Vallarfoxgras, vallarsveifgras og snarrˇt fyrir mjˇlkurkřr

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
١roddur Sveinsson, Gunnar RÝkhar­ssonRALA, B═, StÚttarsamband bŠnda, Sameinu­ bŠndasamt÷k1995ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1995116-127

Ths&gr95.doc

INNGANGUR

┴rangur verkunar heys ß velli og Ý hl÷­u hefur mikil ßhrif ß fjßrhagslega afkomu k˙abˇndans. ┴ venjulegu Ýslensku k˙ab˙i mß ßŠtla hlutdeild heimaafla­s fˇ­urs (grˇffˇ­urs) af heildarfˇ­ur■÷rf 70-90%. Hlutdeild a­keypts fˇ­urs fer miki­ eftir endanlegu fˇ­runarvir­i grˇffˇ­ursins og nřtingu ß afur­agetu k˙nna. Bent hefur veri­ ß a­ kostna­ur ß fˇ­ureiningu getur veri­ Ý ÷fugu hlutfalli vi­ fˇ­urgildi heysins (١roddur Sveinsson 1994a). Ůa­ vill ■vÝ oft fara saman aukinn kostna­ur vi­ hey÷flun og aukin ■÷rf ß a­keyptu fˇ­ri.

Ůekkt er a­ grastegundir hafa ßhrif ß fˇ­runarvir­i heyja ■ˇtt sřnt hafi veri­ fram ß a­ hŠgt sÚ a­ nß sambŠrilegum gŠ­um Ý flestum t˙ngr÷sum hva­ var­ar meltanleika og efnainnihald (sjß t.d. ١rodd Sveinsson 1994b). Vallarfoxgras, vallarsveifgras og snarrˇt eru ■Šr tegundir t˙ngrasa sem hlutfallslega mest er af Ý Ýslenskum t˙num (Gu­ni Ůorvaldsson 1994). Vallarsveifgrasi­ sker sig nokku­ ˙r me­ um 28% hlutdeild a­ jafna­i en ■ar ß eftir kemur snarrˇt me­ um 15% og vallarfoxgras me­ um 13%, en hlutf÷llin eru afar breytileg eftir landshlutum, aldri t˙na og fleiri ■ßttum. Vallarfoxgrasi­ er eftirsˇttast ■essara grasa Ý sß­slÚttur vegna uppskerugetu og lostŠtni. Ůa­ hefur hins vegar ■ann ˇkost a­ endast illa Ý t˙num og ■vÝ ■arf a­ leggja Ý kostna­ vi­ a­ endurrŠkta t˙n oftar en nau­synlegt er me­ ÷nnur t˙ngr÷s. Ůa­ er ■vÝ ßhugavert a­ bera saman fˇ­runarvir­i vallarfoxgrass vi­ mun endingarbetri t˙ngr÷s eins og snarrˇt og vallarsveifgras sem oft ver­a rÝkjandi Ý g÷mlum vallarfoxgrast˙num.

HÚr ß eftir ver­ur skilgreint hva­ ßtt er vi­ me­ hugt÷kunum fˇ­urgildi, lystugleiki og fˇ­runarvir­i og taldir upp helstu ■Šttir sem hafa ■ar ßhrif. Megintilgangur ■essara skrifa er hins vegar a­ kynna ni­urst÷­ur ˙r tilraun ß M÷­ruv÷llum ■ar sem markmi­i­ var a­ meta fˇ­runarvir­i ■riggja grastegunda. Verkefni­ var kosta­ af Rannsˇknastofnun landb˙na­arins og Ůrˇunarsjˇ­i nautgriparŠktarinnar.

HVAđ ER FËđURGILDI, LYSTUGLEIKI OG FËđRUNARVIRđI FËđURS?

