Mismunandi orkufˇ­run mjˇlkurk˙a Ý byrjun mjaltaskei­s - ┴hrif fˇ­runar ß ßt og afur­ir

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gunnar RÝkhar­sson, Einar GestssonB═, RALA1995ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur199591-102

Gr&eg1.doc

INNGANGUR
HagkvŠmni mjˇlkurframlei­slu ß ═slandi hlřtur a­ byggjast a­ stˇrum hluta ß gŠ­um ■ess grˇffˇ­urs sem framleitt er. ┴ allra sÝ­ustu ßrum hafa gŠ­i grˇffˇ­urs batna­ mj÷g miki­ en ■ˇ er sta­an s˙, og ver­ur vŠntanlega ■annig, a­ ß fyrri hluta mjaltaskei­s er ßtgeta k˙nna ■a­ takmarkandi ■ßttur a­ ekki ver­ur hjß komist a­ gefa kjarnfˇ­ur me­ heyum til a­ halda nŠgjanlegu orkußti hjß k˙num, ef markmi­i­ er a­ nřta afur­agetu gripanna. LangstŠrstur hluti ■ess kjarnfˇ­urs er a­keyptur og tilt÷lulega dřr. ŮvÝ er e­lilegt a­ bŠndur reyni sem mest a­ halda kjarnfˇ­urnotkun Ý lßgmarki, en spurningin er hvar ■au hagkvŠmnism÷rk eru vi­ Ýslenskar a­stŠ­ur. Til a­ geta svara­ ■vÝ ■arf a­ gera sÚr grein fyrir samspili orkufˇ­runar vi­ řmsa a­ra ■Štti og ■a­ ver­ur ekki gert nema me­ nokku­ vi­amiklum rannsˇknum.

Til ■ess a­ breyta orkufˇ­run Ý byrjun mjaltaskei­s er einfaldast a­ breyta kjarnfˇ­urgj÷f og ■vÝ er vert a­ sko­a ß hva­a ■Štti aukin kjarnfˇ­urgj÷f getur haft ßhrif.
═ fyrsta lagi er lÝklegt a­ aukin kjarnfˇ­urgj÷f dragi ˙r ßti ß grˇffˇ­ri og getur reyndar einnig lŠkka­ meltanleika ß heyinu. Ůessi neikvŠ­u ßhrif kjarnfˇ­urs ß heyi­ eru venjulega meiri ■vÝ meira kjarnfˇ­ur sem gefi­ er og einnig ■eim mun meiri ■vÝ betri sem heyin eru.

═ ÷­ru lagi ■arf a­ sko­a hva­a ßhrif orkufˇ­runin hefur ß mjˇlkurframlei­sluna og ekki hva­ sÝst ß efnainnihald mjˇlkurinnar. Samband kjarnfˇ­urgjafar og efnainnihalds Ý mjˇlk er yfirleitt ß ■ann veg a­ aukin kjarnfˇ­urgj÷f lŠkkar fitu% en hŠkkar prˇtein%. Ůetta er ■ˇ hß­ ■vÝ hver sv÷runin ver­ur Ý mjˇlkurmagninu og einnig hvernig kjarnfˇ­ri­ er gefi­. Me­ sÝvaxandi ßherslu ß prˇteinmagni­ Ý mjˇlkinni getur tilt÷lulega lÝtil breyting ■ar ß vegna fˇ­runar haft nokku­ mikil ßhrif ß ver­gildi framlei­slunnar hjß einst÷kum framlei­endum og mj÷g mikil ßhrif ef liti­ er ß mjˇlkuri­na­inn Ý heild sinni. Ůessi ■ßttur ver­ur ekki metinn svo vel sÚ nema me­ nokku­ ■Úttum mŠlingum ß efnainnihaldi mjˇlkurinnar.

