HßlÝngresi og vallarfoxgras handa mjˇlkurk˙m

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gunnar RÝkhar­sson, SigrÝ­ur BjarnadˇttirB═, BSK, RALA1999ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1999192-199

gr&sb.doc

INNGANGUR

┴ sÝ­ustu ßrum hafa veri­ ger­ar tilraunir bŠ­i ß Stˇra ┴rmˇti og M÷­ruv÷llum til a­ kanna fˇ­runarvir­i heys fyrir mjˇlkurkřr og hafa ■Šr m.a. beinst a­ ßhrifum slßttutÝma og grastegunda. Ni­urst÷­ur ■eirra hafa veri­ kynntar ß rß­unautafundum og s˙ tilraun sem hÚr er lřst er li­ur Ý fyrrnefndri tilraunar÷­.

Me­ breyttri heyskapartŠkni hefur tvÝslßttur aukist mj÷g seinni ßrin og ■vÝ er mj÷g mikilvŠgt a­ fß betri upplřsingar um fˇ­runarvir­i hßar Ý samanbur­i vi­ fyrri slßtt. Fˇ­runarvir­i lÝngresis hefur ekki veri­ kanna­ Ý tilraunum ß­ur en skv. athugunum Gu­na Ůorvaldssonar(1) finnst lÝngresi Ý um 56% t˙na og er hlutdeild ■ess metin 5-21%, mest ß Su­urlandi en minnst ß Nor­urlandi.

Markmi­ ■eirrar tilraunar sem hÚr er lřst var a­ bera saman hßlÝngresi, vallarfoxgras af fyrra slŠtti og hß af vallarfoxgrasi fyrir mjˇlkurkřr. Tilraunin var styrkt af Framlei­nisjˇ­i landb˙na­arins.

EFNI OG AđFERđIR

Křr

═ tilraunina voru nota­ar 18 křr ■ar af voru 6 ß fyrsta mjaltaskei­i. Tilraunin var sett upp sem latneskur ferningur me­ ■remur heyger­um og ■remur tÝmabilum og var hvert tÝmabil ■rjßr vikur. ═ slÝku fyrirkomulagi prˇfar hver křr hverja heyger­ Ý ■rjßr vikur og allar křrnar prˇfa allar heytegundir. Tilraunin var framkvŠmd ß Stˇra ┴rmˇti Ý febr˙ar┤98 - aprÝl┤98. ═ hvern ferning, en ■eir voru alls sex, voru valdar ■rjßr křr sem voru sem lÝkastar m.t.t. aldurs, bur­artÝma og nytar. Křr innan hvers fernings fengu svo heytegundirnar Ý mismunandi r÷­, en ■annig er reynt a­ koma Ý veg fyrir a­ ßhrifin af ■vÝ a­ nyt lŠkkar ■egar lÝ­ur ß mjaltaskei­i­ blandist inn Ý ßhrifin af me­fer­inni, ■.e. af heyger­inni Ý ■essu tilviki.

1. tafla. Ůungi, vikur frß bur­i, dagsnyt og kjarnfˇ­urgj÷f hjß k˙m vi­ upphaf tilraunarinnar.



Fˇ­ur og fˇ­run

Heyi­ sem nota­ var Ý tilrauninni var frß sumrinu 1997 og var allt verka­ Ý r˙llum me­ sexf÷ldum plasthj˙p. Hross komust Ý hßarr˙llur um hausti­ og voru ■Šr ■ß vaf­ar tv÷f÷ldu lagi utan yfir.

HßlÝngresi­ kom af 2,3 ha mřrarstykki sem Ý var sß­ Leikvin hßlÝngresi vori­ 1995. SamkvŠmt ■ekjumŠlingu sumari­ 1997 reyndist lÝngresi ■ekja um 90% af sver­inum.

Vallarfoxgrasi­ kom af um 4,2 ha stykki sem Ý var sß­ vallarfoxgrasi af Íddu stofni vori­ 1990. SamkvŠmt ■ekjumŠlingu sumari­ 1997 reyndist vallarfoxgras ■ekja um 90% af sver­inum.

