Samanbur­ur ß Ýslenskum og norskum k˙m Ý FŠreyjum

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gunnar RÝkhar­sson, Jˇn Vi­ar JˇnmundssonB═, RALA1996ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur265-279

Gr&jvj.doc

INNGANGUR

Mikil g÷gn liggja fyrir um afur­asemi řmissa k˙akynja Ý heiminum og ß ■etta jafnt vi­ um Ýslenska k˙akyni­ sem og ÷nnur norrŠn kyn. ═slenska křrin vegur fullvaxin um 450 kg og mjˇlkar a­ me­altali um 4000-4500 kg ß ßri me­an křr af flestum algengum stofnum Ý nßgrannal÷ndunum vega um 600 kg og mjˇlka a­ me­altali ß bilinu 6000-8000 kg ß ßri. ┌t frß ■essum t÷lum mß reikna ˙t a­ hagkvŠmt geti veri­ fyrir Ýslenska mjˇlkurframlei­endur a­ skipta um k˙akyn. Ůa­ sem gerir ■ennan beina t÷lulega samanbur­ ■ˇ erfi­an er a­ erlendis er nota­ mun meira kornfˇ­ur vi­ mjˇlkurframlei­slu heldur en gert er hÚrlendis ■ar sem hagkvŠmast hefur veri­ a­ hßmarka nřtingu ß heim÷flu­u grˇffˇ­ri.

Ůrßtt fyrir a­ ■essar t÷lulegu sta­reyndir liggi fyrir er rÚtt a­ benda ß a­ margar erlendar rannsˇknir hafa sřnt mikil vÝxlßhrif erf­a og umhverfis ■egar k˙akyn hafa veri­ borin saman Ý mismunandi umhverfi. Me­ ÷­rum or­um er alls ekki gefi­ a­ kyn sem sřnir yfirbur­i vi­ ßkve­nar a­stŠ­ur geri ■a­ alls sta­ar. Beinar samanbur­arrannsˇknir ß k˙akynjum vi­ s÷mu a­stŠ­ur hafa i­ulega gefi­ a­rar ni­urst÷­ur heldur en menn h÷f­u Štla­ ˙t frß tiltŠkum g÷gnum. Eina lei­in til a­ finna hvernig kyn muni reynast vi­ tilteknar umhverfisa­stŠ­ur hvort sem ■Šr eru fˇ­runarlegar, ve­urfarslegar e­a a­rar, er a­ prˇfa kyni­ vi­ ■Šr a­stŠ­ur Ý samanbur­i vi­ ÷nnur kyn.

═slenska k˙akyni­ hefur veri­ einangra­ um aldir og ■vÝ erfitt a­ spß fyrir um hvernig ■a­ reynist vi­ a­rar a­stŠ­ur Ý ÷­rum l÷ndum, nÚ heldur hvernig ÷nnur kyn kynnu a­ reynast hÚr ß landi. ŮvÝ er nau­synlegt a­ framkvŠma beinan samanbur­ ß Ýslenska kyninu vi­ ÷nnur kyn vi­ s÷mu umhverfisa­stŠ­ur. Erf­aleg einangrun kynsins eykur einnig lÝkur ß miklum blendings■rˇtti Ý fyrsta Šttli­ kynbl÷ndunar sem sÝ­an hyrfi vŠntanlega vi­ framrŠktun. Ůess vegna er beinn samanbur­ur ß hreinum kynjum enn brřnni en ella.

═ sta­ ■ess a­ flytja erlenda gripi til ═slands til samanbur­ar var farin s˙ lei­ Ý ■essu verkefni a­ flytja Ýslenskar křr til FŠreyja og bera ■Šr ■ar saman vi­ norskar NRF křr vi­ mj÷g svipa­ar ve­urfars og umhverfisa­stŠ­ur eins og eru hÚr ß landi. Samanbur­arhˇparnir voru fˇ­ra­ir ■ar a­ stŠrstum hluta ß Ýslensku fˇ­ri og skv. ■vÝ fˇ­urlagi sem hagkvŠmast hefur ■ˇtt hÚrlendis, ■.e. a­ hßmarka nřtingu ß grˇffˇ­ri. Sv÷rin sem fßst ˙r ■essu verkefni eiga ■vÝ alfari­ einnig a­ gilda vi­ Ýslenskar a­stŠ­ur. Me­ ■essu verklagi var reynt a­ afla nau­synlegrar ■ekkingar til a­ meta hagkvŠmni ■ess a­ flytja til ═slands nřtt mjˇlkurk˙akyn ß ˇdřrari, skjˇtvirkari og ÷ruggari hßtt (sj˙kdˇmahŠtta) heldur en gert hef­i veri­ me­ innflutningi ß erlendu k˙akyni til ═slands .

Mjˇlkurframlei­sla Ý FŠreyjum byggir ß norskum NRF k˙m og er grˇffˇ­ur og gŠ­i ■ess takmarkandi ■ßttur Ý framlei­sluferlinum og ■vÝ byggist framlei­slan a­ stŠrstum hluta ß kjarnfˇ­ri. Me­alnyt ß ßrsk˙ eru tŠp 7000 kg, Ý landinu eru um 1150 křr og 50-60 mjˇlkurframlei­endur. Stˇr hluti k˙nna fer aldrei ˙t ˙r fjˇsi enda gripirnir ■ungir en landi­ venjulega blautt. ┴hugi FŠreyinga ß Ýslenska k˙akyninu helgast af leit ■eirra a­ lÚttara k˙akyni sem au­veldara vŠri a­ lßta nřta beit a­ einhverju leyti.

EFNI OG AđFERđIR

═ ■essari grein er a­eins ger­ stuttlega grein fyrir helstu ni­urst÷­um verkefnisins Ý FŠreyjum en vŠntanleg er Ýtarleg skřrsla um ■etta verkefni fljˇtlega.

Undirb˙ningur og fjßrm÷gnun
Verkefni­ er samvinnuverkefni ß milli ═slendinga og FŠreyinga og hÚrlendis voru formlegir a­ilar a­ verkefninu RALA, BŠndasamt÷kin og Landssamband K˙abŠnda. Auk ■ess a­sto­u­u starfsmenn B˙na­arsambands Su­urlands vi­ framkvŠmdina. ═ FŠreyjum var ■a­ Royndarst÷­in Ý Kollafjor­ur sem stˇ­ a­ verkefninu en mjˇlkurframlei­endur Ý FŠreyjum standa a­ rekstri ■eirrar tilraunast÷­var. Nord-Vest sjˇ­urinn, Framlei­nisjˇ­ur og Rannsˇknasjˇ­ur veittu styrki til ■essa verkefnis. Peder Haahr tilraunastjˇri Ý FŠreyjum kom tvisvar til ═slands Ý tengslum vi­ verkefni­, Ý anna­ skipti­ Ý tengslum vi­ val ß kvÝgunum og Ý hitt skipti­ vegna tilraunaskipulags. Gunnar RÝkhar­sson fˇr til FŠreyja og tˇk ß mˇti kvÝgunum er ■Šr komu ■anga­ og fylgdi ■eim ß einangrunarst÷­ina ß SkŠlingi og einnig fˇr 6 manna hˇpur frß samstarfsa­ilum Ý 4 daga fer­ til FŠreyja Ý aprÝl 1995 til a­ kynnast nautgriparŠkt Ý FŠreyjum nßnar og sko­a framgang tilraunarinnar ß Royndarst÷­inni Ý Kollafir­i.

