Augnblettur Ý byggi ß ═slandi [veggspjald]

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Jˇnatan Hermannsson, Halldˇr SverrissonB═, LBH, RALA2003ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur2003180-182

jh&hs-poster.doc

YFIRLIT

Sveppasj˙kdˇmur af v÷ldum snÝkjusveppsins Rhyncosporium secalis hefur or­i­ ßberandi Ý bygg÷krum sunnanlands n˙ hin sÝ­ari ßr. ┴rin 2000-2002 voru ger­ar fimm tilraunir ß Tilraunast÷­inni ß Korpu til ■ess a­ mŠla tjˇn af v÷ldum hans og leita lei­a til a­ vinna bug ß sj˙kdˇmnum. Uppskerurřrnun af v÷ldum sveppsins, mŠld Ý fjˇrum tilraunum ß mřrlendi, reyndist 24% Ý sexra­abyggi (10 hkg ■e./ha), en 11% Ý tvÝra­abyggi (4 hkg ■e./ha). ═ einni tilraun ß mel reyndist uppskerurřrnun um ■a­ bil helmingi minni. ┌­un me­ kerfisvirku sveppaeitri reyndist fullnŠgjandi v÷rn. Ínnur lei­ er a­ nota bygg einungis Ý sß­skiptum vi­ annan grˇ­ur.

INNGANGUR

Heilsufar ß byggi er a­ jafna­i gott hÚrlendis mi­a­ vi­ ■a­ sem annars sta­ar gerist. Einn sj˙kdˇmur hefur ■ˇ nß­ hÚr fˇtfestu og veldur or­i­ talsver­u tjˇni, ■ar sem bygg er rŠkta­ ßr eftir ßr ß sama sta­. Hann hefur hloti­ nafni­ augnblettur. ┴ norsku heitir hann grň °jeflekk, ß sŠnsku sk÷ldflńcksjuka, ß d÷nsku skoldplet og ß ensku scald e­a leaf blotch. Sj˙kdˇmnum veldur sveppur, sem nefnist ß latÝnu Rhyncosporium secalis og leggst einkum ß bygg og r˙g. Annar sveppur, nßskyldur, er til hÚrlendis og leggst ß sveifgras og vallarfoxgras.

Smitefni berst til landsins Ý smßum stÝl me­ sß­korni, einkum ef ■a­ er ekki me­h÷ndla­ me­ sveppaey­andi efnum. ═ ÷krum ß nřju landi koma af ■eim s÷kum fram fßeinar stakar smita­ar pl÷ntur. Svepp■rŠ­ir vaxa inni Ý sřktum pl÷ntum jafnˇtt og ■Šr teygja ˙r sÚr. Einkenni koma Ý ljˇs um skri­. Ůß myndast grßbr˙nir blettir, d÷kkir ß ja­rinum, ß yfirbor­i bla­anna. ═ blettunum myndast grˇ sveppsins og ■au berast um akurinn Ý hlřju votvi­ri. Sveppurinn břr um sig ß bl÷­um nřsmita­ra planta og ver­ur ■ar grˇbŠr, en vir­ist ekki komast innÝ st÷ngulinn og veldur ■vÝ ekki teljandi tjˇni ß fyrsta ßri, ■rßtt fyrir ßberandi einkenni ß bl÷­um oft ß tÝ­um.

Smitefni­ lifir yfir veturinn Ý hßlmleifum Ý akrinum. A­ vori smitar ■a­ smßpl÷ntur vi­ snertingu strax eftir spÝrun. Tilraunir hÚr ß landi hafa sřnt a­ ekki er mŠlanleg uppskerurřrnun af v÷ldum sj˙kdˇmsins fyrstu tv÷ ßrin sem korn er rŠkta­ Ý nřju landi. Fyrsta ßri­ er ■ß enginn hßlmur Ý akrinum og anna­ ßri­ hefur hann veri­ plŠg­ur ni­ur. ┴ ■ri­ja ßri vir­ist akurinn hins vegar fullsmita­ur. ┴stŠ­an gŠti veri­ s˙ a­ ■ß hafa hßlmleifar frß fyrsta ßri komi­ upp vi­ plŠgingu. SÚ ■etta rÚtt ver­ur a­ gera rß­ fyrir ■vÝ a­ smitefni­ lifi meira en eitt ßr Ý j÷r­u.