┴bur­argj÷f var eins ß bŠ­i stykkin. ═ maÝ fengu ■au um 10 tn/ha af mykju, um mßna­amˇt maÝ-j˙nÝ um 450 kg/ha af Mˇ­a 1 og 20. j˙lÝ um 200 kg af Magna 2. Mi­a­ var vi­ a­ stykkin fengju um 180 kg N/ha alls, ■ar af um 40 kg N ß milli slßtta.

2. tafla. SlßttutÝmi og uppskera heytegunda.



Uppskera var metin ˙t frß fj÷lda r˙lla og ■urrefni Ý fˇ­rinu og er um fjˇr­ungi meiri af lÝngresinu en vallarfoxgrasinu ■ˇ gŠ­in sÚu minni, en ekki er vita­ um gŠ­i hßarinnar af lÝngresinu. Vi­ slßtt 13. j˙lÝ var tali­ a­ um vika vŠri li­in frß skri­i vallarfoxgrassins og um 10-14 dagar frß skri­i lÝngresisins en yfirleitt fylgjast ■essar tegundir nokku­ vel a­ Ý ■roska. Uppskera af lÝngresinu sumari­ 1998 var metin um 46 hkg ■e./ha.

Lystugleiki vallarfoxgrassins af fyrra slŠtti var metinn ßgŠtur en af hßnni var ■ri­jungur talinn mj÷g gˇ­ur, ■ri­jungur heldur lakari ■ar sem ÷rla­i ß myglu ß yfirbor­i og um ■ri­jungur frekar ˇlystugur vegna myglu og bleytu ß yfirbor­i. Allt slÝkt fˇ­ur var ■ˇ teki­ frß og ekki gefi­ tilraunak˙num. HßlÝngresi­ var ekki eins lystugt a­ sjß eins og vallarfoxgrasi­ ■ˇ skřringin ß ■vÝ vŠri ekki augljˇs. BŠ­i Ý ■vÝ og hßnni var meira af blautum tuggum heldur en Ý vallarfoxgrasinu af fyrra slŠtti og Ý lÝngresinu voru blautlegu tuggurnar rau­- e­a br˙nleitar og dreif­ust um alla r˙lluna.
Yfirlit yfir efnainnihald Ý heyinu og breytileika ■ar Ý mß sjß Ý 3. t÷flu en eitt sřni er frß hverri tilraunaviku. Ljˇst er a­ orkugildi­ er langhŠst Ý vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti en mun lakara Ý hinum heyger­unum. Prˇtein og steinefni eru mest Ý hßnni en einna minnst er af steinefnum Ý lÝngresinu. Sřrustig (pH) mŠlist lŠgst Ý vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti um 4,7 en rÚtt um 5,0 Ý hinum heyger­unum en ■ar er einnig meiri breytileiki.

Kjarnfˇ­urblandan sem křrnar fengu voru K˙ak÷gglar-20 frß Fˇ­urbl÷ndunni en blandan mŠldist me­ um 4,9% trÚni og 5,4% fitu af ■e. en a­rar upplřsingar um efnainnihald eru Ý 3. t÷flu.

3. tafla. Efnainnihald fˇ­urtegunda sem nota­ar voru Ý tilrauninni (m.v. ■urrefni).





Upphafleg tilraunaߊtlun gekk ˙t ß ■a­ a­ gefa k˙num hverja heyger­ Ý 3 vikur Ý senn. Ůegar li­nar voru um 2 vikur af tilraunafˇ­run var ljˇst a­ ekki nß­ist vi­unandi ßt ß lÝngresinu me­ ■vÝ a­ gefa ■a­ eintˇmt. Var ■ß brug­i­ ß ■a­ rß­ a­ hefja tilraunina a­ nřju og gefa n˙ ÷llum k˙num Ý tilrauninni 6 kg af vallarfoxgrasinu af fyrra slŠtti (um 2,5 kg ■e.) sem grunnfˇ­ur a­ morgni dags. Eftir hßdegi fengu křrnar svo ■ß heyger­ sem tilraunaߊtlun sag­i til um og fengu a­ Úta af henni a­ vild fram ß nŠsta morgun. Křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar og var grunnheyfˇ­ri­ (6 kg/d) og kjarnfˇ­ri­ vigta­ Ý ■Šr alla daga vikunnar en anna­ heyfˇ­ur fjˇra daga Ý hverri viku.

