Bygg Ý fˇ­ri mjˇlkurk˙a af Ýslensku kyni

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gunnar RÝkhar­sson, Einar GestssonB═, LBH, RALA1998ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur199878-86

gr&eg.doc

INNGANGUR

┴ seinni ßrum hefur ßhugi bŠnda og rannsˇknamanna ß rŠktun byggs ß ═slandi aukist miki­ og tengist ■a­ bŠ­i hŠkkandi heimsmarka­sver­i ß korni og hugmyndum um vistvŠnni landb˙na­arframlei­slu hÚr ß landi. BŠndur standa ■ˇ frammi fyrir spurningum eins og hvort Ýslenska byggi­ sÚ sambŠrilegt innfluttu byggi til afur­amyndunar hjß gripum og einnig ß hvern hßtt sÚ hagkvŠmast a­ verka og geyma byggi­. Vegna ve­rßttu og stutts vaxtartÝma getur bygg sem rŠkta­ er hÚrlendis veri­ me­ mj÷g mismunandi miki­ ■urrefni ■egar ■a­ er uppskori­, e­a 45-75%. Kostna­ur vi­ ■urrkun ß byggi vir­ist liggja ß bilinu 5-10 kr/kg og ■vÝ er mikilsvert a­ vita hvort hagkvŠmt er m.t.t. fˇ­runar a­ leggja Ý ■ann kostna­ samanbori­ vi­ a­ votverka byggi­, t.d. Ý stˇrsekkjum. Hins vegar gerir votverkun ß bygginu miklar kr÷fur um frßgang ß fˇ­rinu fyrir geymslu og einnig er spurning um breytingar ß prˇteini Ý bygginu vi­ gerjunina. Ůurrka­ bygg er einnig au­veldara Ý geymslu og me­f÷rum og til bl÷ndunar vi­ anna­ fˇ­ur.
Seinni part vetrar 1996 var framkvŠmd tilraun ß M÷­ruv÷llum til a­ leita svara vi­ řmsum spurningum var­andi byggi­ og voru ni­urst÷­ur ■ess verkefnis kynntar ß rß­unautafundi 1997 (1). ŮŠr ni­urst÷­ur sřndu ekki mun ß framlei­slu hjß k˙num hvort sem ■Šr fengu Ýslenskt ■urrka­ bygg, Ýslenskt votverka­ bygg e­a innflutt ■urrka­ bygg. Votverka­a byggi­ Ý ■eirri tilraun var ■ˇ ekki allskostar eins og best ver­ur ß kosi­ og var ■vÝ l÷g­ ßhersla ß a­ endurtaka svipa­a tilraun til a­ fß ßbyggilegri ni­urst÷­ur.
Markmi­ ■eirrar tilraunar sem hÚr er lřst var a­ bera saman ■renns konar bygg fyrir mjˇlkurkřr, ■.e. ■urrka­ Ýslenskt bygg, votverka­ Ýslenskt bygg og innflutt ■urrka­ bygg.

EFNI OG AđFERđIR

Křr

═ tilraunina voru nota­ar 18 křr, 9 voru ß fyrsta mjaltaskei­i, 6 voru ß ÷­ru og 3 křr voru eldri. Tilraunin var sett upp sem latneskur ferningur me­ ■remur byggger­um og ■remur tÝmabilum og var hvert tÝmabil fjˇrar vikur. ═ slÝku fyrirkomulagi prˇfar hver křr hverja byggger­ Ý eitt tÝmabil og allar křrnar prˇfa allar byggtegundir. Tilraunin var framkvŠmd ß Stˇra ┴rmˇti Ý mars┤97 - maÝ┤97. ═ hvern ferning, en ■eir voru alls sex, voru valdar ■rjßr křr sem voru sem lÝkastar m.t.t. aldurs, bur­artÝma og nytar. Křr innan hvers fernings fengu svo byggtegundirnar Ý mismunandi r÷­, en ■annig er reynt a­ koma Ý veg fyrir a­ ßhrifin af ■vÝ a­ nyt lŠkkar ■egar lÝ­ur ß mjaltaskei­i­ blandist inn Ý ßhrifin af me­fer­inni, ■.e. af byggger­inni Ý ■essu tilviki.

