Landb˙na­ur ß ═slandi

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Jˇnas JˇnssonBŠndasamt÷k ═slandsReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
RafrŠn ˙tgßfa

Inngangur
═ bˇkina ═sland, atvinnuhŠttir og menning 1990 ritar Gunnar Gu­bjartsson frß Hjar­arfelli yfirgripsmikla grein um landb˙na­ ß ═slandi. Grein Gunnars er bŠ­i yfirgripsmikil og Ýtarleg og lřsir bŠ­i s÷gu landb˙na­arins frß fyrri tÝmum, fram■rˇun hans ß 20. ÷ldinni og st÷­u ■egar komi­ var undir lok hennar. Gunnar fjallar m.a. um sveitabygg­ina og ■rˇun fˇlksfj÷lda Ý sveitum. Ůß greinir hann frß b˙na­armenntun og ■rˇun rannsˇkna. Nokku­ Ýtarlega er fjalla­ um framkvŠmdir, rŠktun og byggingar, s÷mulei­is um b˙fjßrhald og stŠr­ b˙stofns ß hverjum tÝma. Framlei­slu b˙safur­a er lřst og hvernig h˙n hefur ■rˇast, einnig er rakin ■rˇun afur­as÷lu og fjalla­ um afur­ast÷­var. A­ lokum er nokku­ viki­ a­ marka­smßlum og framlei­slustjˇrn Ý ■eim greinum sem henni l˙ta. Framangreindir ■Šttir Ý grein Gunnars eru nßnar skřr­ir me­ birtingu marghßtta­ra hagtalna, sem settar eru fram Ý t÷flum og lÝnuritum (gr÷fum).

═ ■eirri grein sem hÚr fer ß eftir er leitast vi­ a­ gefa mynd af Ýslenskum landb˙na­i me­ nokku­ ÷­rum hŠtti. Ůetta er gert til ■ess m.a. a­ for­ast endurtekningar og reyna a­ draga fram a­ra ■Štti Ý ■eirri mj÷g svo fj÷lbreyttu heild sem landb˙na­ur ß ═slandi er. RÚtt ■ˇtti a­ benda ■eim sem margs kunna a­ sakna Ý ■vÝ sem hÚr fer ß eftir sÚrstaklega ß grein Gunnars, h˙n hefur margt a­ geyma. Var­andi enn a­ra ■Štti Ý s÷gu landb˙na­arins skal einnig bent ß afmŠlisrit B˙na­arfÚlags ═slands: B˙na­arsamt÷k ß ═slandi 150 ßra, sem kom ˙t ßri­ 1988. Ůar er m.a. a­ finna s÷gu b˙na­ar- og bŠndasamtaka ß ═slandi, en ■eim ver­a ekki ger­ skil hÚr, frekar en svo m÷rgu ÷­ru sem r˙mast ekki Ý grein, sem hlřtur a­ vera takm÷rku­ a­ lengd.

MikilvŠgi matar
Landb˙na­ur er allra atvinnuvega mikilvŠgastur. Au­velt er a­ r÷ksty­ja ■essa fullyr­ingu ef menn ß anna­ bor­ vi­urkenna a­ rÚtt sÚ a­ gera slÝkan samanbur­ innan hins flˇkna vefjar n˙tÝma samfÚlags, me­ allri ■eirri verkaskiptingu sem n˙ er or­in, ■ar sem ein framlei­slugrein er ß margan hßtt forsenda annarrar.

En ■a­ sem mestu var­ar er a­ ■a­ er landb˙na­urinn sem gefur mannkyninu megni­ af allri fŠ­u sem ■a­ neytir, og a­ enn er svo ßstatt Ý heiminum a­ ekkert skortir meira en mat. Íll ■urfum vi­ a­ neyta matar. ┴n nŠringar ver­ur enginn v÷xtur, enginn ■roski, engin hreyfing, ekkert starf, engin hugsun, ekkert lÝf.

ŮvÝ er ■etta rifja­ upp hÚr a­ Ý heimi sÝaukinnar tŠkni, sÝaukinnar, vinnslu varanna og sÝflˇknari vi­skipta hefur lei­in st÷­ugt lengst frß moldinni til matarbor­sins. Neytandinn gerir sÚr Š minni grein fyrir uppruna ■ess sem hann hefur ß bor­i sÝnu og hva­a fyrirh÷fn liggur a­ baki ■vÝ a­ matur er ■anga­ kominn. Ůessu veldur svo almennt vanmat ß landb˙na­i og matvŠlaframlei­slu, sem er ßberandi Ý n˙tÝma ■jˇ­fÚl÷gum. HÚr ß landi er til dŠmis ßberandi a­ nŠr ŠtÝ­ ■egar menn Ý hßtÝ­legum rŠ­um tala um hverjar sÚu au­lindir ■jˇ­arinnar telja ■eir allt anna­ til ■eirra en landi­ og ■ß m÷guleika sem ■a­ veitir til b˙skapar, m.a. til matvŠlaframlei­slu. Til a­ undirstrika enn frekar ■etta vanmat og e­a vankunnßttu, sem svo oft kemur fram ß mikilvŠgi landb˙na­ar fyrir au­leg­ og velmegun ■jˇ­a, er gott a­ benda ß hvernig řmsir hagspekingar og a­rir lÝta ß Danm÷rku. Margoft eru Danir nefndir sem dŠmi um ■jˇ­ sem hafi au­gast vel ■rßtt fyrir ■a­ a­ ■eir byggi land sem sÚ ßn allra nßtt˙ruau­linda! Ůß gleymist a­ Danm÷rk er vegna nßtt˙rufars eitt af albestu landb˙na­arl÷ndum heims. Ůar vi­ bŠtist dugna­ur danskra bŠnda og a­ ■essu samanl÷g­u er landb˙na­urinn ein af sterkustu sto­um efnahagsins Ý ■vÝ landi.

Landkostir ß ═slandi
Skilyr­i til landb˙na­ar rß­ast af m÷rgum ■ßttum. Mestu rŠ­ur loftslag, sem getur rß­i­ ˙rslitum hvort l÷nd eru byggileg og fallin til b˙skapar. Af ve­urfars■ßttum rß­a hitastig og ˙rkoma mestu fyrir ■rif grˇ­urs og ■ar me­ alla rŠktun. Innan ßkve­inna marka ver­ur v÷xturinn ■eim mun meiri, sem hlřrra er, svo fremi sem ˙rkoman sÚ nŠg. En ■vÝ heitara sem er ■vÝ meiri ˙rkomu (raka Ý jar­vegi) ■urfa jurtirnar. Af ■essu lei­ir m.a. a­ ■a­ er meira af yfirbor­i jar­ar sem er ˇrŠktanlegt vegna of lÝtillar ˙rkomu en vegna of lßgs hitastigs, allar ey­imerkur heitu landanna sřna ■etta.

Nytjajurtir gera mismunandi miklar kr÷fur til hitastigs og hitamagns yfir vaxtartÝmann. ŮŠr nytjajurtir sem rŠkta­ar eru til ■roskunar, svo sem korntegundir, ■urfa ßkve­i­ lßgmarks hitamagn (hitastig x lengd vaxtartÝma) til ■ess a­ gefa nřtanlega uppskeru og takmarkar ■a­ rŠktunarsvŠ­i ■eirra. ═ ■essu tilliti er ═sland ß m÷rkum ■ess a­ geta or­i­ kornrŠktarland. A­arar nytjajurtir eins, og grastegundir og řmsar grŠnfˇ­urtegundir, geta vaxi­ vel og skila­ ver­mŠtri uppskeru vi­ fremur lßgt hitastig. Daglengd og mikil birta skiptir hÚr einnig mßli. Bjartar nŠtur ß nor­urslˇ­um lengja ■ann tÝma sem pl÷ntunum nřtist til vaxtar. ŮvÝ hŠrra sem hitastigi­ er, eftir a­ ■a­ er komi­ yfir ßkve­in m÷rk, dregur ˙r “nettˇ” vexti (tillÝfun) plantnanna, ■ar sem meira ey­ist af efnum vi­ ÷ra ÷ndun. Allt ■etta sty­ur svo ■ß ßlyktun, sem oft er haldi­ ß lofti, a­ ═sland sÚ gott land til grasrŠktar og rŠktunar margra annarra fˇ­urjurta.

┌rkoma er yfirleitt ekki takmarkandi ■ßttur fyrir grˇ­ur e­a rŠktun ß ═slandi. ┴ ■essu eru ■ˇ nokkrar undantekningar. ┴ nor­anver­u landinu draga vor■urrkar og ■urrkar framan af sumri oft ˙r grasvexti og ß hßlendinu, einkum nor­an j÷kla, finnast ■urrkau­nir sem lÝkja mß vi­ ey­imerkur.

Landrřmi og landkostir
Hnattsta­a ═slands er Ý tempra­a beltinu, ß nor­urm÷rkum ■ess ve­urfarslega sÚ­. Grˇ­urfarslega er liti­ svo ß a­ ■a­ heyri til tveggja grˇ­urbelta, lßglendi­ upp undir 400 m.y.s. liggi Ý barrskˇgabeltinu, ■a­ hefur ßrangur Ý skˇgrŠkt sta­fest, en hßlendi­ ■ar fyrir ofan sÚ grˇ­urfarslega skyldast heimsskautabeltinu. Me­alhiti yfir vaxtartÝmann lŠkkar a­ jafna­i me­ aukinni hŠ­ landsins um u.■.b. 0,75oC fyrir hverja 100 metra. Lega landsins og ve­ursŠld skiptir einnig miklu hva­ hitafar var­ar og einnig fjarlŠg­ frß sjˇ og miki­ hlřrra ver­ur Ý skjˇlsŠlum d÷lum inn til landsins en vi­ str÷ndina, hva­ ■ß ß ßve­ra annnesjum. Ůetta skřrir m.a. hvers vegna hßlendisbygg­ir, einkum ß Nor­ur- og Austurlandi gßtu ■rifist og ■rÝfast sumar enn. DŠmi um ■etta er Mřvatnssveit Ý um 270-280 m hŠ­, Hˇlsfj÷ll Ý um 380 m hŠ­, M÷­rudalur Ý um 500 hŠ­ og efsta bygg­ ß J÷kuldal Ý tŠplega 400 m hŠ­. Annars sta­ar liggja bygg­am÷rk vÝ­ast vi­ 200 m hŠ­ yfir sjˇ.

StŠr­ lands og rŠktunarm÷guleikar
═sland er r˙mlega 103 ■˙sund ferkÝlˇmetrar. Af ■vÝ eru j÷klar um 11,3 ■˙sund ferkÝlˇmetrar, v÷tn voru talin ■ekja r˙ma 2,3 ■˙s. ferkÝlˇmetra, e­a um 2,2% en eru n˙ nokkru meira vegna virkjanalˇna. Au­nir landsins eru taldar ■ekja um 65 ■˙sund ferkÝlˇmetra og grˇi­ land um 25 ■˙sund ferkÝlˇmetra. Af au­num liggja um 44 ■˙sund ferkÝlˇmetrar Ý meira en 400 m hŠ­ e­a 68% en hi­ grˇna land er a­ mestu leyti ne­an vi­ ■ß hŠ­, e­a um 20 ■˙sund ferkÝlˇmetrar, ■.e. um 83% af hinu grˇna landi.

RŠktunarm÷rk og nytjaland. Reynt hefur veri­ a­ meta stŠr­ rŠktanlegs lands ß ═slandi. Grˇ­urm÷rk fyrir lßglendisgrˇ­ur liggja vÝ­ast hvar eins og ß­ur er komi­ fram Ý allt a­ 400 m hŠ­. Ne­an ■eirra marka eru um 42% af landinu, um 43 ■˙s. ferkÝlˇmetrar. Frß ■essu dragast v÷tn, brattar fjallahlÝ­ar og hraunin sem ekki eru rŠktanleg. Sennilegt er a­ um 33 ■˙sund ferkÝlˇmetrar ne­an 400 metra geti hulist grˇ­ri og megi taka til einhverrar rŠktunar. Miki­ af ■essu landi ver­ur ■ˇ vŠntanlega ekki fullrŠkta­. Skˇgar munu Ý auknum mŠli ■ekja hluta ■ess, einkum Ý dalahlÝ­um og geta ■eir ■ar nß­ t÷luvert yfir 200 metra hŠ­. Ůß mun landgrŠ­sla ßfram skila auknum grˇ­urlendum vi­ hßlendisbr˙nina og ■ar ver­a framtÝ­ar beitil÷nd. Athuga ber a­ ■Šr t÷lur sem hÚr hafa veri­ nefndar um stŠr­ grˇins lands eru nokku­ gamlar og a­ sÝ­ustu ßratugina hefur miki­ grˇi­ upp vÝ­a um land. Einkum hefur unnist miki­ land me­ fyrirhle­slum fyrir j÷kulßrnar Ý Rangßrvalla- og Skaftafellssřslum. Ůar grˇa n˙ upp stˇr svŠ­i sanda og j÷kulaura. RaunsŠrra er a­ lÝta ß ■a­ land sem liggur undir 200 metra hŠ­ ■egar liti­ er til m÷guleika til a­ fullrŠkta land, taka til t˙nrŠktar, akuryrkju, gar­rŠktar e­a skˇrŠktar.

Ne­an vi­ 200 metra hŠ­ liggja um 24% af landinu (24.704 km2) v÷tn ■ekja um 17,8% (1.786 km2) og ■ar finnast einnig j÷klar (88 km2) og au­nir tŠp 9% (9.112 km2), samkvŠmt t÷lum frß ■vÝ um 1970 og grˇi­ land var tali­ um 13,2% af heildarstŠr­ landsins (13.718 km2). Vi­ ■etta bŠtist miki­ af s÷ndum, aurum og melum sem vel geta veri­ fallnir til rŠktunar. ═ samrŠmi vi­ ■a­ hefur rŠktunarhŠft land veri­ tali­ um 20 ■˙sund ferkÝlˇmetrar e­a um 2 milljˇnir hektara. RŠktu­ t˙n ß ═slandi eru n˙ um 130-140 ■˙sund ha, en heldur mi­ar Ý ■ß ßtt a­ ■au t˙n, sem nytju­ eru til heyskapar, dragist saman. ١ enn sÚ vÝ­a heyja­ ß ey­ibřlum en Ý ÷­rum tilfellum nřtast ■au til beitar, ■ˇ a­ ekki vŠri reikna­ me­ nema 15.000 ferkÝlˇmetrum (1.500.000 ha) af rŠktanlegu landi, sÚst a­ ■a­ sem n˙ er rŠkta­ og nřtt er innan vi­ 1/10 af ■vÝ landi sem hŠgt vŠri a­ rŠkta hÚr ß landi. Margir munu telja a­ Ý sveltandi heimi ■ar sem Ý heildina gengur ß rŠkta­ land til matvŠlaframlei­slu hljˇti a­ koma a­ ■vÝ a­ hlutur landb˙na­arframlei­slunnar hÚr ß landi eigi eftir a­ aukast.

Jar­vegur og rŠktunarhŠfni
Einfalt og hagkvŠmt er a­ flokka Ýslenskan jar­veg Ý ■urrlendis- og votlendisjar­veg. Hinn fyrrnefndi er a­ langmestu leyti bergefnarÝkur fokjar­vegur, mynda­ur vi­ ßfok frß melum og s÷ndum svo og ˙r gos÷sku. Almennt kallast ■etta mˇlendi en ■a­ er fremur snautt af lÝfrŠnum efnum og lÝti­ er af leir÷gnum sem auka frjˇsemi og samlo­un.

Mˇlendi­ er yfirleitt au­rŠkta­ og einlŠgt en ßbur­ar■÷rf ■ess er meiri en Ý gˇ­um mřrum. LÝti­ af ■urrlendinu er grřtt, ■ˇ a­ nokku­ sÚ af skri­um Ý hlÝ­um og ■r÷ngum d÷lum. Votlendi­ skiptist Ý mřrar, flˇa og dř. Mřrarnar eru af ■essu mikilvŠgastar, en flŠ­iengjar sem margar t÷ldust til flˇa, voru ß­ur hin bestu engjal÷nd – en eru n˙ mest nřttar sem beitil÷nd. Votlendisjar­vegurinn hefur einnig or­i­ fyrir ßfoki og ÷skufalli sem gerir hann steinefnarÝkari en vÝ­ast hvar Ý ÷­rum l÷ndum. T˙n hafa j÷fnum h÷ndum veri­ rŠktu­ ß mˇlendi og mřrlendi. Fyrir daga framrŠslu voru ■au ■ˇ eing÷ngu ß ■urrlendinu, sÝ­an hefur mřrlendi­ teki­ yfirh÷ndina.

┴Štla­ hefur veri­ a­ mřrar (og anna­ votlendi) ß landinu hafi nß­ yfir 8-10 ■˙sund ferkÝlˇmetra (en nßkvŠmar mŠlingar hafa ekki veri­ ger­ar ß ■eim frekar en ÷­rum grˇ­urlendum). Eftir ■essu Šttu um 1/3 af grˇnu landi a­ teljast til votlendis og ljˇst er a­ meirihluti rŠktanlegs lands eru mřrar. Tilgangur framrŠslu er a­ losna vi­ laust vatn af yfirbor­i jar­vegs og ˙r efstu l÷gum hans, vi­ ■a­ nŠr s˙refni a­ fylla holur jar­vegsins og rotnun lÝfrŠnna leifa ver­ur margfalt hra­ari. Frjˇsemi landsins eykst og grˇ­urfari­ breytist smßm saman. ═ sta­ hßlfgrasa koma heilgr÷s sem eru lostŠtari flestum beitarfÚna­i og hafa meira fˇ­urgildi. Uppskera stˇreykst og hafa tilraunir sřnt a­ vi­ framrŠsluna eina margfaldast h˙n ß gˇ­u mřrlendi. Gˇ­ framrŠsla er svo forsenda ■ess a­ hŠgt sÚ a­ rŠkta landi­ og gera a­ t˙ni, ÷krum e­a a­ rŠkta ■ar t.d. skˇg. Ůa­ hefur svo veri­ fundi­ framrŠslu til forßttu a­ h˙n geti breytt vistkerfi stˇrra svŠ­a, a­ ■vÝ ver­ur sÝ­ar viki­.

Erfitt er a­ meta hve miki­ af mřrunum hefur ■egar veri­ rŠst fram ef allt vŠri tali­. Framan af var framrŠsla hÚr ß landi mest bundin vi­ ■a­ a­ fß land til t˙nrŠktar, en h˙n var einnig nokkur Ý sambandi vi­ ßveituframkvŠmdir ß flˇa og forir.