MŠlingar og t÷lfrŠ­i

Orkugildi kjarnfˇ­urbl÷ndunnar var reikna­ ˙t frß efnagreiningum og t÷flugildum var­andi meltanleika en orkugildi heysins var reikna­ ˙t frß mŠldum meltanleika in vitro. Prˇteingildi fˇ­ursins (AAT og PBV) svo og gildi fyrir orku- og prˇtein■arfir gripanna voru reiknu­ skv. ■eim lÝkingum sem birtar hafa veri­ Ý tengslum vi­ nř orku- og prˇteinmatskerfi. Nyt var mŠld 2 daga Ý hverri viku og mjˇlkursřni tekin til efnagreininga og křrnar voru vigta­ar einu sinni Ý viku. Mjˇlkurmagni­ var sta­la­ m.t.t. orkuinnihalds skv. lÝkingunni:
    Orkulei­rÚtt mjˇlk kg = mjˇlk kg Î (0,25 + 0,122 Î fitu% + 0,077 Î prˇtein%)

Vi­ ˙treikninga ß ver­i mjˇlkur til framlei­enda var notu­ lÝkingin:
    Kr/kg = 30,09 + (0,25 Î 33,79 Î fita% / 3,94 + 0,75 Î 33,79 Î prˇtein% / 3,29)

═ ■essari j÷fnu er gert rß­ fyrir a­ grundvallarver­ sÚ 63,88 kr; beingrei­sla 30,09 og afur­ast÷­vaver­ 33,79. VŠgi prˇteins er 0,75 og fitu 0,25 og grundvallarmjˇlkin er me­ 3,94% fitu og 3,29% prˇtein.

Vi­ uppgj÷r voru nota­ar mŠlingar ˙r annarri og ■ri­ju viku hvers tÝmabils en liti­ var ß fyrstu 10 daga hvers tÝmabils sem a­l÷gunartÝma. Hjß hverjum grip ß hverju tÝmabili er ■vÝ um a­ rŠ­a 4 mŠlingar ß nyt og efnainnihaldi mjˇlkur, mŠlingar ß frjßlsu heyßti Ý 8 daga og tvŠr vigtanir ß gripnum. LÝkani­ sem nota­ var vi­ t÷lfrŠ­iuppgj÷r innihÚlt ■Šttina ferningur, křr innan fernings, tÝmabil, heyger­ og samspil fernings vi­ tÝmabil og fernings vi­ heyger­. Uppgefin skekkja er sta­alskekkja me­altals fyrir heyger­ en a­ baki ■vÝ me­altali eru 18 mŠlingar. Mi­a mß vi­ a­ raunhŠfur munur sÚ ß me­alt÷lum ef P-gildi er minna en 0,05.

NIđURSTÍđUR

Eins og ß­ur kom fram var ■essum 18 k˙m ra­a­ Ý 6 ferninga eftir aldri, nyt og st÷­u ß mjaltaskei­i. RaunhŠf samspilsßhrif komu fram milli ferninga og heyger­ar Ý magni mjˇlkur og mjˇlkurefna en Ý engum ■ßttum er tengdust ßti. Heilsufar hjß k˙num var gott ß tÝmabilinu, ein křr fÚkk s˙rdo­a en ekki voru skrß­ ÷nnur sj˙kdˇmstilfelli og j˙gurheilbrig­i var gott eins og mŠlingar ß frumut÷lu sřna.