Křr
┴kve­i­ var a­ senda 20 kelfdar kvÝgur til FŠreyja og var auglřst eftir ■eim ß Su­urlandi seinni part vetrar 1994, en yfirdřralŠknir gaf leyfi fyrir flutningi ß kvÝgum af ßkve­num svŠ­um. Kr÷fur sem ger­ar voru til gripanna voru helst ■Šr a­ Šskilegasti bur­artÝmi var oktˇber 1994 me­ leyfilegum frßvikum (sep-des), Šskilegasti aldur vi­ bur­ var 24-27 mßn (24-30 mßn), einungis kvÝgur undan reyndum sŠ­inganautum og gˇ­um k˙m komu til greina og Šskilegast var ef kvÝgurnar h÷f­u veri­ sŠddar en ■eim ekki haldi­ vi­ heimanaut, en erfi­lega gekk a­ uppfylla ■a­ skilyr­i. Reynt var a­ gera s÷mu kr÷fur til NRF kvÝgnanna Ý FŠreyjum sem valdar voru Ý samanbur­arhˇpinn. Af kvÝgunum sem fˇru utan ßtti Ůistill sj÷ dŠtur, Su­ri fjˇrar, Belgur ■rjßr, Hrˇkur tvŠr og Smyrill, Kaupi, Flˇrgo­i og Bjartur eina hver.

KvÝgurnar voru fluttar me­ gripaflutningabÝl (hestabÝl) ■ann 16. j˙nÝ 1994 frß bŠjunum og ni­ur ß bryggju Ý ReykjavÝk. Ůar voru ■Šr sko­a­ar af dřralŠkni og sÝ­an komi­ fyrir Ý gßmum sem nota­ir eru vi­ ˙tflutning ß hrossum en hver gripur er ■ß Ý sÚrhˇlfi. Skipi­ lag­i sÝ­an af sta­ sama kv÷ldi­ og kom til FŠreyja tveimur sˇlarhringum sÝ­ar. ┴ lei­inni var kvÝgunum bŠ­i brynnt og gefi­ hey og sßu skipverjar um ■a­. Til FŠreyja kom skipi­ rÚtt fyrir mi­nŠtti 18. j˙nÝ og voru gßmarnir ■ß keyr­ir beint a­ fjˇsinu ß SkŠlingi sem er um 50 km frß Ůˇrsh÷fn. Ůar var kvÝgunum komi­ fyrir ß bßsum og ■ar voru ■Šr Ý einangrun Ý um mßna­artÝma ß­ur en ■Šr voru fluttar ß Royndarst÷­ina. Af ■eim 20 kvÝgum sem fˇru til FŠreyja fˇru 4 beint ˙t til bŠnda a­ lokinni einangrun en hinar 16 fˇru ß Royndarst÷­ina. ═ rauninni ßttu FŠreyskir bŠndur allar kvÝgurnar en lßnu­u Royndarst÷­inni ■Šr til tilrauna fyrsta mjaltaskei­i­.

┴ tilraunast÷­vunum ß Stˇra ┴rmˇti og M÷­ruv÷llum voru kvÝguhˇpar til samanbur­ar vi­ hˇpana Ý FŠreyjum en ekkert ver­ur fjalla­ um ■ß hÚr.

Fˇ­ur og fˇ­run
┴kve­i­ var a­ kvÝgurnar skildu fˇ­ra­ar skv. Ýslenskri hef­, ■.e. a­ stŠrstum hluta ß grˇffˇ­ri og sÝ­an ß kjarnfˇ­ri hß­ nyt. Ůar sem k˙astofnarnir eru mj÷g misstˇrir var vandasamt a­ setja fˇ­urplani­ ■annig upp a­ ■a­ mismuna­i stofnunum ekki fyrirfram. Einnig ■urfti a­ hafa Ý huga a­ nřta ■a­ grˇffˇ­ur sem til var ß Royndarst÷­inni sem a­ mestu leyti var vothey ˙r gryfjum en einnig dßlÝti­ af ■urrku­um b÷ggum, en a­ stŠrstum hluta var grˇffˇ­ri­ ■ˇ Ýslenskt hey ˙r b÷ggum.

Til a­ tryggja a­ vi­ fengjum hey Ý tilraunina var sami­ vi­ bˇnda Ý Landeyjum um a­ ■urrka og binda Ý bagga af vallarfoxgrasstykkjum hjß sÚr. Sumari­ 1993 var mj÷g gott ß Su­urlandi og heygŠ­i mj÷g mikil eftir ■a­ sumar. Vorum vi­ ■vÝ a­ vona a­ sumari­ 1994 yr­i einnig gott og hŠgt yr­i a­ senda mj÷g gŠ­amiki­ hey til FŠreyja. Svo reyndist ■ˇ ekki ver­a, sumari­ var afar erfitt til hey■urrkunar ß Su­urlandi og heygŠ­i me­ mj÷g svo lakara mˇti svo megni­ af heyinu sem nota­ var Ý tilrauninni var of seint slegi­ og slakt a­ gŠ­um.

Fˇ­run ß grˇffˇ­rinu var ■annig a­ Ýslensku kvÝgurnar fengu 8 kg/d af votheyi en ■Šr norsku 10 kg/d, bß­ir hˇparnir fengu ■urrhey a­ vild og sÝ­an fÚkk hver gripur 1 kg/d af grask÷gglum. Ni­urst÷­ur mŠlinga ß gŠ­um heyjanna mß sjß Ý 1. t÷flu en mi­a­ var vi­ a­ ni­urbrotsstu­ull ß prˇteini vŠri 60% Ý ■urrheyinu og 80% Ý votheyinu.

1. tafla. Efnainnihald Ý grˇffˇ­ri og reiknu­ gildi fyrir orku, AAT og PBV.