SamkvŠmt t÷lum yfir nřrŠktun t˙na ß ßrunum fyrir og um 1970 ■egar hva­ mest var um slÝkar framkvŠmdir, voru um 60% af hinum nřju t˙num ß mřrlendi en anna­ ß mˇlendi og nokku­ ß s÷ndum um 2%.

Um mi­jan ßttunda tug sÝ­ustu aldar var ߊtla­ a­ ß 30 ßrum ■ar ß undan hafi um 12% mřranna veri­ ■urrka­ur me­ opnum skur­um. Ůß var einnig ߊtla­ a­ um helmingur ■ess lands hafi veri­ fullrŠkta­ sem t˙n. Ůetta hlutfall var ■ˇ miki­ hŠrra Ý sumum bygg­um.

Eftir ■etta drˇ mj÷g ˙r framrŠslu, einkum ß nÝunda tug aldarinnar, og eftir 1990 hefur h˙n veri­ lÝtil sem engin. HeildarframrŠsla lands frß upphafi til ■ess dags er ߊtla­ a­ nemi tŠpum 200 ■˙s. ha e­a um 2% af stŠr­ landsins. FramrŠsla var einkum mikil ß ■eim tÝma ■egar ekki voru framlei­slutakmarkanir og bŠndur ■urftu auki­ land til rŠktunar. Ůeir sßu sÚr einnig hag Ý a­ rŠsa fram ˙thaga me­ opnum skur­um e­a lokrŠsum til a­ auka og bŠta beitil÷nd ß heimaj÷r­um sÝnum. Allt a­ helmingi framrŠslunnar ß ■essum ßrum, einkum ß sj÷unda og ßttunda tug aldarinnar, mun hafa veri­ ger­ur til hagarŠktar, og ■ß beinlÝnis til a­ lÚtta ß afrÚttarl÷ndum, sem menn t÷ldu vera ofsetin og hef­u ekki ■ola­ aukinn fjßrfj÷lda. Enda drˇ verulega ˙r fjßrfj÷lda ß afrÚttum og ■ß var mj÷g dregi­ ˙r ■vÝ a­ hross vŠru rekin ß afrÚtt og ■vÝ raunar vÝ­ast hŠtt.

Miklar umrŠ­ur hin sÝ­ari ßr um ˇhˇflega mikla framrŠslu eru frß ■essu sjˇnarmi­i all ÷fgakenndar. Langmest af framrŠslunni er nřtt og ■jˇnar tilgangi sÝnum, einnig ■urrkun ˙thagans. Ůar sem einstakar jar­ir og Ý nokkrum tilfellum heilar sveitir hafa falli­ ˙r bygg­ er hluta hins framrŠsta lands ekki ■÷rf. FramrŠslunni er ■ß heldur ekki haldi­ vi­ og smßm saman fyllast skur­irnir og landi­ breytist aftur Ý mřrlendi. G÷fugar hugsjˇnir um endurheimt votlendis, me­ ■vÝ a­ moka ofan Ý skur­i, eru ■vÝ ekki allar bygg­ar ß raunsŠi.

RŠktunin
Hi­ forna b˙skaparlag bygg­ist ß mj÷g takmarka­ri rŠktun, t˙n voru mj÷g lÝtil og a­eins rŠktu­ upp af ■eim takmarka­a ßbur­i sem fÚkkst frß b˙fÚnu. Ekki bŠtti ˙r a­ eftir ey­ingu skˇga og kjarrlendis ■urfti hluta af ta­inu til eldsneytis. Kunnßtta til jar­vinnslu tapa­ist ■egar kornrŠktin lag­ist alveg ni­ur ß 15. og 16. ÷ldinni og li­u ■ß aldir ■ar sem engum tŠkjum var beitt vi­ b˙st÷rfin ÷­rum en handverkfŠrunum, g÷mlu ambo­in, orf og hrÝfa, pßll og reka voru nŠr einu b˙sßh÷ldin. Hestar voru nŠr eing÷ngu nota­ir til ßbur­ar og rei­ar enda engin drßttartŠki til nema ■ß sle­ar, sem menn oftast drˇgu ß sjßlfum sÚr.

١ a­ nokku­ vŠri reynt bŠ­i ß 18. og 19. ÷ldinni til a­ bŠta b˙skapinn, t.d. me­ ■vÝ a­ flytja inn plˇga, rŠkta t˙n og korn, ur­u engar teljandi framfarir Ý jar­rŠkt. Helst var ■a­ gar­rŠktin sem smßm saman festi rŠtur ß sÝ­ari hluta 18. aldarinnar og fram eftir ■eirri 19.

┴ sÝ­ari hluta 19. aldarinnar er aftur teki­ a­ plŠgja land og nokku­ var­ um nřrŠktun t˙na. Fleiri og fleiri hestaverkfŠri komu til og drßttartŠkjum fj÷lga­i, tÝmi drßttarhestanna hˇfst – en hann stˇ­ reyndar ekki nema fram til mi­rar 20. aldarinnar – ■ß tˇku vÚlarafli­ og vÚltŠknin vi­ Ý ÷llum b˙st÷rfum.

┴ fyrstu tugum 20. aldarinnar lŠr­u menn a­ gera sß­slÚttur og fŠra t˙nin ˙t me­ nřrŠkt Ý ˙thaga. Fyrstu aflvÚlar til jar­yrkju komu til landsins um 1920. (Fyrsta drßttarvÚlin kom 1918 og fyrsti ■˙fnabaninn 1921). Fyrsta skur­grafan kom ßri­ 1922, ■a­ var flotgrafa, dragskˇflugr÷fur komu fyrst 1942. Fyrstu beltadrßttarvÚlarnar, jar­řturnar, komu hÚr rÚtt fyrir sÝ­ari heimstyrj÷ldina. Ůa­ er ■vÝ ekki rÚtt sem oft er haldi­ fram a­ ═slendingar hafi fyrst kynnst ■essum stˇrvirku vÚlum af amerÝska hernum.

Ůegar jar­rŠktarl÷g voru sett ßri­ 1923, sem veittu verulegan stu­ning til nřrŠktunar t˙na, var hvort tveggja til rei­u nokkur kunnßtta til rŠktunar og af henni gˇ­ reynsla og svo vÚlar og tŠki til a­ framkvŠma hana. Ůß hˇfst hÚr mikil rŠktunar÷ld, svo a­ lÝkja mßtti vi­ byltingu Ý ÷llum b˙skap. Hßmarki nß­i t˙nrŠktarbyltingin ß sj÷unda ßratugnum ■egar ßrlega voru rŠkta­ir frß 4000-6000 hektarar nřrra t˙na. ┴ ßttunda tug aldarinnar drˇ nokku­ ˙r nřrŠktun en meira var­ um endurrŠktun t˙na.

T˙nrŠkt og kal
١ a­ ß ═slandi sÚu frß nßtt˙runnar hendi a­ m÷rgu leyti gˇ­ skilyr­i til t˙nrŠktar og rŠktunar fˇ­urjurta getur verulega ˙t af ■vÝ brug­i­ Ý erfi­u ßrfer­i. Alvarlegustu ßf÷ll, sem rŠktun hÚr ß landi hefur or­i­ fyrir, er kal Ý t˙num, sem margir binda vi­ hina nřju rŠktun og nřju b˙skaparhŠtti.

Grasleysisßr eru ■ˇ ■ekkt frß fyrri tÝmum me­an enn var b˙i­ vi­ hina fornu hŠtti. Um ■au er oft geti­ Ý annßlum og ritu­um s÷gum. ١ a­ grasleysi hafi veri­ fŠrt Ý annßla er ekki einhlÝtt a­ kal hafi valdi­, en vÝst er a­ ■a­ fylgir ÷­rum ßf÷llum Ý ßrfer­i. Sturla Fri­riksson sem rannsaka­i kal ß ßrunum 1951-1952 og skrifa­i um ni­urst÷­ur sÝnar, rekur ■ar nokkurn kalannßl. HÚr skulu a­eins nefnd nokkur dŠmi: Sagt er frß miklum grasbresti ßri­ 1802, eftir kalt vor. Ůß voru t˙n kalin Ý Dalasřslu en vott ˙tengi spratt nokku­, undanskili­ er a­ ■ß hefur har­velli Ý ˙thaga (engjar) einnig kali­. ┴ri­ eftir voru t˙n einnig kalin. Svipa­ segir frß kali og grasleysi ß Su­urlandi 1867. Frostaveturinn 1881 er frŠgur Ý s÷gunum og ■a­ kalda sumar sem fylgdi. Ůa­ sumar var grasleysi um allt land og er tali­ a­ um frostkal hafi veri­ a­ rŠ­a. SlŠmu kali fylgir jafnan grasleysi nŠstu ßrin og kalßr vir­ast oft koma hvert ß eftir ÷­ru, en au­vita­ er engin regla ß ■vÝ frekrar en ÷­ru.

┴ri­ 1918, eftir frostaveturinn mikla, kom fyrsta ■olraun fyrir sß­slÚtturnar, sem ■ß voru vÝ­a komnar, en ■ß kˇl ■Šr mj÷g en einnig hin g÷mlu og grˇnu t˙n ■vÝ a­ ■ß fÚkkst vÝ­a a­eins einn tÝundi hluti af t÷­u mi­a­ vi­ me­alßr. NŠstu erfi­u ßrin komu svo 1949 eftir ˇvenjuleg vorhar­indi og sÝ­an kˇl miki­ ßrin 1951 og 1952. Kemur svo a­ hinum erfi­ustu ßrum Ý ■essu tilliti ßrtugnum frß 1960-1970, ■ß var ßrfer­i mj÷g erfitt og kal miki­ nŠr ÷ll ßrin, einkum ■ˇ sÝ­ari hluta ßratugarins. Verst var kali­ um nor­an- og austanvert landi­. Mj÷g svarf a­ efnahag bŠnda ■essi ßr og frŠ­imenn ß svi­i jar­rŠktar voru nßnast rß­■rota. GrŠnfˇ­urrŠkt var miki­ rß­l÷g­ og reyndist ■a­ bjargrß­ sem flestir gripu til svo langt sem ■a­ nß­i. Ůa­ bŠtti svo ekki ˙r skßk a­ ß ■essum ßrum lßna­ist endurrŠktun kalinna t˙na illa ■vÝ a­ erfitt reyndist a­ nß Ý ■au gˇ­um grassver­i.

┴ ■essum ßrum var hins vegar mj÷g miki­ um nřrŠktun t˙na meira en Ý annan tÝma, enda ■urftu bŠndur stŠrri t˙n fyrir fÚna­ sinn, vegna ■ess hve oft sprettan brßst. Eftir ■etta voru hafnar umfangsmiklar rannsˇknir ß e­li og ors÷kum kals, sem reyndar eru enn stunda­ar. Verulegar framfarir hafa or­i­ Ý rŠktun ß undanf÷rnum ßrum, bŠ­i hva­ var­ar tŠki til jar­vinnslunnar og hvernig a­ henni er sta­i­.

EndurrŠktun t˙na. Ůa­ hefur lengi einkennt Ýslenska t˙nrŠkt hve mikill hluti t˙nanna hefur veri­ “varanleg t˙n.” ═ nßgrannal÷ndum okkar, ■ar sem t˙nrŠkt er mikilvŠg, er h˙n Ý flestum tilfellum tengd kornrŠkt e­a rŠktun annarra einŠrra jurta, t.d. olÝujurta e­a řmissa tegunda grŠnfˇ­urs, og t˙nin ■vÝ plŠg­ og endurrŠktu­ reglubundi­.

Me­an t˙nin voru st÷­ugt a­ fŠrast ˙t og illa gekk a­ endurrŠkta k÷lnu t˙nin reyndist ˇvÝ­a grundv÷llur fyrir skipulagsbundinni endurrŠktun. Enda voru ■a­ oft “g÷mlu t˙nin” sem frekast stˇ­ust kali­, og gßfu uppskeru.

┴ ■essu eru a­ ver­a breytingar n˙ hin sÝ­ari ßr og a­ nokkru mß ■akka ■a­ kornrŠkt sem brei­ist st÷­ugt ˙t og sÝ­ar ver­ur sagt frß en einnig grŠnfˇ­urrŠkt, sem n˙ er Ý rÝkari mŠli fastur ■ßttur Ý b˙skapnum en ß­ur. N˙ kunna bŠndur lÝka betur til verka vi­ alla rŠktun og eru betur tŠkjum b˙nir. Ůa­ sem hvetur ■ˇ mest til ■essa er a­ sß­gresi­ Ý ungum t˙num er a­ jafna­i uppskerumeira og gefur betra fˇ­ur. ┴ ■a­ sÝ­arnefnda leggja menn n˙ Š meiri ßherslu.

Heyverkun
Fyrstu heyvinnuvÚlarnar, slßttuvÚlar og sÝ­an rakstrarvÚlar, bßrust hinga­ rÚtt fyrir aldamˇtin 1900 og eftir ■vÝ sem meira var slÚtta­ af g÷mlu t˙nunum og nřrŠktir bŠttust vi­ breiddist ■essi vÚlanotkun ˙t. VÝ­a nřttust slßttuvÚlarnar einnig vel ß slÚttum engjum. ═slenskir bŠndur hafa sÝ­an fylgst vel me­ ÷llum tŠkniframf÷rum vi­ heyskap.

Framan af 20. ÷ldinni var mest ßhersla l÷g­ ß a­ auka hlut votheysverkunar. M÷rgum ■ˇtti ■ˇ of hŠgt mi­a vÝ­ast nema ■ß ß Vestfj÷r­um, einkum Ý Strandasřslu. Ůar var­ votheysverkun rß­andi fljˇtlega eftir mi­ja ÷ldina.

RÚtt fyrir mi­ja ÷ldina tˇku menn a­ byggja steinsteypta votheysturna, og ■ß barst hinga­ til lands frß SvÝ■jˇ­ tŠkni til a­ byggja mj÷g hßa steypta turna Ý skri­mˇtum. ┌tbrei­sla ■eirra var aldrei mj÷g mikil og ■eir standa n˙ sem minnismerki Ý sveitum, einkum ß stˇrum b˙um. NŠst ruddu sÚr til r˙ms s.n. flatgryfjur til verkunar votheys um og eftir 1970. Fremur ˇdřr byggingarmßti og bu­u ■Šr upp ß einfalda tŠkni vi­ hir­ingu heysins og s÷mulei­is vi­ gjafir ˙r ■eim ß vetrum.

Nokkru seinna hˇfst hÚr bygging innfluttra stßlturna, loft■Úttra, ■ar sem “vothey” verkast nokku­ me­ ÷­rum hŠtti vegna loft■urr­ar og ■ykja ■eir gefa mj÷g gott fˇ­ur. Ůessi bygginga- og verkunartŠkni tÝ­ka­ist mest Ý AmerÝku og ß Bretlandseyjum. H˙n hefur ■ˇ ekki or­i­ almenn hÚr ß landi.

Nokkru fyrir 1990 barst hinga­ enn nř tŠkni sem n˙ hefur řtt ÷­rum heyverkunara­fer­um mj÷g svo til hli­ar, sem al■ekkt er. S˙ er r˙llubaggaa­fer­in. Heyi­ er vafi­ upp Ý stˇra r˙llubagga, sem sÝ­an eru sÝvaf­ir me­ plastd˙k svo a­ loft kemst hvergi a­. ═ seinni tÝ­ er einnig bundi­ Ý ferkanta­a bagga. Heyi­ er for■urrka­ nokku­, og verkast ■annig mj÷g vel sem eins konar millistig ß milli votheys og ■urrheys. Me­ ■essari a­fer­ nßst mj÷g mikil afk÷st me­ tilt÷lulega einfaldri tŠkni, sem ■ˇ leysir mannsh÷ndina alveg af hˇlmi. Heyskapur tekur n˙ mj÷g miki­ skemmri tÝma en ß­ur. MikilvŠgast er ■ˇ a­ menn eru n˙ komnir nŠr ■vÝ en ß­ur a­ vera ˇhß­ir ve­ri og vindum.

Ůrˇun ■urrheysverkunar leiddi ekki sÝ­ur til mikilla framfara ß sÝ­ari hluta sÝ­ustu aldar en greint er frß um votheysverkunina. SlßttuvÚlum fj÷lga­i fyrst verulega ß ■ri­ja tug aldarinnar, en rakstrarvÚlar ur­u ekki algengar fyrr en ß ■eim fjˇr­a. Sn˙ningsvÚlar dregnar af hestum, ur­u aldrei jafn algengar, og ■Šr fyrrnefndu, en um skei­ voru fluttar inn m˙gavÚlar fyrir hesta er bŠ­i gßtu raka­ og sn˙i­.

Miki­ breyttist me­ komu heimilisdrßttarvÚlanna, sem fyrst voru fluttar inn 1941 og fj÷lga­i mj÷g ÷rt, voru or­nar 1408 ßri­ 1950 og 4128 ßri­ 1960. ═ kj÷lfari­ fylgdu Š fj÷lbreyttari og afkastameiri heyvinnutŠki. A­ ■eim ver­ur viki­ sÝ­ar.

S˙g■urrkun ß heyi Ý hl÷­um var fyrst reynd hÚr ß landi ßri­ 1944 og kom a­fer­in frß AmerÝku. H˙n var ■ß nŠr ˇ■ekkt ß hinum Nor­url÷ndunum. Sem dŠmi um ■a­ mß nefna a­ laust eftir 1950 ■egar s˙g■urrkun var or­in algeng hÚr ß landi og a­fer­in haf­i ■rˇast nokku­, sˇttu Nor­menn ■ekkingu ß henni hinga­ til lands. Ůar var gefin ˙t kynningar- og lei­beiningabŠklingur bygg­ur ß Ýslenskri reynslu. ١ a­ s˙g■urrkun leysti bŠndur ekki a­ fullu undan ßnau­ ˇ■urrkanna bŠtti h˙n ■ar miki­ ˙r. Mest muna­i ■ˇ um bŠtta verkun heyjanna og auki­ fˇ­urgildi ■eirra. Ůeir bŠndur, sem ßttu kost ß heitu vatni, notfŠr­u sÚr ■a­ margir til a­ hita upp lofti­ vi­ blßsarana, og ■eim fj÷lga­i miki­ ■egar teki­ var­ a­ leggja hitaveitur um sveitir. TŠkni vi­ ■urrheysverkun jˇkst jafnt og ■Útt sÝ­ari hluta aldarinnar og skulu hÚr rakin nokkur dŠmi. Hjˇlm˙gavÚlar bßrust hinga­ ß sj÷tta ßratugnum og stˇrjuku afk÷st bŠ­i vi­ sn˙ning og rakstur. Slßttu■yrlur leystu hef­bundnar slßttuvÚlar af hˇlmi ß sÝ­ari hluta sj÷unda ßratugarins me­ stˇrauknum afk÷stum. HeybindivÚlar komu nokkru sÝ­ar og ■ˇttu lÚtta miki­ st÷rfin. Nokkru sÝ­ar ur­u sjßlfvirkir heyhle­sluvagnar mj÷g algengir. Ůeim fylgdu svo sjßlfvirk kerfi til losunar og dreifingar Ý hl÷­u. Ůessar a­fer­ir ■ˇttu bestar hva­ tŠkni og flřti vi­ heyskap var­ar ■ar til r˙llubaggaverkunin leysti hana a­ verulegu leyti af hˇlmi eins og fyrr segir.