Langalgengast er a­ meta gŠ­i fˇ­urs ß rannsˇknastofu ■ar sem mŠlt er efnainnihald og orkugildi (meltanleiki) ■ess. Ůannig fŠst uppgefi­ ■a­ sem hefur veri­ kalla­ fˇ­urgildi fˇ­ursins. Kostir ■essarar a­fer­ar er einfaldleiki og m÷guleiki ß nßkvŠmri st÷­lun, ■annig a­ hŠgt er a­ endurtaka mŠlingar ß fˇ­ri og bera saman hlutlŠgt ni­urst÷­ur ß milli rannsˇknastofa. Fˇ­urgildi heyja rŠ­st mest af ■roskastigi grasanna vi­ slßtt og ßbur­argj÷f. Ůroskastig grasanna hefur sterk ßhrif ß meltanleika heyjanna og ßbur­ur ß efnainnihald. ┴bur­ur hefur hins vegar lÝtil ßhrif ß meltanleika, nema helst k÷fnunarefni, og geta ■au veri­ bŠ­i jßkvŠ­ e­a neikvŠ­ eftir ■roskastigi grasanna og ßbur­artÝma (Wilson 1981). Bˇndinn hefur mestan ßhuga ß fˇ­runarvir­i grˇffˇ­ursins sem er margfeldi fˇ­urgildis heysins og heyßts vi­komandi grips (Bjarni Gu­mundsson 1981). ┴hrif heysins ß ßt vi­komandi grips rŠ­st m.a. af lystugleika ■ess. ١tt yfirleitt sÚ sterk jßkvŠ­ fylgni ß milli fˇ­urgildis og lystugleika grˇffˇ­ursins eru undantekningar ■ekktar. Lystugleiki hßvinguls, strandreyrs og řmissa l˙pÝnutegunda eykst me­ auknum ■roska tegundanna vi­ slßtt e­a beit, ÷fugt vi­ fˇ­urgildi­ (van Soest 1985, Jˇhann ١rsson og Ëlafur Gu­mundsson 1993). Ůetta er tali­ stafa af beiskju- e­a eiturefnum Ý ungum pl÷ntum ■essara tegunda. Af ■ßttum sem geta haft mikil ßhrif ß lystugleika heyja mß nefna fˇ­urtegundir, umhverfi og heyverkun.

Fˇ­urjurtir eru a­ e­lisfari ˇlÝkar Ý formi, ger­ og hßttum, sem orsakar a­ ■Šr eru mislystugar ■ˇtt fˇ­urgildi­ mŠlist svipa­. Til dŠmis hefur r˙lluverka­ur h˙sapuntur mŠlst me­ svipa­ fˇ­urgildi en fÚkk mun lŠgra lystugleikamat Ý samanbur­arathugun vi­ algeng fˇ­urgr÷s (١roddur Sveinsson 1994a). Sumar grastegundir geta teki­ upp miki­ magn af sÝlikati (salt kÝsil) ef nŠgjanlegt magn er a­ finna Ý jar­vegi. Ínnur gr÷s undanskilja sÝlikat vi­ uppt÷ku ß nŠringarefnum ˙r jar­vegi. KÝsill getur dregi­ ˙r meltanleika sellulˇsa og hefur einnig ˇbein ßhrif ß meltanleika ■urrefnis Ý gr÷sum (van Soest 1985). Tali­ er a­ Ýslensk snarrˇt innihaldi mikinn kÝsil, sem orsakar hrj˙fa og snarpa ßfer­ bla­a og dregur ˙r lystugleika hennar. Ůetta hefur ■ˇ ekki veri­ rannsaka­ sÚrstaklega. Hugsanlega stafar ˇlÝk reynsla bŠnda af fˇ­runarvir­i snarrˇtar og jafnvel beringspunts af mismunandi magni af sÝlikati e­a einhverjum ÷­rum efnum ˙r jar­vegi.

Umhverfi­ sem fˇ­urjurtin vex Ý og ■roskastig hefur ßhrif ß lystugleikann og fˇ­urgildi­. Sv÷l sumur eins og ß ═slandi valda ■vÝ a­ ÷ll efnaskipti eru hŠg, au­leyst kolvetni og prˇtein safnast fyrir Ý bl÷­um og st÷nglum og trÚnismyndun er hŠg og lÝtil Ý samanbur­i vi­ ■a­ sem ■ekkist Ý heitari l÷ndum (van Soest 1985).