Smßplanta, sem vex Ý smitu­um akri, tekur upp smit strax eftir spÝrun. ═ slÝkri pl÷ntu vaxa svepp■rŠ­irnir innan Ý st÷nglinum og teygja sig ˙t Ý bl÷­in. Blettir koma ß bl÷­in, eins og ß­ur er lřst, og ß hßlfum mßnu­i svi­na ■au og visna. Blettir koma venjulega lÝka ß st÷ngul og tÝtu. Ůar me­ tapast tillÝfunarvefur Ý ˇtÝma og framlei­sla ß lÝfrŠnu efni ver­ur minni en efni stˇ­u til. Auk ■essa Úta svepp■rŠ­irnir st÷ngulinn upp innan frß. ═ ßg˙stlok hefur hann misst alla bur­argetu og korni­ leggst kylliflatt. Ůß tekur fyrir v÷kvastreymi upp st÷ngulinn og m÷tun kornsins hŠttir ■ar me­.

Ůessi sveppasřking hefur vÝ­a veri­ ßberandi Ý ÷krum um sunnanvert landi­. Sj˙kdˇmurinn hefur fyrst og fremst veri­ rannsaka­ur ß Korpu og ■ar er hann atkvŠ­amikill. Ekki er me­ vissu vita­ um tjˇn af v÷ldum hans nor­anlands, en ■a­ hefur veri­ tali­ ˇverulegt. Svo vir­ist sem ve­urfar nyr­ra komi Ý veg fyrir dreifngu smitefnis milli plantna Ý akri.

Varnir gegn sj˙kdˇmnum geta veri­ ■renns konar. ═ fyrsta lagi eru sß­skipti. Ůau eru ÷rugg v÷rn, ■vÝ a­ ekki ver­ur tjˇn af v÷ldum sj˙kdˇmsins fyrstu tv÷ ßrin sem bygg er rŠkta­ Ý akrinum. Enn er ■ˇ ekki vita­ hvort eitt ßr ßn byggs er nˇg til a­ hreinsa akur af smiti, en tv÷ ßr Šttu ÷rugglega a­ duga. ═ ÷­ru lagi er ˙­un me­ sveppaeitri. Til ■ess ver­ur a­ nota kerfisvirkt efni, sem vinnur ß sveppa■rß­um inni Ý pl÷ntunni. ═ ■ri­ja lagi er bygg misnŠmt fyrir sveppasmiti og komi­ hafa fram byggyrki ß sÝ­ustu ßrum, sem eru a­ miklu leyti ˇnŠm fyrir sřkingu. Sexra­abygg hefur a­ ÷llu j÷fnu mun minni mˇtst÷­u gegn ■essu smiti en tvÝra­abygg. Ůa­ er ein ßstŠ­a ■ess a­ illa gengur a­ rŠkta sexra­abygg sunnanlands.

RANNSËKNIR

Sumurin 2000, 2001 og 2002 voru ger­ar tilraunir ß Korpu til a­ meta uppskerutap vegna augnbletts. Tilraunirnar voru ger­ar ß ■aulsmitu­u landi, ■ar sem bygg haf­i veri­ rŠkta­ ˇsliti­ frß 1996. Alls voru ger­ar fjˇrar tilraunir ß framrŠstri mřri og ein ß mel. Tilraunirnar voru flestar ger­ar bŠ­i ß sexra­abyggi og tvÝra­abyggi. Notu­ voru kerfisvirk sveppaey­ingarlyf. ┴ eina tilraun sumari­ 2000 var notu­ blanda af Benlate og Euparen, annars var nota­ lyfi­ Sportak, 1 lÝtri/ha.

