┴hrif grastegunda og aldurs k˙a ß ßt og afur­ir

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gunnar RÝkhar­ssonB═, RALA1994ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1994143-150

GR94.DOC

INNGANGUR

Ůar sem mjˇlkurframlei­sla byggist a­ stˇrum hluta ß heyfˇ­run eins og ß ═slandi skiptir efnainnihald og lystugleiki heysins mj÷g miklu mßli, en ■eir ■Šttir rß­ast mest af slßttutÝma, ßbur­argj÷f, verkun og grastegundum. Nau­synlegt er a­ kanna fˇ­runarvir­i (efnainnihald, ßt, afur­amyndun) mismunandi grastegunda svo hŠgt sÚ a­ hafa ■Šr upplřsingar til hli­sjˇnar ■egar bŠndum er rß­lagt um val ß grastegundum til rŠktunar en litlar rannsˇknir hafa til ■essa veri­ ger­ar hÚrlendis ß fˇ­runarvir­i grastegunda fyrir mjˇlkurkřr.

Ůegar bera ß saman mismunandi tegundir grasa ■ß vakna alltaf spurningar eins og ß hva­a tÝma ß a­ slß grasi­, hefur ■a­ allt vaxi­ ß svipu­u landi og hafa t˙nin fengi­ sambŠrilega me­fer­. Allt ■etta ver­ur a­ hafa Ý huga svo menn sÚu Ý raun a­ prˇfa mun ß milli grastegunda en ekki eitthva­ allt anna­. ═ m÷rgum tilfellum er ■ˇ ekki hŠgt a­ uppfylla ÷ll slÝk skilyr­i og ß ■a­ vi­ um ■ß athugun sem hÚr er greint frß. Ljˇst er a­ ■Šr grastegundir sem bornar voru saman Ý ■essari athugun komu t.d. af mj÷g mismunandi landi eins og sÝ­ar ver­ur lřst.

Markmi­ athugunarinnar var a­ bera saman hversu miki­ mjˇlkurkřr ß mismunandi aldri gŠtu Úti­ og mjˇlka­ af vallarfoxgrasi, t˙nvingli og af bl÷ndu af grastegundum.

EFNI OG AđFERđIR

Křr
═ tilraunina voru nota­ar 18 křr; 6 fyrsta kßlfs kvÝgur, 6 křr a­ ÷­rum kßlfi og 6 eldri křr. Tilraunin var sett upp sem latneskur ferningur me­ ■remur fˇ­urtegundum og ■remur tÝmabilum og var hvert tÝmabil ■rjßr vikur. ═ slÝku fyrirkomulagi prˇfar hver křr hverja grastegund Ý 3 vikur og allar křrnar prˇfa allar grastegundir, en tilraunin var framkvŠmd Ý mars og aprÝl 1993. ═ hvern gripahˇp, en ■eir voru alls sex, voru valdar ■rjßr křr sem voru sem lÝkastar m.t.t. aldurs, bur­artÝma og nytar. Křr innan hvers hˇps fengu svo grastegundirnar Ý mismunandi r÷­ en ■annig er reynt a­ koma Ý veg fyrir a­ ßhrifin af ■vÝ a­ nyt lŠkkar ■egar lÝ­ur ß mjaltaskei­i­ blandist inn Ý ßhrifin af me­fer­inni, ■.e. af grastegund Ý ■essu tilviki.

1. tafla. Aldur, ■ungi, vikur frß bur­i, nyt og kjarnfˇ­urgj÷f hjß k˙m vi­ upphaf tilraunarinnar.



Fˇ­ur
═ ÷llum tilvikum var um a­ rŠ­a hey af fyrri slŠtti sumari­ 1992 og var allt heyi­ bundi­ Ý bagga og s˙g■urrka­.

