Mismunandi kjarnfˇ­urgj÷f fyrir mjˇlkurkřr

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gunnar RÝkhar­sson, Einar Gestsson, Ůorsteinn Ëlafsson, GrÚtar Hrafn Har­arsonB═, RALA1997ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1997242-254

gr&eg&fl.doc

INNGANGUR

BŠndum sem stunda mjˇlkurframlei­slu er ßvallt ofarlega Ý huga s˙ spurning hversu miki­ kjarnfˇ­ur sÚ hagkvŠmt fyrir ■ß a­ gefa k˙num. Ekki kemur ■a­ ß ˇvart ■ar sem a­keypt kjarnfˇ­ur er tilt÷lulega dřrt og flestir reyna a­ nota ■a­ Ý eins litlum (miklum) mŠli og ■eir telja hagkvŠmt. Ůau hagkvŠmnism÷rk eru ■ˇ a­ sjßlfs÷g­u mj÷g breytileg milli framlei­enda og eru m.a. hß­ heygŠ­um og heymagni sem til er ß b˙inu, afur­asemi og fj÷lda k˙a og framlei­slurÚtti svo eitthva­ sÚ nefnt. Kjarnfˇ­urgj÷fin getur ■ˇ haft ßhrif ß a­ra ■Štti en beint ß afur­amagn, m.a. ß efnainnihald mjˇlkur, grˇffˇ­urßt, heilsufar og frjˇsemi gripa.

Til a­ kanna ßhrif mismunandi orkufˇ­runar Ý byrjun mjaltaskei­s var ger­ tilraun ß Stˇra ┴rmˇti veturinn 1993-1994 (1). Ni­urst÷­ur ■eirrar tilraunar voru kynntar ß Rß­unautafundi 1995 en ■ar fÚkkst mj÷g lÝtil sv÷run Ý afur­um vi­ auki­ kjarnfˇ­urmagn, en Ý ■eirri tilraun var kjarnfˇ­urmagn hvers grips ßkve­i­ ß­ur en mjaltaskei­i­ hˇfst og var eing÷ngu hß­ st÷­u ß mjaltaskei­i en ˇhß­ nyt hvers grips. ═ ■eirri tilraun sem hÚr er lřst, sem er ß margan hßtt Ý beinu framhaldi af hinni, var ßkve­i­ a­ fara a­ra lei­ og tengja kjarnfˇ­urgj÷fina bŠ­i vi­ nyt og st÷­u ß mjaltaskei­i. Markmi­ beggja ■essara tilrauna hafa veri­ a­ kanna ßhrif mismunandi kjarnfˇ­urgjafar ß:
    - ┴t, nyt og efnainnihald mjˇlkur.
    - Ůungabreytingar og holdafar k˙nna.
    - Efnaskipti og řmis blˇ­efni.
    - Ţmsa frjˇsemis■Štti.
Nokkrir a­ilar komu a­ framkvŠmd ■essarar tilraunar en h˙n var framkvŠmd ß Stˇra ┴rmˇti veturinn 1995-1996. Gunnar RÝkhar­sson tilraunastjˇri bar ßbyrg­ ß skipulagningu og ˙rvinnslu gagna; Einar Gestsson verkefnisstjˇri bar ßbyrg­ ß daglegri framkvŠmd og gagna-skrßningu; Ůorsteinn Ëlafsson dřralŠknir hjß Kynbˇtast÷­ Su­urlands bar ßbyrg­ ß frjˇsemisathugunum og blˇ­sřnat÷ku og GrÚtar H. Har­arson hÚra­sdřralŠknir ß Hellu sß m.a. um a­ fß blˇ­efni mŠld Ý Skotlandi.

EFNI OG AđFERđIR

Křr
═ tilrauninni voru 37 gripir; 12 fyrsta kßlfs kvÝgur, 12 křr ß ÷­ru mjaltaskei­i og 13 eldri křr. Bur­artÝmi k˙nna dreif­ist frß mi­jum oktˇber og fram Ý lok febr˙ar, en me­albur­ardagur hjß k˙num var 10. desember. Křrnar vˇgu ß bilinu 300-550 kg nřbornar og voru kvÝgurnar ■ß 350 kg, křr ß ÷­ru mjaltaskei­i 430 kg og eldri křrnar um 470 kg.