1. tafla. Ůungi, vikur frß bur­i, dagsnyt og kjarnfˇ­urgj÷f hjß k˙m vi­ upphaf tilraunarinnar.



Fˇ­ur og fˇ­run

Heyi­ sem nota­ var Ý tilrauninni var frß sumrinu 1996 og var af um 15 ßra g÷mlu t˙ni me­ bl÷ndu af grastegundum. Heyi­ var ■urrka­ ß velli og bundi­ Ý bagga og s˙g■urrka­ og tˇkst verkun ■ess me­ ßgŠtum.
═slenska byggi­ sem nota­ var Ý tilrauninni kom frß Lßgafelli Ý Landeyjum og var af uppskeru haustsins 1996. Ůa­ var allt af sama stykki og uppskori­ ß sama degi um mßna­armˇt september og oktˇber. Hluti ■ess var votverka­ur Ý stˇrsekkjum ßn Ýbl÷ndunarefna en hluti eld■urrka­ur Ý verksmi­ju Akrafˇ­urs og reyndist allt fˇ­ri­ ßgŠtlega verka­ og ˇskemmt. Innflutta byggi­ var fengi­ frß Fˇ­urbl÷ndunni hf. en allt byggi­ sem nota­ var Ý tilrauninni var valsa­ ß Stˇra ┴rmˇti eftir ■÷rfum me­an ß tilrauninni stˇ­. Yfirlit yfir efnainnihald fˇ­ursins er Ý 2. t÷flu og er um a­ rŠ­a me­alt÷l 6 fˇ­ursřna sem mŠld voru af hverri tegund.
Til ■ess a­ sv÷run fengist fyrir fˇ­runarvir­i og lystugleika byggsins ■urfti a­ tryggja a­ bygggj÷fin vŠri alltaf nokku­ mikil a­ magni til ■ˇtt nyt k˙nna lŠkka­i ■egar ß lei­ mjaltaskei­i­. ŮvÝ var ßkve­i­ a­ skipuleggja fˇ­runina ■annig a­ helmingur af orku■÷rf k˙nna m.v. ߊtla­a nyt og ■unga kŠmi ˙r byggi og fiskimj÷li en hinn helmingurinn ˙r grˇffˇ­rinu. Mi­a­ var vi­ a­ 85% af ■urrefni kjarnfˇ­urbl÷ndunnar vŠri bygg en 15% fiskimj÷l, en fiskimj÷li­ sem var nota­ var svokalla­ "togaramj÷l", ■.e. mj÷l sem er unni­ og sekkja­ um bor­ Ý vei­iskipum. ┌t frß nyt k˙nna og ■unga vi­ upphaf tilraunarinnar var ■vÝ fˇ­runin ßkve­in ˙t allt tilraunatÝmabili­, ■.e. ßkve­i­ var hve miki­ hey, bygg og fiskimj÷l hverri k˙ skildi bo­i­ ß hverju tÝmabili en mi­a­ var vi­ a­ nytin fÚlli um 0,3 kg ß viku ˇhß­ fˇ­run. Vi­ ■essa skipulagningu var gengi­ ˙t frß ■vÝ a­ allar byggger­irnar hef­u sama orkugildi (1,14 FEm/kg ■e.) og mß ■vÝ segja a­ tilgßtan sem prˇfu­ er Ý tilrauninni sÚ hvort ■etta standist. RÚtt er ■vÝ a­ ßrÚtta a­ ekki var um frjßlst ßt ß grˇffˇ­ri a­ rŠ­a Ý ■essari tilraun.
Křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar og var fˇ­ri­ vigta­ Ý ■Šr alla daga vikunnar. Hey var gefi­ tvisvar ß dag en kjarnfˇ­urblandan var vigtu­ Ý f÷tur og gefin ■risvar til fjˇrum sinnum ß dag. Ůegar křr skiptu um byggger­ voru tegundir gefnar saman Ý bland Ý 4-6 daga.


