Hert lo­nulřsi og fˇ­urkßl fyrir mjˇlkurkřr

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Einar Gestsson, Gunnar RÝkhar­ssonB═, RALA1996ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1996218-234

Gr.doc
INNGANGUR

═ tilraun sem ger­ var ß Stˇra ┴rmˇti vori­ 1994 og greint var frß ß Rß­unautafundi 1995 (3) fÚkkst auki­ ßt og auknar afur­ir hjß mjˇlkurk˙m ef ■eim var gefi­ grŠnfˇ­ur a­ hluta til samanbori­ vi­ ■urrheysfˇ­run eing÷ngu. Vegna meiri kostna­ar vi­ rŠktun grŠnfˇ­urs samanbori­ vi­ hey var ■ˇ erfitt a­ meta hagkvŠmni ■ess a­ rŠkta grŠnfˇ­ur til innifˇ­runar og ■vÝ er nau­synlegt a­ sko­a betur hver sv÷run er vi­ grŠnfˇ­ri Ý fˇ­ri mjˇlkurk˙a.

═ annarri tilraun sem ger­ var ß Stˇra ┴rmˇti vori­ 1989 og greint var frß ß Rß­unautafundi 1990 (1) fundust mikil neikvŠ­ ßhrif af hertu lo­nulřsi Ý kjarnfˇ­ri mjˇlkurk˙a ß fitu- og prˇtein% mjˇlkurinnar. ═ ■eirri tilraun var ■ˇ um tilt÷lulega mikla fitufˇ­run a­ rŠ­a ■ar sem heyßt hjß k˙num var takmarka­ en kjarnfˇ­urgj÷f var hlutfallslega mikil, en Ýbl÷ndun Ý kjarnfˇ­ri­ Ý ■eirri tilraun var 0, 4 e­a 8% hert lo­nulřsi. Me­ vaxandi ßherslu ß framlei­slu ß mjˇlkurprˇteini og auknu vŠgi ■ess Ý ver­lagningu ß mjˇlk til framlei­enda er nau­synlegt a­ sko­a ■essi ßhrif betur vi­ „hef­bundna“ fˇ­run mjˇlkurk˙a. Einnig er vert a­ sko­a hvort Ýbl÷ndun ß hertu lo­nulřsi Ý fˇ­ri­ breytir verulega ger­ (fitusřrusamsetningu) mjˇlkurfit-unnar og ■ar me­ hugsanlega vinnslueiginleikum hennar.

Markmi­ ■eirrar tilraunar sem hÚr er greint frß voru:

    1) A­ kanna hvort nß mß meira grˇffˇ­urßti og meiri framlei­slu hjß mjˇlkurk˙m ef gefi­ er a­ hluta til fˇ­urkßl ˙r r˙llum Ý sta­ votheys ˙r turnum me­ ■urrheyi.
    2) A­ kanna hva­a ßhrif 3% Ýbl÷ndun ß hertu lo­nulřsi Ý kjarnfˇ­ur mjˇlkurk˙a hefur ß ßt, nyt, efnainnihald mjˇlkurinnar (prˇtein, fita) og ß ger­ (fitusřrusamsetningu) mjˇlkurfitunnar.
EFNI OG AđFERđIR

Skipulag tilraunar
Tilraunin var framkvŠmd ß Stˇra ┴rmˇti Ý mars-maÝ 1995 en verkefni­ var samvinnuverkefni ß milli RALA, Fˇ­urbl÷ndunnar hf., MjˇlkurfÚlags ReykjavÝkur og Lřsis hf. Tilraunin var sett upp sem vÝxltilraun me­ tveimur grˇffˇ­urtegundum (■urrhey+vothey vs ■urrhey+kßl) og tveimur mismunandi kjarnfˇ­urtegundum (0 e­a 3% fituh˙­un). Vi­ upphaf tilraunarinnar voru ger­ smßmist÷k var­andi framkvŠmd og ■vÝ ■urfti a­ breyta skipulaginu dßlÝti­ frß ■vÝ sem upphaflega var hugmyndin. Tilrauninni var skipt Ý fj÷gur tveggja vikna tÝmabil og skipti hver křr um grˇffˇ­urtegund tvisvar ß ■eim tÝma en einu sinni um kjarnfˇ­urtegund. Hver křr prˇfa­i ■vÝ allar me­fer­ir eins og sÚst Ý 1. t÷flu.


Křr
═ tilraunina voru nota­ar 18 křr, 6 ß fyrsta mjaltaskei­i, 6 ß ÷­ru mjaltaskei­i og 6 eldri křr. Me­alnyt hjß k˙num vi­ upphaf tilraunatÝmans var um 20 kg, kjarnfˇ­urgj÷f var um 5 kg og křrnar voru komnar um 13 vikur frß bur­i a­ me­altali (2. tafla).

