Kart÷flumyglan - ˇgn Ý fortÝ­ og framtÝ­

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Sigurgeir ËlafssonRannsˇknastofnun landb˙na­arins1998
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Morgunbla­i­

N˙ eru r˙m 150 ßr li­in sÝ­an kart÷flumyglan alrŠmda herja­i Ý N-AmerÝku og Evrˇpu me­ h÷rmulegum aflei­ingum. Sj˙kdˇmnum veldur ■÷rungasveppur, Phytophthora infestans, sem talinn er upprunninn Ý Toluca dalnum Ý hßlendi Mi­-Mexikˇ ■ar sem hann lifir ß řmsum villtum pl÷ntutegundum af kart÷fluŠttinni (Solanaceae). ┴ri­ 1843 vir­ist sveppurinn vera kominn nor­ur til nor­austur hluta BandarÝkjanna og hafa lagst ■ar ß kart÷flujurtina, Solanum tuberosum, en ß ■eirri jurt veldur hann skemmdum ß gr÷sum svo heilu akrarnir geta visna­ ni­ur og veldur sÝ­an einnig rotnun Ý sjßlfum kart÷flunum. Sumari­ 1845 herja­i myglan fyrst Ý Evrˇpu og olli mikilli ey­ileggingu Ý BelgÝu, Bretlandi, ═rlandi og vÝ­ar. Um helmingur uppskerunnar mun hafa glatast ß ═rlandi ■a­ ßr og ßri­ ß eftir var­ algj÷r uppskerubrestur. ═rar voru svo hß­ir kart÷flunni til matar a­ aflei­ingarnar ur­u skelfilegar. Um ein milljˇn manns dˇ ˙r hungri og ein og hßlf milljˇn flutti af landi brott af Ýb˙afj÷lda sem ■ß nam um 8 milljˇnum. Sveppurinn gengur oft undir nafninu hungursveppurinn („the famine fungus").

Myglan ß ═slandi Sjß umfj÷llun ß ensku og MYNDIR

Myglan var or­in ˙tbreidd vi­ Faxaflˇa um 1890 og var hÚr landlŠg fram yfir 1960. Var h˙n misskŠ­ ß ■essum ßrum og olli oft miklu tjˇni. Mß ■ar m.a. nefna sumari­ 1953 ■egar uppskeran var me­ ■vÝ mesta sem fengist hefur en bŠndur mßttu horfa ß hana rotna Ý geymslunum. Menn h÷f­u miklar ßhyggjur af myglunni og ßri­ 1934 var C. Ferdinandsen, prˇfessor Ý pl÷ntusj˙kdˇmum vi­ landb˙na­arhßskˇlann Ý Kaupmannah÷fn, fenginn til a­ halda fyrirlestra vi­ Hßskˇla ═slands um pl÷ntusj˙kdˇma almennt og kart÷flumygluna sÚrstaklega. Stuttu sÝ­ar var embŠtti Ý pl÷ntusj˙kdˇmum stofna­ vi­ atvinnudeild Hßskˇlans. Frß ■vÝ um 1960 og ■ar til 1984 bar lÝti­ sem ekkert ß myglunni en hausti­ 1984 sßst h˙n ß kart÷flum Ý ReykjavÝk. ┴rin 1990 og 1991 kom h˙n sem faraldur ß Su­urlandi og olli miklu tjˇni en hefur ekki sÚst me­ vissu sÝ­an.

Hlř og r÷k ve­urskilyr­i henta myglunni. SlÝk skilyr­i eru oft fyrir hendi ß Su­urlandi en sjaldan ß Nor­urlandi. Ůegar myglan var sem ˙tbreiddust nß­i h˙n frß SnŠfellsnesi su­ur og austur um til Rey­arfjar­ar. ١tt sÚst hafi til myglunnar ß Nor­urlandi hefur h˙n aldrei valdi­ ■ar tjˇni. Skřringin ß ■vÝ hvers vegna myglan hvarf upp ˙r 1960 er a­ ÷llum lÝkindum kˇlnandi ve­urfar.