═ ■ri­ja lagi hefur oft fundist jßkvŠtt samhengi ß milli orkufˇ­runar og frjˇsemi gripa. Ůannig er hugsanlegt a­ kynstarfsemi hjß k˙m Ý neikvŠ­u orkujafnvŠgi fari seinna af sta­ eftir bur­inn og ■Šr křr eigi einnig erfi­ara me­ a­ festa fang heldur en křr sem betur eru fˇ­ra­ar. SlÝkt getur haft Ý f÷r me­ sÚr aukinn kostna­ fyrir bˇndann ■ar sem bil milli bur­a lengist og fleiri sŠ­ingar ■arf ß hvern fŠddan kßlf. Ůessa ■Štti er ekki hŠgt a­ meta svo vel sÚ nema me­ ■vÝ a­ ■ukla reglulega leg og eggjastokka og mŠla prˇgesterˇn kynhormˇn Ý mjˇlk.

═ fjˇr­a lagi ■arf a­ fylgjast vel me­ hva­a ßhrif mismunandi orkufˇ­run hefur ß heilsufar og efnaskipti hjß k˙num. Sß efnaskiptasj˙kdˇmur sem oftast er nefndur Ý tengslum vi­ orkufˇ­run er s˙rdo­i en hann getur veri­ bŠ­i sjßanlegur og dulinn. Eina lei­in til a­ meta efnskipti hjß k˙num er a­ taka blˇ­sřni reglulega og mŠla Ý ■eim řmis blˇ­efni sem tengjast fˇ­run og efnaskiptum.

Markmi­ ■essarar tilraunar voru ■vÝ a­ kanna ßhrif mismunandi kjarnfˇ­urgjafar ß:
      - ßt, nyt og efnainnihald mjˇlkur,

      - ■ungabreytingar og holdafar k˙nna,

      - efnaskipti og řmis blˇ­efni,

      - řmsa frjˇsemis■Štti.

Margir a­ilar komu a­ framkvŠmd ■essa verkefnis en ■a­ var framkvŠmt ß Stˇra ┴rmˇti veturinn 1993-1994. Gunnar RÝkhar­sson tilraunastjˇri bar ßbyrg­ ß skipulagningu og ˙rvinnslu gagna; Einar Gestsson verkefnisstjˇri bar ßbyrg­ ß daglegri framkvŠmd og gagna-skrßningu; Ůorsteinn Ëlafsson dřralŠknir hjß Kynbˇtast÷­ Su­urlands bar ßbyrg­ ß frjˇsemisathugunum og blˇ­sřnat÷ku en GrÚta H. Har­arson hÚra­sdřralŠknir ß Hellu sß um a­ fß blˇ­efni mŠld og sß um t˙lkun ■eirra ni­ursta­na. Ůeir Ůorsteinn og GrÚtar skrifa um sÝnar ni­urst÷­ur annars sta­ar Ý ■essu riti en Ý ■essari grein er athyglinni a­allega beint a­ ßti og afur­um k˙nna ßsamt tilraunalřsingu, en uppgj÷ri gagna er ekki a­ fullu loki­.

EFNI OG AđFERđIR

Křr
═ tilraunina voru valdar křr sem voru a­ bera sÝnum ÷­ru kßlfi og eldri en bur­artÝmi ■eirra dreif­ist frß lokum september og fram Ý jan˙ar. Me­albur­ardagur Ý hˇpunum var 10. og 12. nˇvember 1993 eins og fram kemur Ý 1. t÷flu. Křrnar voru para­ar saman me­ hli­sjˇn af aldri, bur­artÝma, ■unga og fyrri afur­agetu.

1. tafla. Upplřsingar um křr sem nota­ar voru Ý tilrauninni; bur­ardagur, ■ungi og nr. mjaltaskei­s Ý byrjun tilraunar og nyt ß nŠsta mjaltaskei­i ß undan.