“Heyannir”, einnig nefndar “bjargrŠ­istÝminn” stˇ­u ß­ur Ý tvo til tvo og hßlfan mßnu­ e­a jafnvel lengur, en n˙ lj˙ka bŠndur oft heyskap ß jafn m÷rgum vikum. ŮvÝ er ■essi saga rakin hÚr a­ h˙n er eitt gleggsta dŠmi­ og ■ß gj÷rbyltingu sem var­ Ý hef­bundnum b˙skap ß ═slandi ß sÝ­ustu ÷ld.

GrŠnfˇ­urrŠkt – belgjurtir og kßl. GrŠnfˇ­urrŠktun var reynd ■egar ß fyrstu ßrum tilraunast÷­vanna Ý jar­rŠkt, upp ˙r aldamˇtunum 1900. Einkum voru ■a­ hafrar og bygg, en fˇ­urrˇfur voru einnig reyndar. Rß­lagt var a­ nota sk. skjˇlsß­ ■egar sß­ var Ý nřrŠktart˙n ß fyrstu ßratugum sÝ­ustu aldar ■egar sß­slÚttua­fer­in var a­ brei­ast ˙t. ١ a­ ■essi a­fer­ gŠti gefi­ gˇ­a uppskeru fyrsta ßri­ gßtu eftirverkanir skjˇlsŠ­isins veri­ varasamar fyrir t˙ngr÷sin. Ůessi a­fer­ var­ ■vÝ aldrei almenn vi­ nřrŠktun t˙na. Fyrr ß ßrum var rß­lagt a­ nota saman hafra og belgjurtir til einŠrrar rŠktunar. Af belgjurtum voru ■ß m.a. reyndar flŠkjur og fˇ­urertur. Ůessi rŠktun nß­i ■ˇ aldrei mikilli ˙tbrei­slu, frekar en ÷nnur rŠktun belgjurta yfirleitt, svo sem ■a­ a­ nota smßra, rau­smßra e­a hvÝtsmßra Ý frŠbl÷ndur vi­ t˙nrŠkt. Ůessu rÚ­ bŠ­i tilt÷lulega rÝkuleg notkun tilb˙ins ßbur­ar ß t˙nin sem var­ almenn ß fyrrihluta aldarinnar og a­ einhverju leyti ■olleysi belgjurtanna vi­ Ýslenskar a­stŠ­ur m.a. heldur lßgt hitastig. A­ ■essu leyti sker Ýslensk t˙nrŠkt sig ˙r mi­a­ vi­ ■a­ sem gerist t.d. ß ÷­rum Nor­url÷ndum. ═ nokkra ßratugi var ■vÝ grŠnfˇ­urrŠkt nŠr eing÷ngu bundin vi­ hafra sem eru au­veldir Ý rŠktun og gefa jafnan mikla uppskeru. Ůeir gßfu ■ß gˇ­a vi­bˇt vi­ heyfenginn og voru mest settir Ý vothey.

┴ ßrunum ß milli 1950-60 var teki­ a­ rŠkta řmsar kßltegundir sem grŠnfˇ­ur og ■ß fyrst og fremst til beitar. Menn reyndu hÚr fyrst fˇ­urmergkßl, en sÝ­ar nŠr eing÷ngu sn. vetrarrepju, sem var fljˇtsprottnari og gaf mikla uppskeru og hefur miki­ fˇ­urgildi. Tilraunir me­ b÷tun slßturlamba ß kßli, ■eirra sem rřrari voru ß haustin, gßfu mj÷g gˇ­a raun. Um skei­ var­ ■essi ■ßttur Ý b˙skap mj÷g vÝ­a tÝ­ka­ur, en ˙r ■vÝ drˇ verulega ■egar framlei­slutakm÷rkunum var komi­ ß undir lok ßttunda ßratugar sÝ­ustu aldar. Margir sau­fjßrbŠndur sjß sÚr ■ˇ hag Ý ■vÝ a­ bata hluta lamba sinna ß grŠnfˇ­ri.

KßlrŠkt e­a rˇfnarŠkt til haustbeitar fyrir mjˇlkurkřr er hins vegar vÝ­a vi­h÷f­ og gefur gˇ­a raun. Enn er grŠnfˇ­urrŠkt af řmsum tegundum vi­h÷f­ til a­ tryggja fˇ­urfor­a ef ■÷rf krefur, og margir verka grŠnfˇ­ur Ý r˙llub÷ggum og fß me­ ■vÝ hi­ besta fˇ­ur.

BeitarrŠkt
Me­an t˙n voru enn lÝtil hjß flestum bŠndum ■urfti ÷llu a­ halda til skila svo a­ heyin yr­u nŠg og entust veturinn og ■ˇtti ■ß nßnast go­gß a­ beita t˙nin og allra sÝst ß vorin, en haustbeit var einnig lÝtil e­a ˇ■ekkt. ┴ ■essu ur­u mj÷g miklar breytingar um og eftir mi­ja tuttugustu ÷ldina. Brßtt ■ˇtti sjßlfsagt a­ beita mjˇlkurk˙m ß rŠkta­ land allt sumari­ og svo a­ hafa lambfÚ ß t˙num strax og ■au grŠnku­u og ■ar til ˙thagi var or­inn vel grˇinn. Haustl÷mbum var svo beitt ß hßna ß t˙nunum frß rÚttum og til slßtrunar ■ar sem ■au b÷tnu­u og bŠttu vi­ sig v÷­vum.

RŠktun ˙thaga til a­ bŠta hann sem beitiland er svo annar ■ßttur Ý ■eirri miklu breytingu ß b˙skaparhßttum sem var­ eftir mi­ja sÝ­ustu ÷ld. Mest muna­i ■ar um framrŠslu mřranna Ý ■essari ˙thagarŠktun en einnig muna­i um ■a­ a­ menn tˇku a­ bera ß beitarhˇlf og svo a­ grŠ­a upp me­ ßbur­i e­a ÷­rum rß­um mela og ÷nnur ˇgrˇin svŠ­i. A­ ÷llu samanl÷g­u var­ stˇrbŠtt fˇ­run, t˙nbeitin og hagabŠturnar til ■ess a­ fÚna­ur allur var haf­ur lengur heima, og Ý m÷rgum tilfellum allt sumari­. ١ a­ ekki hef­i komi­ til hin mikla fÚna­arfŠkkun, sem or­i­ hefur sÝ­ustu ßratugina, hef­u ■essar b˙hßttabreytingar einar sÚr lÚtt me­ afdrifarÝkum hŠtti beitarßlagi ß afrÚttarl÷nd bŠnda.

KornrŠkt
L÷ngum hefur ■a­ veri­ haft ß or­i hve einhŠfur e­a fßbreyttur hinn hef­bundni Ýslenski b˙skapur vŠri. Ůetta voru or­ a­ s÷nnu og ■ˇtti m÷nnum l÷ngum ß sÝ­ari tÝmum gleggsta dŠmi­ vera a­ hÚr var engin akuryrkja stundu­. Aflei­ing ■essa var allt fram a­ upphafi sÝ­ustu aldar s˙ a­ hÚr var engin hef­ fyrir jar­yrkju, sumir segja engin “rŠktunarmenning”. Menn kunnu ekkert til jar­vinnslu og ßttu engin tŠki til hennar, utan pßl og reku. Heimildir um kornrŠkt a­ fornu er vÝ­a a­ finna Ý s÷gum, fornbrÚfum og af ÷rnefnum. Allt bendir ■ˇ til a­ h˙n hafi fljˇtlega dregist saman Ý hinum erfi­ari landshlutnum. SÝ­an hraka­i kornrŠktinni verulega er ßrfer­i kˇlna­i ß ■rettßndu ÷ld, og sÝ­ar enn frekar Ý upphafi ■eirrar fjˇrtßndu ■egar ˇdřrt korn barst frß ÷­rum l÷ndum. Um mi­ja ■ß ÷ld skrifar ArngrÝmur Brandsson ßbˇti: “Korn vex ß fßum st÷­um sunnanlands og ekki nema bygg.” ┴ svŠ­inu austan frß Hornafir­i og vestur um Brei­afj÷r­ vir­ist kornrŠkt hafa haldist fram ß 14. ÷ld og ß st÷ku sta­ fram ß ■ß 15. Svo vir­ist a­ allra lengst hafi h˙n haldist Ý Skaftafellssřslum og tali­ a­ kunnßtta til verkunar ß korni hafi ■ar fŠrst yfir ß melskur­inn sem ■ar tÝ­ka­ist fram ß sÝ­ustu ÷ld en meltinin voru kronsÝgildi. Ëljˇsar heimildir eru ■ˇ um kornrŠkt vi­ Faxaflˇa ß 16. ÷ld.

Um tilraunir til a­ endurvekja hÚr kornrŠkt vita menn ■a­ fyrst a­ VÝsi-GÝsli Magn˙sson sřsluma­ur reyndi kornrŠkt ß HlÝ­arenda um 1650. Um 1750 ger­u stjˇrnarv÷ld gangsk÷r a­ ■vÝ a­ endurvekja hÚr rŠktunarmenningu og var ■ß řmislegt reynt til a­ hefja hÚr kornrŠkt, m.a. ßttu 14 norskir og danskir bŠndur, sem hinga­ voru fengnir a­ kenna bŠndum kornrŠkt. Alvarlegasta tilraunin til a­ endurvekja hÚr kornrŠkt var ger­ me­ stofnun ═slenska akuryrkjufÚlagsins 1770 er starfa­i til 1777 ■ˇ a­ st÷rf ■ess bŠru ekki ßrangur svo sem vonast var til.

KornrŠkt n˙tÝmans er svo talin hefjast me­ ■vÝ er Klemenz Kr. Kristjßnsson kom til B˙na­arfÚlags ═slands ßri­ 1923 og hˇf a­ gera kornrŠktartilraunir Ý Grˇ­rarst÷­ fÚlagsins Ý ReykjavÝk. Ůeim hÚlt hann svo ßfram sem tilraunastjˇri ß Tilraunast÷­ B═ ß Sßmsst÷­um Ý FljˇtshlÝ­ er fÚlagi­ stofna­i ■ar 1927 og ■ar hefur veri­ stundu­ kornrŠkt allt fram ß sÝ­ustu ßr.

Klemenz var mikill talsma­ur kornrŠktar og gat lei­beint ■eim sem hana reyndu og margir lŠr­u af honum ■ˇ a­ hvergi yr­i kornrŠkt varanleg fyrr en um 1960. Ůß hˇfst allumfangsmikil kornrŠkt allvÝ­a um land, og voru ■ß fluttar inn skur­■reskivÚlar, sem slˇgu og ■resktu Ý senn. ═ Gunnarsholti og vi­ Hvolsv÷ll var sß­ Ý stˇra akra ß vegum grask÷gglaverksmi­ja sem ■ar risu og einstaklingar vÝ­a um land reyndu kornrŠkt Ý nokku­ stˇrum stÝl, oft Ý fÚlagsskap um kornskur­arvÚlar. Vonir manna um a­ kornrŠkt gŠti or­i­ ■ßttur Ý b˙skap vÝ­a um land, a.m.k. Ý ve­ursŠlli hÚru­um, brug­ust nŠstum jafnskjˇtt. N˙ komu k÷ld vor, 1962 var erfitt a­ sß vegna jar­klaka og 1963 var mj÷g kalt vor, en ˙t yfir tˇk hafÝsvori­ 1965. NŠstu ßr voru svo hin illrŠmdu kalßr. Vi­ ■etta gßfust nŠr allir upp vi­ kornrŠkt og nŠstu 15 ßr kom blß■rß­ur ß kornrŠktars÷gu aldarinnar. Ůau ßr mun korni einungis hafa veri­ sß­ ß tveimur st÷­um ß landinu, ß Ůorvaldseyri undir Eyjafj÷llum og ß Sßmsst÷­um. ŮorvaldseyrarbŠndur eiga ■vÝ langlengsta samfelldu kornrŠktars÷gu hÚr ß landi e­a Ý full fj÷rtÝu ßr.

Endurreisn kornrŠktar Ý landinu hˇfst svo Ý Austur-Landeyjum ßri­ 1981 ■egar nokkrir bŠndur Ý sveitinni, undir forystu Magn˙sar Finnbogasonar bˇnda Ý Lßgafelli, tˇku sig saman og hˇfu kornrŠkt me­ fÚlagseign ß vÚlum. SÝ­an hefur kornrŠktin brei­st til st÷­ugt fleiri sveita og hÚra­a, framan af einkum um Su­urland og aukist ■ar ßr frß ßri. KornrŠkt hˇfst aftur ß FljˇtsdalshÚra­i og Ý Hornafir­i um 1985 og Ý Eyjafir­i 1990 Ý Skagafir­i 1993, Ý Borgarfir­i 1995 og n˙ sÝ­ustu ßr er einnig stundu­ kornrŠkt Ý Su­ur-Ůingeyjarsřslu. Sem dŠmi um ■ennan framgang mß nefna a­ ߊtla­ er a­ korn hafi veri­ skori­ af 150 hekturum hausti­ 1991, 500 hekturum 1994 og 1200 hekturum 1997. ┴ri­ 2000 voru kornrŠktarbŠndur 295 talsins Ý ÷llum landsfjˇr­ungum. Skornir akrar voru ■ß 1500 hektarar og heildaruppskera um 5000 lestir af ■urru byggi, en ■a­ svarar til 8% af ■vÝ kolvetnafˇ­ri sem nota­ er hÚrlendis.

Uppskera frß ßri til ßrs er vitanlega hß­ ßrfer­i og rŠ­ur ■ar lengd vaxtartÝma og sumarhiti mestu. VaxtartÝmi rŠ­st mest af ■vÝ hvenŠr unnt er a­ sß ß vorin og takmarkar ■a­ lÝkur ß ■vÝ a­ kornrŠkt lßnist Ý har­břlli og snjˇ■yngri hÚru­um landsins, en ■ar er sumarhitinn einnig a­ jafna­i lŠgri. Nßi korni­ hins vegar ekki vi­unandi ■roska hafa bŠndur ■a­ rß­ a­ slß akurinn ßn ■reskingar og verka ß svipa­an hßtt og grŠnfˇ­ur.

┌tbrei­sla og aukning kornrŠktarinnar hin sÝ­ari ßr helgast a­ einhverju leyti af fremur hagstŠ­u ßrfer­i, enda hefur uppskera veri­ vi­unandi og stundum gˇ­. En miklu rŠ­ur einnig a­ n˙ eru fengin betri yrki (afbrig­i) bŠ­i fyrir leit og prˇfun ß erlendum yrkjum fyrir Ýslenskar a­stŠ­ur og svo fyrir ßrangursrÝkar kynbŠtur hjß Rannsˇknarstofnun landb˙na­arins. KynbŠtur ß korni, einkum byggi, hafa veri­ stunda­ar af Rannsˇknarstofnun landb˙na­arins allt frß ßrinu 1960 og eru n˙ einn ■ßttur Ý fj÷l■Šttum rannsˇknum Ý kornrŠkt, svo sem samanbur­i yrkja ßbur­artilraunum, sßningara­fer­um, sß­tÝma o.fl. KynbŠturnar hafa n˙ skila­ ■eim ßrangri a­ komin eru ß marka­ Ýslensk kornyrki, sem ÷ll eru fljˇt■roska og komast af me­ skemmri vaxtartÝma en erlend yrki af tvÝra­a byggi sem ■au eru borin saman vi­ og eru ■vÝ ÷ruggari til rŠktunar vi­ erfi­ar a­stŠ­ur og Ý l÷ku ßrfer­i.

Gar­yrkja
Eitt af ■vÝ sem einkenndi hi­ gamla samfÚlag sjßlfs■urftarb˙skaparins ß ═slandi var einhŠft Ý matarŠ­i. Kj÷t og a­rar b˙fjßrafur­ir, fiskur ˙r sjˇ og silungur og sums sta­ar lax, gaf allt prˇtein og fiturÝka fŠ­u en kolvetnin vanta­i a­ mestu. JurtafŠ­a hlaut alltaf a­ vera takm÷rku­. Kornmatinn ■urfti a­ kaupa, fyrir takmarka­an gjaldeyri b˙sins. Nokku­ var ■ˇ reynt a­ afla frß hinni villtu nßtt˙ru, a­ Štla mß fremur til a­ vi­bˇtar Ý mat, en vegna ■ess a­ heilsusamlegt vŠri tali­ a­ auka fj÷lbreytnina. Fjallagr÷s ■ˇttu Ýgildi kornmatar, s÷l voru tekin og flutt um langa vegu, rŠtur voru grafnar (hvannarŠtur) heimanjˇli (heimula) var eitthva­ nota­ur og skarfakßl svo a­ eitthva­ sÚ nefnt. SÚra Bj÷rn Halldˇrsson Ý Sau­lauksdal, sem fyrstur rŠkta­i hÚr kart÷flur ßri­ 1758 og reyndi marghßtta­a matjurtarŠkt, m.a. annars a­ rŠkta kßl og rˇfur, er oft nefndur fa­ir Ýslenskrar gar­rŠktar. Honum reyndist ekki nˇg a­ sřna a­ hŠgt vŠri a­ rŠkta jurtirnar hÚr, heldur ■urfti einnig a­ kenna fˇlki a­ bor­a ■ennan framandi mat.