ŮE
Meltanl.
FEm
FE
Prˇtein
AAT
PBV
Aska
Ca
P
Mg
K
Na
%
■e, %
/kg
/kg
%
g/kg
g/kg
%
g/kg
g/kg
g/kg
g/kg
g/kg
Vothey
Me­altal
19,7
63,7
0,71
0,63
11,9
62,2
12,5
6,7
4,3
3,5
1,6
18,5
1,5
Hßmark
24,0
73,0
0,85
0,77
15,1
72,1
41,0
9,6
6,3
4,5
2,4
26,7
3,9
Lßgmark
15,8
50,0
0,51
0,42
8,3
47,6
-12,2
3,6
2,1
1,7
0,6
5,4
0,6
Ůurrhey
Me­altal
82,7
67,6
0,77
0,69
9,6
76,3
-35,8
6,2
2,6
2,6
1,6
14,1
0,6
Hßmark
85,0
72,0
0,83
0,75
12,4
84,1
-22,1
7,7
3,0
3,2
1,9
21,5
0,8
Lßgmark
81,6
61,0
0,67
0,59
8,7
69,2
-46,1
5,5
2,3
2,4
1,4
11,5
0,4

Helmingur af kvÝgum af hvoru kyni fÚkk Ýslenska fˇ­urbl÷ndu (FB-19) en hinn helmingurinn danska bl÷ndu (MBM-19) og allar kvÝgurnar fengu 250 g/d af steinefnabl÷ndu. ═slenska blandan, sem einnig var notu­ ß Stˇra ┴rmˇti og ß M÷­ruv÷llum, var framleidd hjß Fˇ­urbl÷ndunni hf. Ý ReykjavÝk og var „hef­bundin“ Ýslensk blanda me­ 19% hrßprˇteini og 3% hertu lřsi og reikna­ur ni­urbrotsstu­ull ß prˇteini Ý henni er 50,9%. Gildi fyrir AAT, PBV og fˇ­ureiningar Ý Ýslensku bl÷ndunni eru reiknu­ gildi en ekki mŠld en ni­urbrot prˇteins Ý bl÷ndunum hefur ekki veri­ mŠlt.

Ekki er gefi­ upp nßkvŠmlega hva­a hrßefni voru Ý d÷nsku bl÷ndunni en t÷lur fyrir orku og prˇtein (AAT og PBV) voru gefnar upp ß pokunum og ■au gildi voru notu­ vi­ ˙treikninga. ═ byrjun aprÝl var byrja­ a­ gefa k˙num ß Royndarst÷­inni 1 kg ß dag af fŠreyskri bl÷ndu sem kallast „Neytagrˇn frß Havsbr˙n“ en s˙ blanda inniheldur um 70% fiskimj÷l og 30% korn og kom ■a­ magn Ý sta­ sama magns af kjarnfˇ­urbl÷ndunni. Var ■etta gert til a­ auka prˇteinfˇ­run k˙nna. Ni­urbrotsstu­ull ß prˇteini Ý ■essari bl÷ndu reiknast um 42% en mi­a­ var vi­ 55% ni­urbrot ß prˇteini Ý grask÷gglunum. Sřni til efnagreininga voru tekin af bl÷ndunum og eru ni­urst÷­ur ■eirra mŠlinga Ý 2. t÷flu.

2. tafla. Efnainnihald Ý kjarnfˇ­ri og grask÷gglum.

ŮEFEFEmFitaTrÚniPrˇteinAATPBVAskaCa PMgKNa
%/kg/kg%%%g/kgg/kg%g/kgg/kgg/kgg/kgg/kg
═sl- blanda
Me­altal88,31,101,106,63,521,8131249,421,714,35,15,85,5
Hßmark89,21,101,107,34,122,2131249,523,416,35,57,06,7
Lßgmark87,61,101,106,03,121,5131249,320,413,24,65,14,9
D÷nsk-blanda
Me­altal92,81,101,105,98,920,6105227,812,48,54,212,82,7
Hßmark94,01,101,105,99,120,6105227,912,58,64,213,12,8
Lßgmark90,51,101,105,88,720,5105227,612,28,34,112,62,7
Nautgripagrjˇn87,11,201,206,359,226021811,120,219,92,016,76,6
Grask÷gglar87,10,800,883,426,915,194-159,47,63,41,723,92,6


Reynt var a­ skipuleggja kjarnfˇ­urgj÷fina ■annig a­ křrnar fengju kjarnfˇ­ur Ý tengslum vi­ nyt en ■ˇ ßkve­i­ lßgmark Ý byrjun mjaltaskei­s svo allir gripir Šttu a­ geta sřnt sřna afur­agetu. Byrja­ var a­ gefa kvÝgunum kjarnfˇ­ur um 2 vikum fyrir ߊtla­an bur­ardag og var mi­a­ vi­ a­ ■Šr fengju um 2 kg ß dag vi­ bur­. Eftir ■a­ jˇkst gj÷fin um 0,25 kg ß dag fyrstu vikuna ■annig a­ Ý byrjun annarrar viku mjaltaskei­sins var gj÷fin or­in 4 kg/dag og var ■a­ sÝ­an lßgmarksgj÷f fyrstu 6 vikur mjaltaskei­sins, ˇhß­ nythŠ­. Vi­ lok hverrar viku var nyt hvers grips sko­u­ og kjarnfˇ­urgj÷f fyrir nŠstu viku ß eftir ßkve­in skv ߊtlun Ý 3. t÷flu.

3. tafla. Skipulag kjarnfˇ­urgjafar Ý tilrauninni




MŠlingar
═ FŠreyjum var ekki hŠgt a­ koma ■vÝ vi­ a­ mŠla ßt ß grˇffˇ­ri hjß hverjum einst÷kum grip en mŠlt var fyrir hvorn hˇp fyrir sig. Dagleg umhir­a gripanna var sem hÚr segir:
    kl. 6: Mjaltir
    kl. 7: Leifar af ■urrheyi vigta­ar frß og gefi­ vothey
    kl. 8: Kjarnfˇ­ur gefi­ skv ߊtlun (helmingur)
    kl. 10: Bei­slisgreining
    kl. 11: Grask÷gglar ( 1 kg/d ß k˙) og ■urrhey
    kl. 15: Ůurrhey og helmingur af kjarnfˇ­ri
    kl. 17: Mjaltir
    kl. 18: Ůurrhey
    kl. 22: Bei­slisgreining og ■urrhey

Nyt var mŠld vikulega og mjˇlkursřni tekin til mŠlinga ß efnainnihaldi og Ý mjˇlkinni var mŠld fita, prˇtein, laktˇsi og frumutala. Křrnar voru vigta­ar ß ■riggja vikna fresti og fylgst var me­ heilsufari ■eirra og sj˙kdˇmar skrß­ir. Seinni partinn Ý aprÝl 1995 voru hˇparnir auk ■ess metnir skv dˇmskala B═, brjˇstummßl ■eirra mŠlt og s÷mulei­is lengd og ■vermßl spena. Tvisvar ß mjaltaskei­inu var mjaltatÝmi hvers grips mŠldur.