T˙nvingullinn kom af um 5,5 ha t˙ni sem er ß b÷kkum HvÝtßr Ý vestur frß bŠnum Ý ßtt a­ ßrmˇtum HvÝtßr og Sogs en jar­vegur ■ar er nokku­ miki­ sendinn. T˙nvingullinn er af Leik stofni og var sß­ vori­ 1990 me­ byggi sem skjˇlsß­. Engin uppskera fÚkkst af ■essu ■a­ ßri­ ■vÝ gŠsirnar sem halda til vi­ ßna allt sumari­ ßtu byggi­ nokku­ jafnhar­an og ■a­ ˇx. Sumari­ 1991 var t˙ni­ slegi­ 25. j˙nÝ og var­ uppskeran ■ß um 25 hkg ■e./ha. T˙ni­ var ■ß ekki slegi­ aftur heldur beitt um hausti­ en fˇr samt frekar lo­i­ undir ■a­ haust. Sumari­ 1992 var stykki­ tvÝslegi­, fyrst 20. j˙nÝ og var uppskeran ■ß um 16 hkg ■e./ha en um 19 hkg ■e./ha Ý seinni slŠtti e­a alls um 35 hkg ■e./ha. Tilraunaheyi­ var eing÷ngu af fyrri slŠtti og var ■a­ hirt 26. j˙nÝ og verka­ist mj÷g vel, en ■ar sem t˙ni­ haf­i veri­ frekar lo­i­ hausti­ ß­ur var dßlÝti­ rusl Ý heyinu.

T˙nvingullinn skrÝ­ur mj÷g fljˇtt og ver­ur t˙ni­ ■ß mj÷g d÷kkt yfir a­ lÝta en uppskera ekki mikil, en eina raunhŠfa nřtingarlei­in vir­ist vera a­ slß ■a­ tvisvar. T˙nvingullinn fÚkk um 10 tn/ha af mykju vori­ 1991 og um 15 tn/ha vori­ 1992 en ■a­ ßr var bori­ ß um 140 kg N/ha Ý skÝt og tilb˙num ßbur­i og ■ar af um 30 kg N ß milli slßtta. Sumari­ 1992 var metin ■ekja ß t˙ninu og reyndist t˙nvingull ■ekja um 90% en lÝngresi um 8%.

Vallarfoxgrasi­ kom af t˙ni sem nefnt er Kallholt sem er um 4,2 ha a­ stŠr­ og er ß samnefndu holti sem er vi­ HvÝtß Ý nor­ur frß bŠnum, ß mˇts vi­ Índver­arnes Ý GrÝmsnesi. Var ■ar ferja ß ßnni og mun vŠntanlega hafa veri­ kalla­ ß ferjumann af ■essu holti. Jar­vegur ß Kallholti er dj˙pur mˇajar­vegur en stykki­ vir­ist eitt ■a­ best fallna til rŠktunar ß j÷r­inni. Stykki­ var broti­ hausti­ 1988 en sumari­ 1989 var sß­ Ý ■a­ vetrarrřgresi og fengust ■ß um 35 hkg ■e./ha. Vori­ 1990 var sß­ vallarfoxgrasi af Íddu stofni Ý stykki­ en ■a­ ekki upp-skori­ ■a­ ßr en beitt lÝtillega. Sumari­ 1991 var hirt af t˙ninu Ý vothey og var uppskera gˇ­. Sumari­ 1992 var t˙ni­ slegi­ ■ann 2. j˙lÝ e­a rÚtt um ■a­ leyti sem vallarfoxgrasi­ var a­ byrja a­ skrÝ­a og hirt var af ■vÝ ■ann 4. j˙lÝ og var uppskeran um 40 hkg ■e./ha. Heyi­ var hirt me­ um 55-60% ■urrefni til a­ bjarga ■vÝ undan rigningu en stŠrstur hluti af ■vÝ verka­ist vel, ■ˇ mygla vŠri Ý hluta heysins en eing÷ngu vel verka­ hey var ■ˇ gefi­ Ý tilrauninni. Stykki­ fÚkk mykju vori­ og hausti­ 1991 alls um 30 tn/ha en ekkert vori­ 1992 en ßbur­argj÷f hefur veri­ um 125 kg N/ha. SamkvŠmt ■ekjumŠlingu sumari­ 1992 reyndist vallarfoxgras ■ekja um 99% af sver­inum.

Grastegundablandan kom af t˙ni sem nefnt er Mřrart˙n og er ß framrŠstri mřri Ý austur frß bŠnum, ß milli Stˇra og Litla ┴rmˇts. GrasfrŠbl÷ndu var sß­ Ý ■etta stykki sumari­ 1987 og t˙ni­ hefur fengi­ um 120 kg N/ha ßrlega sÝ­an, veri­ slegi­ einu sinni ß ßri og gefi­ um 40-50 hkg ■e./ha en oft veri­ slegi­ frekar seint. Sumari­ 1992 var stykki­ slegi­ mun fyrr en ß­ur e­a 2. j˙lÝ og hirt af ■vÝ 4. j˙lÝ og var uppskeran ■ß um 25 hkg ■e./ha. Heyi­ var hirt me­ um 73% ■urrefni og verka­ist mj÷g vel og var lyktargott.