Fˇ­ur og fˇ­run
Ůurrheyi­ kom af t˙ni sem meti­ hefur veri­ me­ um 60% vallarsveifgrasi. T˙ni­ var beitt um vori­ af sau­fÚ en slegi­ 7. ßg˙st og bundi­ af ■vÝ Ý bagga og var uppskera ߊtlu­ um 3,7 tn ■e af ha. Baggarnir voru s˙g■urrka­ir me­ upphitu­u lofti og var heyi­ vel verka­ og lystugt a­ sjß.
        2. tafla. Ůungi, nyt og kjarnfˇ­urgj÷f hjß k˙m vi­ upphaf tilraunar.

Votheyi­ var verka­ Ý turni ßn Ýbl÷ndunarefna en hrßefni­ kom af um 12-15 ßra g÷mlu t˙ni og var saxa­ me­ m˙gsaxa ß velli og blßsi­ Ý turn. Ůa­ var slegi­ 4.-7. j˙lÝ og var uppskera ߊtlu­ um 4,0 tn ■e/ha

Fˇ­urkßli­ var vetrarrepja af Emerald stofni og var ■a­ slegi­ 11. september og var uppskera af ■vÝ ßŠtlu­ um 3,8 tn ■e/ha. Kßli­ var bundi­ Ý r˙llubagga beint ˙r slßttuskßranum og pakka­ Ý sexfalt plast nokkrum klst eftir slßtt og ekki var anna­ a­ merkja en verkunin hef­i tekist vel. ═ 3. t÷flu mß sjß yfirlit yfir mŠlt efnainnihald grˇffˇ­ursins sem nota­ var Ý tilrauninni en allt fˇ­ri­ var af uppskeru 1994. Ni­urbrotsstu­lar fyrir prˇtein Ý v÷mbinni voru ߊtla­ir 60% fyrir ■urrheyi­ og 80% fyrir kßl og vothey. ═ hverju kg ■urrefnis reiknast AAT gildin a­ me­altali 80 g Ý ■urrheyinu, 71 g Ý votheyinu og 81 g Ý kßlinu en sambŠrileg PBV gildi eru –22 g Ý ■urrheyinu, 44 g Ý votheyinu og –5 g Ý kßlinu.

Kjarnfˇ­ri­ var blanda­ hjß Fˇ­urbl÷ndunni hf. ß ■ann hßtt a­ fyrst var blanda-0 b˙in til en sÝ­an var hluti hennar h˙­a­ur me­ 3% hertu lřsi (blanda-3). Munurinn ß bl÷ndunum er ■vÝ a­eins fituh˙­unin og ver­ur ■vÝ um ÷rlitla ■ynningu a­ rŠ­a ß nŠringarefnum Ý bl÷ndu-3 en aukning ver­ur ß orkustyrk. Reikna­ var me­ 2,5 FE og FEm Ý kg af herta lřsinu. Eins og sÚst Ý 4. og 5. t÷flu ■ß er munur ß mŠldum og reiknu­um gildum Ý fˇ­urbl÷ndunni mj÷g lÝtill og bl÷ndunin ■vÝ vŠntanlega tekist eins og til var Štlast.



Křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar og var ßt ß grˇffˇ­ri mŠlt 5 daga vikunnar en ßt ß kjarnfˇ­ri alla daga. Křrnar fengu votfˇ­ri­ (vothey e­a kßl) um kl. 10 ß morgnana og fengu a­ Úta af ■vÝ a­ vild fram til kl. 17 en ■ß var vigta­ frß ■eim og ■urrhey gefi­. Ůurrheyi­ fengu křrnar svo a­ Úta a­ vild fram til kl. 9 nŠsta morgun, en ■ß var vigta­ frß ■eim. Kjarnfˇ­ur var gefi­ fjˇrum sinnum ß dag, kl. 7, 12, 17 og 22. Ůegar skipt var um grˇffˇ­urtegund voru tegundirnar gefnar Ý bland Ý 4 daga en ■egar skipt var um kjarnfˇ­ur var 10 daga a­l÷gun. Kjarnfˇ­urgj÷f var ßkve­in skv. nyt og ߊtlu­u heyßti Ý byrjun tilraunarinnar (sjß 1. t÷flu) en minnka­i sÝ­an um 0,25 kg ß viku eftir ■a­. Orkugildi kjarnfˇ­urs var ߊtla­ ˙t frß efnagreiningum og t÷flugildum var­andi meltanleika hrßefnanna sem notu­ voru Ý bl÷nduna en orkugildi grˇffˇ­ursins var reikna­ ˙t frß mŠldum meltanleika in vitro skv:

