┴hrif tvÝslßttar ß fˇ­runarvir­i grˇffˇ­urs fyrir mjˇlkurkřr [veggspjald]

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gunnar RÝkhar­sson, EirÝkur ١rkelsson, SigrÝ­ur BjarnadˇttirB═, LBH, RALA2001ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur2001305-309

sv-vegg-gr-ofl.doc

INNGANGUR

Miki­ er tiltŠkt af g÷gnum ˙r jar­rŠktartilraunum hÚrlendis um ßhrif me­fer­ar t˙na ß uppskeru og endingu sß­gresis. ┴ ■a­ bŠ­i vi­ um ßbur­argj÷f og mismunandi slßttutÝmame­fer­ir. Vel ■ekkt eru ßhrif slßttutÝma ß gŠ­i grˇffˇ­urs fyrir mjˇlkurkřr. Me­ breyttri heyskapartŠkni hefur tvÝslßttur aukist mj÷g seinni ßrin, en ekki hefur veri­ kanna­ Ý framlei­slutilraunum me­ mjˇlkurkřr hÚrlendis hva­a ßhrif slßttutÝmame­fer­in, ■.e. t˙n slegin einu sinni e­a tvisvar, hefur ß ver­mŠti e­a fˇ­runarvir­i ■ess fˇ­urs sem k˙abˇndi ß a­ hausti. Bˇndi sem velur a­ slß tvisvar slŠr snemma og seint, en sß sem slŠr einu sinni slŠr a­eins seinna en snemma, en mun fyrr en seint. Bß­ir ■urfa ■ˇ a­ fß gˇ­a nřtingu ß allt ■a­ fˇ­ur sem ■eir afla. Markmi­ ■eirra tilrauna sem hÚr er lřst var a­ kanna ßhrif tvÝslßttar ß fˇ­runarvir­i heys fyrir mjˇlkurkřr.

EFNI OG AđFERđIR

Křr, fˇ­ur og fˇ­run

Tilraunir voru framkvŠmdar ß Stˇra ┴rmˇti vori­ 1999 og vori­ 2000. ═ tilraunina 1999 voru nota­ar 15 křr ■ar af 3 ß fyrsta mjaltaskei­i, en vori­ 2000 voru 12 křr og ■ß helmingurinn ß fyrsta mjaltaskei­i. Tilraunaskipulag var latneskur ferningur me­ ■remur tÝmabilum og ■remur grˇffˇ­ursamsetningum og var hvert tÝmabil 10 dagar vori­ 1999, en 20 dagar seinna ßri­. Vegna ■ess hve tilraunatÝmabil voru stutt fyrra ßri­ mß frekar lÝta ß ■a­ sem athugun en eiginlega tilraun, en h˙n er ■ˇ ger­ hÚr upp samhli­a seinna ßrinu.

Křrnar voru einstaklingsfˇ­ra­ar og var hey og kjarnfˇ­ur vigta­ Ý ■Šr alla daga fyrra ßri­, en heyi­ einungis 5 daga vikunnar seinna ßri­. SlßttutÝmar voru ■rÝr, ■.e. fyrri slßttur, seinni slßttur og einn slßttur og slßttutÝmame­fer­ir ■vÝ tvŠr ■.e. einn slßttur ß mˇti tveim slßttum. Křrnar fengu ■renns konar grˇffˇ­ursamsetningu. ═ fyrsta lagi allt hey af eina slŠttinum, Ý ÷­ru lagi 70% af fyrra slŠtti og 30% af ■eim seinni og Ý ■ri­ja lagi 70% af seinna slŠtti og 30% af ■eim fyrri. Ůetta var gert til ■ess a­ lÝkja sem mest eftir raunveruleikanum ■vÝ bˇndinn ■arf a­ nřta bŠ­i snemmslegna heyi­ og hßna, en magni­ sem til er af hvoru fyrir sig getur veri­ mismunandi eftir ßrum og spildum, hß­ slßttutÝma, ve­urfari o.s.frv.

