚkk lŠgstu dˇma hjß neytendum fyrir heildarßhrif, en ■a­ kj÷t haf­i einnig lÝti­ lambakj÷tsbrag­.

Meyrni milli mismunandi v÷­vager­ir innan sama lambahˇps vir­ist vera ˇlÝk, eins og fram kemur Ý skynmati ß hryggv÷­vum og Ý mati neytenda ß lŠrisv÷­vum. Neytendum fannst spŠnska kj÷ti­ (4) vera best Ý meyrni, en skynmatsdˇmararnir mßtu ■a­ kj÷t me­ meyrni Ý me­allagi. Einnig var kj÷t af l÷mbum nr 12, 16 og 18 meti­ lßgt Ý meyrni hjß skynmatsdˇmurum, en fÚkk svo ßgŠta dˇma hjß neytendum. ١ ur­u undantekningar frß ■essari reglu hjß Ýtalska kj÷tinu af Bergamasca stofni (11, 17 og 18), en ■a­ var meti­ seigt hjß dˇmurum og fÚkk einnig slŠma dˇma fyrir meyrni hjß neytendum.

Ekkert samhengi er merkjanlegt milli mat skynmatshˇps og neytenda ß safa kj÷tsins.

ŮAKKARORđ

Bestu ■akkir til skynmatsdˇmaranna ß Rannsˇknastofnun landb˙na­arins fyrir fˇrnf˙st framlag til verkefnisins. Ennfremur bestu ■akkir til fj÷lskyldnanna 54 sem tˇku ■ßtt Ý neytendaprˇfinu af miklum samviskusemi og ßhuga. Einnig viljum vi­ ■akka starfsm÷nnum MatvŠlarannsˇkna Keldnaholts, Elsu D÷gg Gunnarsdˇttur, Ëlafi Unnarssyni og Sv÷vu Engilbertsdˇttur fyrir ■eirra vinnu vi­ verkefni­.

HEIMILDIR

Berge, P., Sanchez, A., Sebastian, I., Alfonso, M. & Sa ˝ udo, C. 1998. Lamb meat texture as influenced by animal age and collagen characteristics. ═: 44th International Congress of Meat Science and Technology, Barce-lona. Vol. I , 304–305.

Berge, P., Sanchez, A., Dransfield, E., Sebastian, I., Sa ˝ udo, C. & Bayle, M.C. 1999. Variations of meat composition and quality in different commercial lamb types. ═: 45th International Congress of Meat Science and Technology, Yokohama. Vol. II , 502–503.

Fisher, A.V., Nute, G.R., Berge, P., Dransfield, E., Piasentier, E., Mills, C.R., Sa˝ udo, C., Alfonso, M., Thor-kelsson, G., Valdimarsdottir, T., Zygoyiannis, D. & Stamataris, C. 1999. Variation in the eating quality of lamb from diverse European sheep types: assessment by trained taste panels in six countries. ═: 45th International Congress of Meat Science and Technology, Yokohama. Vol. I , 26–27.

Gu­jˇn Ůorkelsson, Stefßn Scheving Thorsteinsson & ŮyrÝ Valdimarsdˇttir 2000. Evrˇpuverkefni um lambakj÷t. III – Framlei­slukerfi, neytendur, sřnataka, mŠlingar. ═: Rß­unautafundur 2000 , (Ý ■essu riti).

Sanudo,C., Sanchez, A. & Alfonso, M. 1998. Small Ruminant Production Systems and Factors Affecting Lamb Meat Quality. Meat Science 49 (Suppl.1): S29–S65

Sanudo, C., Nute, G., Campo, M.M., Maria, G., Baker, A., Sierra, I., Enser, M.E. & Woods, J.D. 1998. Assess-ment of Commercial Lamb Meat Quality by British and Spanish Taste Panels. Meat Science 48(1/2): 91–100.

Valdimarsdottir, T. 1999. Trained panels versus consumer panels in six European countries. ═: Nordic Workshop VIII, ‘Sensory Evaluation and Quality’, Reykjavik , 7.

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, Stefßn Scheving Thorsteinsson, Gu­jˇn Ůorkelsson & Rˇsa Jˇnsdˇttir 1999. Skynmat ß kj÷ti af haustfˇ­ru­um hr˙tl÷mbum og geldingum. ═: Rß­unautafundur 1999 , 121–130.