Ni­urst÷­ur tilraunanna ß mřrinni eru mj÷g ß einn veg (1. tafla). ═ sexra­akorni veldur sřking uppskerurřrnun sem nemur 24%, e­a um 10 hkg ■e./ha af korni. Uppskerurřrnun tvÝra­akorns er mun minni, e­a um 11% a­ me­altali, en ■a­ eru um 4 hkg ■e./ha af korni.

┴ melnum hefur sřking valdi­ minni spj÷llum en ß mřrinni. LÝklega er ■a­ vegna ■ess a­ korn ■roska­ist ÷rt ß melnum ßri­ 2001 og kornfylling var komin ■ar vel ß veg ß­ur en sveppaskemmdir ur­u verulegar.

Uppskerurřrnun ver­ur a­ hluta til vegna ■ess a­ kornfylling st÷­vast. Rřrnun korn■unga ver­ur ■ˇ hvergi eins mikil og rřrnun uppskeru. Af sřktum akri vir­ast ■vÝ skerast fŠrri korn en af ˇsřktu landi. Ůa­ bendir til ■ess a­ sřking komi Ý sumum tilvikum Ý veg fyrir a­ korn frjˇvgist.




┌­un krefst ■ess a­ eki­ sÚ um akurinn. SÚ hann or­inn miki­ sprottinn veldur umfer­in spj÷llum. ŮvÝ er kostur a­ geta ˙­a­ snemma, ■a­ er ß­ur en st÷ngulmyndun hefst Ý korni. Til a­ kanna ßhrif ˙­unartÝma voru ger­ar tvŠr tilraunir sumari­ 2001.

Fyrsti ˙­unartÝminn var ß­ur en st÷ngull byrjar a­ teygja ˙r sÚr, annar ■egar fßnabla­ var komi­ upp og hinn ■ri­ji vi­ skri­ (2. tafla). Ekki var marktŠkur munur ß uppskeru eftir mismunandi ˙­unartÝma. ═ ■essari tilraun var hand˙­a­ og spj÷ll eftir umfer­ koma ekki fram Ý uppskerut÷lum. Ver­i ˙­un notu­ Ý alv÷ru kornrŠkt er ■vÝ sjßlfsagt a­ nota fyrsta ˙­unartÝmann.










NIđURSTÍđUR

┴ Su­urlandi Štti helst ekki a­ rŠkta bygg ÷­ru vÝsi en Ý sß­skiptum og ■ß ekki lengur en tv÷ ßr ß hverjum sta­. SÚ samt sem ß­ur Šskilegt a­ nota land undir bygg fleiri en tv÷ ßr Ý r÷­ er rÚtt a­ ˙­a akurinn me­ sveppaeitri. Mi­a­ vi­ n˙verandi ■ekkingu skal mŠlt me­ ■vÝ a­ nota Sportak, 1 lÝtra/ha, og ˙­a ß­ur en akurinn byrjar a­ reisa sig, e­a um sˇlst÷­ur Ý me­alßri.

Upplřsingar um tjˇn af v÷ldum sveppsins nor­anlands og austan eru ekki tiltŠkar. Ger­ ver­ur gangsk÷r a­ ■vÝ a­ afla ■eirra ß nŠstu ßrum.

HEIMILDIR

GjŠrum, H.B., Leijerstam, B., Ëlafsson, S., Skou, J.P. & Ylimńki, A., 1985. Nordiske navn pň plante-sjukdommer og patogener. NJF og Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab, K°benhavn. 1. udgave 1985.

Hermansen, J.E., J°rgensen, J. & Stapel, C., 1975. Landbrugsafgr°dernes sygdomme og skadedyr. Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab, K°benhavn. 1. udgave 1975.

Weibull, P. (ritstj.), 1978. Descriptions of grass diseases No. 3. The NJF grass disease group. Weibulls turfgrass section, Weibullsholm, 1978.