FE/kg ■e = 0,0152 Î meltanl.% – 0,34 og FEm/kg ■e = 0,0149 Î meltanl. % – 0,24

MŠlingar og t÷lfrŠ­i
Nyt var mŠld 3 daga Ý hverri viku (mi­–fim–f÷s) og mjˇlkursřni tekin bŠ­i kv÷lds og morgna og mŠld a­skilin. Křrnar voru vigta­ar einu sinni Ý viku.
Orku og prˇtein■arfir voru reikna­ar skv. lÝkingum sem birtar hafa veri­ Ý tengslum vi­ nř fˇ­urmatskerfi. Til a­ sta­la mjˇlkurmagn m.t.t. orkuinnihalds var notu­ lÝkingin:
Orkulei­rÚtt mjˇlk (OLM) kg = mjˇlk kg Î (0,25 + 0,122 Î fitu% + 0,077 Î prˇtein%)

Vi­ ˙treikninga ß ver­i mjˇlkur til framlei­enda var notu­ lÝkingin:
Kr/kg = 25,79 + 1,793 Î fitu% + 6,467 Î prˇtein%
    ═ ■essari j÷fnu er gert rß­ fyrir a­ grundvallarver­ sÚ 54,76 kr; beingrei­sla 25,79 og afur­a-st÷­vaver­ 28,97. VŠgi prˇteins er 0,75 og fitu 0,25 og grundvallarmjˇlkin er me­ 4,04% fitu og 3,36% prˇtein.

    Til mŠlinga ß fitusřrum Ý mjˇlk voru tekin 18 sřni ˙r 9 k˙m (sjß 1. t÷flu). Hver křr var ß sama grˇffˇ­ri Ý bŠ­i skiptin en ß sitt hvorri kjarnfˇ­urtegund. Sřnin voru fryst og sÝ­an mŠld ß rannsˇknastofu Lřsis hf. Vi­ mŠlinguna voru sřnin skilin Ý skilvindu og rjˇminn fleyttur ofan af. ŮrÝglyserÝ­um var sundra­ og fitusřrur metylera­ar me­ NaOH og BF3-CH3OH. A­ lokum voru metylesterar dregnir ˙t Ý hexan og sprauta­ inn Ý gasgreini af ger­inni HP 5890 II me­ FID-nema. Notu­ var HP-5 s˙la (25m – 0,2mm – 0,33 Ám) me­ vetni sem bur­argas.

    Vi­ uppgj÷r ß g÷gnum var­andi ßt og framlei­slu gripa voru nota­ar mŠlingar frß sÝ­ustu 10 d÷gum hvers tÝmabils. Hjß hverjum grip ß hverju tÝmabili er ■vÝ um a­ rŠ­a 12 mŠlingar ß nyt og efnainnihaldi mjˇlkur (kv÷lds og morgna Ý 6 daga) og mŠlingar ß ßti Ý 8 daga og ein vigtun ß gripnum. LÝkani­ sem nota­ var vi­ t÷lfrŠ­iuppgj÷r innihÚlt ■Šttina mjaltaskei­, křr innan mjaltaskei­s, tÝmabil, grˇffˇ­urtegund, kjarnfˇ­urtegund og samspil me­fer­a vi­ mjaltaskei­. Vegna breytinga ß tilraunaskipulagi sem ß­ur er geti­ var erfitt a­ meta samspil fˇ­urtegunda. Uppgefin skekkja er sta­alskekkja me­altals fyrir fˇ­urtegundir en a­ baki ■vÝ me­altali eru 36 mŠlingar. Mi­a mß vi­ a­ raunhŠfur munur sÚ ß me­alt÷lum ef P-gildi er minna en 0,05.

    NIđURSTÍđUR

    Heilsufar hjß k˙num var nokku­ gott ß tilraunatÝmanum en fjˇrir spenar voru me­h÷ndla­ir vegna j˙gurbˇlgu. Vi­ sko­un ß ni­urst÷­unum mß beina sjˇnum a­ ßhrifum grˇffˇ­urger­ar (■urrhey+kßl vs ■urrhey+vothey), kjarnfˇ­urger­ar (0 vs 3% fituh˙­un) og a­ ßhrifum af aldri (mjaltaskei­i) k˙nna. ═ umfj÷llun hÚr ß eftir er vÝsa­ til kßl og votheyshˇpa en křrnar Ý ■eim hˇpum fengu a­ sjßlfs÷g­u einnig ■urrhey. LÝtil ßhersla ver­ur l÷g­ ß a­ sko­a aldursßhrifin a­ ■essu sinni en nefna mß a­ me­ aldri k˙nna jukust afur­ir (11,0; 14,7 og 19,7 kg/dag) og einnig ■urrefnsißt (11,3; 12,4 og 14,9 kg ■e/d), en ßhrif ß efnahlutf÷ll Ý mjˇlkinni voru lÝtil.