┴hrif heyger­ar ß ßt

═ 4. t÷flu er yfirlit yfir ßt k˙nna og hlutf÷ll nŠringarefna Ý heildarfˇ­rinu. Eins og ß­ur kom fram fengu allar křrnar 6 kg ß dag (2,7 kg ■e.) af vallarfoxgrasinu af fyrra slŠtti sem kalla­ er grunnhey og leyf­u ■Šr engu af ■vÝ. Křrnar ßtu hins vegar mj÷g mismiki­ af tilraunaheyinu, langmest af vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti (12,1 kg ■e./d) mun minna af hßnni (5,2 kg ■e./d) og minnst af lÝngresinu e­a 3,6 kg ■e./d og er ■a­ a­eins um 30% af ßtinu ß vallarfoxgrasinu af fyrra slŠtti. Munur ß ßti ß heyjunum skřrist a­ hluta til a.m.k af mun ß orkugildi ■eirra en eins og ß­ur kom fram mŠldist meltanleiki ■urrefnis Ý vallarfoxgrasinu af fyrra slŠtti um 71%, um 65% Ý hßnni og um 64% Ý lÝngresinu. Ůetta er mun meiri munur ß orkugildi heldur en ni­urst÷­ur hir­ingarsřna bentu til en sambŠrilegar t÷lur Ý ■eim voru 73%, 69% og 74% fyrir s÷mu heyger­ir. Verkunartap hefur ■vÝ veri­ ˇe­lilega miki­ af einhverjum ßstŠ­um Ý ■essum heyjum e­a um ofmat a­ rŠ­a ß hir­ingarsřnunum. Ůessi mikli munur ß orkugildi skekkir a­ sjßlfs÷g­u samanbur­inn ß heyger­unum sem slÝkum ■ar sem vita­ er a­ ßt k˙nna eykst a­ ÷­ru j÷fnu Ý rÚttu hlutfalli vi­ meltanleika heyjanna.

Ůurrefnisßti­ sem mŠlist Ý ■essari tilraun hjß k˙num ß vallarfoxgrasinu af fyrra slŠtti (19,0 kg ■e./d) er lÝklega ■a­ mesta sem mŠlst hefur Ý tilraunum me­ mjˇlkurkřr hÚr ß landi og ef ßti­ er sko­a­ sem hlutfall af ■unga k˙nna ■ß reiknast ■a­ 4,55% sem er grÝ­armiki­. T÷lur ˙r fyrri tilraunum mi­a­ vi­ sambŠrileg gŠ­i grˇffˇ­urs og svipa­a kjarnfˇ­urgj÷f hafa legi­ ß bilinu 3,0-3,2% en Ý ■essari tilraun eru t÷lurnar fyrir hßna og lÝngresi­ 2,94% og 2,58%. Nau­synlegt er a­ mŠla řmsa trÚnis■Štti Ý fˇ­rinu til a­ reyna a­ skřra betur ■etta mikla ßt.

4. tafla. ┴hrif heyger­ar ß ßt k˙nna, leifar og innihald nŠringarefna Ý heildarfˇ­ri.




Ůar sem kjarnfˇ­urgj÷fin var fyrirfram ßkve­in og sambŠrileg Ý ÷llum hˇpunum en heyßti­ mj÷g misjafnt ■ß sveifla­ist hlutfall kjarnfˇ­urs af heildar■urrefni ß bilinu 23-41% og var ■vÝ lŠgst me­ vallarfoxgrasinu af fyrra slŠtti en hŠst me­ lÝngresinu. Orkustyrkur heildarfˇ­ursins var ■vÝ hŠrri Ý lÝngresishˇpnum (0,92 ß mˇti 0,89 FEm/kg ■e.) en hrßprˇtein Ý heildarfˇ­ri var hŠst Ý hßnni (19,6% af ■e.), ■vÝ nŠst Ý lÝngresinu (18,2%) og lŠgst Ý vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti (16,2%).
PBV gildin Ý heildarfˇ­rinu eru ß ■okkalegu rˇli (304, 510 og 234 g/dag) en ■ˇ ßberandi hŠst vi­ fˇ­run ß hßnni. Steinefnafˇ­run, metin sem % af heildar■urrefni, var rÝfleg var­andi kalsÝum (0,70 - 0,96 - 0,95), fosfˇr (0,53 - 0,65 - 0,67) og magnesÝum (0,29 - 0,37 - 0,39) mi­a­ vi­ vallarfoxgras, hß og lÝngresishˇpa.