Heilsufar hjß k˙num
Heilsufar ß k˙num var ekki sÚrstaklega gott ß tilraunatÝmanum. Ëheppni var me­ tÝ­ spenastig sem oft leiddu af sÚr j˙gurbˇlgu og Ý framhaldi af ■vÝ kom slen og lystarleysi hjß k˙num. Spenastig voru skrß­ hjß 8 k˙m, ■ar af 5 Ý hˇp-550, en tilfellin voru mj÷g misalvarleg. Ůegar křr sřndi einhver merki um lystarleysi var hellt Ý hana „framsˇknardropum“ (Energy Balance) en lystarleysi ß einhverju stigi var skrß­ hjß 12 k˙m, ■ar af hjß 8 Ý hˇp-825. Fjˇrar křr voru me­h÷ndla­ar af dřralŠkni vegna s˙rdo­a, ■ar af 3 Ý hˇp-550, en tvŠr křr Ý hˇp-825 voru me­h÷ndla­ar vegna brß­ado­a. ═ hvorum hˇp voru 6 křr me­h÷ndla­ar vegna j˙gurbˇlgu en ■ar var s÷mulei­is um a­ rŠ­a mj÷g mismunandi slŠm tilfelli ß milli gripa.

Fˇ­ur og fˇ­run
Grˇffˇ­ur fengu křrnar a­ vild og var gefi­ bŠ­i ■urrhey ˙r b÷ggum og vothey ˙r turnum. Vothey var gefi­ a­ morgni og var mi­a­ vi­ a­ křrnar vŠru b˙nar me­ ■a­ um mi­jan dag. Votheyi­ var af um 10 ßra g÷mlu t˙ni og var ■a­ hirt um mi­jan j˙lÝ 1993. Grasi­ var slegi­ og knosa­ og lßti­ liggja Ý skßrunum Ý hßlfan til einn sˇlarhring, en sÝ­an teki­ upp me­ m˙gsaxa og verka­ Ý turnum ßn Ýbl÷ndunarefna.

Ůurrhey var gefi­ seinnipart dags og a­ kv÷ldi og var mi­a­ vi­ a­ leifar af ■vÝ vŠru 10-15% af gj÷f. Ůurrheyi­ kom af t˙num me­ nßnast hreinu vallarfoxgrasi og var ■a­ hirt Ý fyrstu viku j˙lÝ 1993, heyi­ bundi­ Ý bagga og s˙g■urrka­ me­ upphitu­u lofti.

2. tafla. Efnainnihald Ý grˇffˇ­ri (m.v. 100% ■e.), 20 sřni af hvorri tegund.



Kjarnfˇ­urgj÷f var skv. fyrirfram ßkve­inni k˙rfu eins fyrir allar křr Ý sama kjarnfˇ­ur-hˇp. Var ■ß eing÷ngu mi­a­ vi­ tÝma frß bur­i en ekki teki­ tillit til afur­a. Vi­ skipulagningu var mi­a­ vi­ a­ munur ß kjarnfˇ­urgj÷f milli hˇpanna yr­i um 50% og var ßkve­i­ a­ lŠgri hˇpurinn fengi 550 kg af kjarnfˇ­ri yfir allt mjaltaskei­i­ en hinn hˇpurinn fengi 50% meira, e­a 825 kg. ═ umrŠ­um hÚr ß eftir er ■vÝ tala­ um hˇp-825 og hˇp-550 og vÝsast ■ar til kjarnfˇ­urgjafar. Dreifing kjarnfˇ­urs ß mjaltaskei­i­ var eins og sÚst ß 1. mynd og fengu křrnar ■vÝ allt kjarnfˇ­ri­ ß fyrstu 24 vikum mjaltaskei­sins Ý bß­um hˇpunum.




1. mynd. Skipulagning kjarnfˇ­urgjafar Ý tilrauninni.

Vi­ samsetningu ß kjarnfˇ­urbl÷ndum var mi­a­ vi­ a­ křrnar Ý hˇp-550 fengju svipa­ magn af hrßprˇteini og steinefnum eins og křr Ý hˇp-825 ■ˇtt ■Šr fengju um 50% minna magn, og var ■vÝ stefnt a­ ■vÝ a­ hrßprˇtein vŠri um 18 og 27% Ý ■e. Ý bl÷ndunum tveimur. Ni­urst÷­ur mŠlinga ß efnainnihaldi kjarnfˇ­ursins er Ý 3. t÷flu en yfirlit yfir hrßefni Ý bl÷ndunum og ߊtla­ efnainnihald mß sjß Ý 4.t÷flu.