HÚr ver­ur ekki fari­ nßnar ˙t Ý ßhrif heyverkunar ß lystugleika, en til eru margar ßgŠtar innlendar greinar um ■a­ efni (sjß t.d. Bjarna Gu­mundsson 1993, 1994, 1995, SigrÝ­i Jˇnsdˇttur og Bjarna Gu­mundsson 1992).

EFNI OG AđFERđIR

Křr
Skipulag tilraunarinnar er eins og Ý sambŠrilegum tilraunum ß Stˇra ┴rmˇti sem eru kynntar ß Rß­unautafundum 1994 og 1995 (Gunnar RÝkhar­sson 1994, 1995). Nota­ar voru 18 křr; 3 fyrsta kßlfs kvÝgur, 5 a­ ÷­rum kßlfi og 10 eldri křr (1. tafla).



Tilraunin er latneskur ferningur me­ ■remur fˇ­urtegundum; vallarfoxgrasi, vallarsveifgrasi og snarrˇt og ■remur tÝmabilum sem hvert stˇ­ yfir Ý ■rjßr vikur. ═ ■essu fyrirkomulagi prˇfar hver křr hverja grastegund Ý 3 vikur og allar křrnar prˇfa allar grastegundir. Tilraunin hˇfst 14. mars, a­ undagenginni fork÷nnun ß nyt og ■unga k˙nna, og henni lauk 13. maÝ. K˙num var ra­a­ Ý sex hˇpa (ferninga), hver me­ sem lÝkastar křr m.t.t. aldurs, bur­artÝma og nytar eins og kemur fram Ý 1. t÷flu. Křr innan hvers hˇps fengu grastegundirnar Ý mismunandi r÷­ og ■annig reynt a­ koma Ý veg fyrir a­ ßhrifin af ■vÝ a­ nyt lŠkkar, ■egar lÝ­ur ß mjaltaskei­i­, blandist inn Ý ßhrifin af me­fer­inni, ■.e. af grastegundinni Ý ■essu tilviki.

Fˇ­ur
Heytegundirnar ■rjßr voru frß fyrri e­a seinni slŠtti sumari­ 1993, sem var ˇvenju kalt ß Nor­urlandi. Heyi­ var bundi­ Ý bagga og sett Ý hl÷­u 68%-80% ■urrt og s˙g■urrka­. Íll hey voru ˇskemmd og myglulaus.

Vallarfoxgrast˙ni­ er ß vel framrŠstri svar­armřri (Mi­mřri) me­ sřrustig (pH) um 5,3. Um 30 t/ha af vatnsblanda­ri mykju var dreift 5. maÝ og 24. maÝ var bori­ ß sem svarar 250 kg af Mˇ­a 1. ┴Štla­ samanlagt magn af helstu nŠringarefnum var 120 kg N, 30 kg P og 70 kg K. Um vori­ var t˙ni­ meti­ 35% kali­ eftir veturinn. ═ kalskellunum var mest af varpasveifgrasi en einning talsvert af haugarfa. Vi­ slßtt var sneitt fram hjß stŠrstu kalskellunum ■annig a­ lÝti­ var af ■essum tegundum Ý heyjunum. ┴ ■eim svŠ­um sem voru heyju­ var ■ekjuhlutdeild vallarfoxgrass metin 80%, t˙nvinguls 10% og vallarsveifgrass, varpasveifgrass og haugarfa 5%. Af tegundum sem minna var af voru helstar blˇ­arfi, snarrˇt, njˇli og hßli­agras.