T÷lfrŠ­ilegt uppgj÷r
LÝkani­ sem nota­ var vi­ uppgj÷ri­ innihÚlt ■Šttina k˙akyn, křr innan k˙akyns, vikur mjaltaskei­s og vÝxlhrif k˙akyns og vikna. Uppgefin skekkja er sta­alskekkja fyrir me­alt÷l k˙akynja.


NIđURSTÍđUR

═ byrjunarhˇpum Ý FŠreyjum voru 16 Ýslenskar kvÝgur og 15 NRF. Strax eftir bur­ kom Ý ljˇs a­ hjß einni Ýslenskri k˙ og hjß einni norskri var einn algj÷rlega loka­ur speni og voru ■essar křr ■vÝ teknar ˙t ˙r tilrauninni. Ennfremur kom Ý ljˇs ■egar ß lei­ tilraunina a­ ein Ýslenska kvÝgan var afbrig­ilega lÚleg hva­ var­ar afur­ir og einnig afbrig­ilega erfi­ Ý allri umgengni og var ßkve­i­ a­ sleppa henni ˙t ˙r uppgj÷rinu, ■ˇ ■a­ hafi Ý sjßlfu sÚr lÝtil ßhrif ß ni­urst÷­urnar. Til uppgj÷rs komu ■vÝ 14 gripir Ý hvorum hˇp. Allar t÷lur sem tengjast ßti gripanna mi­ast vi­ fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins en afur­ir eru me­alt÷l fyrstu 28 vikna mjaltaskei­sins.

Aldur og ■ungi vi­ bur­
Eins og ß­ur sag­i var stefnt a­ ■vÝ a­ kvÝgurnar vŠru ß bilinu 24-27 mßn vi­ bur­. Reyndin var­ 28,3 mßn hjß Ýslensku kvÝgunum (24-35 mßn) og 29,9 mßn hjß NRF (25-38 mßn) og er ekki marktŠkur munur ß ■eim me­alt÷lum (P=0,32). ═slensku kvÝgurnar voru a­ me­altali 342 kg eftir bur­ (303-409 kg) en ■Šr norsku 422 kg (321-515 kg), e­a um 80 kg ■yngri a­ me­altali (P=0,0001).

Heilsufar og frjˇsemi
Heilsufar hjß k˙num var gott og Ý 4. t÷flu mß sjß skrßningar ˙r sj˙kdˇmaskrß.

4. tafla. Skrß­ar me­h÷ndlanir ß k˙m Ý sj˙kdˇmaskrß.



Af ■eim 6 Ýslensku k˙m sem me­h÷ndla­ar voru vi­ j˙gurbˇlgu voru 3 me­h÷ndla­ar oftar en einu sinni. Ínnur af ■eim tveim norsku sem lyf fengu vi­ j˙gurbˇlgu var me­h÷ndlu­ oftar en einu sinni, en reyndar haf­i ■urft a­ skera Ý spena ß henni eftir bur­ en h˙n var­ sÝ­ar algˇ­. TvŠr af Ýslensku kvÝgunum fŠddu dau­a kßlfa.

Eins og ß­ur kom fram var fylgst me­ bei­slum hjß kvÝgunum a.m.k. tvisvar ß sˇlarhring fyrir utan mjaltatÝma, en fjˇsamenn Ý FŠreyjum h÷f­u ß or­i a­ heldur erfi­ara vŠri a­ sjß bei­sli ß Ýslensku kvÝgunum m.a. vegna ■ess hve lÝti­ fŠri frß ■eim af slÝmi o.■.h. Annars hÚldu kvÝgurnar eins og sÚst Ý 5. t÷flu.

5. tafla. Fj÷ldi k˙a sem hÚlt vi­ hverja sŠ­ingu og fj÷ldi daga a­ 1.sŠ­ingu.

1.sŠ­ing
2.sŠ­ing
3.sŠ­ing
4. sŠ­ing
5.sŠ­ing
Křr alls
Dagar a­ 1. sŠ­ingu
ISL
0
9
1
3
1
14
67 (42-101)
NRF
4
5
1
2
2
14
73 ( 58-94 )
Alls
4
14
2
5
3
28
70

Erfitt er a­ draga miklar ßlyktanir af ■essum t÷lum og ekki er raunhŠfur munur milli kynjanna ß d÷gum a­ fyrstu sŠ­ingu (P=0,21) enda sveiflan mikil innan kynjanna eins og sjß mß Ý t÷flunni.

Samanbur­ur ß ˙tlitsmati
Křrnar voru metnar bŠ­i samkvŠmt n˙verandi kerfi vi­ ˙tlitsmat ß k˙m en einnig samkvŠmt dˇmkerfi fyrir lÝnulegt mat. MŠling var auk ■ess ger­ ß brjˇstummßli, lengd og ■ykkt spena. Ůessar mŠlingar voru ger­ar 24. aprÝl 1995 en křrnar voru ■ß komnar a­ me­altali um 24 vikur frß bur­i. Auk ■ess sem fram kemur Ý 6. t÷flu mß geta ■ess a­ fjˇrara af Ýslensku kvÝgunum voru me­ aukaspena en fimm af ■eim norsku.

Ef liti­ er nßnar ß ■essar t÷lur ■ß er athyglisvert a­ ■rßtt fyrir a­ NRF křrnar sÚu um 60 kg ■yngri en ■Šr Ýslensku er brjˇstummßl ■eirra ekki raunhŠft meira. Einnig er slßandi a­ skv mŠlingunum ■ß eru spenarnir ß Ýslensku kvÝgunum um 15% ■ykkari og um 38% lengri en ß ■eim norsku.

Ef ˙tliti­ er sko­a­ skv. n˙verandi dˇmkerfi ■ß eru ■Šr norsku me­ t÷lulega hŠrri einkunn fyrir alla metna eiginleika og er munurinn t÷lfrŠ­ilega marktŠkur Ý um helmingi tilfella og ß ■a­ ekki sÝst vi­ um atri­i tengd j˙gur og spenager­. Heildareinkunn er um 5 stigum hŠrri hjß ■eim norsku (85,6 stig) en ■eim Ýslensku (80,6 stig) og er sß munur hßmarktŠkur.

6. tafla. Samanbur­ur ß ˙tlitsmati og mŠlingum ß Ýslensku og NRF kvÝgunum, 14 gripir Ý hvorum hˇp.