3. tafla. Efnainnihald Ý kjarnfˇ­ri m.v. 100% ■e.




4. tafla. Hrßefni Ý kjarnfˇ­urbl÷ndum og reikna­ efnainnihald. Ni­urbrot ß prˇteini Ý hrßefnum er ߊtla­.




MŠlingar og t÷lfrŠ­i
Lřsingar ß a­fer­um vi­ blˇ­sřnat÷ku og mŠlingar og frjˇsemisathuganir mß sjß Ý greinum ■eirra Ůorsteins Ëlafssonar og GrÚtars Har­arsonar annars sta­ar Ý ■essu hefti.
Křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar og var grˇffˇ­ri­ vigta­ Ý ■Šr 4-5 daga vikunnar en kjarnfˇ­ri­ alla daga. Vothey var gefi­ a­ morgninum, ■urrhey seinnipart og a­ kv÷ldi og kjarnfˇ­ur tvisvar til ■risvar ß dag eftir magni. Samsřni voru tekin af grˇffˇ­ri vikulega og sřni tekin ˙r ÷llum sendingum af kjarnfˇ­ri.

Orkugildi kjarnfˇ­urs var ߊtla­ ˙t frß efnagreiningum og t÷flugildum var­andi meltanleika hrßefnanna sem notu­ voru Ý bl÷nduna en orkugildi grˇffˇ­ursins var reikna­ ˙t frß mŠldum meltanleika in vitro skv:
FE/kg ■e. = (0,025 Î meltanl.% - 0,561) / 1,65

Nyt var mŠld 2 daga Ý hverri viku (■ri­judaga og f÷studaga) fyrstu 24 vikur mjalta-skei­sins en einu sinni Ý viku eftir ■a­. Mjˇlkursřni voru tekin bŠ­i kv÷lds og morgna fyrstu 16 vikur mjaltaskei­sins, einu sinni Ý viku Ý 17-24. viku og ekki eftir ■a­. Křrnar voru vigta­ar einu sinni Ý viku og holdastiga­ar einu sinni Ý mßnu­i.

Fˇ­ureiningar til vi­halds voru reikna­ar ˙t frß ■unga gripanna skv. lÝkingunni:
FE (vh) = (■ungi/200 + 1,5)

Til a­ sta­la mjˇlkurmagn m.t.t. orkuinnihalds var reiknu­ mŠlimjˇlk skv lÝkingunni:
MŠlimjˇlk (kg) = mjˇlk (kg) Î (0,4 + 0,15 Î fitu%)

Er ■ß einungis lei­rÚtt ˙t frß fituinnihaldi mjˇlkurinnar en til samanbur­ar var einnig notu­ lÝking sem algengt er a­ nota ß Nor­url÷ndunum og lei­rÚttir bŠ­i ˙t frß fitu og prˇteinmagni mjˇlkurinnar sbr.:
Orkulei­rÚtt mjˇlk kg = mjˇlk kg Î (0,25 + 0,122 Î fitu% + 0,077 Î prˇtein%)

Vi­ ˙treikninga ß ver­i mjˇlkur til framlei­enda var notu­ lÝkingin:
Kr/kg = 24,77 + (0,25 Î 27,81 Î fita% / 4,04 + 0,75 Î 27,81 Î prˇtein% / 3,36)

═ ■essari j÷fnu er gert rß­ fyrir a­ grundvallarver­ sÚ 52,58 kr; beingrei­sla 24,77 og afur­ast÷­vaver­ 27,81. VŠgi prˇteins er 0,75 og fitu 0,25 og grundvallarmjˇlkin er me­ 4,04% fitu og 3,36% prˇtein.

Ůarfir fyrir g AAT til vi­halds voru reikna­ar sem 3,3 Î ■ungi křrinnar Ý veldinu 0,75 en til mjˇlkurmyndunar var mi­a­ vi­ a­ ■yrfti 48 g af AAT ß hvert kg af orkulei­rÚttri mjˇlk.