Vallarsveifgrast˙ni­ er mest ß vel rŠstum mˇajar­vegi (fokjar­vegur) ß basaltgrunni. Jar­vegurinn er frjˇsamur en frekar ■urr me­ pH um 5,8. ═ nˇvember 1992 var dreift um 44 t/ha af vatnsblanda­ri mykju og 21. maÝ var bori­ ß sem svarar 300 kg af Mˇ­a 1 og 24. j˙nÝ, eftir fyrri slßtt, 80 kg af Kjarna. Samanlagt magn af helstu nŠringarefnum var ߊtla­ um 150 kg N, 40 kg P og 100 kg K. Um vori­ var t˙ni­ meti­ 5% kali­. ═ kalskellunum kom mest upp af vallarsveifgrasi. Ůekjuhlutdeild vallsveifgrass fyrir seinni slßtt var metin 85% og vallarfoxgrass um 5%. A­rar tegundir sem a­ voru skrß­ar me­ minna en 5% ■ekjuhlutdeild voru varparsveifgras, snarrˇt, t˙nvingull, hßli­agras, t˙nfÝfill, hla­kolla, njˇli og haugarfi. Heyi­ sem var nota­ Ý tilraunina var af seinni slŠtti (sjß t÷flu) en fyrri slßttur var sleginn 18. j˙nÝ.

Snarrˇtart˙ni­ er ß tilt÷lulega vel rŠstum sandjar­vegi ß ßreyri vi­ H÷rgß (Su­urengi) og me­ pH um 5,7. Ůann 27. maÝ var bori­ ß 600 kg/ha af GrŠ­ir 7, sem samsvarar um 120 kg N, 31 kg P og 40 kg K ß ha. Ůekjuhlutdeild snarrˇtar var meti­ um 90%. A­rar skrß­ar tegundir voru vallarsveifgras, varparsveifgras, hßli­agras, t˙nvingull, lÝngresi, hvÝtsmßri, haugarfi, hrafnaklukka, hrafnafÝfa, blˇ­arfi, njˇli, starir og umfe­mingur.

Allt kjarnfˇ­ur var blanda­ og sekkja­ Ý einu lagi af Fˇ­urv÷rudeild KEA, Akureyri.

2. t÷flu eru upplřsingar um slßttutÝma, magn og gŠ­i heyjanna og kjarnfˇ­ursins Ý samsřnum sem tekin voru ß tilraunatÝmanum.

Ůa­ kom ß ˇvart hversu mikill munur var ß meltanleika (FE/kg ■e.) Ý heyjunum (2. tafla), en ni­urst÷­ur ˙r heysřnum sem tekin voru vi­ hir­ingu og aftur Ý desember bentu allar til ■ess a­ orkustyrkurinn vŠri svipa­ur Ý ÷llum tegundunum ■rem. Hir­ingar- og desembersřnin voru mŠld me­ NIR-tŠkninni en tilraunasřnin voru mŠld in vitro. Sko­a­ var sÚrstaklega hvort meltanleikaa­fer­in hef­i ßhrif ß ni­urst÷­ur og reyndist svo ekki vera, nema hva­ NIR-meltanleiki vallarfoxgrass er heldur minni en in vitro meltanleiki. Eitt af markmi­um tilraunarinnar var a­ sko­a ßhrif grastegunda me­ svipa­ fˇ­urgildi, ß ßt og afur­ir. Ůar sem orkustyrkur heyjanna reyndist breytilegur eftir tegundum er ekki hŠgt a­ greina ß milli ßhrifa mismunandi orkustyrks annars vegar og heytegunda hins vegar ß ßt og nyt (2. tafla).



Fˇ­run, mŠlingar og t÷lfrŠ­i
Křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar og var grˇffˇ­ri­ vigta­ Ý ■Šr 5 daga vikunnar en kjarnfˇ­ri­ alla daga. Fˇ­ra­ var tvisvar ß dag og fengu křrnar grˇffˇ­ur a­ vild og var mi­a­ vi­ a­ leifar vŠru a.m.k. 10-15% af gj÷f. Ůegar skipt var um grastegund voru tegundirnar gefnar Ý bland Ý 2-3 daga. Kjarnfˇ­urgj÷f var ßkve­in skv. nyt og ߊtlu­u heyßti Ý byrjun tilraunarinnar en minnka­i sÝ­an um 250 g ß viku eftir ■a­, en allar křrnar fengu s÷mu kjarnfˇ­urtegund ˇhß­ grastegund. Fˇ­ureiningar Ý grˇffˇ­ri voru reikna­ar ˙t frß mŠldum meltanleika in vitro skv:

FE/kg ■e.= (0,025 Î meltanleika% - 0,561) / 1,65

Orkugildi kjarnfˇ­urs var ߊtla­ ˙t frß efnagreiningum og t÷flugildum var­andi meltanleika hrßefna.