┴ sÝ­ari hluta ßtjßndu aldarinnar og ■ˇ enn frekar ß fyrri hluta ■eirrar nÝtjßndu breiddist gar­rŠkt t÷luvert ˙t. A­ ■vÝ studdu bŠ­i rß­stafanir stjˇrnarvalda ß ■essum tÝma, m.a. ver­launaveitingar fyrir gar­rŠkt, og ekki sÝ­ur st÷­ugar frŠgjafir til landsmanna frß Danska landb˙na­arfÚlaginu, sem hÚldust lengst af ■essum tÝma. Einkum efldist kart÷flu- og rˇfnarŠkt vÝ­a um sveitir Ý gˇ­Šri sem hÚr var lengst af fyrrihluta 19. aldarinnar. HÚr var um beinan matarauka a­ rŠ­a og ur­u fyrstu b˙na­arframfarirnar sem vi­leitni brautry­jenda komu til lei­ar. Fyrstu tilraunast÷­varnar, einkum grˇ­rarst÷­varnar Ý ReykjavÝk og ß Akureyri, sem tˇku til starfa Ý byrjun 20. aldarinnar, l÷g­u ekki sÝ­ur ßherslu ß gar­rŠkt en jar­rŠkt og frß tilraunum ß ■eirra vegum breiddist ■ekkingin ˙t og matjurtagar­ar komu ß nßnast alla bŠi og flest heimili Ý ■orpum og bŠjum. Mj÷g mun n˙ hafa dregi­ ˙r allri heimilisgar­rŠkt frß ■vÝ sem var. ١ er h˙n enn stundu­ bŠ­i Ý sveitum og ■Úttbřli og margir sty­jast vi­ lÝtil grˇ­urh˙s til forrŠktunar.

YlrŠkt, sem er n˙ einn af megin■ßttum gar­yrkjunnar og sß fj÷lbreyttasti ß sÚr ■egar alllanga s÷gu hÚr ß landi. Ůegar ß 18. ÷ld vakti Ëlafur Ëlafsson (Olavius) mßls ß ylrŠkt Ý fer­abˇk sinni (1780). Hann lřsir Uxakver Ý Reykjahverfi me­ sÝnu mikla vatnsmagni og segir a­ ß slÝkum st÷­um vŠru “hin bestu skilyr­i til a­ byggja grˇ­urskßla og vermireiti og rŠkta ■ar řmiss konar jurtir jafnvel Ý vorhar­indunum.”

Hi­ fyrsta, sem menn notfŠr­u sÚr jar­hitann, var Ý svok÷llu­um laugag÷r­um ■ar sem rŠkta­ var Ý volgum jar­vegi Ý kringum hveri e­a laugar. SlÝk rŠktun var hafin ß Laugum Ý Reykjadal og Reykh˙sum Ý Eyjafir­i ß sj÷tta tug ßtjßndu aldar og lßna­ist t.d. kart÷flurŠkt ■ar vel. H˙n var sÝ­ar stundu­ vÝ­ar Ý hlřjum jar­vegi. ┴ri­ 1888 reyndi Sigur­ur Sigur­sson ß Draflast÷­um (sÝ­ar b˙na­armßlastjˇri) fyrstur manna a­ ylja kaldan jar­veg me­ ■vÝ a­ lei­a heitt vatn Ý lokrŠsum um gar­land. Ůessi a­fer­ var svo notu­ vÝ­a og er enn algeng vi­ ˙tirŠktun gar­ßvaxta en n˙ eru notu­ plastr÷r.

Fyrstu grˇ­urh˙sin voru reist hÚr ß landi ß Reykjum Ý Mosfellssveit ßri­ 1923 og ■au nŠstu ß Reykjum Ý Ílfusi og Ý Fagrahvammi vi­ Hverager­i ßri­ 1931 en Ý Hverager­i mynda­ist fyrsta gar­yrkju■orpi­.

YlrŠkt breiddist n˙ ÷rt ˙t og grˇ­urh˙s voru reist mj÷g vÝ­a um land ■ar sem jar­hita nřtur. Framan af voru ■a­ einkum tˇmatar og ag˙rkur sem menn rŠktu­u og ur­u fljˇtt ■ßttur Ý matarŠ­i landsmanna.

YlrŠkt hefur aukist a­ umfangi og fj÷lbreytileik jafnt og ■Útt og e­li mßlsins samkvŠmt hafa myndast grˇ­urh˙sahverfi ■ar sem v÷l er ß nŠgu heitu vatni og a­stŠ­ur eru hagstŠ­ar, m.a. til a­ koma framlei­slunni ß marka­. Hverfin styrkja mj÷g b˙setu og mannlÝf Ý vi­komandi sveitarfÚl÷gum. Helstu hverfin eru ß Fl˙­um og Ý nßgrenni, Ý Hrunamannahreppi, Ý Laugarßsi og Reykholti Ý Biskupstungum, Ý Hverager­i og nßgrenni, Ý Mosfellsdal, og Ý Borgarfir­i vi­ Kleppjßrnsreyki. ┴ ÷­rum st÷­um hafa ekki myndast hverfi gar­yrkjust÷­va ■ˇ a­ grˇ­urh˙sarŠkt hafi lengi veri­ stundu­ svo sem Ý Stafholtstungum, Ý Skagafir­i vi­ VarmahlÝ­ og vÝ­ar, Ý Eyjafir­i fram og ß Hverav÷llum Ý Reykjahverfi.

Meginflokkar grˇ­urh˙sarŠktunar eru n˙: I. RŠktun grŠnmetis og ßvaxta. II. BlˇmarŠktun til afskur­ar. III. RŠktun pottaplantna. IV. RŠktun sumarblˇma og fj÷lŠrra pottablˇma. V. RŠktun trjßa og skrautrunna. RŠktun skˇgarplantna hefur ß sÝ­ari ßratugum fŠrst a­ verulegu leyti inn Ý grˇ­urh˙s og a­ hluta frß grˇ­urst÷­vum SkˇgrŠktar rÝkisins og skˇgrŠktarfÚlaga til gar­yrkjubŠnda e­a einkafyrirtŠkja.

SvepparŠktun
RŠktun matsveppa er sÚrst÷k grein innan gar­rŠktar og frßbrug­in rŠktun grŠnna plantna sem allar nřta sÚr ljˇs (sˇlarljˇsi­ e­a tilb˙na lřsingu) til vaxtar. Sveppir eru hins vegar rotpl÷ntur sem taka alla nŠringu sÝna frß rotnandi leifum annarra lÝfvera (plantna). Verulegur hluti svepparŠktar er Ý ■vÝ fˇlginn a­ framlei­a efni Ý grˇbe­ fyrir sveppina, ■a­ sem venjulega er nefnt rotmassi. Hef­bundinn rotmassi er fenginn me­ ■vÝ a­ blanda saman s÷xu­um kornhßlmi (hveitihßlmi) og b˙fjßrßbur­i (ß­ur einkum hrossata­i) og lßta ■a­ gerjast (rotna) Ý ßkve­inn tÝma og hitnar ■ß Ý bl÷ndunni. Ůegar rotmassinn er tilb˙inn Ý be­um er sveppagrˇum sß­ Ý hann. Ůal sveppanna vex sÝ­an og dregur nŠringu ˙r hinum rotnu­u efnum. Me­ kŠlingu ß rÚttum tÝma myndar ■ali­ sjßlfa Štisveppina sem Ý raun eru ŠxlunarfŠri pl÷ntunnar.

SvepparŠkt hefur veri­ stundu­ ß ═slandi sÝ­an 1960. Fyrst ß Laugalandi Ý Borgarfir­i og sÝ­ar ß nokkrum st÷­um ÷­rum en ekki Ý stˇrum stÝl.

Ůßttaskil ur­u Ý svepparŠktinni hÚrlendis ßri­ 1984 ■egar hafist var handa um rŠktun sveppa Ý stˇrum stÝl nßlŠgt Fl˙­um Ý Hrunamannahreppi og stofna­ir Fl˙­asveppir. Framlei­slan var frß upphafi vel tŠknivŠdd og voru ■ß framleidd um 500 kg ß viku. SÝ­an hefur fyrirtŠki­ fylgst mj÷g vel me­ ÷llum framf÷rum Ý svepparŠkt erlendis og framlei­slan ÷ll or­i­ mj÷g tŠknivŠdd og er n˙ komin upp Ý um 8000 kg ß viku allt ßri­ um kring.

Efni Ý rotmassa er n˙ hßlmur ˙r byggrŠkt ß Su­urlandi og grashßlmur (˙rsÚrsprotti­ hey) og Ý hann er blanda­ hŠnsnaskÝt. Jar­hiti er einungis nota­ur til a­ sˇtthreinsa hrßefni­ Ý rotmassann.

Ůrˇun gar­yrkju sÝ­ustu ßrin
┴ sÝ­ustu ßrum hefur gar­yrkjust÷­vum fŠkka­ og ■Šr stŠkka­ verulega. St÷­varnar hafa jafnframt sÚrhŠft sig Ý auknum mŠli og tŠknivŠ­st. TŠknivŠ­ingin hefur m.a. mi­a­ a­ ■vÝ a­ nß betri stjˇrn ß einst÷kum ■ßttum rŠktunarinnar. N˙ hafa menn betri stjˇrn ß ■ßttum eins og v÷kvun, ßbur­argj÷f og loftslagi Ý grˇ­urh˙sunum. Svonefnd vaxtarlřsing Ý grˇ­urh˙sum hˇfst hÚr Ý stˇrum stÝl upp ˙r 1980. Me­ lřsingunni er hŠgt a­ lengja rŠktunartÝmann Ý h˙sunum og ■ar me­ ■ann tÝma sem afur­irnar eru ß marka­i, bŠ­i blˇm og matjurtir. N˙ er svo komi­ a­ nŠr ÷ll blˇmarŠktun (blˇm til afskur­ar) er lřst a­ vetri og einnig stˇr hluti g˙rkurŠktunarinnar, nokku­ af rŠktun tˇmata, salats, steinselju og kryddjurtum. Rafmagnsnotkun til lřsingar hefur stˇraukist hin sÝ­ari ßr og sjß menn fram ß enn meiri aukningu og ■ar me­ auki­ frambo­ af ■essum afur­um. Einkum yr­i ■etta ef orkuver­ til lřsingar fengist lŠkka­ en ■a­ hefur um langt skei­ veri­ barßttumßl gar­yrkjubŠnda.

KoltvÝsřringsgj÷f Ý grˇ­urh˙sum, til a­ auka tillÝfun plantnanna og ■ar me­ v÷xt ■eirra, hefur veri­ stundu­ um nokkurt skei­ og er ein af nřjungunum til framfara. H˙n hefur aukist mj÷g samfara aukinni lřsingu. KoltvÝsřringurinn er řmist gefinn Ý hreinu formi e­a me­ brennslu ß steinolÝu.

┴rangur ■essa auk annars er a­ framlei­sla ylrŠkta­s grŠnmetis og ßvaxta hefur fari­ vaxandi ßr frß ßri og neyslan s÷mulei­is. S÷mu s÷gu er a­ segja af rŠktun blˇma til afskur­ar og sumarblˇma. Hins vegar hefur sala pottaplantna dregist saman. St÷­ugt er reynt a­ auka fj÷lbreytni rŠktunarinnar og mß ■ar til nefna a­ rŠktun jar­arberja, sem er tilt÷lulega nřtilkomin, og nřjar kryddjurtir og salattegundir.

Heildarflatarmßl grˇ­urh˙sa hefur aukist nokku­ jafnt og ■Útt sÝ­an um mi­ja sÝ­ustu ÷ld og sÝ­ustu tÝu ßrin ˙r 170.000 m2 Ý 200.000 m2. ┴­ur hefur veri­ geti­ um aukna framlei­slu gar­yrkjubŠnda ß skˇgarpl÷ntum, svo og trjß- og runnarŠktun, bŠ­i fyrir skr˙­gar­a og Ý skjˇlbelti.

Gar­ßvextir og ˙tirŠktun grŠnmetis
Ůrˇun hefur or­i­ ß ■essu svi­i sem fyrst og fremst mi­ar a­ ■vÝ a­ a­laga framlei­sluhŠtti og s÷lu a­ marka­i. Kart÷flurŠkt hefur fŠrst nokku­ ß fŠrri hendur, en einstakir framlei­endur pakka ■Šr Ý meira mŠli Ý merktar neytendapakkningar og jafnframt hefur frambo­ ß unnum kart÷flum aukist. RŠktun gulrˇfna hefur ekki teki­ miklum breytingum, en meiri ßhersla er ■ˇ l÷g­ ß a­ koma ■eim snemma ß marka­ me­ forrŠktun og rŠktun Ý volgum g÷r­um.

GrŠnmetisrŠktun hefur helst ■rˇast til aukinnar sÚrhŠfingar og er n˙ meira lagt upp ˙r nßkvŠmari flokkun og p÷kkun Ý neytendaumb˙­ir. Ůß hefur ■a­ fŠrst nokku­ Ý v÷xt sÝ­ustu tÝu ßrin a­ grŠnmetisframlei­endur sem t÷k hafa ß ■vÝ, hafi lagt hitalagnir Ý gar­l÷nd sÝn og ■annig hita­ jar­veginn me­ hveravatni. Ůetta gerir rŠktunina ÷ruggari, einkum Ý erfi­u ßrfer­i og flřtir fyrir uppskeru ■annig a­ nřtt grŠnmeti er lengur ß marka­i. Hitu­ gar­l÷nd munu n˙ nema um 11,5 hekturum.

LÝfrŠnn b˙skapur
LÝfrŠn rŠktun ß sÚr alllanga s÷gu vÝ­a um heim. Hugmyndin um a­ skilgreina ■ß rŠktun og b˙skaparhŠtti sÚrstaklega ■ar sem ekki er nota­ur tilb˙inn ßbur­ur, ekki notu­ tilb˙in efni til illgresis-, sj˙kdˇma- e­a meindřravarna, e­a ÷nnur mengandi efni vi­ rŠktunina, kemur e­li mßlsins samkvŠmt ■ˇ ekki fram fyrr en notkun ■essara efna er or­in fastur li­ur Ý almennum b˙skap. Eftir ■vÝ sem efna- og tŠknivŠ­ing landb˙na­arins var­ meiri, er lei­ ß tuttugustu ÷ldina, opnu­ust augu fleiri og fleiri fyrir ■vÝ a­ ■essum b˙skaparhßttum fylgja ˇheppileg og jafnvel varhugaver­ ßhrif ß afur­irnar og umhverfi­. Ůa­ er enda l÷ngu ■ekkt a­ mikillar mengunar gŠtir vegna ßbur­ar- og lyfjanotkunar vÝ­a um l÷nd bŠ­i Ý ßm, v÷tnum og sjˇ.

١ a­ fyrst sÚ geti­ um lÝfrŠna rŠktun ß ═slandi ■egar um 1930 ur­um vi­ mj÷g ß eftir ÷­rum ■jˇ­um me­ ■a­ a­ taka hana upp Ý nokkrum teljandi mŠli og a­ skilgreina hana sem sÚrstaka b˙skapara­fer­.

Ůßttaskil ur­u Ý ■essum efnum upp ˙r 1990. Ůß tˇku ■eir fßu bŠndur, sem stunda­ h÷f­u lÝfrŠna rŠktun um skei­, a­ rŠ­a saman og vori­ 1993 stofnu­u sj÷ ■eirra samt÷kin VOR – verndun og rŠktun – fÚlag framlei­enda Ý lÝfrŠnum b˙skap. Ůß var ekki um neina vottun framlei­slunnar a­ rŠ­a, enda ekki vi­ sÚrst÷k l÷g a­ sty­jast Ý ■vÝ efni.

L÷g um lÝfrŠna landb˙na­arframlei­slu voru sett Ý ßrslok 1994 og Ýtarleg regluger­ vi­ ■au 1995. Sama ßr voru einnig sett l÷g um ■rˇunarverkefni­ ┴form og veitt fÚ til starfsemi ■ess sem m.a. mi­ar a­ ■rˇun lÝfrŠnnar- og vistvŠnnar framlei­slu og marka­smßla ß grundvelli hreinleika varanna.
Fyrsta vottunarstofan, T˙n, var stofnu­ 1994 og starfar h˙n me­ fullri vi­urkenningu. N˙ munu um 40 framlei­endur og vinnslua­ilar hafa hloti­ vottun til a­ stunda lÝfrŠna framlei­slu, flestir ■eirra stunda grŠnmetisrŠktun en nokkrir einnig b˙fjßrrŠkt, einkum sau­fjßrrŠkt og mjˇlkurframlei­slu.
═ b˙fjßrrŠktinni er n˙ veri­ a­ vinna a­ altŠkri skrßningu b˙stofns og b˙skapar Ý samrŠmi vi­ kr÷fur til sn. gŠ­astřringar sem mi­ast m.a. vi­ a­ geta votta­ vistvŠna framlei­slu.

B˙fjßrrŠktin
═slenska b˙fÚ­, nautgripir, sau­fÚ, hross og geitur er allt einstŠtt. Kynin hafa veri­ alin hÚr ßn merkjanlegrar innbl÷ndunar Ý meira en ellefu aldir. Ůau hafa lifa­ s˙rt og sŠtt me­ ■jˇ­inni og ■jˇ­in ß ■eim tilveru sÝna a­ ■akka. Ůegar verulega har­na­i Ý ßri fÚll b˙stofninn og sÝ­an mannfˇlki­. ═ mˇ­uhar­indinum (1783-1784) fÚllu 70% alls b˙fjßr Ý landinu og 20% ■jˇ­arinnar lif­i ■au ekki af. Sumir hafa liti­ ß ■etta og fleiri ßf÷ll sem dŠmi um strangt “nßtt˙ruval” og vÝst er a­ ■etta hefur ■rengt ■ann erf­agrunn sem stofnarnir standa ß.
Hva­ sem segja mß um uppruna fˇlksins Ý landinu ■ß ber saman s÷gunum og ni­urst÷­um samanbur­arrannsˇkna sÝ­ari ßra ß Ýslenskum b˙fjßrkynjum vi­ erlend kyn um a­ b˙fÚ­ sÚ komi­ frß Noregi (SkandinavÝu) ■ˇ e.t.v. a­ hluta me­ vi­komu Ý Vestureyjum.