LÝkani­ sem nota­ var vi­ t÷lfrŠ­iuppgj÷r innihÚlt ■Šttina par (14), aldur (nr. mjalta-skei­s, 2 e­a 3+), me­fer­ (825 e­a 550 kg kjarnfˇ­ur), křr innan me­fer­ar (14), vika frß bur­i (allt a­ 24) og samspil me­fer­ar og viku frß bur­i. Uppgefin skekkja er sta­alskekkja me­altals fyrir kjarnfˇ­urhˇpa.

NIđURSTÍđUR

Eins og ß­ur kom fram voru křrnar para­ar ß­ur en tilraunin hˇfst m.t.t. aldurs og fyrri afreka. Vi­ uppgj÷r kom Ý ljˇs a­ ßhrif para voru sßralÝtil og var ■eim ■vÝ sleppt ˙r lÝkaninu. Aftur ß mˇti haf­i aldur (nr. mjaltaskei­s) k˙nna Ý m÷rgum tilfellum raunhŠf ßhrif ß ni­urst÷­ur og ■vÝ var greint ß milli gripa sem voru ß ÷­ru mjaltaskei­i (5 Ý hvorum hˇp) og hinna sem eldri voru (9 Ý hvorum hˇp).

RÚtt er a­ taka fram a­ vi­ samanbur­ ß me­alt÷lum Ý g÷gnum sem ■essum, sem nß yfir langan tÝma, skiptir tÝmalengdin sem valin er til uppgj÷rs oft verulegu mßli fyrir ni­urst÷­urnar. ═ ■essu tilfelli er vali­ a­ sko­a ßt og afur­ir yfir fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins, ■.e. allan ■ann tÝma sem kjarnfˇ­ur var gefi­. Ef um annan samanbur­ er a­ rŠ­a er ■a­ teki­ fram ß vi­eigandi st÷­um.

┴hrif kjarnfˇ­urgjafar ß ßt
Eins og fram kemur Ý 5.t÷flu ßtu křrnar Ý hˇp-550 meira grˇffˇ­ur (10,6 vs 9,6 kg ■e./d) en ekki var raunhŠfur munur ß me­al■urrefnisßti milli hˇpanna yfir allan tÝmann. Hins vegar er munur ß ßti ß FE/dag og munar tŠpum 0,8 FE/d a­ me­altali (12,3 og 11,5 FE/d) milli hˇp-anna. Einnig er munur Ý orkustyrk heildarfˇ­ursins en hann var 0,90 FE/kg ■e. Ý hˇp-825 en 0,86 Ý hinum hˇpnum. Křrnar Ý hˇp-825 ßtu a­ me­altali 1,37 kg ■e. meira af kjarnfˇ­ri ß dag (4,09-2,72 kg), en vi­ ■etta aukna kjarnfˇ­urßt minnka­i grˇffˇ­urßti­ um 1,02 kg ■e. svo hvert kg af kjarnfˇ­rinu hefur dregi­ ˙r grˇffˇ­urßtinu um 0,74 kg ■e. a­ me­altali. Munur ß ßti ß orku milli hˇpanna er 0,77 FE/d (12,26 vs 11,49) svo aukning Ý kjarnfˇ­urgj÷f um 1 kg af fˇ­ri (1 FE) hefur einungis auki­ orkußti­ a­ me­ltali um 0,5 FE/d.

Var­andi prˇteinfˇ­run er munur Ý prˇteinßti milli hˇpanna ef sko­a­ar eru fyrstu 16 vikur mjaltaskei­sins og munar ■ar nßlŠgt 100 g/dag af hrßprˇteini sem hˇpur-550 fÚkk meira, en ■etta er ■ˇ a­eins um 5% munur. Ůessi munur hverfur ef sko­a­ar eru fyrstu 24 vikurnar Ý sta­ 16 e­a fŠrri. Prˇtein sem % af ■e. fˇ­ursins er a­ me­altali 14,4% Ý hˇp-825 en 15,3% Ý hˇp-550 og er sß munur raunhŠfur, enda mß segja a­ hann sÚ innbygg­ur Ý tilraunaplani­.