Fˇ­ur og fˇ­run
Křrnar byrju­u Ý tilrauninni um tveim vikum fyrir bur­ en ■ß var byrja­ a­ vigta fˇ­ur Ý gripina. Grˇffˇ­ur var vigta­ Ý hvern grip 3-4 daga Ý hverri viku fyrstu 16-20 vikur mjaltaskei­sins, e­a fram Ý mi­jan maÝ ■egar křrnar fˇru ˙t. Vothey ˙r turnum var gefi­ a­ morgninum en s˙g■urrka­ ■urrhey ˙r b÷ggum seinnipart dags, en fyrstu 3-4 vikur eftir bur­ fengu křrnar ■ˇ eing÷ngu ■urrhey. Mi­a­ var vi­ a­ gripirnir fengju grˇffˇ­ur a­ vild og a­ leyfar vŠru 10-15% af gj÷f.

Křrnar fengu besta ■urrheyi­ fyrstu vikurnar eftir bur­ (Kallholt, V÷r­ut˙n) en eftir 10. viku frß bur­i og til loka tilraunarinnar var gefi­ hey af Mřrart˙ni og Stˇrat˙ni. Einnig fengu nokkrar křr ß ■eim tÝma ■urrlegar r˙llur Ý sta­ ■urrheys eftir a­ ■a­ klßra­ist. Vothey var gefi­ ˙r turni A fram Ý byrjun febr˙ar, sÝ­an var gefi­ ˙r turni V fram Ý lok mars og loks ˙r turni M ■a­ sem eftir var (1.tafla). Ůegar křrnar voru komnar meira en 20 vikur frß bur­i var votheysgj÷fin aukin og ennfremur gefi­ meira fˇ­ur ˙r r˙llum.

Kjarnfˇ­ri­ var vigta­ daglega Ý hvern grip frß ■vÝ um tveim vikum fyrir bur­ og ■ar til 28 vikur voru li­nar frß bur­i. Kjarnfˇ­ri­ var gefi­ 2-6 sinnum ß dag eftir ■vÝ hve gj÷fin var mikil en magni­ var tengt nyt k˙nna og tÝma frß bur­i. BŠ­i k˙m og kvÝgum var skipt Ý tvo hˇpa og fÚkk annar k˙ahˇpurinn 200 g af kjarnfˇ­ri ß hvert kg mjˇlkur en hinn 300 g. Samsvarandi t÷lur fyrir kvÝgurnar voru 250 og 350 g. Ůessi hlutf÷ll giltu fyrstu 16 vikur mjaltaskei­sins en eftir ■a­ lŠkku­u ■au og kjarnfˇ­urgj÷f var hŠtt eftir 28 vikur (2. tafla).

1. tafla. Efnainnihald Ý fˇ­ri m.v. 100% ■urrefni.



2. tafla. Skipulag kjarnfˇ­urgjafar Ý tilrauninni.


Nytin var mŠld ˙r k˙num tvisvar Ý viku, mßn.kv/■ri.mo og fim.kv/f÷s.mo. Hjß k˙m sem voru ß fyrstu vikum eftir bur­ var bŠtt inn aukamŠlingum ß mi­vikud÷gum og um helgar. ┴ f÷stud÷gum var sÝ­an athuga­ hver vŠri me­alnyt gripsins sÝ­ustu tvŠr vikurnar ß undan og kjarnfˇ­urgj÷fin reiknu­ ˙t skv. ■vÝ fyrir nŠstu viku (lau-f÷s). ١ fengu eldri křrnar a­ lßgmarki 5 kg ß dag fyrstu 4 vikurnar eftir bur­ en kvÝgurnar 4 kg/d. Ůegar nyt lŠkka­i var ekki dregi­ hra­ar ˙r kjarnfˇ­urgj÷f en sem nam 0,5 kg/d ß milli vikna.

Eftir bur­ var kjarnfˇ­urgj÷fin aukin um 0,25-0,5 kg/d eins og sÚst Ý 2. t÷flu, ■ar til lßg-marksgj÷f var nß­. Ůß var athuga­ hvort nytin gŠfi tilefni til meira kjarnfˇ­urs og ef svo var hÚlst aukningin s˙ sama og ß­ur. Vi­ ˙treikninga ß kjarnfˇ­urgj÷f var ÷llum afbrig­ilegum mŠlingum ß nyt sleppt, t.d. vegna j˙gurbˇlgu e­a yxnis en reynt a­ mi­a vi­ e­lilega framvindu.