Frß sjˇnarmi­i b˙fjßrkynbˇta kunna a­ fylgja ■essu bŠ­i kostir og gallar. A­l÷gun kynjanna a­ landinu mß meta til kosta, en smŠ­ stofnanna gerir kynbˇtam÷nnum hÚr ˇneitanlega erfi­ara fyrir ■ar sem ˙r fßum einstaklingum er a­ velja. Ůß reynir mj÷g ß gˇ­a skipulagningu kynbˇtanna, sterkt og samrŠmt kynbˇtakerfi. Fullyr­a mß a­ ■a­ er n˙ fyrir hendi hÚr ß landi og hefur ■rˇast Ý takt vi­ ■a­ sem best ger­ist Ý ÷­rum l÷ndum sÝ­ustu hundra­ ßrin. Ůetta ß a­ sjßlfs÷g­u a­eins vi­ um nautgripi, sau­fÚ og hross svo sem nßnar ver­ur raki­.
SÚrsta­a Ýslensku kynjanna leggur okkur ■Šr ˇtvÝrŠ­u skyldur ß her­ar a­ var­veita ■au. Um ■a­ h÷fum vi­ m.a. undirgengist fj÷l■jˇ­legar skuldbindingar – ■vÝ a­ hvarvetna Ý hinum ■rˇa­a heimi ■ykir mikils um ■a­ vert a­ var­veita sta­bundin b˙fjßrkyn svo a­ ekki tapist ver­mŠtir eiginleikar og sÚrstŠ­ erf­amengi.

NautgriparŠkt
Upphafa skipulag­ra nautgripakynbˇta ß ═slandi mß rekja til ßrsins 1902 ■egar B˙na­arfÚlag ═slands rÚ­ til sÝn fyrsta rß­unautinn Ý greininni. Hann tˇk ■egar a­ stofna nautgriparŠktarfÚl÷g og leggja grunn a­ skipulegri s÷fnun upplřsinga um Štterni gripanna, afur­ir og eiginleika. Fyrirmyndir a­ ■essu haf­i hann frß Danm÷rku ■ar sem fyrstu samsvarandi fÚl÷g h÷f­u veri­ stofnu­ ßri­ 1895 og voru ■au d÷nsku ■au fyrstu Ý heiminum. ┴­ur h÷f­u kynbŠtur byggst ß framtaki einstakra rŠktenda og ÷­rum l÷ndum hÚlst ■a­ lengi vi­.

Alla tÝ­ sÝ­an hefur kynbˇtastarfi­ hÚr veri­ byggt ß st÷­ugt ÷flugra fÚlagskerfi og frjßlsri ■ßttt÷ku einstakra bŠnda Ý ■vÝ. Ůeir sem lagt hafa ß sig skřrsluhald um gripi sÝna og notfŠrt sÚr ■ann stu­ning sem Ý bo­i var ß hverjum tÝma, hafa vissulega dregi­ vagninn fyrir a­ra. Er b˙na­arsamb÷ndin tˇku a­ rß­a til sÝn hÚra­srß­unauta nokkru fyrir mi­ja sÝ­ustu ÷ld komu ■eir einnig a­ ■essum mßlum. ═ nokkrum hÚru­um voru stofnu­ sÚrst÷k nautgriparŠktarsamb÷nd sem st÷rfu­u vi­ hli­ b˙na­arsambanda.

Miklu muna­i um stu­ning margra mjˇlkurb˙a eftir a­ ■au komu til s÷gunnar ß ■ri­ja til fimmta tug aldarinnar en nokkrir af mjˇlkurb˙stjˇrunum voru ßhugasamir um kynbŠturnar og tˇku a­ sÚr forystu ß svŠ­um sÝnum.

K˙asřningar voru lengst af ÷ldinni mikilvŠgur ■ßttur Ý kynbˇtastarfinu, ■ar voru křrnar dŠmdar eftir byggingu ■ar ß me­al j˙gurger­ og gefnar einkunnir fyrir ■ß og afur­asemi. Framan af voru naut einnig sřnd og dŠmd.

Íllum ber saman um a­ auk dˇmanna h÷f­u sřningarnar mj÷g miki­ frŠ­slu- og lei­beiningagildi ■ar sem rß­unautarnir gegndu lykilhlutverki. Me­ breyttu kynbˇtakerfi ß grunni t÷lvutŠkni og flˇkinna ˙treikninga ß kynbˇtagildi hafa hef­bundnar sřningar n˙ veri­ lag­ar af. ═ sta­ ■ess eru rŠktunargripir sko­a­ir ß b˙um og eiginleikar ■eirra metnir kerfisbundi­.

TÝmamˇt ur­u Ý nautgriparŠktinni ■egar sŠ­ingar voru teknar upp. Fyrstu sŠ­ingast÷­inni var komi­ upp ß vegum NautgriparŠktar-sambands Eyjafjar­ar 1946. Nautast÷­vum var sÝ­an komi­ upp Ý ÷­rum hÚru­um og brßtt ßttu nŠr allir k˙abŠndur kost ß a­ fß křr sŠddar frß ■eim. Vi­ ■etta gj÷rbreyttist nautahald og hŠgt var a­ beita miklu strangara vali ß nautum.

Anna­ framfaraspor ß ■essu svi­i var svo stigi­ 1969 ■egar dj˙pfrysting ß sŠ­i var or­in m÷guleg me­ gˇ­um ßrangri. Ůß kom B˙na­arfÚlag ═slands upp nautast÷­ sem ■jˇna­ gat ÷llu landinu. Me­ ■vÝ sk÷pu­ust enn stˇrauknir m÷guleikar til a­ velja bestu kynbˇtanautin og gera til ■eirra meiri kr÷fur. Dj˙pfryst sŠ­i mß geyma ßrum saman og n˙ mßtti reyna ungnautin me­ ■vÝ a­ lßta ■au eignast afkvŠmi (kvÝgur) og meta gildi ■eirra ß grundvelli afur­a dŠtranna. Megni­ af sŠ­i ■eirra er geymt ■ar til afkvŠmadˇmar eru fallnir og ■ß teki­ til notkunar ef tilefni er til.

Skřrsluhald einstakar bŠnda yfir afur­ir k˙nna og ■rif er sem fyrr er geti­ grundv÷llur kynbˇtastarfsins og mj÷g mikilvŠgt er fyrir ßrangur ■ess a­ ■a­ sÚ sem ˙tbreiddast. Ůa­ var og er ■vÝ eitt af barßttumßlum landsrß­unauta B═ og hÚra­srß­unautanna a­ fß sem allra flesta bŠndur til ■ßttt÷ku. Bylting var­ Ý framkvŠmd skřrsluhaldsins ßri­ 1974 ■egar B˙na­arfÚlag ═slands tˇk a­ gera upp k˙askřrslurnar Ý t÷lvu og fŠr­ist ■ß allt slÝkt uppgj÷r af h÷ndum b˙na­arsambandanna til B═. Mj÷g miklar framfarir hafa sÝ­an or­i­ ß ■essu svi­i me­ ■vÝ a­ hjß B═ hefur st÷­ugt veri­ leitast vi­ a­ beita fullkomnustu t÷lvutŠkni ß hverjum tÝma. Ůetta hefur au­velda­ bŠndum mj÷g ■ßttt÷ku Ý skřrsluhaldi og ■eir hafa geta­ haft af ■vÝ meiri not m.a. vegna ■ess hve ni­urst÷­ur berast ■eim fljˇtt. Vi­ allt ■etta hefur ■ßtttakan aukist og er n˙ svo komi­ a­ skřrslur eru fŠr­ar og ■Šr ger­ar upp fyrir b˙ sem standa a­ baki yfir 80% mjˇlkurframlei­slunnar Ý landinu sem er einstaklega gˇ­ur ßrangur. MikilvŠgt skref fyrir mjˇlkurframlei­endur og mjˇlkurneytendur var stigi­ 1982 me­ stofnun Rannsˇknarstofu mjˇlkuri­na­arins Ý eigu mjˇlkursamlaganna Ý landinu. Ůanga­ fluttust allar efnamŠlingar ß mjˇlk og teki­ var a­ mŠla prˇteininnihald mjˇlkurinnar og frumut÷lu, auk fitunnar sem ß­ur haf­i veri­ mŠld. ┴­ur var mjˇlkin ver­l÷g­ til bŠnda eftir ■vÝ hve feit h˙n var og kynbŠtur mi­u­ust ß­ur a­ ■vÝ a­ auka hana. N˙ er hins vegar unni­ a­ ■vÝ a­ auka prˇteinhluta mjˇlkurinnar sem er Ý samrŠmi vi­ marka­sa­stŠ­ur og manneldismarkmi­. Frumutala Ý mjˇlk er mŠlikvar­i ß heilbrig­isßstand k˙nna og er notu­ Ý barßttu gegn j˙gurbˇlgu, hvort tveggja var­ar ■vÝ heilnŠmi mjˇlkurinnar.

┴ ßrunum eftir 1990 var miki­ gert a­ ■vÝ a­ efla kynbˇtamat nautgriparŠktarinnar ß grundvelli skřrsluhalds og byggingardˇma og teknar upp bestu ■ekktu stŠr­frŠ­ilegar a­fer­ir ■ess bŠ­i sk. lÝnulegt mat ß ˙tlitsdˇmum og kynbˇtamat eftir einstaklingslÝkani. Me­ ■eirri ■ßttt÷ku Ý skřrsluhaldi sem n˙ hefur nß­st og ■eim a­fer­um vi­ ˙treikninga ß kynbˇtamati, sem eru vi­haf­ar mß, fullyr­a a­ rŠktunarstarfi­ Ý nautgriparŠkt hÚr ß landi sÚ me­ ■vÝ framsŠknasta sem ■ekkist. Afur­ir Ýslensku k˙nna stˇrjukust ß 20. ÷ldinni. Ůannig var me­alßrsnyt um 2.240 kg ßrin 1903-1908 en fitan um 3,60%. ┴ ßrunum 1944-1948 komst me­alnytin yfir 3.000 kg eftir k˙na og ßri­ 1985 er h˙n komin yfir 4.000 kg ß grip me­ 4% fitu og hefur vaxi­ enn meira sÝ­an, og m÷rg k˙ab˙ hafa n˙ yfir 5.000 kg me­alßrsnyt eftir k˙na.

Holdagripir. Framlei­sla nautakj÷ts hefur lengst af veri­ a­ mestu aukageta vi­ hli­ mjˇlkurframlei­slunnar. ┴ ■essu ur­u ■ˇ breytingar ß sÝ­ari hluta sÝ­ustu aldar. Margir bŠndur tˇku ■ß a­ ala alla sÝna kßlfa og framlei­a ungnautakj÷t. St÷ku bŠndur keyptu einnig kßlfa og s÷fnu­u saman til uppeldis. ═slenska k˙akyni­ ■ˇtti hins vegar mi­ur falli­ til kj÷tframlei­slu og standa a­ baki erlendum kynjum a­ ■vÝ leyti, bŠ­i stˇru mjˇlkurkynjunum, hva­ ■ß ■eim kynjum sem kynbŠtt eru sÚrstaklega til holdas÷fnunar, svonefndum holdakynjum. Ůa­ var ■vÝ ■egar snemma ß sÝ­ustu ÷ld a­ menn tˇku a­ velta ■vÝ fyrir sÚr a­ flytja inn holdanaut og stunda ■ß nautakj÷tsframlei­slu til hli­ar vi­ mjˇlkurframlei­sluna. Pßll ZˇphˇnÝasson rß­unautur vakti mßls ß ■essu Ý grein ■egar ßri­ 1914.

┴ri­ 1933 voru svo fluttir til landsins frß Skotlandi gripir af fjˇrum breskum holdakynjum. Sitt nauti­ af hverju kyninu: Stutthyrningur, Aberdeen Angus, Highland (skoska hßlendiskyni­) og Galloway og ein kvÝga af Galloway-kyni. Gripirnir voru settir Ý einangrun Ý Ůerney ß Kollafir­i. Fljˇtlega kom ■ar Ý ljˇs Ý einu nautanna ˇkunnur h˙­sj˙kdˇmur svonefnt hringskyrfi og var ßkve­i­ a­ fella gripina. KvÝgan eigna­ist ß­ur nautkßlf Ý eynni og var hann strax einangra­ur og sÝ­ar fluttur Ý land. Sß Gallowaykßlfur var­ sÝ­an Šttfa­ir Gallowayblendinga sem lengi voru aldir Ý Gunnarsholti og ■a­an dreift nokku­ um landi­ eftir mi­ja ÷ldina. Gallowayblendingar ■ˇttu brß­■roska­ri og gefa kj÷tmeiri f÷ll en hreinir Ýslenskir slßturgripir og naut af Gunnarsholtsstofni voru m.a. um skei­ h÷f­ ß Nautast÷­ B═ ß Hvanneyri og voru nokku­ notu­.
Stofninn ■ˇtti ■ˇ ekki nˇgu me­fŠrilegur og vŠntu menn ■ess a­ “hreint” holdakyn mundi gefa betri raun til a­ fß kj÷tgripi undan Ýslenskum k˙m me­ einblendingsrŠktun.

Eftir miklar umrŠ­ur ß sj÷tta og sj÷unda tug sÝ­ustu aldar var l÷gum um innflutning b˙fjßr breytt ßri­ 1972 me­ ■a­ fyrir augum a­ leyfa innflutning holdanautakyns. L÷gin kr÷f­ust ■ess a­ reyst yr­i sÚrst÷k sˇttvarnarst÷­ til slÝks innflutnings. S˙ st÷­ var bygg­ Ý HrÝsey ßrin 1975-6 og hefur ■jˇna­ ■ar sÝ­an. ┴kve­i­ var a­ flytja inn sŠ­i ˙r Gallowaynautum og rŠkta upp “hreinan” stofn af ■eim me­ endurteknum sŠ­ingum. Sß stofn er enn Ý HrÝsey en sŠ­i ■a­an var lengi til rß­st÷funar frß Nautast÷­ B═ ß Hvanneyri.

┴ri­ 1994 var hafist handa vi­ a­ flytja til landsins tv÷ ÷nnur holdanautakyn, skoska kyni­ Aberdeen Angus og franska kyni­ Limousine. N˙ var Ý fyrsta sinn beitt nřrri a­fer­, a­ flytja inn fˇsturvÝsa (frjˇvgu­ egg), sem komu frß Danm÷rku og var ■eim komi­ fyrir Ý fˇsturmŠ­rum Ý Sˇttvarnarst÷­inni Ý HrÝsey, sem ˇlu sÝ­an kynhreina kßlfa. SŠ­i ˙r ■eim mßtti sÝ­an flytja ß Nautast÷­ina ß Hvanneyri til nota Ý einblendingsrŠktun.

Sau­fjßrrŠkt
Framan af ÷ldum voru nautgripir a­alb˙stofn ═slendinga, en sÝ­ar var­ ■a­ sau­fÚ­. Fj÷lgun sau­fjßr ß kostna­ nautgripa mß skřra sem a­l÷gun b˙skaparhßtta a­ landinu, kostum ■ess og ßg÷llum. Ey­ing skˇganna og skjˇlleysi sem henni fylgdi ger­i ■a­ a­ nautgripir ■oldu sÝ­ur ˙tiganginn, einkum ■egar har­na­i Ý ßri. Sau­fÚ­ ■oldi betur ˙tigang og knappa fˇ­run en nautgripirnir. ŮvÝ mßtti beita hvar sem gras og annar beitargrˇ­ur fannst til fjalla sem ß lßglendi.

Sau­fÚ­ gaf fj÷lbreyttari afur­ir og raunar allt sem til ■urfti; mjˇlk og kj÷ti­, svi­in og allur innmatur, slßtri­, var gj÷rnřtt til matar og ekki hva­ sÝst var m÷rinn og anna­ feitmeti dřrmŠtur orkugjafa erfi­isfˇlki Ý k÷ldum ve­rum. Ullin til klŠ­a; ˙r va­mßlum, sem voru ˙tflutningsvara og svo prjˇnlesi­ sem sÝ­ar kom og var­ einnig ˙tflutningsvara. GŠrurnar voru fluttar ˙t og komu sÚr einnig vel til skjˇlfatna­ar og skinnin til sjˇklŠ­ager­ar e­a Ý skŠ­i. Enn mß minna ß sau­ata­i­ sem um aldir var vÝ­a a­al eldsneyti­ vi­ matarger­.

Sau­fÚnu var au­veldara a­ koma upp og vi­ ■a­ mßtti b˙a hvar sem einhvern grˇ­ur var a­ hafa. Ůa­ var ■vÝ sannur lÝfgjafi ■jˇ­arinnar allar erfi­ustu aldirnar. N˙ finnst m÷rgum mest til um ■a­ hva­ ■essi har­a lÝfsbarßtta gekk vÝ­a nŠrri landinu, en ■a­ er ÷nnur saga.

Innflutningur fjßr og sau­fjßrsj˙kdˇma. Tilraunir til a­ bŠta fjßrstofninn me­ innflutningi, einkum til a­ fß hann ullarmeiri og sÝ­ar til a­ fß ver­mŠt skinn (karak˙lfÚ) er ein hin mesta h÷rmungarsaga sem um getur. ١ a­ ekki sÚu af ■vÝ miklar s÷gur mun af og til hafa veri­ flutt inn fÚ ß fyrri ÷ldum. Um ßhrif ■ess ß stofninn er lÝti­ vita­. Ůa­ var svo eftir mi­ja 18. ÷ldina a­ danska stjˇrnin, konungurinn, vildi flest gera til vi­reisnar landinu. InnrÚttingunum, ullar- og gŠrui­na­i, var komi­ ß fˇt, ■ilskipa˙tger­ var reynd og fleira. Ůß ■ˇtti ßstŠ­a til a­ bŠta fjßrstofninn, einkum a­ auka og bŠta ullina og var stofna­ til fjßrrŠktarb˙s ß Vatni (Elli­avatni) ofan vi­ ReykjavÝk og ■anga­ voru fluttir erlendir kynbˇtahr˙tar, fyrst enskir og sÝ­ar spŠnskir (■eir komu um 1761). Me­ ■eim er tali­ a­ fjßrklß­inn fyrri hafi borist til landsins, strßdrepandi sřki, sem barst um landi­ allt austur a­ J÷kulsß ß Sˇlheimasandi og nor­ur og austur a­ Skjßlfandafljˇti. Fjßrklß­anum fyrri tˇkst loks a­ ˙trřma 1779 me­ skipulegum ni­urskur­i ß einu svŠ­i eftir ÷­ru.

Ůa­ var svo tŠpri ÷ld sÝ­ar (1855) sem klß­i barst aftur til landsins, n˙ me­ fjˇrum enskum l÷mbum sem sřktu fÚ Ý Mi­dal Ý Mosfellssveit. Klß­afaraldur ■essi, sem řmist var nefndur sunnlenski fjßrklß­inn e­a fjßrklß­inn sÝ­ari, olli mj÷g miklu tjˇni og ßk÷fum deilum ■ar sem fremstu stjˇrnmßlamenn landsins deildu um lei­ir til a­ ˙trřma sřkinni og skiptust Ý fylkingar ni­urskur­armanna og lŠkningamanna. Hvorug fylkingin nß­i a­ fullu sÝnu fram. LŠkningar me­ b÷­un fjßrins ur­u ■ˇ ofan ß, en ekki tˇkst a­ fullu a­ ˙trřma ■essum ska­lega maur og mun hann jafnvel enn vera til Ý landinu. Vita­ er um fleiri tilraunir til fjßrbˇta me­ innflutningi ß 19. ÷ldinni sem ekki leiddu til sřkinga en heldur ekki til verulegra fjßrbˇta.

