Mismunandi orkufˇ­run mjˇlkurk˙a Ý byrjun mjaltaskei­s - ┴hrif fˇ­runar ß frjˇsemi

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Ůorsteinn Ëlafsson, Gunnar RÝkhar­ssonRALA, B═, Sameinu­ bŠndasamt÷k, StÚttarsamband bŠnda1995ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1995111-115

Tho-95.doc

Inngangur

Fˇ­run mjˇlkurk˙a getur haft ßhrif ß frjˇsemi ■eirra. Ůess vegna er mj÷g Šskilegt a­ tengja athugun ß frjˇsemi k˙nna vi­ fˇ­runartilraunir. Ůß er mikilvŠgt a­ finna gˇ­a lÝffrŠ­ilega mŠlikvar­a fyrir frjˇsemina. MŠlikvar­i eins og tÝmi frß bur­i a­ fyrstu sŠ­ingu og tÝmi milli bur­a er oft hß­ur ßkv÷r­un bˇndans og ˇskum hans um Šskilegan bur­artÝma. Upplřsingar um bei­mßl og jafnvel fanghlutfall geta byggst ß gl÷ggskyggni hvers einstaks fjˇsamanns og ■ess vegna getur gŠtt ˇsamrŠmis Ý ■eim upplřsingum. Me­ ■vÝ a­ ■ukla eggjastokka k˙nna reglulega mß fß einhverja hugmynd um hvenŠr fyrsta gulb˙ myndast, sem er s÷nnun ■ess a­ křrin hafi haft egglos fyrir a­ minnsta kosti 3 til 4 d÷gum. ١ er ■a­ svo a­ jafnvel reyndustu dřralŠknar geta ekki alltaf sagt til um hvort ■eir finna gulb˙, eggb˙ e­a bl÷­ru Ý eggjastokkunum. Besti mŠlikvar­inn ß virkni eggjastokkanna eru tÝ­ar mŠlingar ß prˇgesterˇnhormˇni Ý mjˇlk e­a blˇ­i. Ůannig mß finna ˙t upphaf fyrsta gangferils eftir bur­ og ˇreglu Ý eggjastokkavirkni. Jafnframt er nau­synlegt a­ ■ukla leg og eggjastokka til ■ess a­ finna hvort legi­ jafni sig e­lilega eftir bur­inn og hvort křrin hefur fengi­ eggjastokkabl÷­rur.


A­fer­ir

Ůa­ vÝsast til erindis Gunnars RÝkar­ssonar hÚr ß undan um fˇ­run og samsetningu tilraunahˇpanna. Eggjastokkar og leg tilraunak˙nna voru sko­u­ vikulega frß bur­i, ■anga­ til ■essi lÝffŠri voru komin Ý e­lilegt ßstand eftir bur­inn og fullvÝst ■ˇtti a­ eggjastokkarnir vŠru or­nir virkir. Starfsfˇlk Ý fjˇsinu skrß­i ni­ur upplřsingar um gangmßl. Křrnar sem voru sŠddar voru fangsko­a­ar og ßrangur sŠ­inganna skrß­ur. ┴ ■essum upplřsingum byggjast ni­urst÷­urnar. Ůa­ voru tekin mjˇlkursřni til prˇgesterˇnmŠlinga tvisvar Ý hverri viku fyrstu mßnu­i eftir bur­ hjß hverri k˙, en af ˇvi­rß­anlegum ßstŠ­um hafa ■au ekki veri­ mŠld enn■ß.


Ni­urst÷­ur

Samanbur­ur ß frjˇsemi k˙nna Ý hvorum hˇpi fyrir sig kemur fram Ý 1. t÷flu. Leghßls og leg eru full samdregin a­ me­altali eftir 34 daga Ý hˇpi 825 (sterkari fˇ­run) og eftir 31 dag Ý hˇpi 550 (veikari fˇ­run). Gulb˙ var merkjanlegt a­ me­altali eftir 29 daga Ý bß­um hˇpum, eftir 12 til 54 daga Ý hˇpi 825 og eftir 18 til 44 daga Ý hˇpi 550. Fyrsta skrß­a bei­sli var a­ me­altali eftir 33 daga (9 til 88 daga) Ý hˇpi 825 og 41 dag (19 til 69 daga) Ý hˇpi 550. ═ hˇpi 825 voru tvŠr křr sem beiddu eftir 9 daga og ein eftir 11 daga. ŮŠr křr voru Ý betra orku- og prˇteinjafnvŠgi en me­altali­ er Ý hˇpnum.