Fˇ­runin var framkvŠmd ■annig a­ eftir morgunmjaltir fengu křrnar ■ann hluta heysins sem takmarka­ur var (ߊtla­ 30%), en seinni part dags var vigta­ur Ý ■Šr sß hluti (70%) sem ˇtakmarka­ur var og h÷f­u ■Šr a­gang a­ honum fram ß nŠsta morgunn og var mi­a­ vi­ a­ leifar vŠru um 10-15% af gj÷f.

Heyi­ kom allt af svok÷llu­u Stˇra-t˙ni sem er vestan vi­ heimrei­ina a­ Stˇra ┴rmˇti. Spildan var unnin upp 1995 og sß­ Ý hana vallarfoxgrasi me­ 0-30% vallarsveifgrasi. SamkvŠmt ■ekjumŠlingu sem Gu­ni Ůorvaldsson framkvŠmdi 1999 var vallarfoxgras um 55-65%, varpasveifgras um 23-36%, en vallarsveifgras innan vi­ 10%. Ůar sem ■etta er ■ekjuhlutafall ■ß mß reikna me­ a­ hlutfall vallarfoxgrass Ý uppskerunni hafi veri­ all nokkru hŠrra en ■arna kemur fram.


T˙ni­ fÚkk um 10 tn af mykju ß ha bŠ­i ßrin og auk ■ess um 120 kg N og 30-40 kg P. Sß hluti sem var tvÝsleginn fÚkk auk ■ess ß milli slßtta 30 kg/ha N fyrra ßri­ og 40 kg/ha ■a­ seinna, en ekki var um sama hluta t˙nsins a­ rŠ­a bŠ­i ßrin. Sß hluti sem sleginn var einu sinni fÚkk ■vÝ minna magn k÷fnunarefnis en sß sem tvÝsleginn var. ═ 1. t÷flu er yfirlit yfir uppskeruna bŠ­i ßrin, en allt fˇ­ri­ var verka­ Ý r˙llum.



Uppskera var metin ˙t frß fj÷lda r˙lla og ■urrefni Ý fˇ­rinu, svo og klippingum, en ekki er um mj÷g nßkvŠmt mat a­ rŠ­a. Heildaruppskera bŠ­i af ■urrefni og fˇ­ureiningum var meiri ■egar a­eins var slegi­ einu sinni en nokku­ svipu­ af fyrri og seinni slŠtti. Eins og vi­ var a­ b˙ast eru orku og prˇteingildi hŠst Ý heyinu af fyrsta slŠttinum, en nokku­ svipu­ Ý hßnni og eina slŠttinum, en lystugleiki alls fˇ­ursins var undantekningalÝti­ metinn ßgŠtur. Ůurrefni er minnst Ý eina slŠttinum bŠ­i ßrin og sÚrstaklega er ■a­ lßgt seinna ßri­, en ■ß var­ vegna tÝ­arfars a­ slß eina slßttinn ˇ■arflega seint og hir­a heyi­ samdŠgurs, svo um er a­ rŠ­a orku, prˇtein og ■urrefnisminnsta fˇ­ri­ og kemur ■a­ vŠntanlega eitthva­ ni­ur ß ßtinu hjß k˙num.

Kjarnfˇ­urblandan sem křrnar fengu voru K˙ak÷gglar-20 frß Fˇ­urbl÷ndunni, en blandan mŠldist me­ um 22,5% hrßprˇtein af ■e og reiknast me­ um 150 g AAT Ý kg ■e og um -5 Ý PBV gildi.

