Breyting ß orkumatskerfi fyrir jˇrturdřr

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Ëlafur Gu­mundsson, Tryggvi EirÝkssonRALA, B═, Sameinu­ bŠndasamt÷k, StÚttarsamband bŠnda1995ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur199539-45

Og&te-95.doc

INNGANGUR

Fyrirhuga­ er a­ breyta orkumatskerfinu sem n˙ er nota­ hÚr ß landi fyrir jˇrturdřr, ■.e. fitunarfˇ­ureiningum (Ffe) yfir Ý mjˇlkurfˇ­ureiningar (FE
m). Reikna­ er me­ a­ breytingin taki gildi um ßramˇt 1995/1996. Hinn almenni notandi ver­ur ekki miki­ var vi­ ■essar breytingar ■ˇ einhver gildi breytist, ■vÝ eftir sem ß­ur er grunnurinn fyrir fˇ­ureiningunum sem nota­ar ver­a eitt kg af byggi. A­dragandi ■essa mßls var kynntur ß Rß­unautafundi 1992 (Ëlafur Gu­mundsson o.fl. 1992), en sÝ­an hefur veri­ starfandi nefnd skipu­ fulltr˙um frß Rannsˇknastofnun landb˙na­arins, B˙na­arfÚlagi ═slands og bŠndaskˇlunum til a­ undirb˙a breytinguna.
Ůessu erindi er Štla­ a­ kynna nokkur undirst÷­uatri­i FE
m og hvernig orkugildi fˇ­ursins og ■arfir gripanna eru reikna­u­ ˙t. ═ j÷fnum og vi­ a­ra ˙treikninga ß orkugildum eru Ý erindinu notu­ joul (J) en ekki kalorÝur (cal), en 1 J er jafngilt 0,239 cal (1 cal = 4,184 J). Eitt kÝlˇjoul (kJ) er ■ß 1000 J og eitt megajoul (MJ) 1 000 000 J.

UNDIRSTÍđUATRIđI

Orkumatskerfi­ sem vi­ notum Ý dag byggir eins og ß­ur segir ß fitunarfˇ­ureiningum, Ffe. ŮŠr eru grundvalla­ar Ý meginatri­um ß sterkjugildi Oscar Kellners frß ■vÝ upp ˙r aldamˇtunum 1900 ■ar sem undirsta­an er fitun ß uxum. Seinni tÝma rannsˇknir (Y. van der Honing og G. Alderman 1988) hafa sřnt a­ breytiorka (BO) fˇ­ursins, sem er heildarorka fˇ­ursins a­ frßdregnu orkutapi Ý saur, ■vagi og metani (Ëlafur Gu­mundsson og Bragi L. Ëlafsson 1995), nřtist verr til fitunar en til vi­halds og mjˇlkurframlei­slu og nřtingin er breytileg eftir orkustyrkleika (q) fˇ­ursins (1. mynd). ┴hrif orkustyrkleikans, q, Ý fˇ­rinu, sem er mŠldur sem hlutfall breytiorku af heildarorku (BO/HO), hefur mj÷g svipu­ ßhrif ß nřtingu breytiorkunnar til vi­halds (k
v) og mjˇlkurframlei­slu (km). Fall lÝnanna fyrir kv og km ß 1. mynd vi­ lŠkkun hverrar einingar orkuhlutfallsins, q, er ■vÝ mj÷g lÝkt. Ůetta fall er aftur ß mˇti mj÷g miki­ ■egar um v÷xt og fitun gripa er a­ rŠ­a, ■.e. orkustyrkleiki fˇ­ursins hefur mikil ßhrif ß nřtingu BO til fitus÷fnunar, kf. Eftir ■vÝ sem orkuhlutfalli­ Ý fˇ­rinu minnkar eykst munurinn Ý nřtingu BO ß milli mjˇlkurframlei­slu, km, e­a vi­halds, kv, og fitunnar, kf. Ůetta hefur gert ■a­ a­ verkum a­ Ffe, en ■Šr byggja ß fitun uxa, hafa vanmeti­ orkuna Ý fˇ­ri til mjˇlkurframlei­slu, sÚrstaklega Ý grˇffˇ­ri. Megin breytingin vi­ a­ fara ˙r Ffe yfir Ý FEm er ■vÝ a­ Ý sta­ ■ess a­ mi­a orkunřtinguna vi­ fitus÷fnun er h˙n mi­u­ vi­ mjˇlkurframlei­slu (A.J.H. van Es 1975 og 1978, M. Vermorel 1989).