    Fˇ­run k˙nna
    Ef fyrst er liti­ almennt ß fˇ­run k˙nna ß tilraunatÝmanum ■ß mß sjß Ý 6. t÷flu a­ Ý ÷llum tilraunahˇpum hefur orku-, prˇtein- og steinefnafˇ­run veri­ rÝfleg. ËlÝklegt er a­ munur ß efnainnihaldi heildarfˇ­urs sem fram kemur milli hˇpa hafi haft nokkur ßhrif m.t.t. afur­a ■ˇ svo hann reiknist t÷lfrŠ­ilega marktŠkur Ý sumum tilfellum. Prˇteinfˇ­run reiknast heldur meiri hjß k˙num ß votheyinu en kßlinu, enda votheyi­ mun prˇteinrÝkara en kßli­ (16,6 vs 13,1%) og ß ■etta einnig vi­ um AAT og PBV jafnvŠgi. OrkujafnvŠgi reiknast jßkvŠtt hjß ÷llum hˇpum (7-15%) og hlutf÷ll steinefna vir­ast gˇ­. Kjarnfˇ­urgj÷f var a­ me­altali um 0,25 kg ß kg mjˇlkur og hlutfall kjarnfˇ­urs Ý heildarfˇ­ri var um 28% af ■urrefni.

    ┴hrif grˇffˇ­urtegundar ß ßt
    Ekki er raunhŠfur munur ß ■urrefnisßti milli kßl- og votheyshˇpanna hvort sem liti­ er ß grˇf-fˇ­ri­ eitt og sÚr (9,1 vs 9,3 kg/d) e­a heildarfˇ­ri­ (12,8 vs 13,0 kg ■e/d; P=0,14). Hins vegar Úta křrnar raunhŠft minna af kßlinu heldur en votheyinu (2,6 vs 3,6 kg ■e/d) en bŠta ■a­ upp me­ meira ■urrheysßti (6,5 vs 5,7 kg ■e/d). Ůetta gerist ■rßtt fyrir a­ meltanleiki ■urrefnis Ý kßlinu sÚ mun hŠrri heldur en Ý votheyinu (82 vs 72 %). ١ ßti­ ß kßlinu sÚ ekki meira en raun ber vitni ■ß dugar ■a­ samt til ■ess a­ ßt ß fˇ­ureiningum ver­ur mest Ý kßlhˇpnum (11,7 vs 11,5 FEm/d; P=0,03).



    Ůessar ni­urst÷­ur eru ekki Ý fullu samrŠmi vi­ ni­urst÷­ur fyrri tilraunar (3) sem sřndi a­ křrnar ßtu meira ef ■Šr fengu grŠnfˇ­ur me­ ■urrheyinu og mest ef ■a­ var kßl. Mismunandi skipulag tilraunanna getur ■ˇ kannski skřrt ■ennan mun. ═ fyrri tilrauninni fengu křrnar takmarka­ magn af ■urrheyi a­ morgni dags (um 5 kg) en votfˇ­ri­, ■.e. kßl e­a rřgresi, var sÝ­an gefi­ seinnipart dags og h÷f­u křrnar a­gang a­ ■vÝ a­ vild fram ß nŠsta morgun, e­a Ý um 16 klst. ═ tilrauninni sem hÚr er greint frß var votfˇ­ri­ gefi­ a­ morgni og h÷f­u křrnar a­gang a­ ■vÝ a­ vild fram til kl. 17 (7-8 klst), en eftir ■a­ frjßlsan a­gang a­ ■urrheyinu fram ß nŠsta morgun, e­a Ý um 16 klst. Ůurrefni­ Ý votheyinu var a­ me­altali um 33% en Ý kßlinu um 16%, en ■ekkt er a­ křr Úta blautt og miki­ gerja­ fˇ­ur Ý minni sk÷mmtum og ß lengri tÝma en ■urrara fˇ­ur og ■vÝ getur a­gangstÝmi a­ fˇ­rinu skřrt ■ennan mun milli tilraunanna. A­ me­altali voru leifar af ■urrheyinu um 14% af gj÷f, af votheyinu um 16% en um 40% af kßlinu.
    Ef ■urrefnisßt (kg/d) er sko­a­ sem hlutfall af lÝf■unga gripanna ■ß er ■a­ a­ me­altali um 2,90% og er ■a­ mj÷g svipa­ og fundist hefur Ý sambŠrilegum tilraunum ß Stˇra ┴rmˇti (2,3) og M÷­ruv÷llum (5) sÝ­ustu ßrin. Křrnar vigtast um 4 kg ■yngri ß votheyinu en kßlinu, en sß munur getur m.a. stafa­ af mismunandi vambarfylli vegna mismunandi fˇ­urgŠ­a (7. tafla).