MŠlingar og t÷lfrŠ­i

Orkugildi byggs og fiskimj÷ls var reikna­ ˙t frß efnagreiningum og t÷flugildum var­andi meltanleika en orkugildi heysins var reikna­ ˙t frß mŠldum meltanleika in vitro. Prˇteingildi fˇ­ursins (AAT og PBV) svo og gildi fyrir orku- og prˇtein■arfir gripanna voru reiknu­ skv. ■eim lÝkingum sem birtar hafa veri­ Ý tengslum vi­ nř orku- og prˇteinmatskerfi. Nyt var mŠld 2 daga Ý hverri viku (■ri­judaga og f÷studaga) og mjˇlkursřni tekin til efnagreininga og křrnar voru vigta­ar einu sinni Ý viku. Mjˇlkurmagni­ var sta­la­ m.t.t. orkuinnihalds skv. lÝkingunni:
Orkulei­rÚtt mjˇlk kg = mjˇlk kg Î (0,25 + 0,122 Î fitu% + 0,077 Î prˇtein%)

Vi­ ˙treikninga ß ver­i mjˇlkur til framlei­enda var notu­ lÝkingin:
Kr/kg = 28,86 + (0,25 Î 32,41 Î fita% / 3,94 + 0,75 Î 32,41 Î prˇtein% / 3,30)

═ ■essari j÷fnu er gert rß­ fyrir a­ grundvallarver­ sÚ 61,27 kr; beingrei­sla 28,86 og afur­ast÷­vaver­ 32,41. VŠgi prˇteins er 0,75 og fitu 0,25 og grundvallarmjˇlkin er me­ 3,94% fitu og 3,30% prˇtein.
Framlei­slufˇ­ureiningar (frFEm) voru reikna­ar sem mismunur ß ■eim FEm sem křrin innbyrti og ■eim sem ߊtla­ var a­ h˙n ■yrfti a­ nota til vi­halds.
Vi­ uppgj÷r voru nota­ar mŠlingar ˙r ■ri­ju og fjˇr­u viku hvers tÝmabils en liti­ ß fyrstu tvŠr vikurnar af hverju tÝmabili sem a­l÷gunartÝma. Hjß hverjum grip ß hverju tÝmabili er ■vÝ um a­ rŠ­a 4 mŠlingar ß nyt og efnainnihaldi mjˇlkur, mŠlingar ß ßti Ý 15 daga og tvŠr vigtanir ß gripnum. LÝkani­ sem nota­ var vi­ t÷lfrŠ­iuppgj÷r innihÚlt ■Šttina ferningur, křr innan fernings, tÝmabil, byggger­ og samspil fernings vi­ tÝmabil og fernings vi­ byggger­. Uppgefin skekkja er sta­alskekkja me­altals fyrir byggger­ en a­ baki ■vÝ me­altali eru 18 mŠlingar. Mi­a mß vi­ a­ raunhŠfur munur sÚ ß me­alt÷lum ef p-gildi er minna en 0,05.

