═bl÷ndun ß hertu lo­nulřsi Ý kjarnfˇ­ur mjˇlkurk˙a og ßhrif ■ess ß ßt, nyt, efnainnihald og brag­gŠ­i mjˇlkur

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Gunnar RÝkhar­ssonB═, RALA1990ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1990253-265

INNGANGUR

═bl÷ndun ß fitu Ý fˇ­ur mjˇlkurk˙a er mj÷g vel ■ekkt erlendis og er ■ß oftast notu­ mettu­ dřrafita en einnig řmis jurtaolÝa. Bl÷ndun ß fitu Ý grask÷ggla var stundu­ hÚrlendis ß tÝmabili og Ýbl÷ndun ß hertu lo­nulřsi hefur a­eins veri­ prˇfu­ Ý kjarnfˇ­ur n˙ sÝ­ustu ßrin.

┴ fyrstu vikum eftir bur­ me­an ßtgeta k˙nna er takmarkandi er ßrÝ­andi a­ orkustyrkur fˇ­ursins sÚ tilt÷lulega hßr og ß ■essum tÝma vŠri Šskilegt a­ nota innlenda fitu a­ ßkve­nu marki sem orkugjafa, Ý sta­ innflutts kjarnfˇ­urs.

Erlendar tilraunir hafa sřnt a­ hŠfilegt magn af fitu Ý fˇ­ri mjˇlkurk˙a er ß bilinu 4-6 % af ■urrefni, en meiri fitufˇ­run er m÷guleg ef fˇ­ra­ er ß "vernda­ri" fitu ■.e. fitu sem ekki brotnar ni­ur Ý v÷mbinni (protected fat, inert fat). Of mikil fita getur haft neikvŠ­ ßhrif og ■vÝ meiri sem um lengri og ˇmetta­ri fitusřrur er a­ rŠ­a. Er ■ar um a­ rŠ­a neikvŠ­ ßhrif ß ÷rverur vambarinnar og ■ar me­ t.d. ß trÚnismeltingu, en slÝkt getur m.a. haft Ý f÷r me­ sÚr lŠkkun ß mjˇlkurfitu. Einnig vir­ist sem ßkve­nar fitusřrur geti haft neikvŠ­ ßhrif ß upt÷ku ß fitusřrum ˙r blˇ­i inn Ý j˙gurvefinn og ■annig valdi­ lŠkkun ß mjˇlkurfitu (Brumby et al., 1972).

Tali­ er a­ um helmingur af fitusřrum Ý mjˇlkinni sÚu mynda­ar Ý j˙grinu og er ■ar a­allega um a­ rŠ­a styttri ke­jurnar (C14 og styttri) en hinar lengri berast til j˙gursins me­ blˇ­inu og koma anna­ hvort beint ˙r fˇ­rinu e­a eru losa­ar ˙r fituvef. Viss ßhrif mß ■vÝ hafa ß hlutf÷ll fitusřra Ý mjˇlkinni me­ fˇ­run, en stŠrstur hluti af ˇmettu­um fitusřrum ˙r fˇ­rinu mettast ■ˇ Ý v÷mbinni a­ tilstu­lan ÷rveranna.

Augljˇst er a­ ef fˇ­run breytir hlutf÷llum milli fitusřra Ý mjˇlkurfitunni t.d. til aukningar ß ke­julengd e­a til minnkunar ß mettun, ■ß hefur ■a­ ßhrif ß vinnslu-eiginleika og hugsanlega ß hollustu mjˇlkurinnar.

Markmi­ ■eirrar tilraunar sem hÚr er greint frß var a­ kanna hva­a ßhrif hert lo­nulřsi Ý fˇ­ri mjˇlkurk˙a hef­i ß ßt, nyt, efnainnihald og brag­gŠ­i mjˇlkur. Hert lo­nulřsi er innlendur orkugjafi og er ■Šgilegra Ý me­h÷ndlun Ý bl÷ndunarst÷­vum en mettu­ dřrafita, vegna lŠgra brŠ­slumarks. ┴ hinn bˇginn getur slÝk fita haft meiri neikvŠ­ ßhrif fˇ­runarlega heldur en meira mettu­ fita t.d tˇlg.