Nyt var mŠld tvo daga Ý hverri viku me­ „True-Test“ hlutfallsmjˇlkurmŠlum og mjˇlkursřni tekin bŠ­i kv÷lds og morgna. Křrnar voru vigta­ar einu sinni Ý viku alltaf eftir hßdegi fyrir seinni gj÷f og mjaltir.

Fˇ­ureiningar til vi­halds voru reikna­ar sem:
FE(vh) = Ůungi/200 + 1,5

Framlei­slufˇ­ureiningar FE(fr) eru reikna­ar sem mismunur Útinna heildarfˇ­ureininga og ߊtla­ra fˇ­ureininga til vi­halds FE(vh).
Til a­ sta­la mjˇlkurmagn m.t.t. orkuinnihalds er oft tala­ um mŠlimjˇlk og er h˙n reiknu­ skv. lÝkingunni:

MŠlimjˇlk (kg) = mjˇlk (kg) Î (0,4 + 0,15 Î fitu%)

Er ■ß einungis lei­rÚtt ˙t frß fituinnihaldi en til samanbur­ar var einnig notu­ lÝking sem lei­rÚttir bŠ­i ˙t frß fitu og prˇteinmagni mjˇlkurinnar sbr.:

Orkulei­rÚtt mjˇlk kg = mjˇlk kg Î (0,25 + 0,122 Î fitu% + 0,077 Î prˇtein%)

Vi­ ˙treikninga ß ver­i mjˇlkur til framlei­enda var notu­ lÝkingin:

Kr/kg = 24,77 + (0,25 Î 27,81 Î fita% / 4,04 + 0,75 Î 27,81 Î prˇtein% / 3,36)

═ ■essari j÷fnu er gert rß­ fyrir a­ grundvallarver­ sÚ 52,58 kr; beingrei­sla 24,77 og afur­ast÷­vaver­ 27,81. VŠgi prˇteins er 0,75 og fitu 0,25 og grundvallarmjˇlkin er me­ 4,04% fitu og 3,36% prˇtein.


Vi­ uppgj÷r fyrir fervikagreiningu voru nota­ar mŠlingar ˙r annarri og ■ri­ju viku hvers tÝmabils. Hjß hverjum grip ß hverju tÝmabili er ■vÝ um a­ rŠ­a 4 mŠlingar ß nyt (tvo daga Ý hvorri viku), 8 mŠlingar ß efnainnihaldi mjˇlkur (kv÷lds og morgna Ý 4 daga) og mŠlingar ß ßti Ý 10 daga og tvŠr vigtanir ß gripnum. ═ vallarsveifgrasinu klßra­ist heyi­ ß ÷­rum degi sÝ­ustu vikuna og er me­altal ß ßti ■ß vikuna byggt ß 2 mŠlingum fyrir ■ß tegund. LÝkani­ sem nota­ var vi­ fervikagreininguna innihÚlt ■Šttina hˇpur (6), křr innan hˇps (3), tÝmabil (3), heytegund (3), og samspil hˇps vi­ tÝmabil og hˇps vi­ heytegund.

Nokku­ bar ß a­ křr fengu j˙gurbˇlgu, hitavellu og tÝmabundi­ lystarleysi sem aflei­ingu af ■vÝ. ١ a­ veikindin hef­u Ý sumum tilvikum haft ßhrif ß ßti­ og nytina kom ■a­ ekki verr ni­ur ß einni heytegund en annarri. ŮvÝ var ßkve­i­ a­ nota allar mŠlingar Ý uppgj÷ri ß me­alt÷lum.

Uppgefin skekkja er sta­alskekkja me­altals heytegunda og a­ baki hverju me­altali eru 18 mŠlingar. Mi­a mß vi­ a­ raunhŠfur munur sÚ ß me­alt÷lum ef P-gildi er <0,05.