NIđURSTÍđUR

Eins og ß­ur kom fram var k˙num ra­a­ Ý ferninga eftir nyt og st÷­u ß mjaltaskei­i en Ý engu tilfelli fundust marktŠk samspilsßhrif milli ferninga og byggger­ar. Ůessum li­ var ■ˇ ßvallt haldi­ utan vi­ skekkju Ý uppgj÷rinu. Heilsufar hjß k˙num var nokku­ gott ß tÝmabilinu. Eina k˙ hrjß­i ■ˇ lystarleysi ß tÝmabili og var h˙n me­h÷ndlu­ vi­ ■vÝ, j˙gurbˇlga var me­h÷ndlu­ Ý tveimur spenum og ein křr var me­h÷ndlu­ vegna sřkingar Ý auga. Reynt var a­ lei­rÚtta g÷gnin m.t.t. ■essa eins og e­lilegt gat talist.
Efnainnihald Ý hrßefnum og heildarfˇ­ri
Eins og geti­ var um hÚr a­ framan var a­ ■vÝ stefnt vi­ skipulagningu tilraunarinnar a­ um helmingur af orku fˇ­ursins kŠmi ˙r kjarnfˇ­rinu (byggi og fiskimj÷li) og helmingur ˙r heyinu og eins og sÚst Ý 3. t÷flu ■ß hefur ■etta tekist me­ ßgŠtum ■vÝ Ý ÷llum hˇpum er orkuhlutfall ˙r kjarnfˇ­ri rÚtt um 50%. Hlutdeild kjarnfˇ­urs af Útnu ■urrefni er hins vegar um 44%.
Hlutfall trÚnis Ý heildarfˇ­rinu reiknast 14,2-14,9% og er ■a­ Ý lŠgri m÷rkum m.t.t. fitu% Ý mjˇlk o.fl., en trÚni Ý heyinu mŠldist um 22% sem er frekar lßgt. TrÚni Ý bygginu er lŠgst Ý ■vÝ innflutta (4,4%) og hŠst Ý ■vÝ votverka­a (6,4%) en ■a­ ■urrka­a mŠlist ■arna mitt ß milli (5,6%).
Hrßprˇtein Ý heildarfˇ­rinu reiknast um 20% af ■e. sem er mj÷g hßtt og skřrist af ■vÝ a­ bŠ­i prˇtein Ý heyinu (18,3%) og Ý bygginu (12,5-15,1%) reyndist ■ˇ nokku­ meira en mŠlingar gßfu til kynna vi­ upphaf tilraunarinnar. Prˇteinfˇ­run gripanna var­ ■vÝ rÝfleg en ef liti­ er ß hrßprˇtein ■ß er prˇteinfˇ­run mest me­an křrnar fengu votverka­a byggi­ en minnst me­an ■Šr fß ■a­ innflutta, en ef liti­ er ß AAT gildin ■ß breytist ■etta og er ■ß rÝflegasta prˇteinfˇ­runin hjß k˙m sem fß ■urrka­a Ýslenska byggi­ (1301 g/dag) en minnst hjß k˙num ß ■vÝ votverka­a (1164 g/dag) (3. tafla). Ůetta skřrist bŠ­i af mismunandi prˇteinmagni Ý bygginu og einnig og ekki sÝ­ur af mj÷g mismunandi ni­urbroti prˇteinsins Ý v÷mbinni eftir me­h÷ndlun byggsins. Ůannig mŠlist ni­urbroti­ ß prˇteininu vera 91% Ý votverka­a bygginu, 59% Ý ■vÝ ■urrka­a Ýslenska og 80% Ý ■vÝ innflutta. Gildin fyrir votverka­a byggi­ og ■a­ innflutta eru mj÷g sambŠrileg vi­ mŠlingar ß byggi ˙r tilraun ß M÷­ruv÷llum 1996, en ■au reyndust vera 90% fyrir votverka­ bygg og 81% fyrir innflutt ■urrt bygg. RÚtt er ■ˇ a­ benda ß a­ votverka­a byggi­ ß M÷­ruv÷llum var mun ■urrara (62% ■e.) en ■a­ bygg sem votverka­ var Ý ■essari tilraun (45% ■e.). ═ M÷­ruvallartilrauninni mŠldist hins vegar ni­urbroti­ 83% ß prˇteini ˙r Ýslensku ■urrku­u byggi en mŠlist mun lŠgra, e­a 59%, Ý ■essari tilraun. Eldri mŠlingar ß ■urrku­u Ýslensku byggi ˙r tilraunum ß Stˇra ┴rmˇti 1988-1989 liggja ß bilinu 40-50% en ■a­ bygg var frß Lßgafelli og Sßmsst÷­um. Skřringin ß ■essum mikla mun ß Ýslenska ■urrka­a bygginu ß ┴rmˇti annars vegar og M÷­ruv÷llum hins vegar er lÝklegast s˙ a­ allt byggi­ sem nota­ hefur veri­ ß ┴rmˇti hefur veri­ eld■urrka­ en ■urra byggi­ sem nota­ var ß M÷­ruv÷llum kom frß Ůorvaldseyri og haf­i veri­ ■urrka­ me­ upphita­ri s˙g■urrkun. Vel er ■ekkt erlendis frß a­ bŠ­i hitastig og ger­ hita getur haft ßhrif ß ni­urbrot prˇteins Ý fˇ­ri og s˙g■urrka­a byggi­ vir­ist lÝkjast meira votverka­a bygginu en ■vÝ eld■urrka­a, enda er ■a­ ■urrka­ vi­ lßgan hita (20-25░C) Ý nokku­ langan tÝma e­a um 3 sˇlarhringa. Skřring ß ■eim mun sem mŠlist ß ■vÝ Ýslenska eld■urrka­a (40-59%) og innflutta bygginu (80-81%) er ekki augljˇs en gŠti tengst vaxtarskilyr­um, ■roska, afbrig­um e­a ■urrkunara­fer­ svo eitthva­ sÚ nefnt. Gildin sem hÚr hafa mŠlst fyrir innflutt bygg eru heldur hŠrri en oft er mi­a­ vi­ erlendis en ■ar er oft mi­a­ vi­ a­ ni­urbrot ß prˇteini Ý byggi sÚ ß bilinu 65-75%.
PBV gildin Ý heildarfˇ­rinu eru ß rÚttu rˇli (432, 211 og 236 g/dag) en ■ˇ ßberandi hŠst vi­ fˇ­run ß votverka­a bygginu eins og e­lilegt er ˙t frß fyrrgreindum ni­urbrotsmŠlingum.
Ljˇst er a­ orkustyrkur heildarfˇ­ursins Ý ■essari tilraun er mj÷g mikill ß Ýslenskan mŠlikvar­a, e­a um 0,98 FEm/kg ■e., en ■a­ skřrist eins og ß­ur var viki­ a­ af ■vÝ a­ reynt var a­ hßmarka byggfˇ­runina. Steinefnafˇ­run, metin sem hlutfall af heildarfˇ­ri, var rÝfleg var­andi kalsÝum (0,74% af ■e.) og fosfˇr (0,64% af ■e.) en Ý lŠgri kantinum en ■ˇ nŠgjanleg m.t.t. magnesÝum (0,17% af ■e.).
3. tafla. ┴hrif byggs ß ßt k˙nna, leifar og innihald nŠringarefna Ý heildarfˇ­ri.




