Uppeldi kßlfa. ┴hrif kjarnfˇ­urs me­ mismiklu trÚni ß v÷xt og heilbrig­i kßlfa

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
GrÚtar Hrafn Har­arson, EirÝkur ١rkelsson, Jˇhannes Sveinbj÷rnssonB═, Lbh═, L.r., S.r.2007ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
FrŠ­a■ing landb˙na­arins4234-239

07 Uppeldi kalfa.pdf

Greinina Ý heild er a­ finna Ý pdf-skjalinu hÚr a­ ofan


┌tdrßttur
Markmi­ verkefnisins var a­ finna einfalda lei­ til a­ fullnřta vaxtargetu kßlfa, fyrstu 12 vikurnar, me­ ■vÝ a­ gefa ■eim frjßlsan a­gang a­ kjarnfˇ­ri og takmarka heygj÷f. Fylgst var me­ ßti kßlfanna og ■rifum me­ vigtun, holdstigun, brjˇstmßlsmŠlingu og mŠlingu ß hŠ­ her­a. ┴hrif me­fer­a voru ekki t÷lfrŠ­ilega marktŠk en ljˇst er af ni­urst÷­um verkefnisins a­ kßlfar ■rÝfast vel, ■ar sem frjßls a­gangur er a­ kjarnfˇ­ri og heygj÷f byrjar ekki fyrr en vi­ sex vikna aldur.

Inngangur
Me­al bur­araldur hjß fyrsta kßlfs kvÝgum er n˙ um 28-29 mßnu­ir. SamkvŠmt hagfrŠ­ilegum ˙treikningum er tali­ hagkvŠmast a­ kvÝgur beri 24 mßna­a gamlar. Til ■ess a­ ■a­ geti gengi­ ■arf ■ˇ hver dagur Ý uppeldi a­ nřtast markvisst til vaxtar og ■roska. Mikill breytileiki er Ý fˇ­run og me­fer­ ungkßlfa ß ═slandi og vÝ­a er vaxtargeta ■etta mikilvŠga tÝmabil vannřtt.

┴ri­ 1971 var ger­ tilraun me­ kßlfaeldi ß b˙i Sambands NautgriparŠktarfÚlaga Eyjafjar­ar ß Rangßrv÷llum vi­ Akureyri (Bragi LÝndal Ëlafsson 1972). ═ tilrauninni voru fjˇrar me­fer­ir me­ mismunandi „mjˇlkurgj÷f“ en jafnan frjßls a­gangur a­ kjarnfˇ­ri og heyi. Me­altals ■yngdaraukning kvÝgukßlfa tilraunatÝmabili­, sem var tŠpar 13 vikur, var frß 642 g/dag og uppÝ 943 g/dag og var mest ■ar sem kßlfar h÷f­u frjßlsan a­gang a­ tˇlgarmj÷lsdrukk.

┴ uppeldisst÷­inni Ý Ůorleifskoti var me­al■ungi nautkßlfa vi­ 60 daga aldur 67 kg (Erlendur Jˇhannsson, 1990) og sÚ mi­a­ vi­ 33 kg ߊtla­an bur­ar■unga hefur me­al■ynging ß dag veri­ 567 g.
┴ ßrunum 1991-1993 voru ger­ar rannsˇknir ß vexti nauta ß M÷­ruv÷llum (١roddur Sveinsson, 1994 Gunnar RÝkhar­sson, 1994). Vaxtarhra­i Ýslenskra nauta ß mjˇlkurskei­inu ■.e. a­ 11 vikna aldri var a­ me­altali 615 g/dag. ┴ ■essu tÝmabili ßtu kßlfarnir a­ me­altali 340 g/dag af kjarnfˇ­ri. Eftir a­ kßlfarnir voru vandir af mjˇlk jˇkst v÷xturinn og var a­ me­altali 721 g/dag nŠstu 6 vikurnar. Ůß ßtu kßlfarnir a­ me­altali 850 g/dag af kjarnfˇ­ri. Heildar■urrefnisßt allt tÝmabili­ a­ 17 vikna aldri skiptist Ý hey 61%, kjarnfˇ­ur 25% og mjˇlk 14%. Fˇ­urnřting var 2,8 FE/kg v÷xt.

Frekari rannsˇknir ß vexti nauta voru ger­ar ß M÷­ruv÷llum ßrin 1997-1999 (١roddur Sveinsson og Laufey Bjarnadˇttir, 2000). Kßlfarnir voru a­ jafna­i 88 daga ß mjˇlk ■ar sem uppista­a fˇ­ursins (62%) var ferskmjˇlk. Vaxtarhra­i Ýslensku gripanna Ý ■essari tilraun var a­ me­altali 545 g/dag e­a nokkru lŠgri en Ý fyrri rannsˇkn og skřrist ■a­ e.t.v. af minni kjarnfˇ­urgj÷f, en h˙n var 205g/dag.

═ bß­um ofangreindum rannsˇknum voru kßlfarnir fˇ­ra­ir ß heyi a­ vild. Ekki kemur fram hvort kßlfarnir h÷f­u frjßlsan a­gang a­ kjarnfˇ­ri en ljˇst er a­ frjßls heygj÷f hefur takmarka­ kjarnfˇ­urßti­. ═ erlendri rß­gj÷f er l÷g­ ßhersla ß ■a­, vegna takmarka­rar ßtgetu ungkßlfa, a­ halda trÚnisinnihaldi Ý lßgmarki og ■ar me­ hßum orkustyrk Ý fˇ­rinu. Ůa­ hefur einnig veri­ sřnt fram ß ■a­ a­ rokgj÷rnu fitusřrurnar einkanlega smj÷rsřra og prˇpÝonsřra hafa mest ßhrif ß ■roskaferli vambarinnar Ý kßlfum (Wattiaux, 2004). Ůetta tvennt ■ř­ir ■a­ a­ kjarnfˇ­ur er mun heppilegra fˇ­ur en grˇffˇ­ur fyrir ungkßlfa. Ůa­ er mikilvŠgt ■ess vegna a­ takmarka heygj÷f vi­ ■a­, sem ■arf til a­ vi­halda e­lilegri meltingu en for­ast neikvŠ­ ßhrif heygjafar ß kjarnfˇ­urßt (Coverdale o.fl. 2004).

Almennt er tali­ heppilegt a­ gefa kßlfum mjˇlk, sem nemur allt a­ 10% af lÝf■unga vi­ bur­ og vi­halda ■vÝ magni ˙t mjˇlkurskei­i­. Ůungi Ýslenskra kßlfa vi­ bur­ er ß bilinu 30-35 kg og samkvŠmt ■vÝ Štti a­ gefa ■eim um 3,5 lÝtra ß dag.

Ungkßlfasj˙kdˇmar ß ═slandi eru lÚttvŠgir Ý samanbur­i vi­ ■a­ sem gerist Ý nßgrannal÷ndunum. ŮŠr veirutegundir (rota- og coronaveirur) sem valda hva­ mestum meltingarsj˙kdˇmum Ý kßlfum hafa ekki greinst ß ═slandi. Saurgerillinn E.coli er fyrst og fremst orsakavaldur kßlfaskitu ß ═slandi og eins og me­ flesta sj˙kdˇma eru ■a­ samverkandi ■Šttir (smitßlag, mˇtst÷­uafl gripsins, fˇ­run og a­b˙na­ur) sem lei­a af sÚr veikindi.