    ┴hrif mjaltatÝma ß efnainnihald mjˇlkur
    Vegna neikvŠ­ra ßhrifa af hertri lo­nufitu, og reyndar af fitu almennt Ý fˇ­ri, ß efnahlutf÷ll Ý mjˇlk sem fundist hafa Ý ÷­rum tilraunum var sÚrst÷k ßhersla l÷g­ ß sřnat÷ku ß mjˇlk til efnamŠlinga Ý ■essari tilraun og ■vÝ var nytin mŠld og mjˇlkursřni tekin kv÷lds og morgna Ý 6 daga hjß hverri k˙ ß hverju tÝmabili. Ekki hefur veri­ ger­ t÷lfrŠ­ileg greining ß mismun ß efnainnihaldi morgun- og kv÷ldmjˇlkur en ˇlÝklegt er anna­ en hann sÚ raunhŠfur, en a­ me­-altali er fitu% um 25% hŠrri Ý kv÷ldmjˇlkinni, prˇteini­ um 3% hŠrra, ˙refni­ um 32% hŠrra og frumutalan um 35% hŠrri (8. og 9. tafla). TÝmalengd milli mjalta hefur ßhrif ß ■ennan mun, en Ý ■essu tilfelli li­u 10 tÝmar frß morgun- a­ kv÷ldmj÷ltum og 14 tÝmar frß kv÷ld- a­ morgunmj÷ltum, ■.e.a.s. fari­ var Ý fjˇs kl. 7 og 17.

    ┴hrif grˇffˇ­urtegundar ß afur­ir
    A­ me­altali mjˇlku­u křrnar Ý ÷llum aldurshˇpum (mjaltaskei­um) meira af kßlinu en votheyinu og muna­i ■ar um 0,8-1,1 kg/d eftir ■vÝ hvort liti­ er ß orkulei­rÚtta mjˇlk (OLM) e­a ekki (8. tafla). Eins og ß­ur kom fram ßtu křrnar ß kßlinu heldur fleiri fˇ­ureiningar ß dag og ■vÝ ver­ur reiknu­ fˇ­urnřting (ßn tillits til ■ungabreytinga) mj÷g svipu­ milli hˇpanna, e­a 0,52 og 0,51 FEm/kg OLM. Kßli­ skila­i einnig meira magni mjˇlkurefna ß dag, ■.e. fitu (596 vs 569 g/d), prˇtein (508 vs 477 g/d) og laktˇsa (705 vs 656 g/d) og s÷mulei­is um 50 kr meiri tekjum til bˇndans ß dag. Fitu% Ý mjˇlkinni var lŠgri hjß kßlhˇpnum (3,84 vs 3,91%), ■ˇ ekki Ý kv÷ldmjˇlkinni, en hlutfall prˇteins (3,26 vs 3,27%), laktˇsa (4,47 vs 4,46%) og frumur Ý mjˇlk (564 vs 479 ■˙s/ml) var mj÷g svipa­ (9. tafla). ┌refni var ß hinn bˇginn raunhŠft hŠrra hjß votheyshˇpnum (3,43 vs 4,57 mmˇl/l) og er ■a­ Ý gˇ­u samhengi vi­ PBV gildin Ý fˇ­rinu (–23 vs 165 g/d, 6. tafla).


    Meiri afur­atekjur ß dag hjß kßlhˇpnum (802 vs 752 kr/d) skřrast ■vÝ af auknu afur­amagni en ekki af efnainnihaldi mjˇlkurinnar, enda nßlgast votheyi­ a­ skila hŠrra ver­i pr kg mjˇlk (51,34 vs 51,51 kr/kg, P=0,17).