═slenskarNRF═slenskarNRF
Ůungi, kg357418LÝnulegt ˙tlitsmat
Brjˇstummßl, cm170,1173,4-Boldřpt6,145,50
Spenalengd, cm6,794,93**-┌tl÷gur4,506,88**
Spena■vermßl, cm2,382,07*-YfirlÝna3,935,00**
N˙verandi dˇmkerfi-Malabreidd3,644,43**
-YfirlÝna3,864,00-Halli mala4,935,50*
-Bolur8,008,21-Bratti mala3,143,79*
-Malir7,147,79**-HŠklar frß hli­4,885,43**
-Fˇtsta­a8,078,50-HŠklar aftanfrß4,434,86
-J˙gur og l÷gun8,079,00**-Halli klaufa4,715,36
-J˙gurskipting og festa7,718,50**-J˙gurfesta4,886,50**
-Sta­setning spena og lengd7,868,29*-J˙gurband6,146,64
-L÷gun og ger­ spena7,938,64**-J˙gurdřpt6,007,50**
-Mjaltir17,5717,88-Lengd spena4,716,50**
-Skap4,364,71-Ůykkt spena5,004,00**
-Heildareinkunn80,5785,57**-Sta­a framspena4,434,71
-Mjaltir6,366,79
-Skap5,576,64

Mjaltaeiginleikar
Til a­ meta mjaltahra­a var mjaltatÝmi hvers grips mŠldur Ý tvÝgang, fyrst 6. jan˙ar og sÝ­an 19. maÝ. Eins og sÚst Ý 7. t÷flu er raunhŠfur munur milli kynjanna ß nythŠ­ bß­a dagana en ekki t÷lfrŠ­ilega marktŠkur munur ß mjaltatÝma nÚ mjaltahra­a.

7. tafla. MjaltatÝmi og mjaltahra­i Ýslenskra og NRF k˙a Ý FŠreyjum.

6. jan˙ar19. maÝP-gildiSt. skekkja
ISLNRFISLNRFkynkyn
Mjˇlk, kg/d14,417,610,614,10,00 ***0,60
MjaltatÝmi, mÝn/d10,711,28,19,60,270,64
Mjaltahra­i, kg/mÝn1,411,641,371,510,130,08


Ůungi k˙nna
Eins og ß­ur kom fram var munur milli kynjanna ß ■unga k˙nna eftir bur­ a­ me­altali um 80 kg (342 vs 422 kg). Ef liti­ er ß me­al■ungann fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins ■ß er hann 346 kg og 416 kg, ■.e. munurinn er kominn ni­ur Ý um 70 kg (8.tafla). Ef ■ungamunur er sko­a­ur Ý lok aprÝl 1995 ■egar mŠlingar ß ˙tliti gripanna fˇru fram ■ß er hann kominn Ý um 60 kg (357 kg vs 418 kg 6. tafla). Norsku křrnar hafa ■vÝ nßnast sta­i­ Ý sta­ hva­ ■unga var­ar fyrstu 6 mßnu­i mjaltaskei­sins en ■Šr Ýslensku hafa ■yngst a­ jafna­i um nßlŠgt 15 kg.

Fˇ­run k˙nna
Upphaflegar hugmyndir var­andi framkvŠmd ■essa verkefnis voru ■Šr a­ grˇffˇ­ur yr­i mŠlt Ý hvern einstakan grip, nota­ yr­i hßgŠ­a grˇffˇ­ur og a­ gripirnir fengju a­ Úta af ■vÝ eins og ■eir m÷gulega gŠtu. Segja mß a­ Ý framkvŠmdinni hafi ekkert af ■essum atri­um gengi­ eftir.

═ fyrsta lagi treystu FŠreyingar sÚr ekki til a­ vigta hey Ý einstaka gripi en lÚtu ■ess Ý sta­ nŠgja a­ vigta daglegt heildarmagn fyrir hvorn hˇp fyrir sig og sÝ­an var reynt a­ dreifa ■vÝ sem jafnast ß gripina. ═ ÷­ru lagi hefur komi­ fram hÚr ß undan a­ gŠ­i grˇffˇ­ursins sem nota­ var voru ekki ■au sem kokhraustir ═slendingar h÷f­u sagt FŠreyingum a­ au­velt yr­i a­ nß ß ═slandi og ■egar ߊtlun um kjarnfˇ­urgj÷fina var skipul÷g­. ═ ■ri­ja lagi voru sÝ­an skrß­ar grˇffˇ­urleifar frß k˙num sßralitlar og nßnast engar, en Ý fˇ­runartilraunum hÚrlendis h÷fum vi­ oft mi­a­ vi­ a­ leifar sÚu um 10% af gj÷f svo tryggt sÚ a­ gripir fßi a­ Úta a­ vild. Sennilega er s˙ fˇ­runara­fer­ a­ lßta gripi „standa Ý heyi“ ■ˇ jafn fjarlŠg FŠreyingum Ý dag eins og h˙n var og er Ýslenskum bŠndum ß har­indatÝmum, ■egar fari­ er sem sparlegast me­ hey. InnrÚttingar Ý fjˇsinu ß Royndarst÷­inni hentu­u illa vi­ fˇ­run ß svo grˇfu heyi eins og raun bar vitni og vildu křr slŠ­a inn Ý bßsana en reynt var a­ mŠta ■vÝ me­ ■vÝ a­ gefa ■urrheyi­ fjˇrum sinnum ß dag.

Ůeir annmarkar sem hÚr hafa veri­ taldir upp rřra a­ sjßlfs÷g­u ni­urst÷­ur ■essa verkefnis samanbori­ vi­ upphaflegar hugmyndir, en Šttu ekki a­ gera samanbur­ ß ■essum tveim k˙akynjum neitt veikari, hann er a­eins ger­ur vi­ a­rar fˇ­runarlegar a­stŠ­ur en Štla­ var.

8. tafla. Ůungi gripanna og magn nŠringarefna Ý heildarfˇ­ri k˙nna fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins.