Vi­ ˙treikning ß nettˇorku til mjˇlkurmyndunar (NOm), sem er undirsta­a FEm, er reikna­ me­ mi­lungs fˇ­ri til mjˇlkurframlei­slu, ■.e. sem hefur q=57 og gefur ■vÝ km nßlŠgt 0,60. Vi­ orkurÝkara (q>57) e­a orkusnau­ara (q<57) fˇ­ur eykst e­a minkar km yfir e­a undir 0,6. Einnig minnkar nřting BO yfir Ý NO lÝtillega vi­ offˇ­run ß prˇteini fram yfir ■arfir til vi­halds og framlei­slu. Reikna­ er me­ a­ ■essi lŠkkun Ý nřtingu BO auki ■arfirnar, til a­ ekki dragi ˙r mjˇlkurframlei­slu, um 0,4% vi­ hverja eina aukningu Ý q (A.J.H. van Es 1975).

Meltanleiki fˇ­urs er venjulega ßkvar­a­ur vi­ vi­halds■arfir, en vi­ auki­ ßt dregur ˙r meltanleika og ■ar me­ BO fˇ­ursins. Fˇ­urnřtingin er lei­rÚtt fyrir ■essu ß ■ann hßtt a­ gengi­ er ˙t frß ■vÝ a­ nřtingin lŠkki um 1,8% vi­ hverja aukningu Ý ßti yfir vi­halds■arfir sem nemur vi­halds■÷rfunum, ■.e. fyrir hvert margfeldi af vi­halds■÷rfunum. ═ grunni fˇ­ureiningakerfisins er reikna­ me­ a­ ßti­ sÚ 2,38 Î vi­halds■arfir, sem samsvarar um 12 kg mjˇlkurmyndun ß dag. Lei­rÚttingin vegna aukins ßts er ■vÝ: 1-([2,38-1]Î0,018)=0,9752 (A.J.H. van Es 1978).


┌TREIKNINGAR ┴ MJËLKURFËđUREININGUM

Vi­ ˙treikning ß NO
m er notu­ eftirfarandi lÝking, bygg­ ß ofangreindum ■ßttum (A.J.H. van Es 1975 og 1978):
NOm, kJ kg-1=0,60Î(1+0,004Î[q-57])Î0,9752ÎBO

Eins og Ý Ffe jafngildir nettˇorkan Ý einu kg af byggi einni FEm(A.J.H van Es 1978), ■.e.:

FE
m=NOm/6900

■ar sem 6900 er kJ NO
m kg-1 bygg me­ 85% ■urrefni
.
Til a­ geta reikna­ ˙t NO
m Ý fˇ­ri ■arf ■vÝ a­ ■ekkja bŠ­i HO og BO fˇ­ursins. BO er grunnurinn sem nota­ur er vi­ ˙treikninginn, en auk ■ess ■arf HO til a­ finna q sem er eins og ß­ur sag­i hlutfall BO/HOÎ100. Algengast er a­ mŠla HO (kJ kg-1) beint Ý brunahitamŠli (Lorin E. Harris 1970), en einnig er hŠgt a­ fß grˇfa hugmynd um hana Ý fˇ­rinu me­ ■vÝ a­ margfalda gramm ■urrefnis (■e.) me­ 18,5. Einnig er hŠgt a­ reikna HO ˙t frß nŠringarefnainnihaldi fˇ­ursins samkvŠmt lÝkingunni hÚr a­ ne­an (R. Schiemann o.fl. 1971):
HO=24,1ÎP+36,6ÎF+20,9ÎT+17,0ÎNLE-(0,6ÎS)

■ar sem P stendur fyrir prˇtein, F fyrir fitu, T fyrir trÚni og NLE fyrir nÝturlaus extr÷kt Ý g kg-1 ■e. S er heildar magn ein- og tvÝsykrunga Ý fˇ­rinu og er stu­ullinn a­eins nota­ur ef magni­ fer yfir 8% (A.J.H van Es 1978), sem ß sÚr ekki sta­ nema Ý sykurrÝku innfluttu fˇ­ri og fˇ­ri frß mjˇlkuri­na­i.