Hins vegar er ekki munur ß AAT g/dag milli hˇpanna og er ■ß sama ß hve l÷ng tÝmabil er liti­. Hins vegar fÚkk hˇpur-550 meiri prˇteinfˇ­run ef AAT er sko­a­ Ý einingu fˇ­urs, t.d. sem g/kg ■e. (96,8 vs 97,8) e­a sem g/FE (108 vs 113). Mesti munurinn er ■ˇ ß ßŠtlu­um PBV gildum sem eru mun lŠgri Ý hˇp-825 og vegur kjarnfˇ­urblandan ■ar ■yngst. ═ bß­um hˇpum eru PBV gildin fulllßg sÚ mi­a­ vi­ ■a­ sem menn telja best n˙ (u.■.b. 0), en ■a­ ß ■ˇ sÚrstaklega vi­ um hˇp-825 Ý byrjun mjaltaskei­sins.

5. tafla. ┴hrif mismunandi kjarnfˇ­urgjafar ß ßt og efnainnihald fˇ­urs.




Almennt ver­ur a­ teljast a­ ■a­ markmi­ a­ křrnar fengju jafnt magn af prˇteini hafi nß­st nema ■ß m.t.t. PBV gildis en teki­ skal fram a­ ÷ll ■essi gildi eru reiknu­ en ekki mŠld ■ar sem ni­urbrotsstu­lar fyrir prˇtein Ý fˇ­urefnunum hafa ekki veri­ mŠldir.

═ 5.t÷flu kemur einnig fram a­ steinefnafˇ­run hefur a­ me­altali veri­ rÝfleg Ý bß­um hˇpum hvort sem liti­ er ß kalsÝum (Ca; 0,95 og 0,92), fosfˇr (P; 0,66 og 0,61) e­a magnesÝum (Mg; 0,28 og 0,27) sem % Ý ■e. ١tt hˇpur-550 hafi raunhŠft lŠgra hlutfall af ÷llum steinefnunum ■ß er mj÷g ˇlÝklegt a­ sß munur hafi skipt mßli.

┴hrif kjarnfˇ­urgjafar ß afur­ir
Enginn munur var ß kjarnfˇ­urhˇpunum m.t.t. afur­amagns. ═ 6. t÷flu eru sřnd me­alt÷l fyrir nyt yfir misl÷ng tÝmabil og er hvergi munur milli hˇpanna ß magni mjˇlkur nÚ mjˇlkurefna. Fituhlutfall Ý mjˇlkinni er lŠgra Ý hˇp-825 en munurinn nŠr ■ˇ ekki a­ vera raunhŠfur (3,75 vs 3,99%; P=0,09) en enginn munur var ß prˇteinhlutfalli (3,30 og 3,29%; P=0,80). Hins vegar er prˇtein/fitu hlutfalli­ raunhŠft hŠrra hjß hˇp-825 (0,90 vs 0,83) en ■a­ stafar eins og ß­ur sag­i af lŠgri fitu% en ekki af auknu prˇteini.


6. tafla. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafar ß afur­ir k˙nna.



A­ me­altali nß­u křrnar Ý hˇp-825 um 1,5 kg/d hŠrri hŠstu dagsnyt (26,6 vs 25,1 kg/d) en sß munur er ekki t÷lfrŠ­ilega marktŠkur. HŠstu mŠlingar voru 31,5 og 31,3 kg/d en ■au lŠgstu 22,5 og 19,2 kg/d Ý hˇpum-825 og 550. A­ me­altali nß­u křrnar hŠstu nyt um 31 dag frß bur­i og var ekki munur ß ■vÝ milli hˇpanna. Sß dagafj÷ldi sveifla­ist ■ˇ frß 14-74 dagar Ý hˇp-825 og 8-58 dagar Ý hˇp-550.