Yfirlit yfir hlutf÷ll hrßefna Ý kjarnfˇ­urbl÷ndunni og ߊtla­ efnainnihald ˙t frß ■vÝ er Ý 3. t÷flu en ni­urst÷­ur mŠlinga ß efnainnihaldi kjarnfˇ­ursins eru Ý 1. t÷flu og er samrŠmi ■ar ß milli gott. Mi­a­ var vi­ a­ Ý einu kg af kjarnfˇ­rinu vŠru 0,98 mjˇlkurfˇ­ureiningar (FEm).

3. tafla. Hrßefni Ý kjarnfˇ­urbl÷ndu og reikna­ efnainnihald. Ni­urbrot ß prˇteini Ý hrßefnum er ߊtla­.




MŠlingar og sřnataka
Orkugildi kjarnfˇ­urs var ߊtla­ ˙t frß efnagreiningum og t÷flugildum var­andi meltanleika hrßefnanna sem notu­ voru Ý bl÷nduna en orkugildi grˇffˇ­ursins var reikna­ ˙t frß mŠldum meltanleika in vitro. Eins og ß­ur sag­i var nyt mŠld minnst 2 daga Ý hverri viku og mjˇlkursřni voru tekin einu sinni Ý viku. Křrnar voru vigta­ar einu sinni Ý viku og holdastiga­ar u.■.b. hßlfsmßna­arlega. Blˇ­sřni voru tekin a­ra hverja viku fyrstu 12 vikur eftir bur­ og ■ß voru einnig eggjastokkar og leg k˙nna sko­u­.

Orku og prˇtein■arfir voru reikna­ar ˙t frß ■eim lÝkingum sem birtar hafa veri­ Ý tengslum vi­ nř orku- og prˇteinmatskerfi. Mjˇlkurmagni­ var sta­la­ m.t.t. orkuinnihalds skv. lÝkingunni:
    Orkulei­rÚtt mjˇlk kg = mjˇlk kg Î (0,25 + 0,122 Î fitu% + 0,077 Î prˇtein%)

Vi­ ˙treikninga ß ver­i mjˇlkur til framlei­enda var notu­ lÝkingin:
    Kr/kg = 25,79 + (0,25 Î 28,97 Î fita% / 3,98 + 0,75 Î 28,97 Î prˇtein% / 3,32)

═ ■essari j÷fnu er gert rß­ fyrir a­ grundvallarver­ sÚ 54,76 kr; beingrei­sla 25,79 og afur­ast÷­vaver­ 28,97. VŠgi prˇteins er 0,75 og fitu 0,25 og grundvallarmjˇlkin er me­ 3,98% fitu og 3,32% prˇtein.

T÷lfrŠ­i
Ůar sem r÷krÚtt ■ˇtti a­ kvÝgurnar fengju heldur meira kjarnfˇ­ur en eldri křr vi­ s÷mu nyt ■ß voru me­fer­irnar Ý raun fjˇrar, ■.e. kvÝgurnar fengu řmist 250 e­a 350 g kjarnfˇ­urs/kg mjˇlk en eldri křrnar 200 e­a 300 g/kg. G÷gnin voru ■ˇ ger­ upp me­ tveimur kjarnfˇ­urflokkum sem kalla­ir eru hˇpur-200 (200 og 250 g) og hˇpur-300 (300 og 350 g). LÝkani­ sem nota­ var vi­ uppgj÷r ß ßti og afur­um innihÚlt ■Šttina mjaltaskei­ (3), me­fer­ (kjarnfˇ­urgj÷f) (2), gripir innan me­fer­ar og mjaltaskei­s (6), vika mjaltaskei­s (16-28) og tveggja ■ßtta samspil me­fer­a og vikna. Vi­ uppgj÷r ß g÷gnum var­andi blˇ­sřni var tÝm-anum skipt Ý sex tveggja vikna tÝmabil ■ar sem teki­ var blˇ­ ˙r k˙num Ý annarri hvorri viku eftir bur­. Uppgefin skekkja er sta­alskekkja me­altals fyrir kjarnfˇ­urhˇpa. Nota­ var t÷lfrŠ­iforriti­ NCSS.

NIđURSTÍđUR

RÚtt er a­ taka fram a­ vi­ samanbur­ ß me­alt÷lum Ý g÷gnum sem ■essum sem nß yfir langan tÝma skiptir tÝmalengdin sem valin er til uppgj÷rs oft verulegu mßli fyrir ni­urst÷­urnar. ═ ■essu tilfelli er vali­ a­ sko­a afur­ir yfir fyrstu 28 vikur mjaltaskei­sins, ■.e. allan ■ann tÝma sem kjarnfˇ­ur var gefi­ og nyt var mŠld en ßt ß grˇffˇ­ri og allt er tengist fˇ­urnřtingu og hagkvŠmni er sko­a­ fyrstu 16 vikur mjaltaskei­sins. Ef um annan samanbur­ er a­ rŠ­a er ■a­ teki­ fram ß vi­eigandi st÷­um.