MŠlingar og t÷lfrŠ­i

Orkugildi kjarnfˇ­urbl÷ndunnar var ߊtla­ 1,12 FEm Ý kg ■e, en orkugildi heysins var reikna­ ˙t frß mŠldum meltanleika in vitro. Prˇteingildi fˇ­ursins (AAT og PBV), svo og gildi fyrir orku- og prˇtein■arfir gripanna, voru reiknu­ skv. gildandi orku- og prˇteinmatskerfum. Fyrra ßri­ var nytin mŠld 2 daga Ý hverri viku Ý k˙takerfi, en seinna ßri­ var nytin mŠld 4-5 sinnum Ý viku me­ t÷lvutengdum mŠlum. Mjˇlkursřni voru tekin til efnagreininga 2 daga Ý hverri viku bŠ­i ßrin og křrnar voru vigta­ar og holdastiga­ar einu sinni Ý viku. Mjˇlkurmagni­ var sta­la­ m.t.t. orkuinnihalds skv.lÝkingunni:

Orkulei­rÚtt mjˇlk (OLM) kg = mjˇlk kg Î (0,25 + 0,122 Î fitu % + 0,077 Î prˇtein %)

Vi­ ˙treikninga ß ver­i mjˇlkur til framlei­enda var stu­st vi­ reglur Ý gildi fyrir jan˙ar 2001.

Vi­ uppgj÷r voru nota­ar mŠlingar ˙r sÝ­ustu viku hvers tÝmabils fyrra ßri­, en frß tveim sÝ­ustu vikunum seinna ßri­. LÝkani­ sem nota­ var vi­ t÷lfrŠ­iuppgj÷r innihÚlt ■Šttina ferningur, křr innan fernings, tÝmabil, grˇffˇ­ursamsetning og samspil fernings vi­ tÝmabil og fernings vi­ grˇffˇ­ursamsetningu.

NIđURSTÍđUR

┴hrif slßttume­fer­ar ß ßt



═ 2. t÷flu er yfirlit yfir ßt k˙nna og hlutf÷ll nŠringarefna Ý grˇffˇ­rinu og heildarfˇ­rinu. Eins og ß­ur kom fram var stefnt a­ ■vÝ a­ hlutf÷ll fyrri og seinni slßttar yr­u 30/70 og 70/30 af heildargrˇffˇ­urßti, en eins og sÚst Ý 2. t÷flu var­ ni­ursta­an ß bilinu 18-33%. Leifar af grˇffˇ­ri ur­u a­ me­altali 13-22% af gj÷f, svo nokku­ tryggt er a­ um frjßlst ßt var a­ rŠ­a.

Křrnar ßtu mest af grˇffˇ­ri ■egar ■Šr h÷f­u frjßlsan a­gang a­ fyrri slŠttinum, enda var ■ar um besta heyi­ a­ rŠ­a eins og ß­ur kom fram. ┴tu ■Šr ■ß um 11,5-12,1 kg ■e af grˇffˇ­ri ß dag e­a 2,6-2,7% af lÝf■unga sem er mj÷g gott. Hins vegar ver­ur ß ■a­ a­ lÝta a­ um er a­ rŠ­a stutt tilraunatÝmabil og stutta a­l÷gun ■eirra ß milli svo hŠtta ß ßhrifum, t.d. vegna breytinga ß vambarfylli milli tilraunatÝmabila, er alltaf til sta­ar. Minnsta grˇffˇ­urßti­ fÚkkst ■egar křrnar fengu hey af eina slŠttinum og sÚrstaklega ß ■etta vi­ um seinna ßri­, enda voru gŠ­i ■ess fˇ­urs heldur lakari eins og ß­ur hefur komi­ fram. Křrnar reiknu­ust ■ˇ Ý jßkvŠ­u orku- og prˇteinjafnvŠgi Ý ÷llum hˇpum Ý bß­um tilraunum eins og fram kemur Ý 4. t÷flu.

┴hrif slßttume­fer­ar ß afur­ir



BŠ­i ßrin mjˇlku­u křrnar minnst ■egar ■Šr fengu heyi­ af eina slŠttinum, en t÷lfrŠ­ilega hvarf sß munur ■ˇ ■egar lei­rÚtt haf­i veri­ fyrir orkuinnihaldi mjˇlkurinnar. Křrnar skilu­u ■ß einnig minnstu magni mjˇlkurprˇteins og mjˇlkursykurs. Fyrra ßri­ skila­i hˇpurinn sem mest fÚkk af hßnni mestu magni mjˇlkur, en s˙ mjˇlk var me­ heldur lŠgra prˇteinhlutfall. A­ ÷­ru leyti haf­i fˇ­runin engin ßhrif ß hlutf÷ll efna Ý mjˇlkinni. Frumutala var ß bilinu 230-330 ■˙s./ml og ˙refni ß bilinu 4,2-5,2 mmˇl/l