    ┴hrif kjarnfˇ­urs ß ßt og afur­ir
    Křrnar sem fengu fituh˙­u­u k÷gglana ßtu raunhŠft minna ■urrefni en hinar og munar ■ar mest um minna votfˇ­urßt (3,3 vs 2,9 kg ■e/d). ┴ hinn bˇginn ßtu ■Šr heldur meira ■urrhey (6,0 vs 6,2 kg ■e/d) og ■ar sem blanda-3 er orkumeiri en blanda-0 ■ˇtt ßtmagni­ af kjarnfˇ­rinu sÚ ■a­ sama, ■ß reiknast ekki munur milli hˇpanna ß fˇ­ureiningaßti (11,7 og 11,6 FEm/d). OrkujafnvŠgi­ reiknast um 0,2 FEm/d betra (P=0,03) hjß hˇpnum ß bl÷ndu-0 og skřrist ■a­ af ■vÝ a­ křrnar ß bl÷ndu-3 mjˇlku­u a­ me­altali 0,5 kg meira ß dag (P=0,01) en hinar, e­a 0,3 kg af OLM (P=0,06). Ůessi ßhrif lo­nufitunnar ß mjˇlkurmagn voru ■ˇ ekki til sta­ar hjß fyrsta kßlfs kvÝgunum, mj÷g lÝtil hjß k˙m ß ÷­ru mjaltaskei­i (0,1 kg/d) en mest hjß elstu og afur­amestu k˙num (1,4 kg/d). Mj÷g algengt er a­ sjß Ý tilraunum a­ afur­ahŠstu křrnar svari best aukinni fitu Ý fˇ­rinu. Ekki var munur milli hˇpanna ß orkunřtingu nÚ ß magni (g/d) mjˇlkurfitu og -prˇteins en hins vegar skila­i fituh˙­unin heldur meiri laktˇsa (670 vs 691 g/d).
    ┴hrif fituh˙­unarinnar ß hlutf÷ll efna Ý mjˇlkinni eru engin ß fitu, laktˇsa, ˙refni nÚ frumut÷lu, en hins vegar er greinileg lŠkkun ß prˇtein% og er lŠkkunin a­ me­altali 0,06% einingar (3,30 vs 3,24%, P=0,0001). Ůessi lŠkkun kemur fram hjß ÷llum aldurshˇpum en er mest hjß elstu k˙num, e­a 0,1% eining, en um 0,04% einingar hjß hinum. Ůetta lei­ir til ■ess a­ ■ˇtt afur­atekjur aukist vegna fituh˙­unarinnar um 16 kr ß dag vegna aukins mjˇlkurmagns ■ß lŠkkar ver­ til framlei­andans fyrir hvert kg um sem nŠst 43 aura (51,64 vs 51,21 kr/kg, P=0,0001).

    NeikvŠ­ ßhrif fitu ß prˇteinhlutfall Ý mjˇlkinni eru ■ekkt ˙r fj÷lm÷rgum erlendum rann-sˇknum og hafa ß­ur komi­ fram hÚrlendis. ═ tilraun me­ Ýbl÷ndun ß lo­nufitu Ý kjarnfˇ­ur mjˇlkurk˙a ß Stˇra ┴rmˇti 1989 (1) var magn lo­nufitu ß hvert kg af mŠlimjˇlk a­ me­altali 17 og 31 g, en um var a­ rŠ­a 4 e­a 8% fituh˙­un en ■ß lŠkka­i prˇtein% ˙r 3,58% Ý 3,38% og 3,33%. ═ ■eirri tilraun sem hÚr er greint frß var fituh˙­unin um 3,5% skv. efnagreiningum ß bl÷ndunum og křrnar Ý hŠrri nyt og minni kjarnfˇ­urgj÷f en 1989 og magn lo­nufitu a­eins tŠplega 9 g/kg mŠlimjˇlkur, e­a um helmingur ■ess sem minnst var prˇfa­ ß­ur. ═ fyrrnefndri tilraun komu reyndar einnig fram mikil ßhrif til lŠkkunar ß fitu% (3,75–3,47–2,92%) en ■eirra var­ ekki vart n˙na. ═ tilraunum Ý Noregi upp ˙r 1970 (4) fundust svipu­ ßhrif af hertu lřsi ß prˇtein% Ý mjˇlk og hÚr fundust og mismunandi ßhrif ß fitu%, hß­ magni fitu Ý fˇ­rinu og brŠ­slumarki (herslu) fitunnar.

    Ekki er a­ fullu ljˇst hvort ■essi neikvŠ­u ßhrif fitu Ý fˇ­ri ß prˇteinhlutfall Ý mjˇlkinni eru vegna ßhrifa fitunnar ß vambargerjunina e­a hvort um er a­ rŠ­a bein ßhrif einstakra fitusřra ß flutning amÝnˇsřra til j˙gursins e­a ß uppbyggingu mjˇlkurprˇteins Ý j˙gurvefnum.