Verkefni ■etta var samvinnuverkefni ß vegumn RALA, Fˇ­urbl÷ndunnar hf, Lřsis hf, Mjˇlkurb˙s Flˇamanna, MjˇlkurfÚlags ReykjavÝkur, Fˇ­urv÷rudeildar S═S og B˙na­arsambands Su­urlands og var framkvŠmt ß Tilraunast÷­inni a­ Stˇra ┴rmˇti vori­ 1989.


EFNI OG AđFERđIR

Tilraunaskipulag
Tˇlf mjˇlkurkřr ß mi­hluta mjaltaskei­s voru flokka­ar Ý 4 flokka (A,B,C,D) ■annig a­ aldur, nyt, ■ungi og bur­artÝmi k˙nna Ý hverjum flokki (blokk) vŠri sem jafnastur (tafla 1). ŮvÝ nŠst var dregin ein křr ˙r hverjum flokk Ý hvern tilraunahˇp (1,2,3).

Tilraunaskipulag mß lÝta ß sem "vÝxltilraun" ("change over") me­ 2 ■ßttum (tÝmabil, me­fer­) og 3 li­um af hvorum ■Štti (3 tÝmabil: I,II,III; 3 me­fer­ir: 0, 4 og 8% Ýbl÷ndun). ┴­ur en tilraunin hˇfst var 10 daga undirb˙ningsskei­ en hvert tÝmabil var 4 vikur og tˇk ■vÝ tilraunin alls um 14 vikur. Endurtekningar (hˇpar) voru 3 en hˇparnir fengu ■ˇ me­fer­ir Ý mismunandi r÷­, en allar křr fengu allar me­fer­ir (tafla 2).





Fˇ­ur og fˇ­run
Grˇffˇ­ri­ sem křrnar fengu var ■urrka­ og ■okkalega verka­ vallarfoxgras af nřrŠkt og ■urfti um 1,75 kg af heyi Ý FE.

Kjarnfˇ­urbl÷ndurnar 3 voru blanda­ar hjß Fˇ­urbl÷ndunni hf og allar ˙r s÷mu hrßefnunum. Markmi­i­ var a­ prˇtein og steinefni vŠru sem j÷fnust Ý hverri fˇ­ureiningu, en ekki Ý hverju kg fˇ­urs. ═ fitublanda­a fˇ­rinu jˇkst ■vÝ hlutur fiskimj÷ls og lo­nufitu ß kostna­ kolvetnafˇ­urs.

Vi­ framlei­slu ß lo­nufitunni er lo­nulřsi afsřrt, hreinsa­, ■rßavari­ og hert (metta­) a­ ßkve­nu marki me­ ■vÝ a­ hita ■a­ upp Ý um 180░C Ý vi­urvist vetnis og nikkel sem hvata. Vi­ ■etta bindast fitusřrurnar vetninu (tvÝbindingar rofna) og vi­ ■a­ hŠkkar brŠ­slumark fitunnar. Hreinsun og mettun mß stjˇrna a­ nokkru leyti eftir ■vÝ Ý hva­ ß a­ nota fituna, en fita sem ■essi er m.a. notu­ Ý smj÷rlÝki og til steikingar (Baldur Hjaltason, 1983).


Lo­nufitan er hitu­ upp vi­ fˇ­urbl÷ndunina og er henni ˙­a­ ß fˇ­ri­ eftir a­ ■a­ er k÷ggla­. Ůar sem magni­ sem fer Ý bl÷nduna er ekki vigta­ heldur stillt me­ rennslismŠlum var magn lo­nufitunnar Ý kjarnfˇ­urbl÷ndunum meti­ ˙t frß efnagreiningum ß hrßefnum og bl÷ndunum sjßlfum.

┴­ur en tilraunin hˇfst var 10 daga undirb˙ningsskei­ ■ar sem allar křrnar voru fˇ­ra­ar ß kjarnfˇ­ri ßn fituÝbl÷ndunar. Reynt var a­ skipuleggja fˇ­runina ■annig a­ křrnar vŠru fˇ­ra­ar ■vÝ sem nŠst skv. nyt, ß hverju tÝmabili. Ůetta ß ■ˇ ekki vi­ um křr Ý flokki A sem voru fyrsta kßlfs kvÝgur og fengu ■Šr um 0,8 FE aukalega ß dag til vaxtar. Fˇ­runin var ˇbreytt ˙t hvert tilraunatÝmabil og křr Ý sama flokki fengu alltaf jafnmargar fˇ­ureiningar ß dag, ˇhß­ kjarnfˇ­urtegund. Breyting ß kjarnfˇ­urtegund milli tÝmabila var dreift ß 3-5 daga. Ůß var hlutfalli kjarnfˇ­urs og grˇffˇ­urs haldi­ ■annig ˙t alla tilraunina a­ ■vÝ sem nŠst 48% af orkunni kom ˙r heyi en 52% ˙r kjarnfˇ­rinu.