Varnarefni

Ůegar m÷nnum var­ ljˇst hver sj˙kdˇmsvaldurinn var fˇru menn a­ leita lei­a til varnar. Fyrst voru ■a­ řmis koparsamb÷nd sem ˙­a­ var ß gr÷sin. ┴ ßrunum 1883-1885 var fari­ a­ nota svokalla­a Bordeaux-bl÷ndu gegn ÷­rum pl÷ntusj˙kdˇmi, vÝnmyglunni, en s˙ efnablanda reyndist einnig verka ß kart÷flumygluna. Ůessi blanda samanstendur af kopars˙lfati og kalki en auk hennar voru řmis ÷nnur koparsamb÷nd notu­ ■ar til svok÷llu­ dithiokarbam÷t (m.a. maneb og mancozeb) tˇku a­ mestu vi­ ß fjˇr­a ßratug ■essarar aldar. BŠ­i koparsamb÷ndin og dithiokarbam÷tin eru notu­ fyrirbyggjandi ß­ur en myglan berst Ý gar­inn. Ůau mynda varnarhj˙p ß gr÷sunum og hindra spÝrun sveppagrˇa sem lenda ß bl÷­unum. Ůegar ve­ur er hagstŠtt fyrir mygluna ■arf a­ ˙­a ■eim oft til a­ verja nřv÷xtinn og vi­halda nŠgjanlegri v÷rn ß eldri bl÷­um. ┴ ßttunda ßratugnum koma phenylamid-samb÷nd til s÷gunnar (m.a. metalaxyl). Ůessi efni eru kerfisvirk, ■.e. plantan tekur ■au upp og ■au berast um pl÷ntuna og virka inni Ý henni. Ůau geta ■vÝ haft lŠknandi ßhrif ß pl÷ntu sem ■egar hefur sřkst af myglu. Segja mß a­ um ßratugaskei­, fram til um 1980, hafi gengi­ vel a­ verjast myglunni. Menn ■ekkja nokku­ vel ßhrif ve­urfars ß lÝfsferil sveppsins og smitun kart÷flujurtarinnar. Fylgst var me­ ve­urfarinu og reynt a­ spß fyrir um myglu og ■egar lÝkur voru taldar ß faraldri voru gr÷sin ˙­u­ reglulega og fyrirbyggjandi me­ varnarefnum me­an hŠttußstand var­i. Einnig hefur veri­ kynbŠtt mˇtsta­a gegn sveppnum inn Ý nř kart÷fluafbrig­i ßn ■ess ■ˇ a­ tekist hafi a­ gera ■au ˇnŠm.

P÷runarstofnar/kyn

═ upprunalegum heimkynnum myglusveppsins Ý MexÝkˇ finnast tveir p÷runarstofnar (hÚr ß eftir kalla­ir „kyn") sem nefnast A1 og A2. ١tt hvor p÷runarstofn fyrir sig sÚ Ý raun tvÝkynja ver­a ■eir a­ koma saman og blanda saman erf­aefni til a­ kynju­ Šxlun ver­i og kynju­ grˇ, svok÷llu­ egggrˇ, myndist. ═ heimkynnunum Ý MexÝkˇ er hlutfall kynjanna 1:1 og ■ar er mikill erf­arbreytileiki og mikill fj÷ldi myglustofna. Hvort kyni­ fyrir sig getur fj÷lga­ sÚr ßn kynja­rar Šxlunar me­ grˇum Ý grˇhirslum (sporangium) og ■a­ er s˙ grˇmyndun sem skapar faraldur. Sß myglustofn sem barst til N-AmerÝku og til Evrˇpu ß sÝ­ustu ÷ld var eing÷ngu af kyninu A1 og er tali­ a­ ekki hafi veri­ um kynja­a Šxlun hjß sveppnum a­ rŠ­a fram yfir mi­ja ■essa ÷ld nema Ý MexÝkˇ. Sumir halda ■vÝ fram a­ sveppurinn hafi vi­ ■etta ˙rkynjast vegna ska­legra st÷kkbreytinga og ■vÝ jafnvel or­i­ vi­rß­anlegri me­ tÝmanum.

┴ri­ 1984 var sagt frß rannsˇkn Ý Sviss sem sřndi a­ finna mßtti ■ar Ý landi A2 kyni­. ═ kj÷lfari­ fˇru af sta­ rannsˇknir Ý řmsum l÷ndum ß kynjahlutfalli myglustofnanna sem leiddi Ý ljˇs a­ finna mßtti n˙ A2 Ý mismiklum mŠli Ý m÷rgum l÷ndum. Hlutfall A2-stofna hefur m.a. nß­ 97% Ý ═srael, 25% Ý Noregi, 10-13% Ý Hollandi og 11% Ý Bretlandi. ═ ═rlandi reyndist hlutfall A2 ßri­ 1989 vera 35% en haf­i minnka­ Ý 2,9% ßri­ 1994. Vi­ rannsˇkn Ý Noregi ßrin 1993 og 1994 fannst A2 einungis Ý S-Noregi en ekki Ý Mi­- og Nor­ur-Noregi.