┴hrif byggs ß ßt

Eins og ß­ur hefur komi­ fram var fˇ­urgj÷fin ßkve­in fyrirfram og ■vÝ er ekki um a­ rŠ­a frjßlst ßt hjß k˙num ß neinni fˇ­urtegund. Ekki var munur milli hˇpanna ß heyßti og var ■a­ a­ me­altali 6,50 kg ■e./dag en leifar af heyjunum voru a­ me­altali 0,46 kg ■e./dag, e­a um 6-7% af gj÷finni.
Vi­ skipulagningu tilraunarinnar var mi­a­ vi­ a­ allar byggger­irnar innihÚldu 1,14 FEm/kg ■e. og fengu ■vÝ křrnar sama magn ■urrefnis af ÷llum ger­um. Eftir nßnari efnagreiningar a­ lokinni tilrauninni ■ß reikna­ist votverka­a byggi­ innihalda 1,12 FEm, ■a­ Ýslenska ■urrka­a 1,14 FEm og ■a­ innflutta 1,16 FEm. Křrnar ß innflutta bygginu innbyrtu ■vÝ Ývi­ fleiri fˇ­ureiningar ß dag en hinir hˇparnir (11,30 vs 11,45 FEm/dag, 3. tafla). Ůurrefnisßt ß bygginu var einna mest ß ■vÝ votverka­a og leifar af ■vÝ minnstar (0,01, 0,06 og 0,04 kg ■e./dag, p=0,06) en til a­ fß betra mat ß lystugleika fˇ­ursins mß sko­a hve oft og hve miki­ křrnar skilja eftir af fˇ­urgj÷finni. ┴t var mŠlt Ý 56 daga Ý tilrauninni ■annig a­ alls er ßt mŠlt Ý 1008 skipti (56 dagar Î 18 křr). Eins og sjß mß Ý 4. t÷flu ■ß leif­u křrnar kjarnfˇ­ri Ý alls 100 skipti af ■essum 1008, e­a Ý um 10% tilfella, en leifarnar voru bŠ­i tÝ­astar og mestar hjß k˙m ß ■urrka­a Ýslenska bygginu en minnstar ß ■vÝ votverka­a. Er ■etta Ý rÚttu samhengi vi­ tilfinningu fjˇsamanna sem t÷ldu křrnar "frÝsklegastar" ■egar ■Šr fengu votverka­a byggi­. Enginn munur var ß milli hˇpanna ß heyleifum en ■Šr eru nßnast alltaf einhverjar enda skrß­ar Ý 978 skipti af 1008, e­a Ý um 97% tilfella.