Fundnir hafa veri­ stu­lar til a­ reikna ˙t BO (kJ kg
-1 ■e.) ˙t frß meltanlegu lÝfrŠnu efni (MLE, g kg-1 ■e.) e­a meltanlegri orku (MO, kJ kg-1 ■e.) (MAFF 1975):

BO=15,0ÎMLE

BO=0,81ÎMO

HÚr ß landi er meltanleiki fˇ­urs yfirleitt gefinn upp sem meltanleiki ■urrefnis (MŮE, % Ý ■e.) en ekki sem meltanleiki lÝfrŠns efnis (MLE, % Ý ■e.), en samhengi­ milli ■essara ■ßtta er sřnt Ý nŠstu j÷fnu (MAFF 1975):

MLE=0,98ÎMŮE-4,8

Algengasta a­fer­in til a­ reikna BO (kJ kg-1) er ■ˇ ˙t frß meltanlegum nŠringarefnum eins og sřnt er Ý lÝkingunum hÚr a­ ne­an (Y. van der Honing og G. Alderman 1988):

    1. Ferskt gras og verka­ grˇffˇ­ur:

        BO=20,1ÎMP+14,2Î(MF+MT+MNLE)

    2. Anna­ fˇ­ur:
        BO=15,9ÎMP+37,7ÎMF+13,8ÎMT+14,6ÎMNLE

■ar sem MP, MF, MT og MNLE eru meltanlegt prˇtein, meltanleg fita, meltanlegt trÚni og meltanleg nÝturlaus extr÷kt. ═ grˇffˇ­urlÝkinguna mß Ý sta­in fyrir MF, MT, MNLE nota meltanlegt prˇteinfrÝtt lÝfrŠnt efni.


═ 1. t÷flu eru dŠmi um m÷guleg orkugildi Ý nokkrum fˇ­urtegundum (J. Andrieu o.fl. 1989, STIL 1992).
    1. tafla. DŠmi um orkuinnihald (Femkg-1 ■e.) Ý nokkrum tegundum fˇ­urs
    .
      ORKUŮARFIR

      Mjˇlkurkřr

      Orku■arfir mjˇlkurk˙a til vi­halds er hŠgt a­ reikna samkvŠmt eftirfarandi lÝkingu (A.J.H van Es 1978):

      FE
      m=0,0424Î(Ůungi)0,75

      ■ar sem ■unga skepnunnar er breitt Ý svokalla­an efnaskipta■unga me­ veldisvÝsinum 0,75. Vi­halds■arfir fyrir křr af mismunandi ■unga eru sřndar Ý 2. t÷flu.
      Orku■arfir hjß k˙m til mjˇlkurmyndunar er hŠgt a­ reikna ˙t frß nŠstu lÝkingu (Y. van der Honing og G. Alderman 1988):

      FEm=0,44ÎM+0,0007293ÎM2


      ■ar sem M er hvert kg af mŠlimjˇlk sem křrin framlei­ir ß dag (Frik Sundst°l og Asmund Ekern 1992).


      2. tafla. Daglegar orku■arfir (FEm) til vi­halds og mjˇlkurmyndunar hjß mjˇlkurk˙m.



      Til fˇsturmyndunar ■arf 1,5 FEm ß dag nŠst sÝ­asta mßnu­inn fyrir bur­ og 2,5 FEm ß dag ■ann sÝ­asta (Frik Sundst°l og Asmund Ekern 1992). KvÝgur Ý vexti ■urfa einnig 3 FEm kg-1 vaxtarauka (A.J.H van Es 1978).

      Geldneyti

      ═ 3. t÷flu sÚst orku■÷rfin fyrir kvÝgur og naut milli 100 og 500 kg ■unga ß fŠti. Reikna­ er me­ 400-800 g vexti ß dag hjß kvÝgum og 600-1000 g vexti ß dag hjß nautum. Ůarfirnar eru unnar upp ˙r fr÷nskum (Y. Geay og D. Micol 1989) og norskum (Trygve Skjevdal o.fl. 1992) heimildum. Vi­ eldi ß uxum mß reikna me­ svipu­um ■÷rfum og hjß kvÝgum upp a­ 300 kg ■unga. Milli 300 og 400 kg ■unga eru ■arfirnar svipa­ar og hjß nautum og yfir 400 kg ■unga ■arf a­ bŠta vi­ um 0,1-0,2 FE
      m umfram ■arfir hjß nautum (Frik Sundst°l og Asmund Ekern 1992).

      3. tafla. Orku■arfir (FEm) til vi­halds og vaxtar hjß nautgripum. (Reikna­ frß Y. Geay og D. Micol 1989, Trygve Skjevdal o.fl. 1992).