ISLNRFP-gildi kynMismunur einingMismunur %Me­altalSta­alskekkja
Ůurrefni Ý fˇ­ri %57,054,60,00***-2,4-4,155,80,21
═ ■e heildarfˇ­urs
FE0,790,790,410,010,70,790,005
FEm0,850,850,520,000,40,850,004
Prˇtein, %13,413,60,370,191,413,50,143
AAT, g/FE1101090,61-0,8-0,71091,077
AAT, g/FEm1021020,73-0,5-0,51021,003
PBV, g/d-126-1170,178,7-6,9-1214,313
Ca, %0,700,720,530,033,80,710,029
P, %0,510,520,540,023,30,510,019
Mg, %0,230,240,240,012,40,240,003
Ůungi k˙a
Kg3464160,007020,33819,9
Kg 0,7580,391,70,0011,414,286,01,7

Ef liti­ er ß me­alfˇ­ur k˙nna fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins (8. tafla) ■ß er mj÷g lÝtill munur milli kynjanna. Fˇ­ri­ hjß NRF k˙num er ■ˇ heldur blautara, me­ ÷rlÝti­ hŠrra hrßprˇteini og PBV gildi en ■etta er sjßlfsagt aflei­ing ■ess a­ norsku křrnar fengu 10 kg/d af votheyinu en ■Šr Ýslensku 8 kg/d. Hlutf÷ll steinefna vir­ast hafa veri­ nŠgjanleg en PBV gildi eru ˇ■arflega lßg. RÚtt er ■ˇ a­ benda ß a­ ni­urbrotsstu­lar ß prˇteini hafa ekki veri­ mŠldir og ■vÝ eru ÷ll gildi fyrir AAT og PBV a­ stˇrum hluta metin en ekki mŠld, en ■ˇ metin ß sama hßtt hjß bß­um kynjum.

┴hrif k˙akyns ß ßt
Norsku křrnar ßtu a­ me­altali meira magn af ÷llum fˇ­urtegundum hvort sem liti­ er ß kg fˇ­urs, kg ■urrefnis e­a fˇ­ureiningar og munar ■ar um 11% (9. tafla). Til ■ess a­ lei­rÚtta fyrir ■ungamun ß gripunum er hŠgt a­ sko­a ßti­ Ý hlutfalli vi­ lÝf■unga gripanna e­a lÝf■unga Ý veldinu 0,75, en sß reikna­i ■unga er oft einnig nefndur efnaskipta■ungi. Ef ßti­ er sko­a­ ß ■essum grunni ■ß Úta Ýslensku křrnar meira af grˇffˇ­ri en einungis meira af heildarfˇ­ri ef ■a­ er sko­a­ sem hlutfall af lÝf■unga en ekki efnaskipta■unga. T÷lur um heildarßt sem hlutfall af lÝf■unga (3,08 og 2,82%) eru svipa­ar og fundist hafa Ý tilraunum hÚrlendis me­ fyrsta kßlfs kvÝgur.

Hafa ber Ý huga var­andi t÷lur um ßt og framlei­slu gripanna Ý ■essari tilraun a­ kjarnfˇ­urgj÷fin var tengd nytinni og grˇffˇ­urßti­ er oftar en ekki hß­ kjarnfˇ­urgj÷finni og ■vÝ er spurning hva­a stŠr­ir eru Ý raun ˇhß­ar.

┴hrif k˙akyns ß afur­ir
Norsku křrnar mjˇlku­u a­ me­altali um 3,0 kg e­a um 24% meira ß dag ef liti­ er ß fyrstu 28 vikur mjaltaskei­sins og er ■essi munur heldur meiri ef mjˇlkin er lei­rÚtt fyrir orkuinnihaldi (27%) (10. tafla). Ef liti­ er ß hlutf÷ll mjˇlkurefna ■ß eru ■au ÷ll NRF k˙num Ý vil ef svo mß segja ■ˇtt ekki sÚ raunhŠfur munur nema ß prˇtein% (2,97 vs 3,12%, P=0,01). Nokku­ slßandi munur er einnig ß frumut÷lu (100 vs 63 ■˙s/ml, P=0,31) en rÚtt er a­ benda ß a­ ■etta eru bara einf÷ld me­alt÷l mŠlinga ■essar 28 vikur, en hver gripur hefur eina mŠlingu ß viku hverri. Ljˇst er a­ t÷lur um fitu% og prˇtein% Ý mjˇlkinni eru alltof lßgar og langt ■vÝ frß a­ geta talist e­lilegar, sÚrstaklega ■ˇ prˇteini­.

Framlei­sla mjˇlkurefna er 27-30% meiri hjß NRF k˙num og reiknu­ orkunřting ■eirra til mjˇlkurmyndunar 12-15% betri (0,42 vs 0,48 framl. FEm/kg OLM). ═ ■essu samhengi er ■ˇ rÚtt a­ ˙tskřra a­ framlei­slu fˇ­ureiningar eru fundnar sem mismunur fˇ­ureininga sem gripurinn Útur og ■eirra sem honum reiknast til vi­halds skv. lÝf■unga. ═ ■essu tilfelli er ekki lei­rÚtt fyrir ■ungabreytingum hjß gripunum en ■ar sem Ýslensku křrnar voru a­ ■yngjast en ■Šr norsku ekki, koma ■Šr Ýslensku verr ˙t Ý ■essum samanbur­i ■ar sem ■Šr voru Ý reynd a­ nota hluta af sÝnum framlei­slu fˇ­ureiningum til ■ungaaukningar en ekki til mjˇlkurmyndunar.

9. tafla. ┴tgeta hjß Ýslenskum og NRF k˙m Ý FŠreyjum, me­alt÷l fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins.

ISLNRFP-gildi kynMismunur einingMismunur %Me­altalSta­al-
skekkja
┴t ß fˇ­ri, kg/d
Ůurrhey6,56,80,00***0,23,76,60,021
Vothey7,910,00,00***2,025,59,00,004
Grask÷gglar1,01,00,00***0,00,01,00,000
Grˇffˇ­ur15,517,70,00***2,314,616,60,017
Kjarnfˇ­ur3,03,60,00**0,619,43,30,112
Alls18,521,30,00***2,815,419,90,106
┴t ß fˇ­ri, kg ■e/d
Ůurrhey5,45,60,00***0,23,55,50,013
Vothey1,62,00,00***0,425,81,80,005
Grask÷gglar0,90,90,00***0,00,00,90,000
Grˇffˇ­ur7,88,40,00***0,67,68,10,017
Kjarnfˇ­ur2,73,30,00**0,519,63,00,105
Alls10,611,70,00***1,110,711,10,101
┴t, FE ß dag
Grˇffˇ­ur5,35,70,00***0,47,05,50,015
Kjarnfˇ­ur3,03,60,00**0,619,23,30,117
Alls8,39,30,00***0,911,48,80,125
┴t, FEm ß dag
Grˇffˇ­ur5,96,40,00***0,47,06,20,013
Kjarnfˇ­ur3,03,60,00**0,619,23,30,117
Alls9,010,00,00***1,011,19,50,124
┴t af ■e sem % af lÝf■unga
Ůurrhey1,571,350,00***-0,22-14,11,460,037
Vothey0,460,480,260,024,30,470,012
Grask÷gglar0,250,210,00***-0,04-17,00,230,006
Grˇffˇ­ur2,282,040,00**-0,24-10,72,160,055
Kjarnfˇ­ur0,800,790,72-0,01-1,80,790,028
Alls3,082,820,02*-0,26-8,42,950,072
┴t af ■e sem % af lÝf■unga 0,75
Ůurrhey6,766,090,00***-0,67-10,06,430,123
Vothey1,962,140,00**0,189,32,050,041
Grˇffˇ­ur9,819,180,02*-0,63-6,59,490,183
Kjarnfˇ­ur3,443,550,510,113,23,490,115
Alls13,2512,730,14-0,52-4,012,990,241


Ef lei­rÚtt er fyrir ■ungamun gripanna me­ ■vÝ a­ sko­a framlei­sluna sem hlutfall af ■unga gripanna ■ß er ekki raunhŠfur munur milli kynjanna nema ef liti­ er ß orkulei­rÚtta mjˇlk sem hlutfall af efnaskipta■unga, en ■ß mjˇlka ■Šr norsku meira (0,143 vs 0,158%, P=0,04).