┴hrif byggs ß afur­ir

Me­alnyt Ý tilrauninni var 14,9 kg/dag en sÚ magni­ lei­rÚtt m.t.t. orkuinnihalds reiknast ■a­ 14,1 kg/dag. Vi­ skipulagningu tilraunarinnar var mi­a­ vi­ a­ nyt minnka­i um 0,30 kg ß viku en ni­ursta­an var­ 0,29 kg ß viku a­ me­altali.
Byggger­in haf­i mj÷g lÝtil ßhrif ß afur­amyndun hjß k˙num (5. tafla) en t÷lulega ■ß skilu­u křrnar minnstu magni mjˇlkur og mjˇlkurefna ■egar ■Šr fengu ■urrka­a Ýslenska byggi­ en mestu magni af ■vÝ votverka­a. Ůessi munur var ■ˇ a­eins marktŠkur fyrir magn fitu og ˙refnis. Var­andi efnahlutf÷ll ■ß er fitu% lßg hjß ÷llum hˇpum (3,50-3,65%) en prˇtein% frekar hß (3,36-3,40%) og skřrist ■etta vŠntanlega af tilt÷lulega mikilli kjarnfˇ­urgj÷f. Prˇtein/fitu hlutfalli­ er einnig mj÷g hßtt (0,93-0,98) og marktŠkt hŠst hjß k˙num ß ■urrka­a Ýslenska bygginu en t÷lulega er sß hˇpur bŠ­i me­ hŠstu prˇtein% (3,40) og lŠgstu fitu% (3,50) Ý mjˇlkinni. ┌refni Ý mjˇlkinni er hŠst hjß k˙m ß votverka­a bygginu eins og b˙ast mßtti vi­ ˙t frß PBV gildum fˇ­ursins en ■ˇ er athyglisvert a­ um 210 g lŠgra PBV gildi Ý fˇ­rinu (432 vs 222 g/dag) vir­ist a­eins skila um 0,4 mmˇl minnkun ß styrk ˙refnis Ý mjˇlkinni (6,8 vs 6,4 mmˇl/l; votverka­ vs ■urrt bygg).
Me­alfrumutala hjß hˇpunum er ß bilinu 216-440 ■˙s./ml, hß­ ■vÝ hvort um er a­ rŠ­a einf÷ld me­alt÷l e­a geometrÝsk, en frumutalan er ■ˇ ßberandi hŠst hjß k˙num ß ■urrka­a Ýslenska bygginu. Einhverra hluta vegna lÚtu ■eir smßkvillar sem hrjß­u 2-3 křr tÝmabundi­ (lystarleysi, j˙gurbˇlga) mest a­ sÚr kve­a ■egar ■Šr křr fengu ■urrka­a Ýslenska byggi­ og sÚst ■a­ m.a. ß frumut÷lunni.
Ůar sem ekki var raunhŠfur munur ß mjˇlkurmagni nÚ efnahlutf÷llum Ý mjˇlkinni var heldur ekki munur ß afur­aver­i ß hvert kg mjˇlkur nÚ ß tekjum af mjˇlk ß dag.