═ hˇpi 825 var ßkve­i­ a­ farga 7 k˙m ß e­a a­ loknu mjaltaskei­inu og ■vÝ voru einungis 7 křr sŠddar, 47 til 90 d÷gum eftir bur­. Af ■essum 7 hÚldu 4 (57%) vi­ fyrstu sŠ­ingu, ein vi­ 2. sŠ­ingu og ein vi­ 3. sŠ­ingu en einni var farga­ fanglausri eftir 3 sŠ­ingar. A­ me­altali li­u 77 dagar ■anga­ til křrnar Ý ■essum hˇpi festu fang. ═ hˇpi 550 voru 12 křr sŠddar, 7 hÚldu (58%) vi­ 1. sŠ­ingu, 3 hÚldu Ý 3. sŠ­ingu og ein Ý 6. sŠ­ingu. Einni var farga­ fanglausri eftir 2 sŠ­ingar. A­ me­altali li­u 80 dagar frß bur­i ■anga­ til křrnar Ý ■essum hˇpi festu fang. Ein křr Ý hˇpi 825 fÚkk bl÷­ru ß eggjastokk. Bla­ran var sprengd, křrin beiddi e­lilega og hÚlt vi­ fyrstu sŠ­ingu.


═ ljˇs kom marktŠk neikvŠ­ fylgni milli orkujafnvŠgis 4-5 vikum eftir bur­ og tÝmans frß bur­i a­ fyrsta sjßanlega bei­sli (r=-0,4; P<0,04), ■.e. ■vÝ lŠgra (lakara) orkujafnvŠgi ■vÝ lengri tÝmi a­ fyrsta bei­sli. ┴ sama hßtt kom Ý ljˇs marktŠk fylgni milli nytar Ý 1. og 2. viku eftir bur­ og tÝmans milli bur­ar og fyrsta bei­slis (r=0,35; P<0,05), ■.e. ■vÝ meiri nyt ■eim mun lengri tÝmi a­ bei­sli.

UmrŠ­ur

Ekki ver­ur sÚ­ a­ neinn munur sÚ ß frjˇsemi k˙nna Ý hˇpunum og reiknu­ P-gildi eru flest mj÷g hß. NeikvŠ­ orkufˇ­run Ý 4. og 5. viku og hß nyt Ý 1. og 2. viku vir­ist ■ˇ hafa ■au ßhrif a­ erfi­ara sÚ a­ sjß bei­sli k˙nna. Erlendar athuganir benda til ■ess a­ ■a­ sÚ samhengi milli frjˇsemi k˙a, nytar og orkujafnvŠgis. Butler og Smith (1989) telja a­ fanghlutfalli­ Ý New York fylki hafi lŠkka­ ˙r 66% 1951 Ý 50% 1973 vegna ■ess a­ ßrleg nyt jˇkst um 1500 kg (33%) ß sama tÝma og fanghlutfalli­ breyttist ekkert Ý ˇbornum kvÝgum. Eftir ■a­ hefur fanghlutfalli­ ekki breyst ■rßtt fyrir a­ nytin hafi haldi­ ßfram a­ aukast. S÷mu h÷fundar benda einnig ß athuganir sem sřna fram ß samhengi milli neikvŠ­s orkujafnvŠgis fyrstu 20 dagana eftir bur­ og daga frß bur­i a­ fyrsta egglosi. Ůeir benda ß a­ fyrsta egglos var­ u.■.b. 10 d÷gum eftir mestan orkuskort ■egar křrnar voru farnar a­ nßlgast orkujafnvŠgi. Skřringuna ß lßgu fanghlutfalli telja h÷fundarnir vera ■ß a­ křrnar hafi ekki beitt nˇgu oft ß­ur en ■Šr eru sŠddar.