Efnainnihald heildarfˇ­urs
Eins og fram kemur Ý 4. t÷flu hefur me­al■urrefni Ý Útnu grˇffˇ­ri veri­ um 53% og in vitro meltanleiki ■ess um 74% og var enginn munur ß ■vÝ milli kjarnfˇ­urs nÚ mjaltaskei­shˇpa. Hins vegar var orkustyrkur heildarfˇ­ursins meiri hjß k˙m Ý hˇp-300 eins og vi­ var a­ b˙ast (0,92 vs 0,95 FEm/kg ■e.). Hlutfall kjarnfˇ­urs Ý heildarfˇ­rinu var a­ me­altali 26 og 36% mi­a­ vi­ ■urrefni en 31 og 42% mi­a­ vi­ orku hjß kjarnfˇ­urhˇpunum.

Hlutfall hrßprˇteins Ý heildarfˇ­ri var um 18% af ■e. og er heldur hŠrra hjß hˇp-300 og sama mß segja um styrk AAT og steinefna Ý heildarfˇ­rinu. Ůetta mun ■ˇ varla hafa haft mikil ßhrif ■ar sem AAT fˇ­run var rÝfleg Ý bß­um hˇpum eins og fram kemur Ý 7. t÷flu og magn steinefna er vel yfir vi­mi­unarm÷rkum hjß bß­um hˇpum. Enginn raunhŠfur munur var ß fˇ­rinu milli mjaltaskei­shˇpa.

4. tafla. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafar ß efnainnihald Ý heildarfˇ­ri.




┴hrif kjarnfˇ­urgjafar og aldurs ß ßt
Eins og fram kemur Ý 5. t÷flu ßtu křrnar Ý hˇp-200 meira grˇffˇ­ur (10,1 vs 9,0 kg ■e./d) og minna kjarnfˇ­ur (3,50 vs 5,18 kg ■e./d) en ekki var raunhŠfur munur ß me­al■urrefnisßti milli hˇpanna. Hins vegar er munur ß ßti ß FEm/dag og Úta křrnar Ý hˇp-300 a­ me­altali tŠpum 0,9 FEm (12,6 vs 13,5 FEm/d) fleiri fˇ­ureiningar ß dag. ŮŠr křr ßtu a­ me­altali 1,68 kg ■e. meira af kjarnfˇ­ri ß dag (5,18 vs 3,50 kg), en vi­ ■etta aukna kjarnfˇ­urßt minnka­i grˇffˇ­urßti­ um 1,16 kg ■e. svo hvert kg ■e af kjarnfˇ­ri sem ■Šr ßtu umfram křr Ý hˇp-200 hefur dregi­ ˙r grˇffˇ­urßtinu um 0,69 kg ■e. a­ me­altali. Munur ß ßti ß orku milli hˇpanna er 0,86 FEm/d (13,46 vs 12,60) svo aukning Ý kjarnfˇ­urgj÷f um 1 kg af fˇ­ri (1 FEm) hefur einungis auki­ orkußti­ a­ me­altali um 0,45 FEm.

Křrnar sem fengu meira kjarnfˇ­ur ßtu einnig um 10% meira magn af hrßprˇteini og AAT en ekki er munur ß PBV fˇ­run og er h˙n ß gˇ­u rˇli Ý kringum +200 g ß dag a­ me­altali.

Aldur k˙nna (mjaltaskei­) haf­i raunhŠf ßhrif ß ßt ß ÷llum nŠringarefnum og a­ me­altali ßtu fyrsta kßlfs kvÝgurnar um 82% og křr ß ÷­ru mjaltaskei­i um 92% af ■vÝ ■urrefnismagni sem eldri křrnar ßtu.

5. tafla. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafar og aldurs ß ßt k˙nna.