Enn var rß­ist Ý sau­fjßrinnflutning ßrin 1932 og 1933. Fyrra ßri­ var flutt inn fÚ frß Skotlandi til slßturfjßrbˇta. Ůeim flutningi fylgdu ekki sj˙kdˇmar og blendingsfÚ­ ■ˇtti reynast frekar vel, en spor ■ess Ý stofninum ■urrku­ust a­ mestu ˙t me­ fjßrskiptunum miklu. SÝ­ara ßri­ var flutt inn Karak˙lfÚ frß Ůřskalandi, sem gefa ßtti mj÷g ver­mŠt skinn af ungl÷mbum. Ůa­ reyndist a­ vÝsu ekki vŠnlegt til tekna fyrir bŠndur en miklu alvarlegra var ■ˇ a­ me­ ■essum innflutningi bßrust ■rÝr alvarlegir sau­fjßrsj˙kdˇmar; tveir lungnasj˙kdˇmar, borgfirska mŠ­iveikin, votamŠ­i, sem svo var k÷llu­, og ■ingeyska mŠ­iveikin, ■urramŠ­i. Ůessum sj˙kdˇmum tveimur var ˙trřmt me­ ni­urskur­i og fjßrskiptum um landi­ allt frß Mřrdalssandi a­ J÷kulsß ß Fj÷llum a­ mestum hluta Vestfjar­a undanskildum, ■au stˇ­u allt frß 1937 til 1954. Tjˇn bŠnda var mj÷g tilfinnanlegt, bŠ­i vegna afur­ataps og fjßrskiptanna. Kostna­ur rÝkisins var einnig mj÷g mikill vi­ varnargir­ingar, sem enn er vi­haldi­ a­ verulegu leyti og svo vi­ fjßrskiptin. Ůri­ji sj˙kdˇmurinn, sem fylgdi Karak˙lfÚnu var svo garnaveikin sem fyrst kom upp ß Austurlandi. ┴ henni var unni­ me­ bˇlusetningu fjßrins sem enn ■arf a­ vi­hafa vÝ­ast hvar.
Enn er ■ˇ ˇtalinn sj˙kdˇmur sem hÚr gengur ß sau­fÚ og kom ß sÝnum tÝma til landsins me­ innfluttu fÚ, en ■a­ er ri­uveikin. Tali­ er a­ h˙n hafi borist me­ enskum hr˙t, sem fluttur var hinga­ frß Danm÷rku ßri­ 1878. Veiki ■essi breiddist hŠgt ˙t um Nor­urland fyrstu 75 ßrin og virtist lÝti­ e­a ekki smitandi en sÝ­an breyttist eitthva­. Veikin var­ a­ faraldri og ˇ­ yfir stˇran hluta landsins ß tveimur ßratugum en svo hr÷­ ˙tbrei­sla er ˇ■ekkt Ý ÷­rum l÷ndum.

Ri­uveiki er ein Ý flokki sn. Prion-sj˙kdˇma (Ý svok÷llu­um TSE flokki) sem geta lagst ß řmis ÷nnur dřr. Ůekktust af ■essum sj˙kdˇmum er k˙ari­a sem kom upp Ý Bretlandi fyrir r˙mum tveimur ßratugum og tali­ er a­ fˇlki stafi hŠtta af ■.e. geti valdi­ svokalla­ri Creutzfeldt-Jakobsveiki. Ri­a hefur ekki fundist Ý ÷­rum h˙sdřrum ß ═slandi og enginn grunur er ß a­ h˙n geti borist Ý fˇlk.

Smitlei­ir ri­u Ý sau­fÚ vir­ast vera margar. H˙n hefur “lifa­” af ß bŠjum ■ar sem skipt hefur veri­ um fÚ Ý allm÷rgum tilfellum. En ■a­ var einkum ß­ur en str÷ngustu hreinsunara­ger­um ß fjßrh˙sum og ÷­ru var beitt. ┴ri­ 1978 var hÚr m÷rku­ mj÷g ßkve­in stefna til a­ koma Ý veg fyrir alla ˙tbrei­slu ri­u og til a­ ˙trřma henni Ý landinu. B÷nnu­ var notkun kj÷t- og beinamj÷ls af ri­usvŠ­um Ý fˇ­ur fyrir sau­fÚ og nautgripi og teki­ var a­ skipta um fÚ ß ri­usvŠ­um, fyrst ß Austurlandi og Ý ReykjavÝk. Ůetta var gert a­ fyrirmŠlum Sau­fjßrsj˙kdˇmanefndar Ý samrß­i vi­ yfirdřralŠkni og landb˙na­arrß­uneyti­. ═ ßrsbyrjun 1986 ■egar vita­ var um ri­u ß 104 bŠjum Ý 24 varnarhˇlfum ßkvß­u framangreind yfirv÷ld a­ fenginni Ýtreka­ri hvatningu frß B˙na­ar■ingi a­ ˙trřma ri­uveiki Ý ßf÷ngum me­ skipul÷g­um fjßrskiptum. Ůessu hefur sÝ­an veri­ framfylgt me­ ■eim ßrangri a­ n˙ ■ykir sřnt a­ takast muni a­ ˙trřma veikinni ˙r landinu. Ri­u hefur ■ˇ enn skoti­ upp allt fram undir ■etta og er ■ß ÷llu fÚ farga­ jafnskjˇtt og ■a­ allt ur­a­. SÝ­ustu ■rj˙ ßrin hefur ri­a ■ˇ komi­ upp ß tveimur bŠjum hvort ßri­ 1999 og 2000 og ß einum bŠ ß ■vÝ ßri sem n˙ er a­ lÝ­a.

FjßrrŠktarfÚl÷g og kynbˇtab˙. FÚl÷g til a­ stunda sau­fjßrkynbŠtur voru stofnu­ ■egar ß sÝ­ari hluta 19. aldar, ■a­ fyrsta Ý Bßr­ardal 1855 en eftir 1880 komu fleiri Ý ÷­rum landshlutum. SÚrstakt kynbˇtab˙ var starfrŠkt um 20 ßra skei­ Ý Su­ur-Ůingeyjarsřslu frß ■vÝ rÚtt fyrir aldamˇtin 1900. Eftir a­ rß­unautar ß vegum B˙na­arfÚlags ═slands tˇku a­ lei­beina um sau­fjßrrŠkt og kynbŠtur fjßrins var l÷g­ ßhersla ß a­ einstakir bŠndur starfrŠktu kynbˇtab˙ me­ skřrsluhaldi, svonefnd stofnrŠktarb˙.

Hr˙tasřningar voru teknar upp 1911 og ur­u fastur og mikilvŠgur li­ur Ý kynbˇtastarfinu. Hr˙tasřningarnar h÷f­u eins og a­rar b˙fjßrsřningar mj÷g miki­ frŠ­slugildi og voru mikil hvatning til einstakra bŠnda um a­ taka ■ßtt Ý kynbˇtastarfinu og bŠta fjßrval sitt.

FjßrrŠktarfÚl÷g, Ý ■eirri mynd sem enn tÝ­kast voru fyrst stofnu­ um 1940 og breiddust ■au nokku­ ÷rt um landi­ og ■ß var fljˇtlega lag­ur grunnur a­ vel skipul÷g­u skřrsluhaldi, sem enn er byggt ß. Ůa­ hefur sÝ­an ■rˇast Ý samrŠmi vi­ bestu ■ekkingu og tŠkni, hli­stŠtt og gerst hefur Ý nautgriparŠktinni. AfkvŠmarannsˇknir og afkvŠmasřningar hafa lengi veri­ stunda­ar og beitt vi­ ■Šr řmsum a­fer­um.

FjßrrŠktarb˙i­, sem stofna­ var ß Hesti Ý Borgarfir­i ßri­ 1944 er einstŠtt hÚr ß landi og ■ˇ a­ vÝ­ar vŠri leita­. Ůa­ hefur me­ rannsˇknum ß nŠr ÷llum svi­um sau­fjßrrŠktar og me­ ÷flugu kynbˇtastarfi mˇta­ bŠ­i sau­fjßrrŠktina, framlei­sluhŠtti alla og fjßrstofninn Ý landinu meira en a­rar einstakar stofnanir e­a fÚl÷g. Ůar hafa veri­ ger­ar Ýtarlegri og meiri mŠlingar ß afur­asemi sau­fjßr, byggingu fjßrins og kj÷tgŠ­um en annars sta­ar ■ekkist. Ůessar mŠlingar hafa veri­ samfelldar og lengur en dŠmi eru um og er ■a­ gagnasafn sennilega einstŠtt Ý heiminum. Allt byggir ■etta ß frumkvŠ­i dr. Halldˇrs Pßlssonar b˙na­armßlastjˇra og sau­fjßrsÚrfrŠ­ings sem ß sÝnum tÝma naut vir­ingar ß al■jˇ­avettvangi.

Sau­fjßrsŠ­ingar voru fyrst reyndar a­ marki hÚr ß landi ßri­ 1939 og ■ß Ý tengslum vi­ tilraunir til a­ rŠkta upp Ý fjßrstofninum aukna mˇtst÷­u gegn votamŠ­i. Ůetta marka­i jafnframt upphaf b˙fjßrsŠ­inga hÚr ß landi.

Fyrstu sau­fjßrsŠ­ingast÷­inni var sÝ­an komi­ ß fˇt a­ LaugardŠlum Ý Hraunger­ishreppi ßri­ 1956, og sÝ­an hefur ■essi starfsemi brei­st ˙t og eflst mj÷g. H˙n er n˙ mikilvŠgur ■ßttur Ý sau­fjßrkynbˇtunum. Vegna ■eirra miklu takmarkana, sem hÚr eru ß flutningi fjßr ß milli sj˙kdˇmavarnarsvŠ­a er ■essi ■ßttur Ý kynbˇtastarfseminni enn mikilvŠgari en ella. Ůa­ er l÷ngu or­inn sjßlfsag­ur li­ur Ý kynbˇtastarfi nŠr allra bŠnda, sem leggja stund ß kynbŠtur fjßrstofns sÝns a­ fß nokkurn hluta ßnna sŠddan me­ sŠ­i ˙r ˙rvalshr˙tum, sem haldnir eru ß sŠ­ingarst÷­vum. Sau­fjßrsŠ­ingar munu n˙ vera vi­haf­ar Ý meira mŠli ß ═slandi en Ý nokkru ÷­ru sau­fjßrrŠktarlandi mi­a­ vi­ fjßrfj÷lda.

Sau­fjßrrŠktin sÝ­ustu ßrin. HÚr mß minnast ■ess a­ ß ÷llum ÷ldum ═slandss÷gunnar hafa sau­fjßrafur­ir veri­ fluttar ˙t Ý einhverjum mŠli en Ý mismunandi formi – og lengi voru ■Šr umtalsver­ur hluti af gjaldeyris÷fluninni. Framan af ÷ldum voru ■a­ v÷rur ˙r ull, gŠrur og tˇlgin, sÝ­ar einkum prjˇnlesi­. Seint ß nÝtjßndu ÷ldinni kom til sau­asala til Bretlands og muna­i mest um hana fram um aldamˇtin 1900. Ůegar tˇk fyrir hana kom til saltkj÷tssala, einkum til Noregs, og hÚlst nokkur ■ar til m÷guleikar sk÷pu­ust til fre­kj÷tss÷lu og aftur var ■a­ breskur marka­ur, sem var einkum stÝla­ ß ■ˇ a­ vÝ­ar vŠri leita­ og selt me­ nokkrum ßrangri. Ullar- og gŠrui­na­ur tˇk a­ ■rˇast snemma ß tuttugustu ÷ldinni og ßtti sitt blˇmaskei­ ß sÝ­ari hluta hennar.

Ůa­ var lengi von marga, sem bßru hag landb˙na­arins og sveitanna fyrir brjˇsti, a­ sau­fjßrrŠkt gŠti or­i­ ˙tflutningsatvinnuvegur a­ hluta jafnframt ■vÝ a­ sinna innanlandsmarka­i. Menn ger­u sÚr ■ˇ fullljˇst a­ ■etta var hß­ ■vÝ hva­a landb˙na­ur- og vi­skiptastefnu vŠri fylgt Ý umheiminum okkar svo og innlendri efnahags■rˇun. Ůessi mßl ■rˇu­ust ˙tflutningi sau­fjßrafur­a Ý ˇhag eftir mi­ja tuttugustu ÷ldina og meira og meira ■urfti til a­ bŠta vi­ ˙tflutningsver­i­ til a­ nß endum saman. Ůessu ollu bŠ­i innflutningstollar og miklar ni­urgrei­slur Ý řmsu formi Ý ■eim l÷ndum sem selt var til.

ŮvÝ var svo komi­ Ý framlei­slu og s÷lumßlum undir lok ßttunda ßratugar og sÝ­ustu aldar a­ ßkve­i­ var a­ taka upp framlei­slustjˇrn og draga ˙r bŠ­i mjˇlkur- og kindakj÷tsframlei­slu. SÝ­an hefur sau­fjßrrŠktin dregist mj÷g saman. Flest var­ vetrarfˇ­ra­ fÚ hÚr ß landi veturinn 1977-1978 tŠp 900 ■˙sund en veturinn 2000-2001 voru ß fˇ­rum um 466 ■˙sund fjßr og er ■etta til marks um hve marka­ur innanlands hefur ■rengst, jafnframt ■vÝ sem ˙tflutningur dilkakj÷ts hefur dregist mj÷g saman.

Dilkakj÷tsframlei­slan hefur ■ˇ ekki dregist saman a­ sama skapi. Afur­ir eftir hverja ß ß b˙um, sem eru me­ Ý skřrsluhaldi hafa aukist verulega, einkum vegna meiri frjˇsemi en einnig vegna ■yngri falla.

Framlei­slußrin 1979-80 og 1980-81 voru fŠdd l÷mb eftir 100 Šr a­ me­altali 164,5 og 22,9 kg af kj÷ti fengust eftir hverja ß. Samsvarandi t÷lur framlei­slußri­ 1999-2000 voru 181 fŠtt lamb eftir 100 Šr og 27,2 kg af kj÷ti fengust eftir hverja ß. ┴ ■essum tuttugu ßrum jˇkst mj÷g miki­ ■ßtttaka Ý skřrsluhaldi sem eitt sÚr Štti frekar a­ hafa lŠkka­ ■essar afur­at÷lur.
Enn er st÷­ugt flutt ˙t nokku­ af dilkakj÷ti og hin sÝ­ari ßr hefur ÷tullega veri­ unni­ a­ ■vÝ a­ finna ■vÝ marka­i ■ar sem l÷g­ er ßhersla ß gŠ­i v÷runnar og hreinleika. T÷luver­ar vonir eru bundnar vi­ ■a­ ßtak sem n˙ er gert ß ■essu svi­i. ┴ seinni ßrum hefur Ýslenska sau­kindin noti­ vaxandi vinsŠlda erlendis, einkum Ý Nor­ur-AmerÝku en ■anga­ hefur veri­ flutt fÚ.

HrossarŠkt
Saga hestsins ß ═slandi er jafnl÷ng s÷gu ■jˇ­arinnar, eins og saga nautgripa og sau­fjßr. Hann var ■ˇ a­ ■vÝ leyti nßkomnari manninum a­ saman reyndu ■eir s˙rt og sŠtt ß fer­al÷gum Ý ÷llum erindum, sem rei­hestar og ßbur­ardřr vi­ alla flutninga. Ůannig var ■etta ■anga­ til langt var li­i­ ß nŠst sÝ­ustu ÷ld.

Notkun drßttarhesta til flutninga, jar­yrkju og annarra b˙starfa hˇfst ekki a­ marki fyrr en um 1880. Ůß taka plˇgar og herfi fyrst a­ brei­ast ˙t og ■ß fyrst fˇru menn a­ gera hÚr aktygi sem voru nau­synleg til alls drßttar me­ hestum. Eitt dŠmi um ■etta er a­ ß­ur en aktygin komu reyndu menn a­ nota svonefnda taugasle­a, sem engin t÷k voru a­ hafa stjˇrn ß. Me­ aktygjum komu kjßlkasle­ar, hin gagnlegustu vetrarflutninga- og fer­atŠki Ý ÷llum snjˇ■ungum hÚr÷­um. HestaverkfŠri komu sÝ­ar ekki a­eins til jar­yrkjustarfa og flutninga, ■.e. kerrur og vagnar, heldur og til heyskapar fljˇtlega eftir aldamˇtin 1900 og hestarnir lÚttu fljˇtlega erfi­inu af mannsh÷ndinni Ý st÷­ugt fleiri greinum.

En tÝmabil drßttarhestanna Ý Ýslenskum b˙skap og ■jˇ­lÝfi var ekki langt, tŠpast lengra en 70-80 ßr. DrßttarvÚlarnar tˇku a­ leysa hestafli­ af hˇlmi ß ■ri­ja, fjˇr­a og ■ˇ einkum ß fimmta tug sÝ­ustu aldar. Um 1960 er ■essum ■Štti vÚlvŠ­ingar a­ heita mß loki­ og ■a­ taldist ■ß til tÝ­inda a­ sjß drßttarhest Ý notkun.

Skipulegar kynbŠtur hrossa hˇfust ß vegum B˙na­arfÚlags ═slands, Ý byrjun sÝ­ustu aldar og fyrsta hrossarŠktarfÚlagi­ var stofna­ 1904. S÷mu rß­unautar sinntu hrossarŠktinni ßsamt sau­fjßr- nautgriparŠktinni. Sß fyrsti, Gu­jˇn Gu­mundsson, lag­i fljˇtlega til a­ hÚr yr­u rŠktu­ tv÷ kyn innan stofnsins, anna­ vali­ eftir eiginleikum gˇ­ra drßttarhesta og hitt til a­ ver­a gˇ­ir og kostarÝkir rei­hestar. S˙ stefna nß­i ■ˇ ekki fram a­ ganga ■ˇ a­ nokku­ lengi hafi řmsir gŠlt vi­ hana. Sumir t÷ldu enda vŠnlegt a­ fß nokku­ ■yngri hesta til drßttar me­ bl÷ndun vi­ erlend kyn. Reyndar var ger­ til ■ess ein tilraun laust fyrir 1920, er fluttur var einn Fjar­ahestur frß Noregi og var haf­ur Ý Vi­ey ■ar sem nokkrar hryssur voru leiddar undir hann. S˙ einblendingsrŠktun ■ˇtti ■ˇ ekki hafa veruleg ßhrif til bˇta. Engin spor mun a­ finna eftir ■etta Ý stofninum og fullyr­a menn a­ Ýslenski hrossastofninn sÚ kynhreinn allt frß hrossum landnßmsmanna.