    ┴hrif fˇ­runar ß samsetningu mjˇlkurfitunnar
    Eins og fram hefur komi­ hÚr ß undan getur mismunandi fˇ­run haft ßhrif bŠ­i ß fituhlutfall Ý mjˇlkinni og ß magn mjˇlkurfitu sem myndast. Einnig getur fˇ­runin haft ßhrif ß samsetningu mjˇlkurfitunnar, ■.e.a.s. ß hlutf÷ll einstakra fitusřra Ý mjˇlkurfitunni. Tali­ er a­ styttri fitusřrur (úC14) sÚu a­ mestu bygg­ar upp Ý j˙granu sjßlfu ˙r fitugefandi hrßefnum, t.d. edikssřru og smj÷rsřru frß vambargerjuninni, en lengri fitusřrurnar berist hins vegar til j˙gursins me­ blˇ­inu, anna­ hvort beint ˙r fˇ­rinu e­a ˙r fituvef Ý lÝkamanum. Ger­ fitu Ý fˇ­rinu getur ■vÝ haft dßlÝtil ßhrif ß mjˇlkurfituna, ■ˇ ■essi ßhrif sÚu minni hjß jˇrturdřrum en einmagadřrum vegna starfssemi ÷rvera Ý v÷mbinni og ■ß sÚrstaklega m.t.t. mettunar ß fitunni.


    Ni­urst÷­ur fitusřrugreininga ß mjˇlkurfitunni mß sjß Ý 10. t÷flu. ┴hrif aldurs k˙a ß fitusamsetningu voru hverfandi lÝtil og eins eru ßhrif grˇffˇ­urger­ar lÝtil ■ˇtt ■au sÚu til sta­ar var­andi einstakar sřrur t.d. C15:0, C18:1n og C18:2 og eru ■essar allar hŠrri Ý mjˇlkinni vi­ fˇ­run ß kßlinu, en C4:0 er hins vegar hŠrri Ý mjˇlk frß votheyshˇpnum. Fituh˙­unin ß kjarnfˇ­rinu lei­ir hins vegar til ■ess a­ hlutfall fitusřra sem eru me­ ke­jur C20 og lengri tv÷- til ■refaldast og hlutfall ˇmetta­ra fitusřra hŠkkar heldur (23,5 vs 21,8; P=0,04). Hins vegar vir­ist fituh˙­unin ekki ver­a til ■ess a­ hlutfall ■eirra fitusřra sem bygg­ar eru upp Ý j˙granu lŠkki sem neinu nemi (C<16=33,4 vs 31,8; P=0,5). Hvort ■essar breytingar ß fitusamsetningunni eru af ■eirri stŠr­argrß­u a­ breyta ß einhvern hßtt brag­-, vinnslu- e­a hollustueiginleikum mjˇlkurinnar skal ˇsagt lßti­. Munur milli gilda fyrir me­almjˇlkina ˙r nŠringarefnat÷flunum sem birt er Ý 10. t÷flu og ■eirra gilda sem fundust Ý ■essari rannsˇkn er helst sß a­ Ý ■essari rannsˇkn mŠlist hlutfall C6-C14 heldur hŠrra, C16 mj÷g svipa­ en C18 heldur lŠgra.

    HagkvŠmni mismunandi fˇ­runar
    Til a­ reyna a­ leggja mat ß hagkvŠmni mismunandi fˇ­runar Ý ■essari tilraun var stu­st vi­ forsendur sem gefnar eru Ý 11. t÷flu. Til einf÷ldunar var mi­a­ vi­ a­ allt grˇffˇ­ur vŠri Ý r˙llum og uppskera af ■vÝ vŠri s˙ sama, ■.e. 3,8 tn ■e af ha. Orkugildi fˇ­ursins var hins vegar eins og ■a­ mŠldist Ý ■essari tilraun, ■.e. 0,79; 0,83 og 0,97 FEm Ý kg ■e fyrir ■urrhey, vothey og kßl. Ůeir kostna­arli­ir sem teknir eru me­ eru r˙llun, p÷kkun og plast og kostna­ur vi­ ßbur­ og frŠkaup. Kostna­ur ß hverja FEm reiknast ■ß 8,1 kr Ý ■urheyinu, 8,4 kr Ý votheyinu og 10,9 kr Ý kßlinu.



    Mi­a­ var vi­ a­ kjarnfˇ­urver­ vŠri 37 kr ß kg fˇ­urs sem Štla mß a­ sÚ nk. me­alver­ ß heimkomnu fˇ­ri Ý lausu um ■essar mundir og bl÷ndurnar eru seldar ß sama ver­i, me­ e­a ßn fitu. Ver­ ß lo­nufitunni er um 60 kr/kg sem gera um 24 kr/FEm (2,5 FEm/kg) sem er svipa­ og me­alver­ korns Ý bl÷ndurnar og ■vÝ ekki ˇr÷krÚtt a­ selja ■Šr ß sama ver­i. Kostir vi­ notkun ß lo­nufitunni eru m.a. ■eir a­ um er a­ rŠ­a innlendan orkugjafa og einnig gerir fituh˙­unin fˇ­ri­ nßnast ryklaust Ý allri me­fer­. Mi­a­ vi­ kjarnfˇ­urver­ 37 kr/kg ■ß reiknast ver­ ß FEm 38,9 kr Ý bl÷ndu-0 (0,95 FEm Ý kg fˇ­urs) og 37,4 kr Ý bl÷ndu-3 (0,99 FEm Ý kg fˇ­urs).