NIđURSTÍđUR

═ t÷lfrŠ­iuppgj÷rinu mŠldust engin raunhŠf samspilsßhrif. Sko­a­ var hvort heytegundir hef­u ˇlÝk ßhrif ß křr sem voru ß fyrri hluta mjaltaskei­s (hˇpar 1-3) e­a ß seinni hluta mjaltaskei­sins (hˇpar 4-5) og reyndist svo ekki vera. A­hvarfsgreiningar ß lÝf■unga e­a aldri a­ ßti e­a nyt gßfu hvergi raunhŠft samband, ˇlÝkt ni­urst÷­um ˙r svipa­ri tilraun ß Stˇra ┴rmˇti (Gunnar RÝkhar­sson 1994). Ůar var ■ungamunur milli k˙a eftir aldri ■ˇ mun meiri. Ůegar tala­ er um mun ß milli me­altala hÚr ß eftir er alltaf ßtt vi­ t÷lfrŠ­ilega raunhŠfan mun.

┴hrif grastegunda ß ßt
═ 3. t÷flu eru sřndar heildarni­urst÷­ur tilraunarinnar ß ßti og nyt. Ůar kemur fram a­ me­alheyßt hafi veri­ 11,6 kg ■urrefni, e­a 13,6 kg af 85% ■urru heyi. Me­alkjarnfˇ­urgj÷f var 1,2 kg ■urrefni en henni var mj÷g misskipt milli hˇpa. Samanlagt ■urrefnisßt var ■vÝ um 12,8 kg og hlutfall kjarnfˇ­urs 9-10%. Munur var ß heyßti og heildarßti milli k˙ahˇpa sem voru Ý upphafi mjaltaskei­sins (hˇpar 1-3) og hˇpa ß seinni hluta mjaltaskei­sins (hˇpar 4-6).


Ůegar sko­a­ur er munur Ý ßti ß milli heytegunda ver­ur a­ hafa Ý huga, eins og fyrr er geti­, a­ ■ar gŠtir einnig beinna ßhrifa af mismunandi fˇ­urstyrk eftir tegundum og ekki hŠgt a­ greina ■ar ß milli (4. tafla). Hins vegar mß benda ß a­ hjß m÷rgum bŠndum er algengast a­ orkurÝkustu heyin Ý hl÷­unni sÚu af vallarfoxgrasi og hÚr fŠst samanbur­ur ß vallarfoxgrasi og snarrˇt sem slegin eru ß sama tÝma.

Křrnar ßtu mest af vallarfoxgrasi, e­a 12,1 kg ■urrefni a­ jafna­i, og muna­i 7-8% ß ■vÝ og hinum tegundum, en ekki var munur ß ßti ß milli ■eirra (4. tafla). Munur ß heildar■urrefnisßti ß milli vallarfoxgrass annars vegar og snarrˇtar og vallarsveifgrass hins vegar reyndist 6-7%.


Ůegar orkußt (FE/dag) k˙nna er sko­a­ er munur ß milli allra tegunda og eykst Ý samanbur­i vi­ ■urrefnisßti­. Křrnar fengu mest af orku ■egar ■Šr voru ß vallarfoxgrasinu, nŠstmest ß vallarsveifgrasinu og minnst af snarrˇtinni. Ůetta endurspeglar einfaldlega fˇ­urstyrk e­a orkugildi heildarfˇ­ursins sem fellur einnig Ý ■essari r÷­; vallarfoxgras vallarsveifgras snarrˇt, e­a 0,84 0,80 0,75 FE/kg ■urrefni. Munurinn ß milli vallarsveifgrass og snarrˇtar stafar eing÷ngu af mismunandi orkugildi tegundanna (2. tafla) ■vÝ ■urrefnisßti­ er svipa­, en Ý vallarfoxgrasinum er munurinn bŠ­i vegna hŠrra orkugildis og vegna meira ■urrefnisßts.