═slensk athugun (Jˇn Eldon og Ůorsteinn Ëlafsson 1986) sřndi a­ fyrsta egglos var­ 42 d÷gum eftir bur­ ß 4 bŠjum Ý Eyjafir­i og 37 d÷gum eftir bur­ ß 5 bŠjum Ý ┴rnessřslu. Breytileikinn milli bŠja var frß 29 til 58 daga. Fanghlutfalli­ vi­ fyrstu sŠ­ingu var 58% Ý Eyjafir­i og 53% Ý ┴rnessřslu. Fyrir nor­an voru 23% af k˙num sŠddar ß fyrsta egglosi og 17% af k˙num fyrir sunnan, og hÚldu 62% og 45% af ■eim k˙m. Ůa­ stangast ß vi­ ■ß sko­un a­ křr ■urfi a­ hafa haft bei­sli ß­ur en ■Šr eru sŠddar me­ ßrangri. Hins vegar hŠkka­i fanghlutfalli­ eftir ■vÝ sem d÷gunum frß bur­i a­ fyrstu sŠ­ingu fj÷lga­i, ˙r 35% ß ■eim bŠ sem byrja­i a­ sŠ­a eftir 61 dag a­ me­altali Ý 72% ß ■eim bŠ sem byrja­i eftir 82 daga a­ me­altali.

Blˇ­sykur var lŠgri fyrstu 20 dagana eftir bur­ Ý blˇ­i ■eirra k˙a sem h÷f­u egglos seinna en 40 d÷gum eftir bur­ en hinna sem bendir til ■ess a­ orkujafnvŠgi­ fyrst eftir bur­ hafi ßhrif ß gangsetningu eggjastokkanna (Jˇn Eldon og Ůorsteinn Ëlafsson 1988). Hins vegar var ekki samhengi milli blˇ­sykurs og fj÷lda sŠ­inga.
Ducker og Morant (1984) fundu a­ lÝkurnar ß a­ křr festu fang vŠri minni hjß k˙m sem mjˇlka miki­ ß 21. degi mjaltaskei­sins en ■ˇ vŠri til bˇta a­ ■Šr hafi komist fljˇtt Ý hßa nyt. Ůeir draga ■ß ßlyktun af sÝnum tilraunum a­ sÚrhver tengsl fˇ­runar, nytar og frjˇsemi sÚu flˇkin. Til dŠmis geti mikil fˇ­run ß 1. mjaltaviku auki­ upphafsnytina og dregi­ ■annig ˙r mjˇlkuraukningu ■egar komi­ er a­ sŠ­ingu og bŠtt frjˇsemina ■annig. Ef sterk fˇ­run eykur nytina getur ■a­ haft neikvŠ­ ßhrif ß frjˇsemina, en bŠti ■essi aukna fˇ­run orkujafnvŠgi­ er h˙n til gˇ­a fyrir frjˇsemina.


Ekki er hŠgt a­ rŠ­a um ßhrif orkufˇ­runar ß frjˇsemina ÷­ru vÝsi en a­ minnast a­eins ß prˇtein. ═ Ýtarlegri yfirlitsgrein komust Ferguson og Chalupa (1989) a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ 15 til 16% prˇtein Ý fˇ­ri gŠfi alla jafna hŠrra fanghlutfall og fŠrri daga frß bur­i a­ fangi en 17-20% prˇtein, hins vegar eru sjaldan nŠgilega margar křr Ý tilraunahˇpunum til ■ess a­ fß marktŠkar ni­urst÷­ur um fanghlutfall. Ůeir segja a­ nokkrir ßhrifa■Šttir af prˇteini hafi ßhrif ß frjˇsemi vegna prˇteinefnaskiptanna. Me­al ■eirra er:


    (1) eitru­ afgangsefni ˙r N efnaskiptunum Ý v÷mbinni geta ey­ilagt sŠ­i, egg e­a fˇsturvÝsa. Ůa­ er ■ekkt a­ ammonÝak og urea hafa ˇheppileg ßhrif ß fˇsturvÝsa og sŠ­i og h÷fundarnir telja a­ auki­ magn ■ess Ý blˇ­i og ■ar me­ Ý legslÝmh˙­inni eftir prˇteinni­urbrot Ý v÷mb geti lŠkka­ fanghlutfalli­,