Heymagni­ sem křrnar fengu var a­ me­altali 8,5 kg ß dag en sveifla­ist ß bilinu 7,4 - 10,0 kg, hß­ flokkum og tÝmabilum.

┴ sama hßtt fengu křrnar a­ me­altali 5,1 kg af kjarnfˇ­ri ß dag, en ■a­ sveifla­ist ß bilinu 4,1 - 6,5 kg, hß­ tegund, flokki og tÝmabili. Magn af fitu ˙r fˇ­rinu (g/d) minnka­i ■vÝ me­ minnkandi fˇ­run innan hverrar me­fer­ar eftir ■vÝ sem ß lei­ tilraunina, en var ˇbreytt sem % af heildarfˇ­ri (sjß t÷flu 7).

Sřnataka og mŠlingar
Křrnar voru vigta­ar vikulega og holdastiga­ar (kvar­i 1-5) vi­ upphaf og lok hvers tilraunatÝmabils. Nyt k˙nna var mŠld tvisvar Ý viku, ß ■ri­jud÷gum og f÷stud÷gum, og sřni ■ß tekin bŠ­i kv÷lds og morgna og send til efnagreininga ß Rannsˇknastofu Mjˇlkuri­na­arins.

┴ undirb˙ningsskei­inu og sÝ­an Ý lok hvers tilraunatÝmabils voru tekin mjˇlkursřni til brag­prˇfunar og fitusřrugreiningar. Tekin voru 1,2 kg ˙r hverri k˙ vi­ kv÷ldmjaltir og 1,8 kg vi­ nŠstu morgunmjaltir. Sřnum frß k˙m Ý sama me­fer­arhˇp var ■ß blanda­ saman og samsřni (4-5 kg) sent til brag­prˇfunar Ý MBF og til fitusřrugreiningar (1 kg) ß vegum Lřsis hf.

Brag­prˇfanir fˇru fram hjß Mjˇlkurb˙i Flˇamanna undir stjˇrn Ínnu Ů. ┴rnadˇttur, matvŠlafrŠ­ings. Prˇfanirnar voru ger­ar strax a­ lokinni sřnat÷kunni vi­ morgunmjaltirnar og mjˇlkin notu­ ˇgerilsneydd og ˇfitusprengd. Ger­ voru tvenns konar prˇf, annars vegar svokalla­ ■rÝhyrningsprˇf ■ar sem dˇmari reynir a­ greina stakt tilraunasřni (˙r me­fer­um 4 e­a 8) frß tveimur vi­mi­unarsřnum (˙r me­fer­ 0). Hins vegar var nota­ur 9 stiga einkunnakvar­i ■ar sem dˇmari gaf einkunn fyrir brag­, lykt og aukabrag­. Einkunn 1 er gefinn fyrir mj÷g gott brag­, mj÷g gˇ­a lykt og mj÷g miki­ aukabrag­. Besta sřni­ Štti ■vÝ a­ hafa lßga einkunn fyrir brag­ og lykt en hßa fyrir aukabrag­.

Hey og kjarnfˇ­ur var vigta­ daglega Ý hvern grip og leyfar einnig. Vi­ fˇ­run voru tekin 2-4 sřni af hverri fˇ­urtegund Ý hverri viku og var efnagreint eitt samsřni af hverri fˇ­urtegund af hverju tÝmabili. ═ heysřnum var mŠldur in vitro meltanleiki, hrßprˇtein, trÚni, fita og steinefni. Vi­ bl÷ndun ß kjarnfˇ­rinu voru tekin sřni til efnagreininga af hrßefnum og Ý ■eim var mŠlt hrßprˇtein, trÚni, fita, aska og steinefni. Allar mŠlingarnar voru ger­ar samkvŠmt "hef­bundnum" a­fer­um vi­ fˇ­ur-efnagreiningar ß RALA nema hva­ fitan Ý kjarnfˇ­rinu var mŠld me­ "vatnsrofs" a­fer­ (hydrolysu), en ekki me­ eter skolun (eter extrakt).