10. tafla. Framlei­sla ß mjˇlk og mjˇlkurefnum og reiknu­ orkunřting til mjˇlkurframlei­slu hjß kynjunum.

ISLNRFP-gildi kynMismunur einingMismunur %Me­al-
tal
Sta­al-
skekkja
Mjˇlk, kg/d12,515,50,00***3,023,814,00,50
Orkulei­rÚtt mjˇlk11,414,50,00***3,127,013,00,44
Fita, %3,573,650,190,092,43,610,04
Prˇtein, %2,973,120,01*0,155,13,040,04
Laktˇsi, %4,834,840,900,010,14,830,04
Frumur, ■˙s/ml100630,31-37-36,78125,0
Fita, g/d4475670,00***12026,950717,8
Prˇtein, g/d3694820,00***11330,842514,8
Framl. FE/ kg OLM0,440,390,00***-0,05-11,10,420,009
Framl. Fem /kg OLM0,480,420,00***-0,06-13,40,450,011
Kg OLM/ Framl FE2,302,580,00***0,2812,42,440,049
Kg OLM/ Framl FEm2,112,430,00***0,3215,32,270,053
Mjˇlk kg/ kg lÝf■unga0,0360,0370,590,0012,90,0370,001
OLM kg/ kg lÝf■unga0,0330,0350,280,0025,60,0340,001
Mjˇlk kg/ kg lÝf■unga 0,750,1570,1690,140,0127,80,1630,006
OLM kg/ kg lÝf■unga 0,750,1430,1580,04*0,01510,60,1500,005


┴hrif k˙akyns ß orku og prˇteinjafnvŠgi
Norsku křrnar voru slakar fˇ­ra­ar a­ me­altali fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins en ■Šr Ýslensku, hvort sem liti­ er ß FE, FEm e­a AAT jafnvŠgi (11. tafla). Ůessa slaka fˇ­run skřrir mj÷g lßgt efnainnihald Ý mjˇlkinni hjß bß­um hˇpum en samhengi ■ar ß milli er mj÷g vel ■ekkt. Ekki er ■ˇ alveg ljˇst af hverju NRF křrnar hafa ■ˇ hŠrri prˇtein% Ý mjˇlkinni, ■Šr eru ef eitthva­ Ý neikvŠ­ara reiknu­u orku og prˇteinjafnvŠgi. Hugsanlegt vŠri ■ar sem kjarnfˇ­urgj÷f var tengd nyt og norsku křrnar mjˇlku­u meira og tali­ er a­ prˇtein Ý mjˇlk sÚ mj÷g tengt kjarnfˇ­urgj÷finni a­ ■arna vŠri samhengi ß milli. Ůetta reynist ■ˇ varla vera til sta­ar ■vÝ ■ˇtt me­al kjarnfˇ­ur% Ý heildarfˇ­rinu sÚ heldur hŠrri hjß ■eim norsku (27 vs 25%, P=0,04) ■ß var ekki munur milli kynjanna ß me­al kjarnfˇ­urmagni ß framleitt kg af mjˇlk og var ■a­ reyndar nŠr ■vÝ a­ vera Ýslensku k˙num Ý hag (0,22 vs 0,23 kg kjf/kg mjˇlk, P=0,07).

Skv. skřrsluhaldi Ý FŠreyjum er prˇtein% a­ me­altali um 3,2% Ý mjˇlkinni ■ar ■rßtt fyrir mj÷g mikla kjarnfˇ­urgj÷f en hÚr heima hefur h˙n veri­ heldur hŠrri e­a ß bilinu 3,35-3,40%. Hafa ver­ur ■ˇ Ý huga a­ munur ß afur­amagni s÷mu gripa er um 60% (6800 vs 4200 kg), ■eim fŠreysku Ý vil. ═ sambandi vi­ lßgt prˇtein Ý mjˇlk hjß ■essum gripum Ý FŠreyjum er einnig vert a­ hafa Ý huga a­ ß sama tÝma var prˇtein Ý mjˇlk ß Su­urlandi me­ ■vÝ allra lŠgsta sem sÚst hefur svo vŠntanlega hafa sunnlensku heyin Ý FŠreyjum haft sitt a­ segja.

┴stŠ­a ■ess a­ norsku kvÝgurnar, ÷fugt vi­ ■Šr Ýslensku, „geyma“ a­ taka ˙t meiri ■roska fyrstu mßnu­i mjaltaskei­sins en ßkve­a ■ess Ý sta­ a­ nřta alla tiltŠka orku til mjˇlkurmyndunar er ekki alveg ljˇs. Hugsanlegt er a­ norsku kvÝgurnar hafi veri­ ■roskameiri vi­ bur­ og ■ˇtt ekki sÚ raunhŠfur munur ß aldri gripanna vi­ bur­ (28,3 vs 29,9 mßn, P=0,32) ■ß er hann ■ˇ NRF Ý vil. Einnig er m÷guleiki a­ ■Šr norsku hafi veri­ betur undir bur­inn b˙nar, ■.e. Ý betri holdum. Ůetta er alls ekki ˇlÝklegt ■vÝ ■egar kvÝgurnar voru ˙tlitsdŠmdar Ý lok aprÝl 1995, ■ß komnar a­ me­altali um 24 vikur frß bur­i, reyndist ekki munur ß me­al holdastigi hˇpanna en ■a­ var 1,52 fyrir Ýslensku kvÝgurnar en 1,48 fyrir ■Šr norsku (P=0,58). Ůa­ er ■ˇ ljˇst a­ frß bur­i og fram a­ ■essum tÝma h÷f­u norsku kvÝgurnar nßnast sta­i­ Ý sta­ Ý ■unga e­a lÚst ÷rlÝti­ en ■Šr Ýslensku ■yngst um nßlŠgt 15 kg ■annig a­ lÝklegt er a­ munur hafi veri­ ß holdum vi­ bur­.