┴hrif kjarnfˇ­urgjafar og aldurs ß afur­ir
Ekki var raunhŠfur munur ß afur­amagni hjß kjarnfˇ­urhˇpunum en křrnar Ý hˇp-300 skilu­u a­ me­altali um 0,8 kg meiri mjˇlk ß dag. ═ 6. t÷flu eru sřnd me­alt÷l fyrir nyt yfir misl÷ng tÝmabil og er hvergi munur milli kjarnfˇ­urhˇpanna ß magni mjˇlkur nÚ mjˇlkurefna, og er ■ß sama hvort nytin er sko­u­ orkulei­rÚtt e­a ekki, e­a sem hlutfall af ■unga gripanna. Meiri kjarnfˇ­urgj÷f skilar heldur fitusnau­ari (3,67 vs 3,76%) en prˇteinrÝkari (3,33 vs 3,27%) mjˇlk, ■ˇ sß munur sÚ ekki raunhŠfur. Hins vegar veldur ■essi tilhneiging ■vÝ a­ prˇtein/fitu hlutfalli­ Ý mjˇlkinni ver­ur raunhŠft hŠrra vi­ meiri kjarnfˇ­urgj÷f (0,92 vs 0,88; p=0,05). Ekki var munur ß laktˇsa hlutfalli milli hˇpanna (4,49 vs 4,48%) og magn ˙refnis Ý mjˇlkinni bar vott um hŠfilega prˇteinfˇ­run ÷rveranna Ý v÷mbinni (4,49 vs 4,74 mmˇl/l). Frumutala var ˇ■arflega hß e­a um 470 ■˙s a­ me­altali, en ■ar sem um er a­ rŠ­a einfalda me­altals˙treikninga ■arf tilt÷lulega fßar hßar mŠlingar til a­ gera miki­ ˙tslag.

6. tafla. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafar og aldurs k˙a ß afur­ir fyrstu 28 vikur mjaltaskei­sins.



Křrnar ß fyrsta og ÷­ru mjaltaskei­i skila minni afur­um og hafa mun flatari mjaltak˙rfu en eldri křrnar og kemur ■a­ svo sem ekki ß ˇvart. Ůessi munur Ý afur­um hverfur hins vegar ef ■Šr eru sko­a­ar sem g ß kg lÝf■unga. Hins vegar lŠkka efnahlutf÷ll Ý mjˇlkinni heldur me­ hŠkkandi aldri (aukinni nyt) ■ˇ ekki sÚ ■a­ raunhŠft nema fyrir laktˇsa (4,69 - 4,46 - 4,30%), en s˙ lŠkkun getur hugsanlega sta­i­ Ý samhengi vi­ hŠkkandi frumut÷lu me­ aldri (153 - 531 - 725 ■˙s./ml).

Ef sko­a­ er kjarnfˇ­urmagni­ sem křrnar hafa fengi­ Ý tengslum vi­ framlei­sluna ■ß kemur Ý ljˇs a­ křr Ý hˇp-200 hafa a­ me­altali fyrstu 28 vikurnar Úti­ um 3,1 kg/d, e­a um 0,196 kg ß hvert kg mjˇlkur (6. tafla). Křr Ý hˇp-300 hafa hins vegar a­ me­altali Úti­ um 4,6 kg kjarnfˇ­urs ß dag, e­a um 0,276 kg ß hvert kg mjˇlkur. Ůetta kjarnfˇ­urßt samsvarar ■vÝ a­ křr Ý hˇp-200 hafi a­ me­altali Úti­ um 600 kg kjarnfˇ­urs ß mjaltaskei­inu (28Î7Î3,08) en křr Ý hˇp-300 um 900 kg (28Î7Î4,58), e­a um 50% meira. Ůetta eru nokku­ svipa­ar t÷lur og Ý tilrauninni '93-'94 en ■ß var mi­a­ vi­ a­ křrnar fengju řmist 550 e­a 825 kg kjarnfˇ­urs ß mjaltaskei­inu.
┴hrif kjarnfˇ­urgjafar ß orku og prˇteinjafnvŠgi hjß k˙num

Ůar sem křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar er hŠgt a­ meta hvort orku og prˇteinjafnvŠgi ■eirra er jßkvŠtt e­a neikvŠtt. Ůa­ sem mestum vandkvŠ­um veldur vi­ slÝka ˙treikninga er a­ taka tillit til ■ungabreytinga hjß k˙num. ١tt křrnar hafi veri­ vigta­ar vikulega ß sama tÝma dags er alltaf sveifla Ý ■unga hjß k˙num sem a­ mestu skřrist vŠntanlega af breytingum ß vambarfylli. Sem dŠmi um slÝkt mß nefna a­ ■egar křrnar fˇru ˙t um mi­jan maÝ lÚttust ■Šr a­ me­altali um rÝflega 30 kg. ŮvÝ voru ■ungabreytingar hjß k˙num einnig sko­a­ar bara yfir innist÷­utÝmann, en ■ungabreytingin er sko­u­ sem frßvik frß ■unga křrinnar fyrst eftir bur­. Me­al■ynging k˙nna ß innist÷­utÝmanum var um 90 g/d (um 18 kg ß 28 vikum) og var ekki munur milli kjarnfˇ­urhˇpanna en fyrsta kßlfs kvÝgurnar ■yngdust langmest, e­a a­ me­altali um 160 g/d (7. tafla).