Fˇ­ureiningar Ý hrßefnum voru reikna­ar skv. fˇ­urt÷flum NJF (Nr. 1, 1969) og Ý lo­nufitunni var reikna­ me­ 3,0 FE/kg.

Me­h÷ndlun gagna og t÷lfrŠ­ilegt uppgj÷r
Fundin var me­alnyt og me­alßt fyrir hvern grip Ý hverri viku tilraunarinnar og ■ungabreytingar ß hverju tÝmabili. Til a­ for­ast eftirverkanir me­fer­a milli tÝmabila voru einungis notu­ g÷gn ˙r 4 viku hvers tÝmabils Ý uppgj÷rinu, nema ■ar sem annars er geti­ sÚrstaklega.

Framlei­slufˇ­ureiningar (FrFE) voru reikna­ar sem:
              FrFE = ╔tnar FE - (■ungi kg/200 + 1,5) - (■ungabreyt.kg * 3,5)

Til a­ lei­rÚtta nyt m.t.t. orkuinnihalds var reiknu­ 4% mŠlimjˇlk ■ar sem lei­rÚtting fer fram ß grundvelli fitu Ý mjˇlk skv.:
              kg 4% mŠlimjˇlk = kg mjˇlk * (0,4 + 0,15 * fitu %).

Einnig var notu­ lÝking til a­ reikna orku Ý kg mjˇlk ß grundvelli fitu og annars ■urrefnis (Ff■e) Ý mjˇlkinni skv.:
              Kcal/kg mjˇlk = (92,24*(% fita) + 49,14*(% ff■e) - 56,39) (Tyrrell & Reid, 1965)

═ mjˇlkursřnum var mŠld fita, prˇtein og mjˇlkursykur. FitufrÝtt ■urrefni (Ff■e) var fundi­ sem summa prˇteins og mjˇlkursykurs a­ vi­bŠttum 0,7%, sem er ߊtla­ magn steinefna Ý mjˇlkinni (SŠvar Magn˙sson, 1989).

Vi­ ˙treikninga ß ver­i mjˇlkur til framlei­enda var mi­a­ vi­ a­ grundv÷llur vŠri 50 kr/kg, 3,42% prˇtein og 3,98% fita.

Annars vegar var ver­i­ reikna­ ˙t frß grei­slu a­ 50/100 hlutum fyrir magn en a­ 25/100 fyrir hvort um sig, fitu og prˇtein (skv. till÷gum nefndar SAM og FL):
              Kr/kg = 0,5*50 + (0,25*50*F%/3,98) + (0,25*50*Prˇt%/3,42)

Hins vegar ˙t frß grei­slu a­ 78/100 hlutum fyrir magn en a­ 22/100 fyrir fitu (skv. MBF):
              Kr/kg = 0,78*50 + (0,22*50*F%/3,98)

Vi­ t÷lfrŠ­ilegt uppgj÷r ß ÷llum g÷gnum nema var­andi brag­prˇfanir var nota­ lÝnulega lÝkani­ :
              Yijkl = I + Ai + Bj +(A*B)ij + Ck + Dl +(C*D)kl + eijkl
    ■ar sem:
              Y ijkl = einstakar mŠlingar
              I = skur­punktur
              Ai = tÝmabil, i = I,II,III
              Bj = hˇpur, j = 1,2,3
              Ck = flokkur, k = A,B,C,D
              Dl = me­fer­, l = 0,4,8
              eijkl = skekkja

Me­alt÷l me­fer­a voru borin saman me­ lÝnulegum samanbur­arf÷llum (kontr÷stum), nema me­alt÷l ˙r brag­prˇfunum sem borin voru saman me­ tveggja ■ßtta t-prˇfun.

NIđURSTÍđUR

Ni­urst÷­ur var­andi fitusřrusamsetningu mjˇlkur og lo­nufitu liggja ekki fyrir enn■ß.

┴t og ■ungi gripa
Engin vandkvŠ­i voru ß ■vÝ a­ fß křrnar til a­ Úta ■a­ fˇ­ur sem til var Štlast, ˇhß­ ■vÝ af hva­a tegund ■a­ var og ekki var marktŠkur munur milli me­fer­a ß ßti ß FrFE/d (P=0,45). Lßgmarksmagn af fitu Ý fˇ­ri er tali­ ■urfa a­ vera 20-30 g/kg 4% mjˇlk (Hindhede, 1983) og me­fer­ 0 var ß ■vÝ bili (sjß t÷flu 7).