Ekki var raunhŠfur munur milli hˇpanna ß tekjum af mjˇlkinni hvorki sem kr/kg mjˇlkur e­a kr ß dag, enda haf­i kjarnfˇ­urgj÷fin hvorki ßhrif ß me­aldagsnyt nÚ ß efnainnihald mjˇlkurinnar.

┴hrif kjarnfˇ­urgjafar ß orku og prˇteinjafnvŠgi
Ůar sem křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar er hŠgt a­ meta hvort orkujafnvŠgi ■eirra er jßkvŠtt e­a neikvŠtt. Ůa­ sem mestum vandkvŠ­um veldur alltaf Ý slÝkum ˙treikningum er a­ taka tillit til ■ungabreytinga hjß k˙num. ١tt křrnar hafi veri­ vigta­ar vikulega er alltaf sveifla Ý ■unga hjß k˙num sem a­ mestu skřrist af breytingum ß vambarfylli. Til a­ jafna ˙t slÝkar sveiflur var reikna­ beinnar lÝnu samhengi milli ■unga og tÝma frß bur­i fyrir hvern einstakan grip og s˙ lÝna notu­ til a­ fß reikna­an ■unga. Hallatala ■eirrar lÝnu gefur ■ungabreytingu ß mjaltaskei­inu og er ■ß mi­a­ vi­ a­ h˙n sÚ j÷fn allan tÝmann (24 vikur). Ljˇst er a­ ■arna er einungis veri­ a­ reyna a­ nßlgast sannleikann. Me­al■ynging k˙nna reiknast 0,204 kg/d Ý hˇp-825 og 0,164 kg/d Ý hˇp 550 og er ■essi munur marktŠkur (P<0,009). TvŠr křr Ý hvorum hˇp fengu neikvŠ­a stu­la, ■.e. lÚttust allan tÝmann.

Fˇ­ureiningar sem ■urfti til vi­halds voru fundnar ˙t frß reiknu­um ■unga k˙nna og ■ß reiknast orkujafnvŠgi­ sem mismunur ■ess sem ■Šr Úta af FE, ■ess sem fer Ý vi­hald skv. ■unga křrinnar og ■ess sem fer til mjˇlkurmyndunar skv. mŠldri nyt (0,4 FE/kg mjˇlk). ═ 7. t÷flu er greinilegur og Ý flestum tilfellum raunhŠfur munur ß orkujafnvŠgi milli kjarnfˇ­urhˇpanna og er hann bŠ­i sřndur sem FE/d og sem hlutfall af ■÷rfum. A­ me­altali (24 vikur) hafa křr Ý hˇp-825 ßtt 1,11 FE/d til vaxtar en křr Ý hˇp-550 0,52 FE/d en munurinn ß orkujafnvŠginu er mestur Ý byrjun en minnkar sÝ­an smßm saman eftir ■vÝ sem liti­ er ß lengra tÝmabil. Ůannig nß křr Ý hˇp-825 jßkvŠ­u orkujafnvŠgi strax Ý annarri viku mjaltaskei­sins en křrnar sem fengu minna kjarnfˇ­ur ekki fyrr en Ý 5-6 viku.

Ef liti­ er ß reikna­ AAT jafnvŠgi ■ß kemur Ý ljˇs a­ křrnar Ý hˇp-825 reiknast Ý jafnvŠgi Ý 2-3 viku en křr Ý hˇp-550 ekki fyrr en Ý 4-5 viku. ŮŠr křr hafa sÝ­an ßfram minna AAT umfram ■arfir alveg fram a­ 12 viku, en ■ß snřst dŠmi­ vi­. A­ loknum 24 vikum hafa bß­ir hˇpar veri­ a­ me­altali 11-12% yfir ߊtlu­um ■÷rfum (7. tafla).

7. tafla. ┴hrif kjarnfˇ­urgjafar ß ■unga gripa, orku og prˇteinjafnvŠgi.



┴LYKTANIR

Erfitt er a­ ßtta sig ß af hverju křr Ý hˇp-825 mjˇlku­u ekki meira en raun var­ ß ef teki­ er tillit til ■ess hve fljˇtt ■Šr komust Ý jßkvŠtt orkujafnvŠgi. Er ■ß helst a­ huglei­a hvort eitthva­ anna­ Ý fˇ­rinu hafi hugsanlega veri­ takmarkandi.