      Sau­fÚ

      ┴ veturna snřst fˇ­runin a­allega um a­ vi­halda holdum fjßrins og sjß fyrir e­lilegum fˇstur■roska, en ■ˇ getur veri­ um einhverja b÷tun a­ rŠ­a hjß ßnum ß haustin og fyrir bur­. Ůetta gerir ■a­ a­ verkum a­ lÝtil ßhersla hefur oft veri­ l÷g­ ß a­ meta orku■arfir fjßrins til mjˇlkurframlei­slu og til vaxtar lamba ß me­an ■au eru ß beit. Ůetta er ■ˇ a­ breytast vi­ breyttar marka­sa­stŠ­ur og b˙skaparhŠtti og ■vÝ er hÚr l÷g­ nokkur ßhersla ß mjˇlkurframlei­slu me­ ■vÝ a­ reikna orku■arfir ˙t frß lambafj÷lda.
      Daglegar orku■arfir til vi­halds fyrir l÷mb yfir 20 kg ß fŠti og Šr til vi­halds og mjˇlkurmyndunar eru sřndar Ý 4. t÷flu.


      4. tafla. Daglegar orku■arfir (FEm) til vi­halds og mjˇlkurframlei­slu hjß sau­fÚ (Frik Sundst°l og Asmund Ekern 1992).



      Ăr Ý b÷tun ■urfa 5,6 FEm kg-1 ■ungaaukningar og ßsetningsgimbrar og gemlingar ■urfa 2,6 FEm kg-1 vaxtarauka. Daglegar orku■arfirnar aukast hjß ßnum um 0,1 FEm sex vikum fyrir bur­, Ý 0,4 FEm hjß einlembum og Ý 0,6 FEm hjß tvÝlembum viku fyrir bur­ eftir holdafari og aldri ■eirra (E. Bocquer og M. ThÚriez 1989).

      HEIMILDIR


      A.J.H. van Es (1975). Feed evaluation for dairy cows. Livestock Production Science, 2:95-107

      A.J.H. van Es (1978). Feed evaluation for ruminants. I. The systems in use from may 1977 onwards in the Netherlands. Livestock Production Science, 5: 331-345.

      E. Bocquer og M. ThÚriez (1989). Sheep. ═: Ruminant Nutrition (ritstj. R. Jarrige). INRA og John Libbey, bls. 153-167.

      Frik Sundst°l og Asmund Ekern (1992). Det nye energivurderingssystemet for dr°vtyggere (FE-systement) og nye energinormer. SFFL Faginfo Nr. 13 1992, bls. 545-552.

      MAFF (1975). Energy Allowances and Feeding Systems for Ruminants. Ministry of Agriculture, Fisheries and Food. Her Majesty's Stationery Office, London. Technical Bulletin 33, 79 bls.

      J. Andeieu, C. Demarquilly og D. Sauvant (1989). Tables of feeds used in France. ═: Ruminant Nutrition (ritstj. R. Jarrige). INRA og John Libbey, bls. 213-303.

      Lorin E. Harris (1970). Determination of gross energy. ═: Nutritional Research Techniques for Domestic and Wild Animals. Lorin E. Harris, U.S.A., bls. 1901
      M. Vermorel (1989). Energy: the feed unit systems. ═: Ruminant Nutrition (ritstj. R. Jarrige). INRA og John Libbey, bls. 23-32.

      Ëlafur Gu­mundsson og Bragi L. Ëlafsson (1995). Fˇ­urmatskerfi fyrir fiska. Rß­unautafundur 1995.

      Ëlafur Gu­mundsson, Gunnar Sigur­sson og Tryggvi EirÝksson (1992). Breytingar ß orkumati fˇ­urs. Rß­unautafundur 1992, bls. 75-80.

      R. Schiemann, K. Nehring, L. Hofmann, W. Jentsch og A. Chudy (1971). Energetische Futterbewertung und Energienormen. VEB Deutscher Landwirtschaftsverlag, Berlin, 344 bls.


      STIL (1992). F˘rtabell for kraftf˘r og grovf˘r til dr°vtyggere. Statens tilsynsinstitusjoner i landbruket, 42 bls.

      Trygve Skjevdal, Tom Brenne og Odd Magne (1992). Ny energi- og proteinvurdering for dr°vtyggere. Statens fagtjeneste for landbruket, Smňskrift 6/92, 24 bls.

      Y. Geay og D. Micol (1989). Growing and finishing cattle. ═: Ruminant Nutrition (ritstj. R. Jarrige). INRA og John Libbey, bls. 121-151.

      Y. van der Honing og G. Alderman (1988). Feed evaluation and nutritional requirements. III. 2. Ruminants. Livestock Production Science, 19: 217-278.