Stykki­ fÚkk um 30 tn/ha af mykju vori­ 1991 en ekkert vori­ 1992. SamkvŠmt ■ekjumŠlingu sumari­ 1992 reyndist lÝngresi ■ekja 42%, snarrˇt 27%, vallarfoxgras 14% og vallarsveifgras 10%. ŮekjumŠlingin var endurtekin sumari­ 1993 og ■ß reyndist lÝngresi ■ekja 43%, snarrˇt 29%, vallarfoxgras 19% og vallarsveifgras 7%. RÚtt er a­ benda ß a­ hlutfall af ■ekju segir ekki beint til um hlutfall Ý uppskeru og t.d. er lÝklegt a­ ■ˇ vallarfoxgras sÚ lÝtill hluti af ■ekju ■ß sÚ ■a­ stŠrri hluti af uppskeru.

═ 2. t÷flu eru upplřsingar um slßttutÝma og magn og gŠ­i uppskerunnar en trÚni Ý heyi vi­ hir­ingu mŠldist 23,1% Ý t˙nvinglinum, 21,7% Ý vallarfoxgrasinu og 19,7% af ■urrefni Ý bl÷ndunni. TrÚni Ý kjarnfˇ­rinu var 2,0% og fita 4,9% af ■e.

2. tafla. Uppskera og efnainnihald fˇ­urs sem nota­ var Ý tilrauninni (me­alt÷l ■riggja sřna, m.v. 100% ■urrefni).



Fˇ­run, mŠlingar og t÷lfrŠ­i
Křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar og var grˇffˇ­ri­ vigta­ Ý ■Šr 5 daga vikunnar en kjarn-fˇ­ri­ alla daga. Fˇ­ra­ var tvisvar ß dag og fengu křrnar grˇffˇ­ur a­ vild og var mi­a­ vi­ a­ leifar vŠru a.m.k. 15% af gj÷f. Ůegar skipt var um grastegund voru tegundirnar gefnar Ý bland Ý 2-3 daga. Kjarnfˇ­urgj÷f var ßkve­in skv. nyt og ߊtlu­u heyßti Ý byrjun tilraunarinnar (sjß 1. t÷flu) en minnka­i sÝ­an um 0,25 kg/viku eftir ■a­ en allar křrnar fengu s÷mu kjarnfˇ­urtegund ˇhß­ grastegund.

Nyt var mŠld tvo daga Ý hverri viku og mjˇlkursřni tekin bŠ­i kv÷lds og morgna. Křrnar voru vigta­ar einu sinni Ý viku og holdastiga­ar Ý lok hvers tÝmabils. Ein 1. kßlfs kvÝgan tˇk upp ß ■vÝ Ý mi­ri tilraun a­ byrja a­ sj˙ga sjßlfa sig. Ůessi gripur fÚkk ■vÝ reiknu­ gildi fyrir afur­ir en mŠlingar ß ßti voru me­ e­lilegum hŠtti.

Fˇ­ureiningar (FE) til vi­halds voru reikna­ar sem: ■ungi/200 + 1,5. Til a­ sta­la mjˇlkurmagn m.t.t. orkuinnihalds er oft tala­ um mŠlimjˇlk og er h˙n reiknu­ skv. lÝkingunni: mŠlimjˇlk (kg) = mjˇlk (kg) Î (0,4 + 0,15 Î fitu%). Vi­ uppgj÷r voru notu­ me­alt÷l mŠl-inga ˙r annarri og ■ri­ju viku hvers tÝmabils. Hjß hverjum grip ß hverju tÝmabili er ■vÝ um a­ rŠ­a 4 mŠlingar ß nyt (2 dagar Ý hvorri viku), 8 mŠlingar ß efnainnihaldi mjˇlkur (kv÷lds og morgna Ý 4 daga) og mŠlingar ß ßti Ý 10 daga og tvŠr vigtanir ß gripnum. Ůar sem heyi­ klßra­ist nß­u mŠlingar ■ˇ ekki alveg ˙t alla ■ri­ju viku sÝ­asta tÝmabilsins. LÝkani­ sem nota­ var vi­ t÷lfrŠ­iuppgj÷r innihÚlt ■Šttina aldur, flokkur, tÝmabil, heytegund og samspil aldurs vi­ flokk, aldurs vi­ heytegund og tÝmabils vi­ heytegund.