═ fyrsta lagi mß beina sjˇnum a­ trÚni Ý fˇ­rinu. A­ me­altali var trÚni­ 19,7 og 21,9% af ■e. hjß hˇpum 825 og 550 fyrstu 24 vikur mjaltaskei­sins. Hins vegar fer trÚni­ aldrei ne­ar en 18% af ■e. Ý hˇp-550 en liggur Ý kringum 16% Ý 2-6 viku hjß hˇp-825, en ß ■eim tÝma vir­ast ■Šr vi­kvŠmar fyrir lystarleysi og sleni. Erlendis er ˇvÝ­a nota­ hrßtrÚni til vi­mi­unar vi­ fˇ­run mjˇlkurk˙a, oftar huga­ a­ NDF, ADF e­a au­leystum kolvetnum en ■ˇ hefur talan 17% sÚst sem vi­mi­um um lŠgri m÷rk trÚnis Ý heildarfˇ­ri.

Erfitt er a­ meta hvort aukin prˇteinfˇ­run hef­i kn˙i­ křrnar til aukinna afur­a. Ef sko­a­ er hvernig AAT sem g/FE breytist yfir mjaltaskei­i­ sÚst a­ ■a­ er allan tÝmann mj÷g st÷­ugt Ý hˇp-825 og sveiflast einungis ß bilinu 105-110 g/FE, en hjß hˇp-550 byrjar ■a­ Ý um 118 g/FE ß fyrstu vikum eftir bur­ en er komi­ ni­ur Ý um 110 g/FE eftir 24 vikur. Ůessi gildi eru vel yfir ■eim m÷rkum sem n˙ er unni­ eftir ß ÷­rum Nor­url÷ndum. Lßgt PBV gildi hjß k˙num Ý hˇp-825 getur hafa virka­ letjandi ß vambarstarfsemina og ■ar me­ ß myndun ÷rveruprˇteins, ßt og hugsanlega fˇ­urnřtingu. Spurning er einnig hvort ■essi aukna kjarnfˇ­urgj÷f hafi dregi­ ˙r nřtingu ß grˇffˇ­rinu og ■ar me­ sÚ orkujafnvŠgi­ hjß hˇp-825 Ý rauninni bara ofmeti­. Ni­urst÷­ur blˇ­efnamŠlinganna gŠtu bent til ■ess, sbr. ketonefni Ý blˇ­inu.

Ekki ver­ur heldur anna­ sÚ­ en steinefni sÚu rÝfleg Ý fˇ­rinu (3. tafla) hvort heldur liti­ er ß Ca, P e­a Mg. Hins vegar mß alltaf velta fyrir sÚr hvort ÷­ruvÝsi hef­i ßtt a­ standa a­ fˇ­run ß einhvern hßtt, t.d. var­andi tÝ­ni og tÝmasetningar ß gj÷fum. ═ ÷llu falli ■arf a­ sko­a betur g÷gn fyrir einstaka gripi Ý ■essari tilraun Ý tengslum vi­ heilsufar, afur­ir og blˇ­efnamŠlingar. Ůa­ bÝ­ur Ý bili.

ŮAKKARORđ

B˙stjˇrar og a­rir starfsmenn Ý fjˇsinu ß Stˇra ┴rmˇti a­sto­u­u ßbyrg­armenn ■essarar tilraunar ß margan hßtt vi­ framkvŠmd hennar og eru ■essu fˇlki ■÷kku­ vel unnin st÷rf. Ůß ber a­ ■akka framlag Rannsˇknastofu mjˇlkuri­na­arins vegna mŠlinga ß mjˇlkursřnum og fjßr-stu­ning ˙r Ůrˇunarsjˇ­i nautgriparŠktar (950 ■˙s.) sem ger­i framkvŠmd tilraunarinnar m÷gulega, en auk hans greiddi Rannsˇknastofnun landb˙na­arins hluta kostna­ar.