Orkunřting, ■.e. framleitt magn af orkulei­rÚttri mjˇlk ß hverja framlei­slu Fem, reiknast lŠgst Ý hˇpnum sem fÚkk mest af besta heyinu, en ■a­ skřrist vŠntanlega frekar af stuttum tilraunatÝmabilum heldur en raunverulegum mun ß nřtingu fˇ­ursins.

┴hrif slßttume­fer­ar ß fˇ­runarjafnvŠgi



SAMANTEKT
    Ě Reynt var a­ meta ßhrif tvÝslßttar ß fˇ­runarvir­i grˇffˇ­urs (vallarfoxgrass) fyrir mjˇlkurkřr. Allt hey Ý tilrauninni var vel verka­ og lystugt og vel k˙gŠft, en meltanleiki ■e mŠldist a­ me­altali 77,1% Ý fyrri slŠtti, 72,0% Ý eina slŠttinum og 71,8% Ý hßnni. Heyi­ var allt verka­ Ý r˙llum og ■urrkstig ■ess var ß bilinu 42-63%.

    Ě TvŠr tilraunir voru ger­ar ß Stˇra ┴rmˇti me­ 12-15 křr Ý latneskum ferningi ■ar sem křrnar fengu řmist hey af einum slŠtti, 30% af fyrri slŠtti og 70% af ■eim seinni e­a 30% af seinni slŠtti og 70% af ■eim fyrri.

    Ě Křrnar ßtu minnst af grˇffˇ­rinu ■egar ■Šr fengu eing÷ngu hey af eina slŠttinum e­a 9,5 kg ■e/dag ß mˇti 11,2 kg ■e ■egar ■Šr fengu bl÷ndu af fyrri og seinni slŠtti. Mesta grˇffˇ­urßt fÚkkst ■egar k˙num var bo­i­ upp ß 70% hlutfall af fyrra slŠtti, e­a um 11,8 kg ■e ß dag. Kjarnfˇ­urgj÷f var a­ me­altali um 5 kg ■e ß dag e­a um ■ri­jungur af heildarßti sem reyndist ß bilinu 13,6-17,3 kg ■e/d.

    Ě Křrnar skilu­u minnstu magni mjˇlkur (19,9 vs 21,1 kg/d) ■egar ■Šr fengu eing÷ngu hey af eina slŠttinum, en ■essi munur hvarf ■ˇ t÷lfrŠ­ilega ■egar lei­rÚtt haf­i veri­ fyrir orkuinnihaldi mjˇlkurinnar, en eini slßtturinn skila­i ■ˇ minnstum afur­atekjum ß dag. Fˇ­runin haf­i lÝtil ßhrif ß efnahlutf÷ll Ý mjˇlkinni.

    Ě Ljˇst er a­ mun meira grˇffˇ­urßt og nokku­ meiri afur­ir fengust af tvÝslegnu t˙ni heldur en einslegnu. Hafa ber ■ˇ Ý huga a­ hÚr er ekki lagt mat ß meiri kostna­ vi­ fˇ­ur÷flun ■egar tvÝslegi­ er, sem Ý ■essu tilviki felst m.a. Ý meiri ßbur­arkostna­i og meiri vinnu og vÚlatÝma. Einnig er vert a­ muna a­ sß slßttutÝmi sem valinn er fyrir hvern slßtt hefur afgerandi ßhrif ß fˇ­urgŠ­i og ■ar me­ ß ßt, afur­ir og hagkvŠmni hverrar slßttutÝmame­fer­ar. Til ■ess a­ fß raunhŠft mat ß hagkvŠmni mismunandi slßttutÝmame­fer­a ■yrfti mun umfangsmeiri tilraunir en hÚr er greint frß.