11. tafla. Reikna­ orku og prˇteinjafnvŠgi hjß k˙num fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins.
ISLNRFP-gildi kynMismunur einingMismunur %Me­al-
tal
Sta­al-
skekkja
FE jafnvŠgi
FE ßt ß dag8,39,30,00***0,911,48,80,13
FE ■arfir vi­hald3,23,60,00***0,410,93,40,05
FE ■arfir mjˇlk4,75,90,00***1,226,25,30,19
JafnvŠgi FE/d0,4-0,20,00***-0,60,10,11
JafnvŠgi FE, %5,9-1,40,00***-7,32,21,25
FEm jafnvŠgi
FEm ßt ß dag9,010,00,00***1,011,19,50,12
FEm ■arfir vi­hald3,43,90,00***0,514,93,70,07
FEm ■arfir mjˇlk5,26,70,00***1,426,95,90,22
JafnvŠgi FEm/d0,3-0,60,00***-0,9-0,10,15
JafnvŠgi FEm, %4,3-4,80,00***-9,2-0,31,46
Framl, FE / dag5,15,70,00**0,611,95,40,12
Framl, FEm / dag5,66,10,01**0,59,05,80,12
AAT jafnvŠgi
┴t AAT, g/d91510150,00***9910,896515,2
AAT ■arfir, g/d82110070,00***18622,691425,3
AAT jafnvŠgi, g/d9240,00***-884816,2
AAT jafnvŠgi, %12,01,40,00***-10,66,71,7


┴hrif k˙akyns ß hagkvŠmni framlei­slunnar
┌t frß mŠlingum ß ßti gripanna og framlei­slu mß leggja mat ß afur­atekjur og fˇ­urkostna­ og ■ar me­ framleg­ina sem gripurinn skilar upp Ý annan breytilegan kostna­ en fˇ­ur, fastan kostna­ og laun. Forsendur vi­ mat ß hagkvŠmni framlei­slunnar voru a­ ver­ ß fˇ­ureiningu (FEm) vŠru 10 kr Ý ■urrheyi og votheyi, 30 kr Ý grask÷gglum og 40 kr Ý kjarnfˇ­ri. Ennfremur var mi­a­ vi­ ver­lagsgrund÷ll fyrir mjˇlk 1.feb 1996 til a­ reikna ˙t afur­aver­ til framlei­anda e­a: kr/kg mjˇlk = 25,79 + 1,793 Î fita% + 6,467 Î prˇt%. ═ ■essari j÷fnu er gert rß­ fyrir a­ grundvallarver­ sÚ 54,76 kr; beingrei­sla 25,79 og afur­ast÷­vaver­ 28,97. VŠgi prˇteins er 0,75 og fitu 0,25 og grundvallarmjˇlkin er me­ 4,04% fitu og 3,36% prˇtein.

Ni­urst÷­ur ■essara hagkvŠmis˙treikninga mß sjß Ý 12. t÷flu og eru ■eir ß ■ann veg a­ NRF křrnar skila meiri framleg­, hvort sem liti­ er ß framleg­ ß dag e­a pr kg mjˇlk og munar ■ar um 2,2 kr ß kg mjˇlkur. Ef aftur ß mˇti er ekki teki­ tillit til efnainnihalds mjˇlkurinnar, ß ■eim forsendum a­ ■a­ hafi veri­ afbrig­ilega lßgt af einhverjum ßstŠ­um, en mi­a­ vi­ a­ 54,76 kr vŠru greiddar ß kg mjˇlk ˇhß­ efnainnihaldi ■ß reiknast framleg­ ß kg mjˇlkur 39,2 kr hjß Ýslensku kvÝgunum en 40,4 kr hjß ■eim norsku og er munurinn ■ß kominn ni­ur Ý um 1,2 kr ß kg.

═ sambandi vi­ ■essa hagkvŠmnis˙treikninga ■ß er rÚtt a­ hafa Ý huga a­ ß ■vÝ tÝmabili sem ˙treikningarnir nß yfir hafa norsku kvÝgurnar nřtt allt sitt fˇ­ur og kannski rÝflega ■a­, til mjˇlkurframlei­slu en ß sama tÝma hafa Ýslensku kvÝgurnar auki­ vi­ ■unga sinn. Norsku kvÝgurnar eiga ■vÝ vŠntanlega eftir a­ innbyr­a fˇ­ur til a­ nß upp holdum fyrir nŠsta mjaltaskei­ og ■vÝ er ekki lÝklegt a­ svo mikill munur kŠmi fram ß hagkvŠmni framlei­slunnar ef liti­ vŠri til lengra tÝmabils, t.d. frß bur­i til bur­ar. A­ ÷­rum kosti kemur ■a­ ni­ur ß afur­um ■eirra norsku ß ÷­ru mjaltaskei­i en frˇ­legt ver­ur a­ fylgjast ßfram me­ Ýslensku gripunum Ý gegnum skřrsluhaldi­ Ý FŠreyjum, en Ýslensku kvÝgurnar hafa n˙ allar fari­ af tilraunast÷­inni heim til eigenda sinna Ý sveitinni.

12. tafla. Mat ß hagkvŠmni mjˇlkurframlei­slunnar hjß Ýslensku og norsku k˙num fyrstu 24 vikur mjaltaskei­s
ISLNRFP-gildi kynMismunur einingMismunur %Me­al-
tal
Sta­al-
skekkja
Afur­atekjur
Mjˇlk kg/d
12,5
15,5
0,00***
3,0
23,8
14,0
0,50
Mjˇlk kr/kg
51,1
52,3
0,01**
1,1
2,2
51,7
0,27
Mjˇlk, kr ß dag
655
824
0,00***
168
25,7
740
27
Fˇ­urkostna­ur
Kr / dag
195
222
0,00***
27
14,0
209
4,8
Kr / kg mjˇlk
15,3
14,2
0,00**
-1,1
-7,1
14,8
0,25
Tekjur umfram fˇ­urkostna­
Kr ß dag
460
601
0,00***
141
30,7
531
22
Kr ß kg mjˇlk
35,8
38,1
0,00***
2,2
6,2
36,9
0,30


┴lyktanir
ŮvÝ ver­ur varla ß mˇti mŠlt a­ ■Šr ni­urst÷­ur sem tÝunda­ar hafa veri­ hÚr a­ framan hnÝga mj÷g Ý ■ß ßtt a­ vi­ ■Šr a­stŠ­ur sem samanbur­urinn fˇr fram hafi NRF kvÝgurnar sřnt umtalsver­a yfirbur­i ß flestum svi­um Ý samanbur­i vi­ Ýslensku kvÝgurnar.