┴hrif heytegunda ß afur­ir og tekjur
┴ 1. mynd er sřnd dreifing og fall ß me­aldagsnyt k˙nna ß tilraunatÝmanum. Eins og kemur fram Ý j÷fnunni ß myndinni hefur me­alnyt k˙nna Ý upphafi veri­ 21,3 kg og falli­ veri­ 0,63 kg a­ jafna­i ß viku ß tilraunatÝmabilinu.


1. mynd. Dreifing og fall ß me­aldagsnyt k˙nna ß tilraunaskei­inu.


┴hrif heytegunda eru greinileg ß nyt og fituhlutfall, en enginn munur var Ý prˇteinhlutfalli ß milli tegunda (5. tafla). ┴hrif heytegunda ß nyt aukast hvort heldur ef magni­ er lei­rÚtt m.t.t. fituinnihalds (mŠlimjˇlk) e­a m.t.t. fitu og prˇteins (orkulei­rÚtt mjˇlk). Křr mjˇlku­u a­ jafna­i 3-4% minna af lei­rÚttri mjˇlk af vallarsveifgrasi og 10% minna af snarrˇt Ý samanbur­i vi­ vallarfoxgras. ═ fitumagni (g/dag) var munurinn 10% og 15% og Ý prˇteinmagni (g/dag) 1% og 7% Ý s÷mu r÷­. ═ efnainnihaldi er fituprˇsentan lŠgri Ý snarrˇtinni (3,7%) bori­ saman vi­ vallarfoxgrasi­ (4%), en munur milli einstaklinga er mikill.

Af ■essu lei­ir a­ vallarfoxgrasi­ gefur ver­mestu mjˇlkina (kr/kg) og flestar krˇnurnar ß dag, e­a sem nemur 70 krˇnum meira ß k˙ samanbori­ vi­ snarrˇt (5. tafla). HÚr ver­ur ■ˇ ekkert mat lagt ß ■a­ hvort kostna­ur vi­ hey÷flun sÚ breytilegur eftir heytegundum e­a heygŠ­um.


┴hrif grastegunda ß fˇ­urnřtingu
Eins og Ý ÷­rum tilraunum Ý ■essari tilraunar÷­ ß Stˇra ┴rmˇti og M÷­ruv÷llum (Gunnar RÝkhar­sson 1994, 1995) ver­ur reynt a­ meta ßhrif me­fer­ar ß fˇ­urnřtingu ■ˇ a­ ■a­ sÚ erfitt vegna stutts tilraunaskei­s og sveiflna Ý lÝf■unga sem orsakast m.a. af mismunandi ßhrifum fˇ­urs ß vambarfylli.

Křrnar mŠlast ■yngstar ■egar ■Šr eru ß snarrˇt og munar ■ar a­ jafna­i um 7-9 kÝlˇum (6. tafla). Ůessi ni­ursta­a er ekki Ý samrŠmi vi­ tilraun ß Stˇra ┴rmˇti en ■ß vˇgu křrnar mest ß orkurÝkustu heyjunum sem voru ˙r vallarfoxgrasi en minnst ß heyjum ˙r t˙nvingli sem voru orkusnau­ust (Gunnar RÝkhar­sson 1994). ═ annarri tilraun ß Stˇra ┴rmˇti ■ar sem veri­ var a­ sko­a ßhrif grŠnfˇ­urs ß afur­ir fengust svipa­ar ni­urst÷­ur og hÚr eru kynntar, ■.e. křrnar voru lÚttastar ß orkurÝkasta fˇ­rinu (Gunnar RÝkhar­sson 1995). Ůetta stafar fyrst og fremst af ßhrifum fˇ­ursamsetningar ß vambarfylli.