┴hrif byggs ß fˇ­runarjafnvŠgi og fˇ­urnřtingu

Ůar sem křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar er hŠgt a­ meta orkujafnvŠgi hjß ■eim ˙t frß ■unga og afur­um. Eins og fram kemur Ý 6. t÷flu ■ß eru křrnar Ý jßkvŠ­u orkujafnvŠgi Ý ÷llum hˇpum, ■.e. ■Šr eru a­ innbyr­a a­ me­altali 10-14% meiri orku en ■Šr ■urfa til vi­halds og framlei­slu e­a 1,03-1,30 FEm ß dag. OrkujafnvŠgi­ er marktŠkt lŠgst ■egar křrnar fß votverka­a byggi­ (p=0,04) og orkunřtingin reiknast ■ß einnig best ■vÝ ■ß skila křrnar mestri mjˇlk fyrir hverja Útna framlei­slu fˇ­ureiningu (1,92 kg OLM/frFEm, p=0,01). RÚtt er ■ˇ a­ hafa Ý huga a­ ■rßtt fyrir jßkvŠtt orkujafnvŠgi ■ß voru 9 af 18 k˙m Ý ■essari tilraun ß fyrsta mjaltaskei­i og 6 ß ÷­ru mjaltaskei­i, svo fyrir utan orku til vi­halds og mjˇlkurframlei­slu hafa ■essar křr einnig ■urft orku til vaxtar og ■roska ■annig a­ ˇvÝst er hvort um var a­ rŠ­a "yfirfˇ­run" Ý reynd.
Ekki var munur ß me­al■unga k˙nna eftir byggger­ en křrnar bŠttu vi­ sig ■yngd allan tilraunatÝmann. Ekki var reynt a­ taka tillit til ■ungabreytinga vi­ mat ß orkunřtingu.
Eins og ß­ur hefur komi­ fram var prˇteinfˇ­run rÝfleg ß ÷llum tÝmum og hafa křrnar fengi­ AAT a­ me­altali 19-37% umfram ■arfir. Ef sko­a­ er AAT ßt umfram vi­halds■arfir, ■.e. svokalla­ "framlei­slu AAT", ■ß sÚst Ý 6. t÷flu a­ křrnar hafa haft a­ me­altali 67 g af slÝku AAT ß hvert framleitt kg af orkulei­rÚttri mjˇlk, en skv. nřjum fˇ­urmatskerfum ■ß er mi­a­ vi­ a­ AAT ■arfir ß hvert kg mjˇlkur sÚu 48 g.




SAMANTEKT

1. Mjˇlkurk˙m var gefi­ řmist votverka­ Ýslenskt bygg, ■urrka­ Ýslenskt bygg e­a innflutt ■urrka­ bygg me­ fiskimj÷li og ■urrheyi. Ger­ byggsins reyndist hafa mj÷g lÝtil ßhrif ß ßt og afur­ir k˙nna en tilhneigingin var ■ˇ Ý ■ß ßtt a­ votverka­a byggi­ kŠmi best ˙t. Verkun byggsins hefur ■ˇ greinileg ßhrif ß eiginleika prˇteinsins Ý bygginu en nřting ß prˇteininu er hß­ ■vÝ fˇ­ri sem gefi­ er me­ ■vÝ.

2. Ni­urst÷­ur ■essarar tilraunar eru mj÷g svipa­ar ni­urst÷­um sambŠrilegrar tilraunar sem ger­ var ß M÷­ruv÷llum 1997.

3. Ůar sem verkunara­fer­ ß bygginu vir­ist ekki hafa afgerandi ßhrif ß fˇ­runarvir­i ■ess fyrir mjˇlkurkřr hlřtur val manna um verkunara­fer­ a­ tengjast mest a­stŠ­um ß hverjum sta­, s.s. ■urrkunarm÷guleikum, a­st÷­u til geymslu ß bygginu o.fl.

ŮAKKARORđ

Framlei­nisjˇ­ur landb˙na­arins styrkti verkefni­ me­ 200 ■˙s. kr framlagi og fyrir ■a­ ber a­ ■akka. S÷mulei­is er ■akka­ framlag Rannsˇknastofu mjˇlkuri­na­arins vegna mŠlinga ß mjˇlkursřnum. Magn˙s Finnbogason ß Lßgafelli sß um rŠktun, verkun og ■urrkun ß Ýslenska bygginu sem nota­ var Ý tilrauninni og sinnti ■vÝ verkefni af ßhuga og eljusemi eins og vi­ var a­ b˙ast og er honum ■akka­ samstarfi­. Starfsm÷nnum Ý fjˇsinu ß Stˇra ┴rmˇti eru ■÷kku­ vel unnin st÷rf vi­ framkvŠmd tilraunarinnar.

HEIMILDIR

1. SigrÝ­ur Bjarnadˇttir, 1997. ═slenskt bygg Ý fˇ­ri mjˇlkurk˙a. Rß­unautafundur 1997, 204-210.