Nřtt hlutverk hestsins. Hi­ merkilega gerist svo a­ ■a­ fer saman ß sÝ­ustu ÷ld a­ hestarnir losnu­u undan ■vÝ oki a­ vera ßbur­ar og p˙lshestar og a­ ßhugi fˇlks ß ■vÝ a­ ala og eiga rei­hesta jˇkst, samfara betri fjßrrß­um og auknum frÝstundum. Ůetta ger­ist ekki sÝ­ur Ý ■Úttbřli en Ý sveitum og brßtt var­ hestamennska, me­ ÷llu ■vÝ sem henni fylgir, ein hin vinsŠlasta tˇmstundai­ja. Hestamennska ■rˇa­ist smßm saman til ■ess a­ ver­a hrein Ý■rˇtt og er n˙ l÷ngu vi­urkennd sem slÝk. HestamannafÚl÷g voru stofnu­ vÝ­a um hÚru­ og Ý bŠjum. ┴ri­ 1949 var svo stofna­ Landssamband hestamannafÚlaga sem innsigla­i hi­ nřja landnßm hestsins hÚr ß landi.

Ínnur hli­ ■essa mikla Švintřris er svo flutningur Ýslenskra rei­hesta til annarra landa. Hann hˇfst einnig um mi­ja sÝ­ustu ÷ld, og sÝ­an hafa rei­hestar veri­ seldir til annarra landa og n˙ hafa rei­hestar, Ýslenskir e­a af Ýslenskum uppruna, sigra­ bŠ­i l÷nd og ßlfur. Ůa­ var Gunnar Bjarnason hrossarŠktarrß­unautur sem hˇf kynningu ß Ýslenskum rei­hestum erlendis ßri­ 1950, fyrst Ý Ůřskalandi en sÝ­ar Ý ÷­rum Evrˇpul÷ndum og AmerÝku. ┌tflutningur hesta jˇkst fur­u hratt ■ennan ßratug og ■eir nßmu st÷­ugt fleiri l÷nd, ■egar um 1960 var hann or­inn verulegur og hefur sÝ­an fari­ vaxandi bŠ­i fj÷ldi hesta og ver­mŠti, ■ˇ me­ nokkrum sveiflum ß hvoru tveggja.

Ůessi saga ver­ur ekki rakin frekar hÚr en af ■essu tvennu, s÷lu rei­hesta innanlands, einkum til ■Úttbřlisb˙a og ˙tflutningi hefur hrossarŠkt skapa­ verulega atvinnu og tekjur.

HrossarŠkt til kj÷tframlei­slu hefur vissulega veri­ stundu­ og er enn nokkur. Ůa­ var einkum ß ßrum sau­fjßrsj˙kdˇmanna fyrir mi­ja sÝ­ustu ÷ld a­ margir bŠttu sÚr afur­atap, ■egar fjßrstofninn skertist, og fj÷lgu­u hrossum Ý ■eim hÚru­um sem til hrossarŠktar eru fallin. Marka­ur var ■ß betri fyrir kj÷ti­ m.a. vegna minni kindakj÷tsframlei­slu. ┴ sÝ­ari ßratugum hefur hins vegar mj÷g verulega dregi­ ˙r slÝkum b˙skap og flestir hrossabŠndur stunda n˙ rei­hestarŠkt og taka ■ßtt Ý kynbˇtastarfinu. Hrossakj÷t fellur ■ˇ e­lilega st÷­ugt til og mikilvŠgt er fyrir greinina a­ marka­ur fyrir ■a­ haldist st÷­ugur, hvort sem er innanlands e­a Ý ÷­rum l÷ndum. Ůar hefur sala til Japans og sÝ­ar ═talÝu reynst einna best og skila­ bŠndum vi­unandi ver­i.
Miki­ af vir­isauka Ý rei­hestarŠktinni skapast af tamningum hrossanna. H˙n hefur bŠ­i fari­ fram ß sÚrst÷kum tamningast÷­vum e­a a­ bŠndur temja sjßlfir og rß­a ■ß eftir atvikum einnig til sÝn tamningafˇlk.

Hestaeign er n˙ or­in mikilvŠg fyrir fer­a■jˇnustu Ý landinu. Hestaleigur eru allvÝ­a og nokkur fyrirtŠki bjˇ­a upp ß lengri e­a skemmri hestafer­ir um hÚru­ e­a yfir hßlendi­. A­ ÷llu samanl÷g­u er hrossarŠktin, og ■a­ sem henni tengist, hin mikilvŠgasta b˙grein og ß sinn sess vi­ hli­ hinna hef­bundnu b˙greina, nautgriparŠktar og sau­fjßrrŠktar.

HrossakynbŠtur eru n˙ stunda­ar af ßhuga, bŠ­i af bŠndum og ßhugas÷mum ■Úttbřlisb˙um, sem margir hafa keypt sÚr jar­ir og skapa­ sÚr a­st÷­u Ý nŠrliggjandi sveitum.

Kynbˇtastarfi­, me­ sřningahaldi og dˇmum, skipulag­ri skrßningu Štternis og eiginleika, er sem fyrr allt undir forsjß BŠndasamtaka ═slands (ß­ur B˙na­arfÚlags ═slands). Ůar var ■egar fyrir einum og hßlfum ßratug teki­ a­ beita hß■rˇu­um reiknia­fer­um, sem t÷lvur ger­u m÷gulegar, til a­ meta kynbˇtagildi einstakra hrossa og voru ═slendingar ■ar Ý fararbroddi. Jafn lengi hefur veri­ unni­ a­ ger­ forrits til a­ var­veita og gera ÷llum a­gengilegar upplřsingar um ÷ll hross, sem tiltŠkar eru allt frß ■vÝ um 1960 og til lÝ­andi stundar. Forrit ■etta sem hlaut nafni­ Fengur er Štla­ einst÷kum rŠktendum til a­ skrß og halda utan um upplřsingar frß eigin b˙i, sem jafnframt fara ■ß inn Ý heildargagnasafni­. N˙ hafa rŠktunarfÚl÷g Ýslenskra hesta Ý ÷­rum l÷ndum undir forystu FEIF, al■jˇ­asamtaka unnenda og rŠktenda Ýslenska hestsins, gert samninga um a­ nota forriti­ Ý sÚrstakri ˙tfŠrslu, sem nefnist Veraldar-Fengur. ŮvÝ er ÷ll ■eirra rŠktun skrß­ inn Ý eitt gagnasafn hjß B═. Ůannig nřtur nŠr ÷ll rŠktun Ýslenska hestsins forystu ═slendinga hvar sem h˙n fer fram. ١ a­ m÷rgum ■ykja ■a­ allundarlegt ■urfti nokku­ fyrir ■vÝ a­ hafa a­ fß ═sland vi­urkennt sem upprunaland Ýslenska hestsins ß al■jˇ­legum vettvangi. Ůa­ hefur n˙ fengist og ■ykir a­ ■vÝ bŠ­i hei­ur og vi­urkenning fyrir ÷flugt rŠktunarstarf hÚr ß landi. Auk ■ess sem ■etta veitir stofninum ÷ryggi og kemur rŠktuninni hÚr Ý hag.

A­rar b˙greinar og ■jˇnusta
R˙msins vegna ver­ur hÚr a­ fara hratt yfir s÷gu ■ˇ a­ enn sÚu ˇtaldar nokkrar b˙greinar sem hÚr eru stunda­ar og sumar alls ekki lÝtilvŠgar. Ůß eru einnig ˇtalin nřting hlunninda og fer­a■jˇnusta ß vegum bŠnda auk annarar ■jˇnustu sem tengd er landinu og einst÷kum j÷r­um.

Lo­dřrarŠkt. Lo­dřrarŠkt ß sÚr hÚr lengri s÷gu en almennt er ■ekkt. Ůegar eftir aldamˇtin 1900 fˇru bŠndur a­ reyna fyrir sÚr me­ s÷lu skinna af villtum refum, sem skotnir voru sÝ­vetrar ■egar belgir ■eirra voru ver­mŠtir. Ůß bßrust frÚttir af gˇ­u ver­i sem Nor­menn fengu fyrir skinn af fjallarefum og a­ ■eir vŠru farnir a­ ala yr­linga, sem teknir voru ß grenjum, upp Ý eyjum, og fella ■egar ■eir h÷f­u nß­ gˇ­um feldi.

HÚr fengu menn um alllangt skei­ gott ver­ fyrir refaskinn. ┴ ßrunum 1910-1915 er fyrst vita­ um a­ menn ˇlu yr­linga Ý eyjum ■ar til ■eir fengu ver­mŠt skinn. Ůekktast var­ refahald ß ■essum tÝma Ý Elli­aey ß Brei­afir­i og GrÝmsey Ý SteingrÝmsfir­i og hÚlst ■a­ Ý GrÝmsey fram undir 1940 e­a lengur. Mest munu ■ar hafa veri­ um 300 refir en yr­lingum var safna­ vÝ­a a­ ˙r nßlŠgum hÚru­um.

Ůessi a­fer­ var ■vÝ enn vi­ lř­i ■egar hinga­ voru fluttir rŠkta­ir blßrefir (fjallarefir) og silfurrefir (afbrig­i af rau­ref) ß ßrunum 1929 og 1930. Minkar voru svo fyrst fluttir til landsins 1931 me­ ■eim h÷rmulegu aflei­ingum fyrir nßtt˙ru landsins sem ÷llum eru kunnar.

ŮvÝ skei­i lo­dřrarŠktar, sem ■arna hˇfst og stˇ­ Ý r˙m ■rjßtÝu ßr var a­ mestu loki­ um 1954 ■ˇ a­ nokkrir ■rauku­u lengur e­a til 1964 a­ sÝ­asta b˙i­ hŠtti rekstri. RefarŠktin var­ ˙tbreiddari en rŠktun minka og silfurrefir ur­u fleiri en blßrefir a.m.k. ■egar ß lei­.

Lo­dřrarŠktin ■ˇtti ar­vŠnleg hÚr ß landi um skei­ e­a ■ar til teki­ var a­ leggja hßa innflutningstolla ß skinnin Ý ■eim l÷ndum ■ar sem ■au voru helst seld. Ůetta ger­ist upp ˙r 1940 en ■ß voru einnig loka­ir allir marka­ir Ý Evrˇpul÷ndum, en Ý Ůřskalandi haf­i veri­ gˇ­ur marka­ur.

┴ri­ 1951 var banna­ me­ l÷gum a­ reisa nř b˙ fyrir minka og minkarŠkt var hÚr Ý raun b÷nnu­ fram til 1969 a­ l÷gum var breytt og innflutningur lo­dřra var aftur leyf­ur me­ allstr÷ngum skilyr­um. NŠstu ßr voru fluttir til landsins minkar og nokkur stˇr b˙ voru stofnu­, ÷ll Ý eigu hlutafÚlaga. Rekstur ■eirra gekk misjafnlega og flest heltust ■au brß­lega ˙r lestinni. ┴ri­ 1980 hˇfst svo innflutningur refa og stofnu­ voru m÷rg refab˙ vÝ­a um land. N˙ var stefnt a­ ■vÝ a­ b˙in yr­u ekki stˇr Ý upphafi og voru bŠndur, sem tˇku upp lo­dřrarŠkt, styrktir til ■ess og sÚrstaklega ef ■eir drˇgu jafnframt ˙r sau­fjßrrŠkt sinni enda var ■ß skipulega reynt a­ draga ˙r ■eim b˙skap.

N˙ voru reistar fˇ­urst÷­var Ý hÚru­um ■ar sem lo­dřrarŠkt nß­i fˇtfestu, flestar af fÚl÷gum bŠndanna. Leyfi Landb˙na­arrß­uneytisins ■urfti til a­ stofna lo­dřrab˙ og var ■ß m.a. liti­ til ■ess a­ ■au hef­u vi­unandi m÷guleika til a­ fß fˇ­ur frß fˇ­urst÷­.

Mj÷g hafa skipst ß skin og sk˙rir hjß ■eim bŠndum sem hˇfu hÚr lo­dřrarŠkt ß ßttunda og nÝunda ßratug sÝ­ustu aldar. ŮvÝ hafa valdi­ miklar sveiflur ß skinnaver­i, ˇhagstŠ­ar breytingar ß gengi og ˇhagstŠ­ lßnakj÷r fyrir ■ß sem lentu Ý lausaskuldum, auk sta­- og tÝmabundinna ßfalla sem alltaf hljˇta a­ ver­a Ý nřjum b˙greinum ■ar sem ■ekkingu og reynslu kann a­ skorta. Margir neyddust ■vÝ til a­ hŠtta Ý greininni en a­rir nß­u betri ßrangri og hafa haldi­ ßfram ÷ll ■essi ßr. N˙ hin sÝ­ari ßr hefur skinnaver­ veri­ betra og nokku­ st÷­ugt og bŠrilegar horfur eru fyrir greinina.

AlifuglarŠkt. AlifuglarŠktar er geti­ Ý forns÷gum, alkunnug er gŠsagŠsla Grettis sterka ┴smundarsonar og hvernig hann fˇr me­ g÷gl f÷­ur sÝna og saga er til af HŠnsa-١ri. Ůß er enn til lÝtill stofn hŠnsna sem talinn er hafa haldist vi­ allt frß landnßmi. Frekar lÝti­ mun ■ˇ hafa veri­ um hŠnsnarŠkt hinar sÝ­ari aldir en h˙n tˇk a­ aukast me­ tilkomu ■Úttbřlis og nokkurs marka­ar ■ar. VÝst er ■ˇ a­ um skei­ hÚldu menn hŠnur Ý ■orpum og bŠjum eftir ■vÝ sem a­stŠ­ur leyf­u. Eins er ljˇst a­ au­velt var a­ flytja inn hŠnsni, lifandi me­ skipum, e­a sem frjˇvgu­ egg ■egar samg÷ngur ur­u tÝ­ari og skjˇtari. En egg til neyslu voru ■ˇ flutt inn ß sÝ­ustu ÷ld allt til 1930. Eftir ■a­ tˇk eggjaframlei­sla a­ aukast og hŠnsnum fj÷lga­i nŠr jafnt og ■Útt alla ■ß ÷ld.

Eggjasala fˇr framan af a­ langmestu leyti beint frß framlei­endum til neytenda, og a­ hluta hÚlst s˙ skipan fram undir 1980. ┴ri­ 1932 stofnu­u alifuglaeigendur Ý ReykjavÝk fÚlag og ßri sÝ­ar samvinnufÚlag, Eggjas÷lusamlag ReykjavÝkur. ŮvÝ var svo breytt Ý landsfÚlag 1951 sem starfa­i ■ˇ a­eins Ý tÝu ßr. Fleiri tilraunir voru ger­ar til a­ skipuleggja flokkun s÷lu og dreifingu eggja Ý verslanir en ■Šr lßnu­ust ekki. N˙ selur hver framlei­andi fyrir sig Ý eigin umb˙­um en ■eir eru n˙ or­nir fßir en a­ sama skapi me­ mikla framlei­slu.

Eggjaframlei­slan er n˙ mj÷g tŠknivŠdd. S˙ ■rˇun hˇfst um 1950 ■egar teki­ var a­ selja daggamla kyngreinda unga frß ˙tungunarst÷­vum. Laust fyrir 1970 tˇku menn a­ hafa varphŠnur Ý b˙rum og me­ stŠkkun b˙anna hefur tŠknin st÷­ugt aukist. Eggjaframlei­slan fer n˙ fram me­ hŠnum af innfluttum – kynbŠttum stofnum sem koma frß sÚrst÷kum innflutnings- og stofnrŠktarb˙um.


Kj÷tframlei­sla af hŠnsnum hˇfst hÚr ß sj÷unda tug sÝ­ustu aldar ■egar fyrst voru flutt inn sn. holdakyn a­ Reykjum Ý Mosfellssveit. SÝ­an tˇku fleiri bŠndur upp slÝka framlei­slu og slßturh˙s voru bygg­. Neysla ß kj˙klingakj÷ti hefur sÝ­an aukist jafnt og ■Útt og veitt annarri kj÷tframlei­slu st÷­ugt har­ari samkeppni. Einnig ß ■essu svi­i hefur framlei­slan fŠrst ß sÝfellt fŠrri hendur.

Ůa­ einkennir alifuglarŠktina hve au­velt er a­ koma vi­ stˇrrekstri. H˙n krefst lÝtils landrřmis og allt fˇ­ur er a­keypt og hÚr ß landi nŠr allt innflutt. A­ ■essu leyti greinast alifugla- og svÝnarŠkt sig frß ÷­rum greinum b˙fjßrrŠktar.

SvÝnarŠkt. Tali­ er a­ svÝn hafi veri­ algeng hÚr ß fyrstu ÷ldum bygg­ar Ý landinu og ■ß a­ mestu gengi­ sjßlfala me­ ÷­rum fÚna­i. Me­ breyttum landkostum, ey­ingu skˇga, og har­nandi ßrfer­i hlutu svÝnin smßm saman a­ hverfa. ١ er tali­ a­ nokku­ hafi veri­ um svÝn allt fram ß 16. og jafnvel 17. ÷ld.

SvÝn voru svo fyrst flutt inn seint ß 19. ÷ldinni a­ frumkvŠ­i B˙na­arfÚlags Su­uramtsins, en greinin nß­i ■ˇ ekki verulegri fˇtfestu fyrr en ß fjˇr­a tug 20. aldarinnar.

SvÝnarŠktarfÚlag ═slands leita­i samstarfs vi­ svÝnarŠktendur Ý Noregi um 1990 og ßri­ 1995 voru flutt inn svÝn af norsku landkyni ß sˇttvarnarst÷­ Ý HrÝsey. Ůeim var svo blanda­ vi­ Ýslenska svÝnastofninn sem ■ˇtti of hŠgvaxta. Enn var haldi­ ßfram Ý samstarfi vi­ erlenda sÚrfrŠ­inga og ßkve­i­ a­ flytja inn ■rj˙ kyn og vi­hafa hÚr blendingsrŠkt eins og vÝ­ast er tÝ­ku­. ┴ri­ 1997 voru fluttar inn frß Finnlandi gyltur af Yorkshire- og landkyni og nokkru sÝ­ar geltir af sn. Durockyni. Vi­ ■essa bl÷ndun hefur vaxtarhra­i grÝsa aukist mj÷g og svÝnarŠktin or­i­ ar­samari.