Ekki var marktŠkur munur milli me­fer­a ß ■ungabreytingum k˙nna (P=0,53) en křrnar ■yngdust minna vi­ vaxandi fitu Ý fˇ­rinu (0,26, 0,15 og 0,11 kg/d) og ger­ist ■a­ Ý ÷llum k˙aflokkum. Me­fer­in haf­i ekki merkjanleg ßhrif ß holdastig.




Afur­ir
Ekki var marktŠkt samspil (vÝxlhrif) milli flokka og me­fer­ar Ý neinu tilviki en ■essum li­ var ■ˇ haldi­ utan vi­ skekkju ■ar sem mismunandi sv÷run flokkanna vi­ me­fer­inni getur talist mj÷g e­lileg. Ůannig svara afur­ahßir gripir oftast fitufˇ­run betur en a­rir (Hindhede, 1983).

Fitubl÷ndun Ý fˇ­ri­ jˇk afur­ir k˙nna mŠldar sem kg mjˇlk ß dag (P=0,04) en ekki sem kg mjˇlk/FrFE. Ůessi ßhrif fitunnar voru langmest hjß k˙m Ý flokki D (afur­ahŠstu křrnar) en enginn hjß fyrsta kßlfs kÝgunum (flokkur A). ┴ hinn bˇginn ■egar teki­ er tillit til orku Ý mjˇlkinni ■ß minnkar s˙ framlei­sla vi­ fˇ­run ß lo­nufitunni og framlei­sla ß mŠlimjˇlk (kg/d) var marktŠkt minni. Ůetta ß ■ˇ ekki vi­ um flokk D ■ar sem framlei­sla ß 4% mjˇlk var s˙ sama vi­ allar me­fer­ir (14,5 kg/d).

Orkan Ý mjˇlkinni (kcal/kg) lŠkkar vi­ fitufˇ­runina og einnig heildarorka ˙r mjˇlk ß dag (Mcal/d). Lo­nufitan vir­ist ■vÝ lŠkka orkunřtinguna, en rÚtt er a­ benda ß a­ allt tal um orkunřtingu Ý ■essari tilraun (t.d. 4% mjˇlk/FrFE) hefur ■ann veikleika a­ einungis er um reikna­ar FE a­ rŠ­a, en ekki mŠldar. Sem dŠmi mß nefna a­ rÚttara hef­i veri­ a­ mi­a vi­ 2,5 en ekki 3,0 FE/kg af lo­nufitunni (Sundst÷l, 1974). Vi­ ■essa breytingu lŠkkar fˇ­run ß k˙m Ý me­fer­ 8 um 0,2 FE/d en um 0,1 Ý me­fer­ 4. Ůetta breytir ■ˇ engu um megin ni­urst÷­ur ■ar sem fitan minnkar bŠ­i orkuframlei­slu Ý mjˇlk og einnig v÷xt. Mi­a­ vi­ jafna fˇ­urnřtingu mß reikna ˙t frß ßti, mjˇlkurframlei­slu og vi­halds■÷rfum a­ ■ynging k˙nna hef­i ßtt a­ vera 0,29, 0,34 og 0,40 kg/d Ý me­fer­um 0, 4 og 8, en reyndin var­ hins vegar ■ver÷fug.

Efnainnihald mjˇlkurinnar breyttist miki­ vi­ fitufˇ­runina. Fitu %, prˇtein % og Ff■e % lŠkku­u en hlutfall mjˇlkursykurs var ˇbreytt. Afur­ir af fitu (g/d) minnku­u, voru ˇbreyttar af prˇteini og Ff■e, en jukust heldur af mjˇlkursykri, ■ˇ varla marktŠkt (P=0,08).

Ef hlutf÷ll (%) efna Ý mjˇlkinni lŠkka en afur­ir (g/d) eru ˇbreyttar, mß lÝta ß ■ß lŠkkun sem bein ■ynningarßhrif vegna aukins r˙mmßls. Ůannig vir­ist lo­nufitan ekki hafa bein hindrandi ßhrif ß myndun prˇteins Ý j˙granu, en ß hinn bˇginn er eitthva­ sem hindrar myndun mjˇlkurfitu.