Uppgefin skekkja er sta­alskekkja me­altals aldurs e­a heytegunda hˇpa og a­ baki ■vÝ me­altali eru 18 mŠlingar. Mi­a mß vi­ a­ raunhŠfur munur sÚ ß me­alt÷lum ef P-gildi er minna en 0,05.

NIđURSTÍđUR

Vi­ sko­un ß ni­urst÷­unum mß annars vegar beina sjˇnum a­ ßhrifum grastegunda ß ßt og framlei­slu og hins vegar a­ ßhrifum af aldri (stŠr­) gripa ß s÷mu ■Štti. Samspilsßhrif milli grastegunda og tÝmabila og grastegunda og aldurshˇpa reyndust hvergi raunhŠf. ═ t÷flum mß bŠ­i sjß hversu miki­ af ■urrefni og fˇ­ureiningum (FE) křrnar ßtu af hverri fˇ­urtegund og er ■etta bŠ­i gefi­ Ý einingum og sem hlutfall (%) (3. tafla). Vi­ sko­un ß ßhrifum grastegunda er vallarfoxgras sett sem 100 en vi­ samanbur­ aldurshˇpa eru eldri křrnar settar sem 100 og anna­ gefi­ upp sem hlutfall af ■vÝ. ┴ti­ er einnig gefi­ upp sem hlutfall (%) af lÝf■unga gripa en slÝkt au­veldar allan samanbur­ milli tilrauna og einnig milli k˙akynja.

┴hrif grastegunda ß ßt
Mikill munur kom fram ß heyßti k˙nna og ßtu křrnar mest af vallarfoxgrasinu en minnst af t˙nvinglinum en ßti­ ß bl÷ndunni var ■arna nßnast mitt ß milli. Ůar sem nokkur munur var ß orkugildi heysins milli grastegundanna og ■ar sem mest var Úti­ af orkumesta heyinu en minnst af ■vÝ lÚlegasta (sjß 2. t÷flu) ■ß eykst munurinn milli tegundanna ef liti­ er ß fˇ­ureiningar Ý sta­ ■urrefnis. Ůß er einnig ljˇst a­ ■etta er ekki bara samanbur­ur ß grastegundum heldur einnig samanbur­ur ß mismunandi orkurÝku heyi og ekki er hŠgt a­ greina ■arna ß milli. ┴ ■a­ mß ■ˇ benda a­ grasi­ var slegi­ ß ■eim tÝma ■egar b˙ist var vi­ "besta" fˇ­rinu af hverri tegund en um lei­ var sett s˙ krafa a­ nß "vi­unandi" uppskerumagni. Jafnara fˇ­ri hef­i sjßlfsagt mßtt nß me­ ■vÝ a­ seinka slŠtti ß vallarfoxgrasinu.

A­ ÷­ru j÷fnu mß b˙ast vi­ ■vÝ a­ grˇffˇ­urßt aukist me­ hŠkkandi meltanleika ß fˇ­rinu ■ar sem fˇ­ri­ ■arf ■ß styttri tÝma Ý v÷mbinni til a­ meltast og fyrr losnar ■vÝ plßss ■ar fyrir meira fˇ­ur. Enginn munur var kjarnfˇ­urßti milli grastegunda enda var kjarnfˇ­urgj÷fin skipul÷g­ ˇhß­ grastegundum eins og ß­ur hefur veri­ lřst.

3. tafla. ┴hrif grastegunda ß ßt mjˇlkurk˙a.



A­ me­altali mŠldist heyßti­ Ý ■essari tilraun 9,5 kg af ■urrefni e­a um 11,2 kg af heyi me­ 85% ■urrefni. Ůetta er ekki fjarri ■vÝ sem nota­ hefur veri­ vi­ lei­beiningar ■egar mi­a­ er vi­ blanda­an k˙ahˇp ß gˇ­u heyi. Munurinn milli grastegunda og aldurshˇpa er ■ˇ mj÷g mikill og t.d. ßtu 1. kßlfs kvÝgurnar a­ me­altali 6,4 kg af ■e. af t˙nvingli en elstu křrnar um 12,5 kg ■e. af vallarfoxgrasi (7,5 og 14,7 kg af heyi). SÚ eing÷ngu mi­a­ ˙t frß orkußti ■ß Štti slÝkt heyßt hjß elstu k˙num samkvŠmt bˇkinni a­ duga til a­ framlei­a 18 kg af mjˇlk ß dag.