ËvÝst er hvert vŠgi A2-kynsins ver­ur Ý myglustofnum Evrˇpu ß komandi ßrum.

Sjß MYNDIR og UPPLŢSINGAR ß ensku

Breytingar ß arfger­ myglusveppsins

M÷nnum ber saman um a­ myglustofninn Ý Evrˇpu hafi haldist lÝti­ breyttur frß ■vÝ um mi­ja sÝ­ustu ÷ld og ■ar til fyrir um 20 ßrum sÝ­an. Eing÷ngu var um A1-kyni­ a­ rŠ­a en einhver erf­abreytileiki, m.a. tilkominn vi­ st÷kkbreytingar, hefur ■ˇ gert myglunni kleift a­ brjˇta ni­ur mˇtst÷­u vissra ■olinna afbrig­a.

Upp ˙r 1980 fer a­ bera ß auknum erfi­leikum vi­ a­ rß­a vi­ mygluna. Fari­ var a­ nota me­ gˇ­um ßrangri hin kerfisvirku phenylamid-varnarefni, einkum metalaxyl. N˙ fˇr hins vegar a­ bera ß ■vÝ Ý auknum mŠli a­ myglan mynda­i ■ol gegn metalaxyl og var notkun ß efninu ■ess vegna vÝ­a takm÷rku­ vi­ tvŠr ˙­anir ß sumri.

Greinilegt er a­ n˙ er or­in breyting ß arfger­ sveppsins og a­ mati margra varanleg breyting. Hann er or­inn skŠ­ari sj˙kdˇmsvaldur og ß au­velt me­ a­ mynda ■ol gegn kerfisvirkum sveppalyfjum. A2-kyni­ er komi­ og einnig nřir stofnar af A1 sem vir­ast ry­ja ■eim g÷mlu ˙r vegi. Menn hafa velt fyrir sÚr hvenŠr ■essir stofnar hafi komi­ til Evrˇpu. Ein tilgßtan er a­ ■eir hafi borist me­ kart÷flum frß MexÝkˇ ßri­ 1976. Vegna ■urrka Ý Evrˇpu var skortur ß kart÷flum og voru um 25000 tonn flutt inn frß MexÝkˇ.

LÝtum n˙ til N-AmerÝku. Ůar til Ý lok nÝunda ßratugar ■essarar aldar var einn stofn af myglunni rÝkjandi, kalla­ur US-1, og var hann af A1-kyni. ┴ri­ 1992 uppg÷tvu­u menn tvo nřja stofna, US-7 og US-8, bß­a af A2-kyni. Stofninn US-7 var mj÷g skŠ­ur ß tˇm÷tum og US-8 ß kart÷flum. ┴ri­ 1994 var US-8 or­inn rÝkjandi myglustofn Ý N-AmerÝku og olli einhverjum versta myglufaraldri sem ■ar hefur komi­ ■rßtt fyrir a­ meiru hafi veri­ til kosta­ Ý mygluvarnir en ß­ur ■ekktist. Ur­u margir kart÷flubŠndur gjald■rota af ■essum s÷kum. US-8 stofninn er greinilega skŠ­ari sj˙kdˇmsvaldur en US-1, magnast hra­ar upp ß gr÷sunum og veldur hra­ari rotnun hnř­a. ═ grein eftir William Fry og Stephen Goodwin sem birtist Ý tÝmaritinu BioScience sÝ­astli­i­ sumar (47. ßrg., nr. 6) er birt eftirfarandi dŠmi um aflei­ingar af nřja myglustofninum fyrir bandarÝskan stˇrrŠktanda Ý nor­austur hluta BandarÝkjanna:

199219931994
Umfang kart÷flurŠktar (ha)202202196
Framlei­slukostna­ur (kr. ß ha)268167274841302815
┌tgj÷ld til varnarefna (kr. ß ha)221522882649274
S÷luhŠf uppskera (tonn ß ha)32326
┴Štlu­ heildarver­mŠti uppskeru (millj.kr.)71,786,215,1

S÷luhŠf uppskera minnka­i um 80% ■rßtt fyrir tv÷f÷ldun ß ˙tgj÷ldum til myglulyfja. Ůurfti a­ henda 4090 tonnum af rotnu­um kart÷flum ßri­ 1994 og var­ rŠktandinn gjald■rota.