Me­al■ungi k˙nna var um 416 kg ■egar ■Šr voru nřbornar en aldurshˇparnir voru a­ me­altali 379, 429 og 472 kg fyrstu 28 vikurnar eftir bur­. Ekki var munur ß me­alholdastigi k˙nna eftir kjarnfˇ­urhˇpum (3,12 vs 3,15) en yngri křrnar reiknast holdrřrari en hinar eldri og reyndar voru kvÝgurnar of holdrřrar vi­ bur­ til ■ess a­ geta talist Ý besta ßsigkomulagi.

Fˇ­ureiningar sem ■urfti til vi­halds voru fundnar ˙t frß ■unga k˙nna og ■ß reiknast orkujafnvŠgi­ sem mismunur ■ess sem ■Šr Úta af fˇ­ureiningum, ■ess sem fer Ý vi­hald skv. ■unga křrinnar og ■ess sem fer til mjˇlkurmyndunar skv. mŠldri nyt en ekki var reynt a­ taka tillit til ■ungabreytinga hjß k˙num. Ekki er raunhŠfur munur ß orkujafnvŠgi milli kjarnfˇ­urhˇpanna og eru bß­ir hˇparnir undirfˇ­a­ir m.t.t. orku fyrstu 4 vikurnar eftir bur­, en ■egar liti­ er ß fyrstu 8 vikurnar ■ß hafa křrnar a­ me­altali veri­ fˇ­ra­ar skv. ■÷rfum yfir ■ann tÝma (FEm-ßt / FEm-■arfir = 1,0). Athyglisvert er a­ orkujafnvŠgi­ reiknast um 5% lakara hjß k˙num ef mi­a­ er vi­ mjˇlkurfˇ­ureininguna (FEm) samanbori­ vi­ fitunarfˇ­ureininguna (FE) (1,08 vs 1,14). Reiknu­ orkunřting ßn tillits til ■ungabreytinga sřnir a­ hver FEm til framlei­slu (FEm Útin – FEm til vi­halds) hefur skila­ um 1,92 kg af orkulei­rÚttri mjˇlk.

Ef liti­ er ß reikna­ AAT jafnvŠgi ■ß kemur Ý ljˇs a­ křrnar hafa veri­ fˇ­ra­ar yfir ■÷rfum alveg frß byrjun mjaltaskei­sins Ý bß­um kjarnfˇ­urhˇpum og a­ loknum 16 vikum hafa hˇparnir veri­ a­ me­altali 22-32% yfir ߊtlu­um ■÷rfum (7. tafla). Framlei­slu-AAT (g) er fundi­ sem mismunur ß innbyrtu AAT og ■ess sem fer til vi­halds og reiknast ■ß a­ křrnar hafi Úti­ um 64-70 g af AAT ß hvert framleitt kg af orkulei­rÚttri mjˇlk, en ■arfir sem mi­a­ er vi­ hÚrlendis eru 48 g/kg.

7. tafla. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafar og aldurs k˙a ß ■unga, holdastig og fˇ­runarjafnvŠgi.




HagkvŠmni framlei­slunnar
Vi­ ■ß ˙treikninga sem sřndir eru Ý 8. t÷flu var mi­a­ vi­ a­ ver­ ß fˇ­ureiningu Ý kjarnfˇ­ri vŠri 40 kr en 10 kr ß FEm Ý grˇffˇ­ri. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafarinnar ß hagkvŠmni framlei­slunnar mß meta ß tvo vegu. Annars vegar mß lÝta ß allan ■ann tÝma sem kjarnfˇ­ur var gefi­, ■.e. fyrstu 28 vikur mjaltaskei­sins, og sko­a tekjur sem křrnar skila umfram kjarnfˇ­urkostna­. SÚ ■etta gert kemur Ý ljˇs a­ ekki er munur milli hˇpanna ß tekjum af mjˇlk, en hins vegar er meiri kjarnfˇ­urkostna­ur hjß hˇp-300 hvort sem liti­ er ß kr ß dag e­a pr kg mjˇlk. Afur­atekjur umfram kjarnfˇ­urkostna­ (framleg­) eru sambŠrilegar hjß hˇpunum ß dag, en rÝflega 2,9 kr, e­a um 6% lŠgri, hjß hˇp-300 ef reikna­ er ß hvert kg mjˇlkur (43,5 vs 46,4 kr/ kg mjˇlk).