Mj÷g erfitt er a­ breyta hlutfalli mjˇlkursykurs vegna ■ess hve ■a­ er nßtengt v÷kvaspennu Ý mjˇlkinni. Aukning Ý mjˇlkurmagni getur ■vÝ veri­ aflei­ing ■ess a­ meira magn efna er til sta­ar Ý j˙granu til myndunar mjˇlkursykurs. Ůannig er hugsanlegt a­ sum ■eirra efna og s˙ orka sem sparast Ý j˙gurvefnum vi­ ■a­ a­ mjˇlkurfitumyndun minnkar, nřtist til myndunar mjˇlkursykurs Ý sta­inn og ■ar me­ aukist mjˇlkurmagn, en ■ynning ver­i ß ÷­rum efnum Ý mjˇlkinni.

Ef einungis eru borin saman me­alt÷l fyrir me­fer­ir 0 og 4 ■ß er ekki um aukningu Ý mjˇlk nÚ minnkun Ý mŠlimjˇlk a­ rŠ­a. Hins vegar lŠkkar orka, fita, prˇtein og fitufrÝtt ■e. Ý mjˇlkinni vi­ 4% Ýbl÷ndunina og s÷mulei­is ver­ til framlei­enda fyrir hvert kg mjˇlkur, en ekki heildartekjur af mjˇlk.


Brag­prˇfanir
═ t÷flu 9 mß sjß ni­urst÷­ur ˙r ■rÝhyrningsprˇfunum ß brag­gŠ­um mjˇlkurinnar. Eins og ß­ur er geti­ felast ■essi prˇf Ý ■vÝ a­ dˇmari reynir a­ greina stakt tilraunasřni (me­fer­ 4 e­a 8) frß tveimur vi­mi­unarsřnum (me­fer­ 0). Enginn marktŠkur munur reyndist ß mjˇlkinni skv. ■essu, ■vÝ a­ me­altali ■ekkti a­eins tŠplega ■ri­jungur dˇmara tilraunasřni­ frß vi­mi­unarsřnum og enginn munur fannst ß hˇpum ß undirb˙ningsskei­inu.

Fyrst dˇmurum gekk illa a­ ■ekkja tilraunasřni frß vi­mi­unarsřnum er kannski varasamt a­ leggja mikla ßherslu ß einkunnagj÷f ■eirra fyrir einst÷k sřni en me­alt÷l og samanbur­ ß ■eim mß sjß Ý t÷flu 10. RÚtt er a­ Ýtreka a­ gŠ­i aukast me­ lŠkkandi gildum fyrir brag­ og lykt en me­ hŠkkandi gildum fyrir aukabrag­.

Me­fer­ 4 fŠr t÷lulega bestu einkunn fyrir alla 3 ■Šttina sem metnir voru en Ý engu tilfelli, hvort sem liti­ er ß einst÷k tÝmabil e­a ß heildina, er ■ˇ marktŠkur munur ß me­fer­um 0 og 4. ┴ hinn bˇginn, ef liti­ er ß heildarme­alt÷l, ■ß hefur me­fer­ 8 marktŠkt lakara brag­ en bŠ­i 0 og 4 og verri lykt og meira aukabrag­ en me­fer­ 4. Ef einst÷k tÝmabil eru sko­u­ ■ß er me­fer­ 8 ■ˇ einungis frßbrug­in ÷­rum me­fer­um ß tÝmabili 1.

HagkvŠmni
Vegna ■eirra breytinga sem ver­a ß efnainnihaldi mjˇlkurinnar vi­ fitufˇ­runina lŠkkar ver­ til bˇnda fyrir hvert kg af mjˇlk, hvort sem reikna­ er skv. ■eim reglum sem n˙ er stu­st vi­ Ý Mjˇlkurb˙i Flˇamanna e­a ■vÝ grei­slufyrirkomulagi sem stefnt er a­ taka upp ß nŠstunni. En ■ar e­ mjˇlkurmagni­ eykst minnka ekki heildartekjur bˇndans fyrir mjˇlk og gŠtu raunar aukist, ef teki­ er tillit til ■ess a­ minna magn ■arf af fitublanda­a fˇ­rinu og ekki er ßstŠ­a til a­ Štla a­ ■a­ ■urfi a­ vera dřrara en hitt.