Ef liti­ er ß hlutfallslegt ßt ■ß sÚst a­ ßt ß t˙nvinglinum er 60-70% og ß bl÷ndunni 80-85% af ßti ß vallarfoxgrasi eftir ■vÝ hvort mi­a­ er vi­ kg ■urrefnis e­a fˇ­ureiningar. Mi­a­ vi­ a­ heyi­ af grastegundabl÷ndunni var mj÷g lystugt a­ sjß og mj÷g vel verka­ ■ß kom ■essi munur ß ˇvart. Ekki ver­ur fj÷lyrt hÚr um t÷lurnar um ßt sem hlutfall af ■unga gripsins en ekki er ■ˇ a­ sjß anna­ en ■etta sÚu svipa­ar t÷lur og finna mß fyrir křr Ý ÷­rum l÷ndum, t.d. Finnlandi og Danm÷rku, en ■essar t÷lur eru a­ sjßlfs÷g­u mj÷g hß­ar ■vÝ hvers konar fˇ­ur er veri­ a­ gefa og hvar ß mjaltaskei­inu gripirnir eru staddir.

Ůar sem mesta rusli­ var Ý t˙nvinglinum var gefi­ frekar miki­ af honum svo křrnar gŠtu ■ß frekar vali­ ˙r. A­ me­altali leyf­u křrnar 3,6 kg af t˙nvingli, 2,6 kg af bl÷ndunni og 2,3 kg af vallarfoxgrasinu e­a 27, 19 og 15% af gj÷f, en ■urrefni Ý heyleifunum var um 80%.

═ 4. t÷flu mß sjß a­ ■egar křrnar fengu vallarfoxgrasi­ ■ß mjˇlku­u ■Šr mest og mjˇlkin var ■ß jafnframt efnarÝkust og var ■essi munur marktŠkur Ý ÷llum tilfellum nema var­andi fitu% Ý mjˇlkinni.

4. tafla. ┴hrif grastegunda ß magn og efnainnihald mjˇlkur.

Jafnframt er greinilegt a­ nßnast enginn munur var ß milli t˙nvinguls og grastegundabl÷ndunnar m.t.t. framlei­slu en allur munur milli me­altalna skřrist af vallarfoxgrasinu. Hlutfallslega skilu­u křrnar um 10% meiri afur­um ß vallarfoxgrasinu en hinu heyinu og er ■etta minni munur heldur en kemur fram Ý ßtinu. Skřringar ß ■essu geta veri­ nokkrar. ═ fyrsta lagi getur ■arna veri­ um ofmat a­ rŠ­a ß vallarfoxgrasinu og vanmat ß hinum tegundunum ■ar sem vita­ er a­ vi­ auki­ grˇffˇ­urßt ■ß eykst flŠ­ihra­i fˇ­ursins Ý gegnum meltingarveginn og meltanleiki fˇ­ursins minnkar og ■ar me­ s˙ orka sem gripurinn nŠr a­ nřta ˙r fˇ­rinu. ═ ÷­ru lagi er rÚtt a­ hafa Ý huga a­ tilraunaskei­in eru stutt en ■a­ getur teki­ gripinn ßkve­inn tÝma a­ nß jafnvŠgi ß nřju fˇ­ri ß­ur en afur­ir Ý mjˇlk skila sÚr a­ fullu.

═ 5. t÷flu er reynt a­ meta nřtingu ß fˇ­rinu. Fyrst er reikna­ hve margar FE křrnar fß ˙r fˇ­rinu ˙t frß ßtinu og efnainnihaldi heysins. ŮvÝ nŠst er reikna­ ˙t frß ■unga gripanna hve margar FE ■arf til vi­halds en mismunurinn ß ■essu tvennu eru framlei­slufˇ­ureiningar (fr.FE), ■.e.a.s. ■Šr fˇ­ureiningar sem gripurinn getur nřtt til framlei­slu hvort heldur er ß mjˇlk e­a kj÷ti. SÝ­an er reikna­ ˙t frß nytinni hversu margar FE voru nota­ar til mjˇlkur-myndunar og afgangurinn sem ■ß er eftir segir til um hvort gripurinn hefur geta­ bŠtt orku Ý skrokkinn e­a or­i­ a­ mjˇlka af sÚr hold.