Hin lei­in til a­ meta hagkvŠmnina er a­ sko­a fyrstu 16 vikur mjaltaskei­sins og taka me­ bŠ­i kostna­ vi­ hey og kjarnfˇ­ur. Ni­urst÷­urnar ver­a ■ˇ mj÷g svipa­ar ■eim sem ß­ur fengust og skilar hˇpur-300 um 2,6 kr, e­a tŠplega 7% minni framleg­ ß kg mjˇlkur (36,8 vs 39,4 kr/kg).

8. tafla. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafar og aldurs k˙a ß hagkvŠmni framlei­slunnar.




Heilsufar, frjˇsemi og blˇ­efnamŠlingar
Almennt mß segja a­ heilsufar hjß k˙num hafi veri­ gott Ý tilrauninni og ßberandi betra en Ý tilrauninni '93-'94 (1). Eins og ß­ur kom fram var kjarnfˇ­urgj÷fin ■ß ˇhß­ nyt k˙nna og var ■ß t÷luvert um slen og lystarleysi. SlÝk tilfelli komu a­ sjßlfs÷g­u einnig upp n˙na en Ý mun minna mŠli en ß­ur og sennilega vegna ■ess a­ fˇ­runin var Ý meira samrŠmi vi­ ■÷rf e­a getu k˙nna ß hverjum tÝma. Ůau tilfelli sem komu upp voru ■ˇ ekki sÝ­ur hjß k˙num sem fengu meira kjarnfˇ­ur.

G÷gn var­andi frjˇsemi k˙nna Ý ■essari tilraun hafa veri­ sko­u­ en eins og tÝtt er um slÝk g÷gn er breytileiki milli gripa mikill (3). ŮŠttir sem fylgst var me­ e­a ■eir skrß­ir voru dagafj÷ldi ■ar til leg og leghßls voru e­lilega samdregin, ■ar til gulb˙ fannst, a­ fyrsta sjßanlega bei­sli, a­ fyrstu sŠ­ingu og ■ar til fang var sta­fest. Enginn raunhŠfur munur fannst ß fyrrgreindum ■ßttum milli kjarnfˇ­urhˇpanna en hins vegar virtust kvÝgurnar koma einna lakast ˙t Ý ■essum samanbur­i og tengist ■a­ hugsanlega rřrara holdafari ■eirra.

Ekki kom fram marktŠkur munur ß me­alstyrk mŠldra blˇ­efna hjß k˙m Ý mismunandi kjarnfˇ­urhˇpum og aldursßhrif voru lÝtil, en ■ˇ helst ■au a­ prˇtein Ý blˇ­i virtist heldur hŠrra hjß eldri k˙num. Ekki ver­ur hÚr ger­ nßkvŠm grein fyrir hinum řmsu blˇ­efnum og tilur­ ■eirra en vÝsa­ til fyrri skrifa (2).
═ samanbur­i vi­ ni­urst÷­ur fyrri tilraunar sÚst a­ alb˙mÝn er n˙ heldur lŠgra en ß­ur (33,3 vs 37,5 g/l), en urea-N talsvert hŠrra (3,18 vs 2,44 mmˇl/l) og er ■a­ Ý gˇ­u samrŠmi vi­ mun hŠrri PBV gildi Ý fˇ­rinu n˙na (+213 vs –180 g/d). Gildi fyrir frjßlsar fitusřrur (NEFA, ■.e. non esterified fatty acids) eru heldur lŠgri Ý tilrauninni n˙na (0,183 vs 0,202 mmˇl/l) og skřrist ■a­ hugsanlega af ■vÝ a­ engar fyrsta kßlfs kvÝgur voru me­ '93-'94, en ■Šr mŠlast me­ heldur lŠgri gildi en eldri křrnar. Styrkur NEFA Ý blˇ­i er ■ˇ n˙ sem fyrr heldur minni en b˙ast mŠtti vi­.