UmrŠ­ur og ßlyktanir
Nor­menn ger­u ß ßrunum upp ˙r 1970 Ýtarlegar rannsˇknir ß bl÷ndun ß hertu lřsi Ý fˇ­ur mjˇlkurk˙a (Sundst÷l, 1974). Var ■ar bŠ­i um a­ rŠ­a mismunandi magn af fitu Ý fˇ­rinu (20-49 g EE/kg 4% mjˇlk) og einnig mismunandi herslu ß lřsinu (brŠ­slumark 31-50oC). SambŠrilegar t÷lur ˙r ■essari tilraun eru 25-57 g EE/kg 4% mjˇlk og brŠ­slumarki­ ß lo­nufitunni var 34oC. Ni­urst÷­ur ■eirra vir­ast hnÝga mj÷g Ý s÷mu ßtt og ■Šr sem hÚr hefur veri­ greint frß. Heldur meiri mjˇlk, minni mŠlimjˇlk (ekki alltaf marktŠkt) og lŠkkun ß fitu, prˇteini og orku Ý mjˇlkinni en heldur meiri brag­gŠ­i, eru me­al ■eirra ni­ursta­na. ┌tslag vegna me­fer­ar er ■ˇ oft meira Ý ■essari tilraun en ß ■a­ ber a­ lÝta a­ hÚr er um mun meiri lo­nufitufˇ­run a­ rŠ­a (17 og 31 g lo­nufita/kg 4% mjˇlk) heldur en Ý ■eim norsku (11-21 g/kg 4% mjˇlk) og reyndar hŠkka t÷lurnar ˙r ■essari tilraun um 5 g/kg ef fitan ˙r fiskimj÷linu er lÝka tekin me­.

Skv. norsku tilraununum virtist lŠkkun ß fitu % vera hß­ bŠ­i magni og herslu fitunnar. Ůannig haf­i 3-4% bl÷ndun Ý kjarnfˇ­ri­ af fitu me­ 48-50oC brŠ­slumark (35 g EE/kg 4% mjˇlk) ekki marktŠk ßhrif ß fitu %, en lŠkka­i prˇtein %. Af ■essu mß draga ■ß ßlyktun a­ Šskilegt vŠri a­ kanna kostna­ vi­ a­ auka herslu ß ■eirri fitu sem n˙ er notu­ hÚrlendis Ý kjarnfˇ­ur, en jafnframt ■arf a­ sko­a hva­a fita ÷nnur er ß marka­i hÚr. Einnig ■arf a­ huga vel a­ ÷­rum ■ßttum fˇ­runar t.d var­andi steinefni, ■vÝ vita­ er a­ fitufˇ­run eykur ■arfir fyrir a.m.k. kalsÝum og magnesÝum (Palmquist, 1984).

ŮAKKARORđ

Ůeim Valdimari og Sverri ┴g˙stssonum eru ■÷kku­ vel unnin st÷rf Ý fjˇsi vi­ framkvŠmd tilraunarinnar. Samstarfsa­ilum er ■÷kku­ samvinnan og Hˇlmgeiri Bj÷rnssyni ß RALA a­sto­ vi­ uppgj÷r.

HEIMILDIR

Baldur Hjaltason, 1983. Lřsisvinnsla. Fj÷lrit Rala nr. 98: 204-213.

Brumby, P.E., J.E. Storry & J.D. Sutton, 1972. Metabolism of cod-liver oil in relation to milk fat secretion. J.Dairy Res. 39: 167.

Hindhede, J., 1983. MŠlkeproduktionens afhŠngighed af foderrationens fedtindhold. ═: Optimale foderrationer til malkekoen (ritstj. Vagn Ístergaard & A. Neimann S÷rensen). Beretning fra Statens Husdyrbrugsfors÷g nr. 551. K÷benhavn.

Palmquist, D.L., 1984. Use of fats in diets for lactating dairy cows. ═: Fats in animal nutrition (ritstj. J. Wiseman). Butterworths: bls 357.

Sunst÷l, F., 1974. Hydrogenated marine fat as feed supplement. IV Hydrogenated marine fat in the concentrate mixtures for dairy cows. Scientific reports of the Agricultural University of Norway. Vol.53, nr. 25: 50 bls.

SŠvar Magn˙sson, 1989. Um mŠlingastarfsemi RM. Freyr 17: 693.

Tyrrell, H.F. & J.T. Reid, 1965. Prediction of the energy value of cows milk. J.Dairy Sci.