    (2) ˇjafnvŠgi Ý prˇtein- og orkufˇ­run gŠti haft ßhrif ß efnaskipti ■annig a­ orkujafnvŠgi­ ver­i neikvŠtt,


    (3) N afgangsefni e­a orkunřtingin gŠtu haft ßhrif ß hormˇnasamspil heiladinguls og eggjastokka. Ůß telja ■eir m÷gulegt a­ fˇ­ur me­ hßu hlutfalli af torleystu prˇteini ■urfi ekki a­ hafa ßhrif ß frjˇsemi eldri k˙a en gŠti valdi­ truflunum ß frjˇsemi ungra k˙a sem eru enn■ß a­ vaxa. Ůeir telja a­ hlutfallslegur skortur ß amÝnˇsřrum geti seinka­ fyrsta egglosi eftir bur­, en hafi ekki neikvŠ­ ßhrif fanghlutfall.

Howard o.fl. (1987) fundu engin ßhrif ß frjˇsemi hvort sem křr voru fˇ­ra­ar me­ 15 e­a 20% prˇteini Ý tilraun ■ar sem breytingar ß holdastigi og lÝkams■unga voru litlar. ١ lŠkku­u holdastigin meira Ý hˇpnum sem fÚkk 15% prˇtein. Canfield o.fl. (1990) fˇ­ru­u křr me­ 16 og 19% prˇteini ■ar sem ■÷rfinni fyrir torleyst prˇtein var fullnŠgt en annar hˇpurinn fÚkk of miki­ af au­leysanlegu prˇteini. SÝ­arnefndi hˇpurinn var me­ meira urea Ý blˇ­i og fanghlutfalli­ Ý fyrstu sŠ­ingu var lŠgra.


┴lyktanir

NeikvŠtt orkujafnvŠgi hjß mjˇlkurk˙m um ■a­ leyti sem ■Šr byrja a­ hafa egglos og hß nyt Ý upphafi mjaltaskei­s vir­ist deyfa bei­sliseinkenni. Til ■ess a­ fß marktŠkt ˙tslag Ý ÷­rum frjˇsemis■ßttum ■arf a­ hafa stˇra samanbur­arhˇpa, sŠ­a allar křr ß fyrirfram ßkve­nu tÝmabili og nřta sÚr prˇgesterˇnmŠlingar. MikilvŠgt er a­ hÚr ß landi ver­i ger­ athugun ß hvernig mismunandi orku- og prˇteinfˇ­run hefur ßhrif ß alla frjˇsemis■Štti hjß mjˇlkurk˙m.


Heimildir:

Butler, W.R. og Smith, R.D. (1989). Interrelationships between energy balance and postpartum reproductive function in dairy cattle. J. Dairy Sci. 72: 767-783.

Canfield, R.W., Sniffen, C.J. og Butler, W.R. (1990). Effect of excess degradable protein on postpartum reproduction and energy balance in dairy cattle. J. Dairy Sci. 73: 2342-2349.

Ducker, M.J. og Morant, S.V. (1984). Observations on the relationships between the nutrition, milk yield, live weight and reproductive performance of dairy cows. Anim. Prod. 38: 9-14.

Eldon, J. og Ëlafsson, Th. (1986). The postpartum reproductive status of dairy cows in two areas in Iceland. Acta Vet. Scand. 27: 421-439.

Eldon, J., Ëlafsson, Th. og Thorsteinsson, Th. (1988). The relationship between blood and fertility parameters in postpartum dairy cows. Acta Vet. Scand. 29: 393-399.

Ferguson, J.D. og Chalupa, W. (1989). Impact of protein nutrition on reproduction in dairy cows. J. Dairy Sci. 72: 746-766.

Howard, H.J., Aalseth, E.P., Adams, G.D. og Bush, L.J. (1987). Influence of dietary protein og reproductive performance of dairy cows. J. Dairy Sci. 70: 1563-1571.