┴hrif heyger­ar ß afur­ir

Me­alnyt Ý tilrauninni var 17,6 kg/dag en sÚ magni­ lei­rÚtt m.t.t. orkuinnihalds reiknast ■a­ 16,1 kg/dag. Křrnar mjˇlku­u mest af vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti (18,1 - 17,6 - 17,1 kg/d) og skilu­u ■ß mestu magni allra mjˇlkurefna. Athyglisvert er a­ ■ˇtt křrnar Ý lÝngresis og hßarhˇpunum hafi einungis Úti­ sem svara­i 56-63% af ■eim fˇ­ureiningum sem křrnar ß vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti ßtu, ■ß mjˇlku­u ■Šr ■ˇ um 94-97% af ■vÝ sem hinar ger­u. Ůetta skřrist vŠntanlega bŠ­i af stuttum tilraunatÝmabilum (3 vikur) og ■eim hŠfileika k˙nna a­ mjˇlka af holdum Ý ßkve­inn tÝma en bŠta sÚr ■a­ upp sÝ­ar.

Heyger­in haf­i ekki ßhrif ß hlutfall fitu og prˇteins Ý mjˇlkinni en laktˇsi mŠldist lŠgri hjß k˙num ß lÝngresinu (4,53 - 4,54 - 4,47 %; P=0,03). Ekki er algengt a­ fˇ­run hafi mikil ßhrif ß hlutfall mjˇlkursykurs. Hlutfall ˙refnis (urea) var hŠst hjß k˙num ß hßnni og er ■a­ Ý samrŠmi vi­ metin PBV gildi Ý fˇ­rinu. Mi­a­ vi­ ■Šr reglur sem Ý gangi eru var­andi grei­slur fyrir mjˇlk til bŠnda var ekki munur ß ver­mŠti hvers kg af mjˇlk milli hˇpanna en vallarfoxgrasi­ af fyrra slŠtti skila­i mestum tekjum af mjˇlk ß dag.

5. tafla. ┴hrif heyger­ar ß afur­ir og tekjur af mjˇlk.




┴hrif heyger­ar ß fˇ­runarjafnvŠgi og ■ungabreytingar

Ůar sem křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar er hŠgt a­ meta orkujafnvŠgi hjß ■eim ˙t frß ■unga og afur­um. Eins og fram kemur Ý 6. t÷flu ■ß eru křrnar a­ me­altali Ý neikvŠ­u orkujafnvŠgi ■egar ■Šr fß hß e­a lÝngresi (-0,77 og -1,59 FEm/d) en jafnvŠgi­ er verulega jßkvŠtt (5,2 FEm/d) ■egar ■Šr fß vallarfoxgrasi­ af fyrra slŠtti. Ef liti­ er ß ■unga og ■ungabreytingar hjß k˙num ■ß ■yngjast křrnar um 17 kg ■egar ■Šr fß vallarfoxgrasi­ af fyrra slŠtti en lÚttast um 2 kg ß hßnni og lÝngresinu, ßn ■ess ■ˇ a­ raunhŠf breyting sjßist ß holdafari. Ůar sem ßt ß vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti var langmest er ■ynging k˙nna ß ■vÝ fˇ­ri sjßlfsagt a­ mestu leyti tilkomin vegna breytinga ß vambarfylli.

PrˇteinjafnvŠgi­ var mj÷g nßlŠgt n˙lli hjß k˙num ß hß og lÝngresi en verulega jßkvŠtt ■egar křrnar fengu vallarfoxgras af fyrri slŠtti e­a um 48% umfram reikna­ar ■arfir.


6. tafla. ┴hrif heyger­ar ß prˇtein og orkujafnvŠgi og ■unga gripa og holdafar.