    ═ 12. t÷flu er reynt a­ meta tekjur af mjˇlk umfram ■ann fˇ­urkostna­ sem lagt var Ý mi­a­ vi­ ni­urst÷­ur ■essarar tilraunar. Tekjur umfram fˇ­urkostna­ sem reyndar mß kalla framleg­, mß sÝ­an bŠ­i sko­a sem kr ß dag e­a kr ß hvert kg mjˇlkur, sem getur veri­ raunhŠfara ■egar framlei­slurÚttur er takmarka­ur.

    Eins og ß­ur kom fram (8. tafla) skila­i fˇ­runin me­ kßlinu mestum afur­atekjum ß dag en ekki var munur milli grˇffˇ­urtegunda ß ver­i til framlei­anda fyrir hvert kg mjˇlkur. Kßlhˇpurinn er hins vegar me­ meiri fˇ­urkostna­ bŠ­i Ý kr ß dag og ß hverja FEm en ekki ß kg mjˇlkur. Tekjur umfram fˇ­urkostna­ eru ■ˇ um 44 kr hŠrri ß dag hjß kßlhˇpnum en ekki er raunhŠfur munur milli grˇffˇ­urhˇpanna ß framleg­ ß kg mjˇlkur (39,3 vs 39,1 kr/kg; P=0,35).

    Ef liti­ er ß kjarnfˇ­ri­ ■ß skila­i blanda-3 meiri mjˇlk og meiri tekjum ß dag en lŠgra ver­i pr kg mjˇlk vegna lŠgra prˇteinhlutfalls. Fˇ­urkostna­ur ß dag og pr kg mjˇlk reiknast einnig lŠgri fyrir bl÷ndu-3 og framleg­in 19 kr hŠrri ß dag (584 vs 603 kr/d), en aftur ß mˇti ver­ur enginn munur milli kjarnfˇ­urtegunda ef liti­ er ß framleg­ pr kg mjˇlk (39,2 kr). ŮvÝ er ljˇst a­ m.t.t. hagkvŠmni framlei­slunnar ■ß eru jßkvŠ­ ßhrif fitunnar ß afur­amagni­ vegin upp me­ neikvŠ­um ßhrifum ß prˇtein% Ý mjˇlkinni.


    ŮAKKARORđ

    B˙stjˇrar og a­rir starfsmenn Ý fjˇsinu ß Stˇra ┴rmˇti a­sto­u­u h÷funda ■essarar greinar vi­ framkvŠmd tilraunarinnar og eru ■essu fˇlki ■÷kku­ vel unnin st÷rf. Ůß ber a­ ■akka fjßrstu­ning frß samstarfsa­ilum, ■.e. Fˇ­urbl÷ndunni hf., MjˇlkurfÚlagi ReykjavÝkur og Lřsi hf. sem ger­i framkvŠmd tilraunarinnar m÷gulega. Hˇlmgeiri Bj÷rnssyni ß RALA er ■÷kku­ a­sto­ vi­ t÷lfrŠ­iuppgj÷r.

    HEIMILDIR

    1. Gunnar RÝkhar­sson, 1990. ═bl÷ndun ß hertu lo­nulřsi Ý kjarnfˇ­ur mjˇlkurk˙a og ßhrif ■ess ß ßt, nyt, efnainnihald og brag­gŠ­i mjˇlkur. Rß­unautafundur 1990: 253-265.

    2. Gunnar RÝkhar­sson, 1994. ┴hrif grastegunda og aldurs k˙a ß ßt og afur­ir. Rß­unautafundur 1994: 143-150.

    3. Gunnar RÝkhar­sson og Einar Gestsson, 1995. GrŠnfˇ­ur og ■urrhey fyrir křr ß fyrsta mjaltaskei­i. Rß­unautafundur 1995: 128-139.

    4. Sunst÷l, F., 1974. Hydrogenated marine fat as feed supplement. IV Hydrogenated marine fat in the concentrate mixtures for dairy cows. Scientific reports of the Agricultural University of Norway. Vol. 53, nr. 25, 50 bls.

    5. ١roddur Sveinsson og Gunnar RÝkhar­sson, 1995. Vallarfoxgras, vallarsveifgras og snarrˇt fyrir mjˇlkurkřr. Rß­unautafundur 1995: 116-127.