FramtÝ­arhorfur

Menn velta n˙ miki­ fyrir sÚr hverjar ver­i aflei­ingar af breyttri arfger­ myglusveppsins. Ekki er enn ljˇst Ý hve miklum mŠli sveppurinn myndar egggrˇ vi­ nor­lŠgari skilyr­i. Ůa­ skiptir afar miklu mßli. Hinga­ til hefur myglan ekki lifa­ Ý jar­veginum yfir veturinn og einungis geta­ lifa­ Ý gar­inum Ý kart÷flum sem ekki hafa frosi­. Egggrˇin eru har­ger­ og geta lifa­ veturinn Ý gar­inum og jafnvel Ý fleiri ßr. Ver­i egggrˇ algeng getur ■a­ ■řtt a­ faraldrar fara fyrr af sta­ og magnast hra­ar upp. HÚr ß landi gŠtu egggrˇ ■řtt a­ myglan ver­i ßrvissara vandamßl en fram a­ ■essu. Me­ kynja­ri Šxlun eykst erf­arbreytileikinn og ■ar me­ a­l÷gunarhŠfnin. Sveppurinn ß hŠgara me­ a­ mynda ■ol gegn varnarefnum, brjˇta ni­ur mˇtst÷­u kart÷fluafbrig­a og a­lagast mismunandi ve­urfarsskilyr­um.

Myglan er ■egar or­in erfi­a­ri vi­fangs en h˙n var. Ůa­ kallar ß aukna notkun varnarefna til a­ hemja hana. Menn hafa einkum ßhyggjur af fßtŠkari ■jˇ­um eins og Ý Austur-Evrˇpu sem mj÷g eru hß­ar kart÷flunni til matar en hafa ekki rß­ ß a­ kaupa varnarefni Ý stˇrum stÝl. Kart÷flurŠktun hefur aukist Ý seinni tÝ­ Ý řmsum heitari l÷ndum og ■eirri rŠktun gŠti einnig stafa­ hŠtta af myglunni.

SÚrsta­a ═slands

Ůa­ er ■rennt sem ■arf til a­ myglufaraldur ver­i: myglusmit, ve­urfar sem magnar upp smiti­ og nŠm kart÷fluafbrig­i. Vi­ rŠktum enn sem fyrr afbrig­i sem eru mj÷g nŠm fyrir myglunni. Ef liti­ er til sÝ­ustu tveggja ßratuga er enginn vafi ß ■vÝ a­ m÷rg ßrin voru ve­urfarsskilyr­in fullnŠgjandi fyrir faraldur svo ■a­ hlřtur ■ß a­ hafa veri­ skortur ß smiti sem rÚ­i ■vÝ a­ ekki var­ myglufaraldur.

┴ri­ 1996 reisti Ve­urstofa ═slands og Rannsˇknastofnun landb˙na­arins Ý sameiningu sjßlfvirka ve­urst÷­ Ý ŮykkvabŠnum. Me­ mŠlingum hennar var fyrst hŠgt a­ spß fyrir um mygluna ß sama hßtt og gert er erlendis. SamkvŠmt danska mygluspßforritinu „Negfry" hef­i myglan ßtt a­ taka sig upp bŠ­i 1996 og 1997 en ekki var­ vart vi­ hana.

═ grein Ý Morgunbla­inu ■. 16. nˇvember sl. (1997 sic.) skrifa­i PÚtur PÚtursson um „sigurf÷r" Ýslenskra ˙tsŠ­iskartaflna Ý Evrˇpu ß­ur en myglan barst til ═slands. ١tt ekki sÚ hŠgt a­ fullyr­a um hva­a afbrig­i af kart÷flum hÚr um rŠ­ir ■ß eru talsver­ar lÝkur ß a­ ■Šr hafi veri­ skyldar ■eim kart÷flum sem vi­ vitum elstar ß ═slandi, Rau­um Ýslenskum og Gulum Ýslenskum, en bŠ­i ■essi afbrig­i eru mj÷g nŠm fyrir myglunni. Ůa­ er ■vÝ hŠtt vi­ a­ sigurf÷rinni hafi loki­ ■egar myglufaraldur gekk yfir.

N˙ er talsvert flutt inn af erlendum ˙tsŠ­iskart÷flum ßr hvert. Undanfari­ hefur mest veri­ flutt inn af hollensku ˙tsŠ­i af afbrig­inu Premiere og hefur sß innflutningur sta­i­ yfir frß 1984. Myglan er ■a­ algengur sj˙kdˇmur erlendis a­ ganga ver­ur ˙t frß ■vÝ sem vÝsu a­ me­ erlendum kart÷flum komi myglusmit. Ef liti­ er til sÝ­astli­inna 14 ßra hlřtur ma­ur a­ velta fyrir sÚr hvers vegna myglan kom upp ßri­ 1990 en ekki sum ÷nnur ßr ■egar ve­urfar vir­ist hafa veri­ fullnŠgjandi fyrir myglufaraldur eins og 1984, 1988, 1996 og 1997 og jafnvel fleiri ßr. ┴rin 1990 og 1991 skera sig ˙r a­ einu leyti. Ůß var flutt inn ˙tsŠ­i af afbrig­inu Gullauga frß Nor­ur Noregi. Vita­ er a­ myglan var vandamßl Ý Tromsfylki sumari­ 1989 og 1990 en ■a­an kom ˙tsŠ­i­ sem flutt var til ═slands.