┴hrif heyger­ar ß hagkvŠmni framlei­slunnar

Vi­ mat ß ß hagkvŠmni framlei­slunnar var mi­a­ vi­ a­ ver­ ß kg ■urrefnis vŠri 10 kr Ý heyinu en 30 kr Ý kjarnfˇ­rinu og Ý 7. t÷flu mß sjß ni­urst÷­ur ■eirra ˙treikninga. Allar heyger­irnar skila jafnver­mŠtri mjˇlk mi­a­ vi­ hvert kg en mjˇlkurtekjur ß dag eru mestar hjß k˙num ß vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti af ■vÝ a­ ■Šr mjˇlku­u mest. Munur ß nyt ß milli hˇpanna er ■ˇ miklu minni (3-6%) heldur en munur ß ßti (60-80%) og ■vÝ ver­ur fˇ­urkostna­ur hjß k˙num ß vallarfoxgrasinu af fyrra slŠtti langmestur og tekjur umfram fˇ­urkostna­ minnstar, hvort sem liti­ er ß tekjur ß dag e­a ß hvert kg mjˇlkur.
RÚtt er ■ˇ a­ Ýtreka a­ tilraunatÝmabilin voru stutt (3 vikur) og ■vÝ getur veri­ mj÷g varasamt a­ taka miki­ mark ß einf÷ldum hagkvŠmnis˙treikningum ■ar sem křrnar hafa mikla hŠfileika til a­ jafna ˙t fˇ­ursveiflur.

7. tafla. ┴hrif heyger­ar ß afur­ir og tekjur af mjˇlk.




SAMANTEKT
    Ě Reynt var a­ kanna fˇ­runarvir­i vallarfoxgrass af fyrra slŠtti, vallarfoxgrass af seinna slŠtti og hßlÝngresis fyrir mjˇlkurkřr. Heyi­ var allt verka­ Ý r˙llum og ■urrkstig ■ess var ß bilinu 42-45%.

    Ě Vegna mikils breytileika Ý orkugildi heyjanna (0,82 - 0,72 - 0,71 FEm/kg ■e.) reyndist beinn samanbur­ur milli heyger­anna sem slÝkra erfi­ur.

    Ě Křrnar ßtu allar 2,7 kg ■e./d af grunnheyi, en ■ar fyrir utan ßtu ■Šr langmest af vallarfoxgrasi af fyrra slŠtti (12,1 kg ■e./d), nŠstmest af hßnni (5,2 kg ■e./d), en minnst af hßlÝngresinu (3,6 kg ■e./d). ┴t sem mŠldist Ý ■essari tilraun er sennilega ■a­ mesta sem mŠlst hefur Ý tilraunum me­ mjˇlkurkřr hÚrlendis. Nau­synlegt er a­ kanna betur řmsa ■Štti sem tengjast fˇ­rinu og fˇ­runinni svo sem trÚnis■Štti Ý fˇ­rinu og framkvŠmdarlega ■Štti Ý fjˇsinu til a­ reyna a­ varpa betur ljˇsi ß ■essa miklu ßtgetu.

    Ě Křrnar mjˇlku­u mest og skilu­u mestu magni mjˇlkurefna ■egar ■Šr fengu vallarfoxgrasi­ af fyrra slŠtti en ■ˇ var munur ß mjˇlkurmagni milli hˇpanna a­eins 3-6% ■ˇ munur ß orkußti (FEm/dag) hafi veri­ nßlŠgt 40%. Skřrist ■etta vŠntanlega af stuttum tilraunatÝmabilum (3 vikur) og hŠfileika k˙nna til a­ mjˇlka af holdum tÝmabundi­ og bŠta sÚr ■a­ upp sÝ­ar.

    Ě Ůar sem orkugildi lÝngresis og seinni slßttar af vallarfoxgrasi sem notu­ voru Ý ■essari tilraun voru frekar lßg (64 og 65% meltanleiki) er full ■÷rf ß a­ kanna betur fˇ­runarvir­i ■essara heyger­a fyrir mjˇlkurkřr en nota ■ß gŠ­ameira fˇ­ur.

HEIMILDIR

1 Gu­ni Ůorvaldsson, 1994.Grˇ­ur Ý Ýslenskum t˙num. ═: Rß­unautafundur 1994: 214–219.