SamkvŠmt ˙treikningum sem kynntir eru Ý 6. t÷flu eru křr ß vallarsveifgrasi og snarrˇt Ý neikvŠ­u orkujafnvŠgi en nokkurn veginn Ý jafnvŠgi ß vallarfoxgrasinu. Křr Ý neikvŠ­u orkujafnvŠgi eru a­ mjˇlka af sÚr hold ■ˇ a­ ■a­ komi ekki fram Ý ■ungabreytingum vegna mismunandi vambarfyllis eins og ß­ur greinir frß. Hˇparnir sem voru ß fyrri hluta mjaltaskei­sins voru allir Ý neikvŠ­u orkujafnvŠgi (-2,3 til -1,6 FE/dag) en hˇparnir sem voru ß seinni hlutanum voru Ý jßkvŠ­u orkujafnvŠgi (0,3-1,9 FE/dag). ┌t frß ■eirri fˇ­urߊtlun sem hÚr var l÷g­ til grundvallar og ni­urst÷­unum mß ßŠtla a­ křr ß vallarsveifgrasi e­a snarrˇt hef­u veri­ 5-7 vikum lengur a­ nß orkujafnvŠgi. Eins og ß­ur er geti­ var heilsfar k˙nna misjafnt en ekki var hŠgt a­ rekja ■a­ til ßkve­innar heyger­a enda tilraunaskei­i­ stutt.

ŮAKKARORđ

Halldˇr GÝslason og starfsmenn hans sßu a­ mestu um daglega framkvŠmd tilraunarinnar og er ■essu fˇlki ■÷kku­ vel unnin st÷rf. Ůß er einnig vert a­ ■akka Ůrˇunarsjˇ­i nautgriparŠktarinnar sem styrkti verkefni­ me­ 255 000 kr framlagi.

HEIMILDIR

Bjarni Gu­mundsson, 1981. Heyverkun. BŠndaskˇlinn ß Hvanneyri, 115 bls.

Bjarni Gu­mundsson, 1993. Verkast skori­ hey betur Ý r˙llub÷ggum en ˇskori­? - sagt frß ni­urst÷­um heyverkunartilrauna ß Hvanneyri. Freyr 89(10): 390-394.

Bjarni Gu­mundsson, 1994. Heyverkunarrannsˇknir. Tilraunaskřrsla BŠndaskˇlans ß Hvanneyri 1993 (ritstj. Edda Ůorvaldsdˇttir), bls. 69-78.

Bjarni Gu­mundsson, 1995. Frß slŠtti til gjafar - ßrangur heyverkunartilrauna ß Hvanneyri 1990-1994. Rit Rß­unautafundar 1995.

Gu­ni Ůorvaldsson, 1994. Grˇ­urfar og nřting t˙na. Fj÷lrit RALA nr. 174, 28 bls.

Gunnar RÝkhar­sson, 1994. ┴hrif grastegunda og aldurs k˙a ß ßt og afur­ir. Rit Rß­unautafundar 1994, bls. 143-150.

Gunnar RÝkhar­sson, 1995. Vallarsveifgras, rřgresi, og kßl fyrir křr ß fyrsta mjˇlkurskei­i. Rit Rß­unautafundar 1995.

Jˇhann ١rsson og Ëlafur Gu­mundsson, 1993. Fˇ­run ß alaskal˙pÝnu. Rit Rß­unautafundar 1993, bls. 295-306.

SigrÝ­ur Jˇnsdˇttir og Bjarni Gu­mundsson, 1992. Samanbur­ur ß heyverkunara­fer­um - s˙g■urrka­ hey og hey ˙r r˙llum handa ßm. Freyr 88(23): 916-920.

Van Soest, P.J., 1985. Composition, fiber quality, and nutritive value of forages. ═: Forages, the Science of Grassland Agriculture. 4. ˙tg., bls. 412-421.

Wilson, J.R., 1981. Environmental and nutritional factors affecting herbage quality. ═: Nutritional Limits to Animal Production from Pastures (ritstj. J.B. Hacker). Proceedings of an international symposium, St Lucia, Queensland, Australia. Commonwealth Agricultural Bureux, UK., bls. 111-131.

١roddur Sveinsson, 1994a. Verkun heys Ý r˙llub÷ggum. Rit Rß­unautafundar 1994, bls. 220-228.

١roddur Sveinsson,1994b. B˙rekstur og tilraunastarf ß M÷­ruv÷llum. Freyr 90(23): 874-880.