═ Nor­ur Noregi er ekki ˇsvipa­ ßstand og hÚr var­andi mygluna. H˙n er ekki ßrviss og ■vÝ er ekki ˙­a­ fyrirbyggjandi gegn henni eins og sunnar Ý Evrˇpu. Ekki er ˙tiloka­ a­ munur sÚ ß hversu au­veldlega afbrig­i bera me­ sÚr myglusmit. Ůar sem myglusveppurinn er almennt ˙tbreiddur Ý Evrˇpu og berst au­veldlega milli landa me­ vindi er tali­ tilgangslaust a­ beita innflutningsreglum til a­ takmarka ˙tbrei­slu smitsins. ═ ■eim reglum sem n˙ gilda um innflutning plantna hÚr ß landi eru engar kr÷fur vegna kart÷flumyglu ■ar e­ tali­ hefur veri­ a­ ve­urfarsskilyr­in vŠri sß ■ßttur sem mestu rÚ­i um hvort faraldur yr­i. Hins vegar mß ßlykta ˙t frß reynslu sÝ­ustu ßra a­ hÚr ß landi geti skortur ß smiti skřrt hvers vegna ekki ver­i myglufaraldur ■egar ve­urfarsskilyr­in vir­ast vera fyrir hendi. FjarlŠg­in vir­ist veita okkur v÷rn fyrir vindbornu smiti frß ÷­rum l÷ndum. Me­ tilliti til ■eirrar ˇgnar sem stafar af nřjum og skŠ­ari myglustofnum hljˇtum vi­ a­ endursko­a innflutningsreglur okkar og reyna a­ draga ˙r lÝkum ß a­ vi­ fßum myglusmit me­ innfluttu ˙tsŠ­i.

N˙ spyrja sjßlfsagt einhverjir hvort vi­ eigum ekki a­ hŠtta a­ rŠkta ■essi g÷mlu, vi­kvŠmu kart÷fluafbrig­i og rŠkta Ý sta­inn nřrri erlend afbrig­i sem ■ola betur mygluna. ŮvÝ er til a­ svara a­ mj÷g erfitt er a­ finna afbrig­i sem ver­a nŠgjanlega ■urrefnisrÝk og brag­gˇ­ vi­ ■au sÚrst÷ku rŠktunarskilyr­i sem hÚr rÝkja. Ůa­ eru hrein forrÚttindi a­ vi­ skulum enn geta keypt Ý nŠstu b˙­ kart÷flur af jafn brag­gˇ­um afbrig­um eins og Gullauga, Helgu (Ý raun rautt Gullauga) og Rau­um Ýslenskum. Gullauga er enn eitthva­ rŠkta­ Ý Nor­ur-SkandinavÝu en Rau­ar Ýslenskar er sennilega hvergi hŠgt a­ kaupa nema hÚr. LÝklegt er a­ Rau­ar Ýslenskar e­a ═slendingur eins og Hornfir­ingar kalla ■Šr, eigi rŠtur a­ rekja til ■eirra kartaflna sem fyrstar voru fluttar til landsins um 1760. ŮŠr kart÷flur sem Bj÷rn Ý Sau­lauksdal setti ni­ur 1760 voru Ý ■a­ minnsta rau­ar ß litinn og komu frß Danm÷rku. Ekki er hŠgt a­ a­greina Rau­ar Ýslenskar frß řmsum g÷mlum afbrig­um frß Noregi og SvÝ■jˇ­, eins og t.d. Gammel svensk r÷d sem tali­ er a­ frumkv÷­ull kart÷flurŠktunar Ý SvÝ■jˇ­, a­alsma­urinn Jonas Alstr÷mer, hafi komi­ me­ til SvÝ■jˇ­ar 1724. Ver­i myglan aftur landlŠg hÚr ß landi eins og h˙n var ß fyrri hluta ■essarar aldar gŠti svo fari­ a­ Gullauga og ═slending ver­i einungis hŠgt a­ rŠkta ß Nor­urlandi en ß Su­urlandi ver­i menn a­ sn˙a sÚr a­ myglu■olnari afbrig­um.