5. tafla. ┴hrif grastegunda ß ■unga gripa og fˇ­urnřtingu.

Eins og sÚst hafa křrnar or­i­ a­ taka orku af skrokknum ■egar ■Šr voru ß t˙nvinglinum til a­ skila ■eirri nyt sem ■Šr ger­u, en hafa ßtt um 2,7 FE/dag til vaxtar ■egar ■Šr fengu vallarfoxgarsi­. Ůessi munur getur ■ˇ hafa veri­ minni en ■arna reiknast vegna ßhrifa af ßtmagni ß orkunřtingu eins og ß­ur hefur veri­ nefnt. RaunhŠfur munur er ß ■unga k˙nna eftir ■vÝ hva­a heytegund ■Šr fß og helst ■ungi ■eirra alveg Ý hendur vi­ ßti­ eins og sjß mß Ý 5. t÷flu. Hins vegar er alltaf mj÷g erfitt Ý stuttum tilraunum sem ■essum a­ meta hversu miki­ af ■ungabreytingum eru breytingar ß vambarfylli og hversu miki­ eru raunverulegar breytingar ß holdafari en enginn munur kom fram ß holdastigum k˙nna milli grastegunda, enda hvert tilraunatÝmabil a­eins ■rjßr vikur. ═ 5. t÷flu er sřnt hva­ křrnar skilu­u mikilli mjˇlk fyrir hverja framlei­slufˇ­ureiningu sem ■Šr fengu. Teki­ skal fram a­ ■arna er ekki teki­ tillit til ■ungabreytinga hjß k˙num og ■vÝ segja ■essar t÷lur ekkert um raunverulega orkunřtingu.

┴hrif aldurs ß ßt
Ef sko­a­ er hva­a ßhrif aldur (stŠr­) k˙nna hefur ß ßti­ ■ß sÚst a­ fyrsta kßlfs kvÝgur Úta til jafna­ar um 73% og křr a­ ÷­rum kßlfi um 91% af ■vÝ heymagni sem eldri křrnar ßtu. Ef liti­ er ß ■urrefnisßt ■ß ver­a sambŠrilegar t÷lur um 80 og 90% og ■essi munur er Ý ÷llum tilfellum marktŠkur, en ef ßti­ er sko­a­ sem prˇsent af ■unga k˙nna ■ß hverfur ■essi munur.

6. tafla. ┴hrif aldurs ß ßt mjˇlkurk˙a.


═ d÷nskum lei­beiningum er stu­st vi­ a­ 1. kßlfs kvÝgur Úti um 82% af ■vÝ ■urrefni sem eldri křr (■.m.t. 2. kßlfs křr) Úta og er ■etta mj÷g nßlŠgt ■vÝ sem hÚr hefur fundist. Sjßlfsagt er a­ hafa ■etta Ý huga vi­ ger­ fˇ­urߊtlana.

7. tafla. ┴hrif aldurs ß magn og efnainnihald mjˇlkur.



Eins og sÚst Ý 7. t÷flu skilu­u eldri křrnar meira afur­amagni og prˇteinrÝkari mjˇlk en enginn munur kom fram milli aldurshˇpa Ý magni mŠlimjˇlkur ß hverja framlei­slufˇ­ureiningu (8. tafla).

8. tafla. ┴hrif aldurs ß ■unga gripa og fˇ­urnřtingu.


ŮAKKARORđ

SŠvar BjarnhÚ­insson rannsˇknama­ur ß Stˇra ┴rmˇti sß um daglega framkvŠmd tilraunar-innar me­ a­sto­ starfsmanna Ý fjˇsi. Ůessu fˇlki eru ■÷kku­ vel og samviskusamlega unnin st÷rf. Ůß ber a­ ■akka fjßrstu­ning ˙r Ůrˇunarsjˇ­i nautgriparŠktar (150 ■˙s.) og frß Mjˇlkurb˙i Flˇamanna (80 ■˙s.) sem ger­i framkvŠmdina m÷gulega.