Betahydroxybutyrate (BHB) er eitt af ■rem ketonefnum Ý blˇ­i mjˇlkurk˙a en vi­ s˙rdo­a eykst mj÷g myndun slÝkra efna Ý lifur, en styrkur ■eirra Ý blˇ­i er talin endurspegla nokku­ orkußstand gripann. Ekki er tali­ Šskilegt a­ styrkur BHB fari miki­ yfir 1,0 mmˇl/l ß fyrstu vikum mjaltaskei­sins, en Ý tilrauninni '93-'94 mŠldust mj÷g hß gildi, e­a a­ me­altali um 2,1 mmˇl/l fyrstu 16 vikurnar eftir bur­. ═ tilrauninni n˙ er styrkur BHB mun lŠgri, e­a um 1,3 mmˇl/l a­ me­altali fyrstu 12 vikurnar, og er Ý hßmarki 6-8 vikum eftir bur­ og er ■ß 1,4-1,9. Ůrem mßnu­um eftir bur­ eru gildin komin ni­ur Ý um 1,1 mmˇl/l. Orkußstand k˙nna vir­ist ■vÝ hafa veri­ betra n˙ en ß­ur, e­a a.m.k. jafnara, og sty­ja ni­urst÷­ur Ý 7. t÷flu ■a­, en einnig er rÚtt a­ hafa Ý huga a­ aldursdreifing k˙nna er ekki s˙ sama. Einnig getur ■a­ haft einhver ßhrif til lŠgri gilda ß BHB n˙ a­ Ý tilrauninni n˙na var nßnast bara gefi­ ■urrhey fyrstu 3-4 vikurnar eftir bur­, en smj÷rsřra ˙r votheyi getur haft bein ßhrif til hŠkkunar ß keton-efnum Ý blˇ­i.
Styrkur Mg Ý blˇ­inu mŠlist n˙ heldur lŠgri en ß­ur (0,89 vs 1,00 mmˇl/l) en er ■ˇ vel innan vi­mi­unarmarka sem teljast 0,8-1,2. Ůetta er ■ˇ ekki Ý samrŠmi vi­ mun hŠrri gildi ß Mg Ý fˇ­ri Ý ■essari tilraun, e­a 0,36% ß mˇti 0,28% ß­ur. Styrkur fosfˇrs mŠlist n˙ mj÷g svipa­ur og ß­ur bŠ­i Ý fˇ­ri og blˇ­i.

9. tafla. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafar og aldurs k˙a ß blˇ­efni



┴LYKTANIR

Ni­urst÷­ur ■essarar tilraunar eru ß margan hßtt mj÷g ß s÷mu nˇtum og ■eirrar tilraunar sem ger­ var veturinn '93-'94 (1). Ůrßtt fyrir um 50% mun ß kjarnfˇ­urgj÷f ■ß er ekki marktŠkur munur ß afur­amagni ■ˇ tilhneiging sÚ til aukinna afur­a vi­ aukna kjarnfˇ­urgj÷f en hagkvŠmni slÝkrar fˇ­runar reiknast lakari. Eftir er ■ˇ a­ vinna betur ˙r ■essum g÷gnum og sko­a sÚrstaklega breytileika milli gripa og tengsl fˇ­runar og blˇ­efna.

ŮAKKARORđ

B˙stjˇrar og a­rir starfsmenn Ý fjˇsinu ß Stˇra ┴rmˇti a­sto­u­u ßbyrg­armenn ■essarar tilraunar ß margan hßtt vi­ framkvŠmd hennar og eru ■essu fˇlki ■÷kku­ vel unnin st÷rf. Ůß ber a­ ■akka framlag Rannsˇknastofu mjˇlkuri­na­arins vegna mŠlinga ß mjˇlkursřnum en Rannsˇknastofnun landb˙na­arins greiddi a­ mestu annan kostna­ vi­ framkvŠmdina.
HEIMILDIR

1. Gunnar RÝkhar­sson & Einar Gestsson, 1995. Mismunandi orkufˇ­run mjˇlkurk˙a Ý byrjun mjaltaskei­s: ┴hrif fˇ­runar ß ßt og afur­ir. Rit Rß­unautafundar 1995, 91-102

2. GrÚtar H. Har­arson, Ůorsteinn Ëlafsson & Gunnar RÝkhar­sson, 1995.Mismunandi orkufˇ­run mjˇlkurk˙a Ý byrjun mjaltaskei­s-┴hrif fˇ­runar ß blˇ­efni. Rit Rß­unautafundar 1995, 103-110

3. Ůorsteinn Ëlafsson & Gunnar RÝkhar­sson, 1995. Mismunandi orkufˇ­run mjˇlkurk˙a Ý byrjun mjaltaskei­s - ┴hrif fˇ­runar ß frjˇsemi Rit Rß­unautafundar 1995, 111-115