SvÝnab˙um hefur fŠkka­ miki­ hin sÝ­ari ßr og ■au stŠkka­ verulega og eru mj÷g tŠknivŠdd. Flest voru svÝnab˙ ß ßrunum eftir 1980 og ■ß nokku­ ß anna­ hundra­. ┴ri­ 1986 voru ■au 120 en 1999 a­eins 49. SvÝnum hefur ■rßtt fyrir ■etta fj÷lga­ og hefur stofninn n˙ allt a­ tv÷faldast frß ■vÝ um mi­jan nÝunda ßratuginn og framlei­sla og neysla svÝnakj÷ts meira en fjˇrfaldast.

Fer­a■jˇnusta bŠnda. Ůjˇnusta bŠnda vi­ gesti og gangandi er sÝ­ur en svo nř af nßlinni. Ůeir sem fer­u­ust um landi­, hvort sem var innan hÚra­a e­a um langvegu, ßttu yfirleitt ekki Ý ÷nnur h˙s a­ vernda en a­ bei­ast beina og gistingar ß bŠjunum sem ß lei­ ■eirra ur­u. Sagt hefur veri­ a­ ß ■eim tÝma hafi sveitabŠirnir gegnt ■vÝ hlutverki a­ vera “Hˇtel ═sland”. VÝ­a, bŠ­i Ý fer­abˇkum og skemmri frßs÷gnum, er miki­ lof bori­ ß gestrisni bŠnda og grei­asemi. Sjaldnast mun ■ß hafa veri­ krafist borgunar fyrir gistingu e­a jafnvel fylgd e­a hestalßn. En ß hinn bˇginn hefur ■a­ alltaf veri­ kurteisi a­ bjˇ­a gjald fyrir grei­a. Fullyr­a mß a­ ■egar bŠndur tˇku a­ gera ˙t ß ■jˇnustu vi­ fer­afˇlk hafi s÷gnin um Ýslensku gestrisnina Ý sveitum auki­ m÷nnum metna­ til ■ess a­ gera vel.

Upphaf fer­a■jˇnustu ß vegum bŠnda Ý n˙tÝma skilningi ■eirra or­a mß rekja til ■ess a­ ßri­ 1969 var­ ■a­ a­ samkomulagi ß milli FlugfÚlags ═slands og nokkurra sveitaheimila a­ fÚlagi­ mŠtti bjˇ­a erlendum far■egum sÝnum dv÷l ß ■essum heimilum, vildu ■eir kynnast hÚr landi og fˇlki. BŠirnir ur­u fimm sem tˇku ■etta a­ sÚr, ■rÝr ■eirra Ý Borgarfir­i og tveir Ý Vestur-H˙navatnssřslu. Ůetta lßna­ist ■a­ vel a­ framhald var­ ß hjß nokkrum bŠjanna og a.m.k. ß einum bŠ, Fljˇtstungu Ý HvÝtßrsÝ­u, hefur veri­ stundu­ fer­a■jˇnusta Š sÝ­an. ┴ nŠstu ßrum vakna­i ßhugi bŠ­i me­al einstakra bŠnda ß slÝkri ■jˇnustu og hjß bŠndasamt÷kunum a­ stu­la a­ ■vÝ a­ ■a­ yr­i gert me­ skipulegum hŠtti. Samt÷k bŠnda, sem stundu­u fer­a■jˇnustu voru, stofnu­ 1981 og nutu ßhugamenn ˙r hˇpi fer­a■jˇnustubŠnda til ■ess stu­nings B˙na­arfÚlags ═slands. ┴ri sÝ­ar vann starfsma­ur Ý hßlfu starfi fyrir fÚlagi­ og sß hann um ˙tgßfu fyrstu kynningarbŠklinganna. B˙na­arfÚlag ═slands og StÚttarsamband bŠnda kostu­u ■etta starf, en ßri­ 1987 rÚ­i B═ til sÝn rß­unaut Ý fer­a■jˇnustu sem starfa­i me­ skrifstofu Fer­a■jˇnustu bŠnda, sem ■ß haf­i veri­ komi­ ß fˇt. Rß­unauturinn lei­beindi um a­b˙na­ gesta og ■Šr kr÷fur sem gera ■arf til slÝkrar ■jˇnustu. Hann ger­i rekstrarߊtlanir fyrir byrjendur Ý greininni sem lßnveitendur og styrkveitendur kr÷f­ust.

┴ fyrstu ßrunum var mest um ■a­ a­ bo­i­ vŠri upp ß svokalla­a bŠndagistingu me­ tilheyrandi ■jˇnustu ß bŠjunum. Ţmist var ■ß bo­i­ til gistingar inni ß heimilinu ef ■ar var hentugt h˙srřmi, e­a a­ ˇnotu­ Ýb˙­arh˙s ß bŠjunum voru ger­ upp og b˙in til gisti■jˇnustu. Nokkrir bŠndur bygg­u sumarh˙s e­a smßhřsi og leig­u ˙t.

Allmargir ■eirra, sem hˇfu fer­a■jˇnustu ß ■essum fyrstu ßrum, hafa stŠkka­ verulega vi­ sig eftir ■vÝ sem ■eir fundu fyrir aukinni og ÷ruggri eftirspurn. Ůß var řmist bygg­ nřtt e­a ˇnotu­ ˙tih˙s voru innrÚttu­ og hefur ■a­ vÝ­a tekist me­ ßgŠtum. Nokkrir fer­a■jˇnustubŠndur eru ■vÝ me­ myndarlegan “hˇtelrekstur” auk annarar ■jˇnustu. Ůegar um mi­jan tÝunda tug li­innar aldar stˇ­u til bo­a fleiri gistir˙m ß vegum fer­a■jˇnustubŠnda en ■ß fundust ß hˇtelum Ý ReykjavÝk.

Vi­ hli­ ■essa hefur stˇraukist frambo­ af marghßtta­ri af■reyingu vÝtt og breitt um landi­ og ■ar er bo­i­ upp ß margs konar sko­unar og Švintřrafer­ir. Ljˇst er a­ fer­a■jˇnusta ß vegum bŠnda, sem n˙ myndar net um landi­, me­ t÷luvert ß anna­ hundra­ gistista­i er mikilvŠgur hlekkur Ý fer­a■jˇnustu Ý landinu og verulegur atvinnugjafi Ý sveitum landsins.

Hlunnindi
Marghßttu­ hlunnindi hafa frß upphafi bygg­ar veri­ mikilvŠg fyrir afkomu fˇlks Ý landinu. Flest tilheyr­u ■au beint einst÷kum j÷r­um, en ÷nnur ˇbeint svo sem ■au sem fylgdu afrÚttarl÷ndum vi­komandi sveitar. Almenningar fundust ˇvÝ­a ■ˇ a­ ß nokkrum st÷­um komi heiti­ enn fyrir sem ÷rnefni og til voru svonefndir hÚra­salmenningar ■ar sem hÚra­sm÷nnum ÷llum voru heimilar vei­ar. Ůetta er Ý samrŠmi vi­ ■a­ a­ allt ■a­ land sem veri­ gat til einhverra nytja var numi­, og anna­ tveggja eign ßkve­inna jar­a e­a sameign sveitarfÚlaga, ■.e. jar­anna innan vi­komandi hrepps. L÷ggjafinn hefur a­ jafna­i virt ■etta allt fram ß hin sÝ­ari ßr.

Me­an hÚr var b˙i­ sjßlfs■urftarb˙skap voru ■essi gŠ­i nßtt˙runnar, sem nřtt voru, bŠ­i miki­ fj÷lbreytilegri og Ý flestum tilfellum mikilvŠgari en n˙. ١ eru ß ■essu undantekningar, laxvei­i og Ý sumum tilvikum silungsvei­i eru dŠmi um ■a­ en einnig mŠtti nefna d˙ntekju af Š­arfugli.

Ůa­ segir sÝna s÷gu um hve miklu hlunnindi ■ˇttu var­a hva­ margar af bestu hlunnindaj÷r­unum ur­u prestsetur og ■ˇttu ■Šr ■ß jafnan bestu brau­in. Mj÷g vÝ­a nß­i kirkjan undir sig hlunnindum sem Ýt÷kum Ý jar­ir en ■au hafa vÝ­ast veri­ keypt aftur til vi­komandi jar­a.

Of langt mßl ■yrfti til a­ lřsa ■eim fj÷lbreyttu nytjum sem menn h÷f­u af nßtt˙runni bŠ­i til lands og sjßvar og einu nafni nefnast hlunnindi en geta mß nokkurra flokka ■eirra. Af grˇ­ri voru skˇgar og kjarrlendi mikilvŠgust ß me­an kolager­ var mikilvŠg og vi­arkol hverju břli nau­synleg. Ůß mß nefna fjallagr÷s og a­ra grasatekju, s.s. hvannarŠtur og skarfakßl. Vi­ sjˇinn var s÷lvatekja mikilvŠg og svo ■ang og ■ari til eldivi­ar. Af fuglum voru ˇtr˙lega fj÷lbreyttar nytjar, vei­ar ■eirra og eggjatekja af landfuglum og svo hin fj÷lbreytilega fßna sjˇfugla, bjargfuglinn allur, me­ eggjatekju og ungatekju (kofnatekju) af řmsum tegundum og svo vei­ar ß sjˇ, t.d. flekavei­ar. Af Š­arfuglinum, sem sÝ­ar ver­ur geti­, var ■ˇ ar­urinn mestur. Af ÷­rum sjßvarhlunnindum mß svo nefna hvalvei­i og hvalreka, hrognkelsavei­i og selvei­i.

Lax- og silungsvei­i. N˙ eru ■a­ einkum ■rjßr greinar hlunninda sem l÷g­ er veruleg rŠkt vi­. Ůar mß fyrst nefna lax- og silungsvei­ar Ý ßm og v÷tnum. En laxvei­in er langmikilvŠgust og gefur bŠ­i vei­irÚttareigendum mestan ar­ og ■jˇ­fÚlaginu Ý heild mest ver­mŠti me­ beinum og ˇbeinum hŠtti. ┴hugi ß silungsvei­i hefur st÷­ugt fari­ vaxandi a­ undanf÷rnu og Š fleiri stunda hana af ßhuga og ar­ur vei­irÚttareigenda fer vaxandi.

SÚrst÷k l÷ggj÷f var sett um lax- og silungsvei­ar ß fyrri hluta sÝ­ustu aldar. L÷gin eiga a­ tryggja hŠfilega fri­un stofnanna. Skylda er a­ mynda vei­ifÚl÷g um nřtingu vatnahverfa og ■ar eru ßkvŠ­i um fiskrŠkt og stu­ning vi­ hana en a­ henni hefur miki­ veri­ unni­, m.a. me­ ger­ fiskvega. Vei­irÚttareigendur hafa me­ sÚr samband, Landssamband vei­ifÚlaga, sem m.a. vinnur me­ Landssambandi stangvei­ifÚlaga.

Ă­arrŠkt. A­ ver­mŠti kemur Š­arvarp n˙ tvÝmŠlalaust nŠst lax- og silungsvei­um. SÚrsta­a ■ess er einkum s˙ a­ ■a­ krefst mikillar um÷nnunar og er ■vÝ sannmŠli ■egar tala­ er um Š­arrŠkt sem b˙grein. Um÷nnunin felst annars vegar Ý ■vÝ a­ verja varpl÷ndin fyrir ßgangi varga, tˇfu og minks og flugvargs, einkum svartbaks, sÝlamßfs og hrafna, og hins vegar Ý margvÝslegri a­hlynningu; hrei­urger­, merkingum varpst÷­va o.fl. Nokku­ hefur einnig veri­ gert af ■vÝ a­ kveikja nř v÷rp me­ ■vÝ a­ ala upp Š­arunga. Ţmsir hafa einnig mynda­ Š­arvarp me­ ■vÝ a­ gera hˇlma Ý v÷tnum e­a me­ fri­un lands einni saman.

VarpbŠndur myndu­u me­ sÚr landsfÚlag fyrir r˙mum ■rjßtÝu ßrum, Ă­arrŠktarfÚlag ═slands. Ůa­ gŠtir hagsmuna ■eirra og vinnur nokku­ a­ marka­smßlum og v÷ruv÷ndun. Ă­ard˙nn er a­ langmestu leyti fluttur ˙t og ■ˇ a­ ver­i­ sÚ hß­ sveiflum er engin vara ÷llu ver­meiri, hver ■yngdareining, en Š­ard˙nn. Um 400 jar­ir hafa n˙ nokkra d˙ntekju. ┌tfluttur d˙nn nemur a­ jafna­u um 3000 kg ß ßri.

Selvei­i. Selvei­ar voru l÷ngum stunda­ar bŠ­i, vegna m÷tunnar og skinna af selnum, sem voru ver­mŠt til margra hluta.

┴ sÝ­ustu ÷ld fÚkkst l÷ngum ßgŠtt ver­ fyrir kˇpaskinn, bŠ­i af vorkˇpum, landselsins og haustkˇpum, ˙tselsins, en ■au voru flutt ˙t. Fyrir sakir barßttu řmissa velmeinandi umhverfissinna var komi­ Ý veg fyrir e­lilega millirÝkjaverslun me­ selskinn og ■au ur­u nŠr ver­laus um alllangt skei­.

Unni­ hefur veri­ a­ ■vÝ a­ nß aftur marka­i fyrir selskinn og hefur ■a­ bori­ nokkurn ßrangur. Samt÷k selabŠnda voru stofnu­ hÚr ßri­ 1986 og vinna ■au m.a. a­ marka­smßlum og lei­beina um verkun skinnanna og v÷ruv÷ndun. Ůau telja um 150 fÚlaga.

Reki. Rekavi­ur var l÷gnum mikilvŠgur til bygginga og řmissa smÝ­a. Mestur var rekinn ß nor­urstr÷ndum landsins ß annnesjum ■ess og vi­ flˇabotna. Nokkur rekavon er ■ˇ Ý flestum landshlutum a­ Brei­afir­i innanver­um undanskildum. Tali­ er a­ rekajar­ir hafi veri­ nokku­ ß ßttunda hundra­.

Um skei­ ß sÝ­ustu ÷ld var bestur marka­ur fyrir rekavi­ Ý gir­ingastaura, en hann er n˙ or­inn lÝtill me­ tilkomu rafmagnsgir­inga. SÝ­an hafa nokkrir rekabŠndur og a­rir komi­ sÚr upp s÷gunarb˙na­i, oft fŠranlegum og er n˙ sÝfellt meira gert af ■vÝ a­ fletta rekavi­ ni­ur Ý nřtanlegan byggingarvi­, hvort sem er til ˙tih˙sa e­a Ýb˙­arh˙sa og innrÚttinga Ý ■au. Rekavi­ur er oft miki­ gŠ­atimbur og fer ßhugi ß notkun hans til řmissa hluta vaxandi.

Ni­urlag
HÚr a­ framan hefur veri­ leitast vi­ a­ lřsa Ý sem stystu mßli m÷guleikum til landb˙na­ar ß ═slandi og raktir helstu ■Šttir Ý ■rˇun hans. M÷rgu er ■ˇ sleppt. NŠr ekkert er fjalla­ um fÚlagskerfi­, sem er fj÷l■Štt og hefur ß m÷rgum svi­um ßtt mj÷g rÝkan ■ßtt Ý framf÷rum ■eim, sem ur­u, einkum ß sÝ­ustu ÷ld. Ůa­ ß jafnt vi­ um faglegar sem fÚlagslegar framfarir. Framan af voru ■a­ b˙na­arfÚl÷g hreppanna, b˙na­arsamb÷ndin sem ■au myndu­u, og svo heildarsamt÷kin B˙na­arfÚlag ═slands sem sßu um hvort tveggja, hina faglegu lei­beininga■jˇnustu ß ÷llum svi­um ßsamt b˙fjßrrŠktarstarfseminni og svo kjaramßl og fÚlagsleg rÚttindamßl. Eftir stofnun StÚttarsambands bŠnda 1945 tˇk ■a­ vi­ kjarabarßttunni og fˇr me­ ■au mßl, ■ar til B═ og SB sameinu­ust Ý BŠndasamt÷kum ═slands 1995. Ůß voru einnig komin til fÚl÷g einstakra b˙greina sem sum voru reyndar b˙in a­ starfa um alllangt ßrabil en ÷nnur nokku­ skemur. N˙ eiga 13 b˙greinafÚl÷g e­a –samb÷nd beina a­ild a­ BŠndasamt÷kum ═slands og velja fulltr˙a til setu ß B˙na­ar■ingi ßsamt fulltr˙um b˙na­arsambandanna.

Enn hef­i mßtt telja samvinnusamt÷k bŠnda sem annast hafa vinnslu og s÷lu afur­anna og veri­ landb˙na­inum mikilvŠg me­ řmsum ÷­rum hŠtti og vŠru ■ˇ enn, řmis fÚl÷g og samt÷k ˇtalin, sem vinna e­a hafa unni­ a­ framkvŠmdum og framf÷rum, eins og til dŠmis rŠktunarsamb÷ndin.

Einhverjir kunna a­ sakna ■ess a­ hÚr eru nŠr engar hagt÷lur birtar, t÷flur e­a lÝnurit, eins og mj÷g tÝ­kast ■egar lřsa ß ■rˇun hlutanna. Ůeim sem ■ess kunna a­ sakna skal bent ß ┴rbˇk landb˙na­arins sem Framlei­slurß­ landb˙na­arins gaf ˙t frß 1950 til ßrsins 1996. ═ tv÷ ßr 1995 og 1996 komu ┴rbˇk landb˙na­arins og B˙na­arriti­ ˙t Ý sama riti er nefndist ┴rsrit landb˙na­arins. Eftir ■a­ tˇk B˙na­arriti­ eitt vi­ og birtir ßrlegt yfirlit um “■rˇun og st÷­u” landb˙na­arins. Frß fyrri tÝmum er B˙na­arriti­ mesta einstaka heimildasafn um ■rˇun og framfaras÷gu landb˙na­ar ß ═slandi, en af ■vÝ hafa n˙ komi­ ˙t 114 ßrgangar.