Heilfˇ­ur fyrir mjˇlkurkřr

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
١roddur Sveinsson, Louise M÷lbak, Gunnar RÝkhar­ssonB═, LBH, RALA2002ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur2002113-124

ths-ofl.doc


"The objective must be not to feed a hungry cow, but to challenge an already full cow to eat a bit more" "Markmi­i­ er ekki a­ se­ja hungra­a k˙, heldur a­ fß sadda k˙ til a­ Úta tuggu meira" (eftir Manson 1997)


INNGANGUR

Heilfˇ­ur er einsleit blanda ˇlÝkra fˇ­urefna Ý fyrirfram ßkve­num hlutf÷llum sem ß a­ tryggja allar nŠringarefnalegar ■arfir ßkve­ins hˇps gripa. Ůa­ er nota­ Ý m÷rgum greinum b˙fjßrrŠktar, eins og t.d. fyrir fiska, lo­dřr, svÝn og fi­urfÚna­ svo eitthva­ sÚ nefnt. ═ Nor­ur AmerÝku er margra ßratuga reynsla af fˇ­run me­ heilfˇ­ri fyrir nautgripi til fitunar ß s.k. fˇ­runarst÷­vum (feed lots). A­fer­in hefur einnig veri­ ■ekkt ß k˙ab˙um Ý ßratugi. ═ Danm÷rku var byrja­ a­ nota ■essa a­fer­ ß nokkrum k˙ab˙um upp ˙r 1970 en ■eim fj÷lga­i lÝti­ fyrr en um 1990 samfara vaxandi b˙stŠr­ og nřjum tŠknilausnum. ═ dag eru um 25–30% danskra k˙ab˙a sem fˇ­ra me­ heilfˇ­ri, en nßlŠgt 50% Ý BandarÝkjunum. Ůa­ eru stˇrir mjˇlkurframlei­endur me­ a­ lßgmarki 100–150 mjˇlkurkřr Ý lausag÷ngu sem lÝta ß heilfˇ­ur sem ßlitlegan valkost vegna minni kostna­ar og einf÷ldunar vi­ fˇ­run. Reynslan sřnir ■ˇ a­ heilfˇ­ur getur gefist vel Ý hverskonar fjˇsger­um og b˙stofnsstŠr­um. Ůess vegna eiga smŠrri mjˇlkurframlei­endur a­ meta heilfˇ­ur sem valkost ■egar stefnt er a­ breytingum Ý fjˇsi og ß gjafalagi (Snowdon 1991). Me­ sÝfellt aukinni tŠknivŠ­ingu eru komin fram řmis frßvik frß heilfˇ­ri sem byggjast yfirleitt ß ■vÝ a­ blanda og saxa saman ÷llu grˇffˇ­ri og steinefnum Ý eina bl÷ndu sem gefin er ˇsk÷mmtu­ (grunnfˇ­ur? hßlffˇ­ur?), en kjarnfˇ­ri­ er gefi­ sÚr ß einstaklingsgrunni. ┴ allra sÝ­ustu misserum hafa heilfˇ­urblandarar veri­ teknir Ý notkun ß fimm k˙ab˙um hÚr ß landi og fleiri eru ß lei­inni. Ůeir hafa einnig veri­ prˇfa­ir tÝmabundi­ ß Hvanneyri, M÷­ruv÷llum og vÝ­ar. ═ ÷llum tilvikum hafa ■eir ■ˇ nßnast eing÷ngu veri­ nota­ir til a­ blanda og saxa saman grˇffˇ­urtegundum og heimarŠktu­u heilu byggi ■ar sem ■a­ er til sta­ar.

HÚr er Štlunin a­ gefa stutt yfirlit um heilfˇ­ur fyrir mjˇlkurkřr og kynna ni­urst÷­ur tilraunar ß Hvanneyri hausti­ 2000, ■ar sem bornar voru saman ■rjßr a­fer­ir vi­ fˇ­run.

FYRIR HVERJA ER HEILFËđUR?

Ůegar fˇ­ra­ er til hßmarksafur­a er ■a­ venjulega gert me­ ■vÝ a­ ■ekkja sem best ÷ll stig eftirfarandi ferils;
      Reikna­ar fˇ­ur■arfir (fˇ­urߊtlun) > Gefi­ fˇ­ur > ╔ti­ fˇ­ur

Fˇ­urߊtlanir byggja ß misgˇ­um upplřsingum um efnainnihald hrßefna og ߊtlu­um me­al fˇ­ur■÷rfum k˙nna. Fˇ­urߊtluninni er sÝ­an fylgt me­ nßkvŠmni sem bˇndanum er gefin, en takmarkast lÝka af a­st÷­u og tŠkni sem hann rŠ­ur yfir. Ůa­ sem křrnar Úta svo a­ lokum af framreiddu fˇ­ri getur veri­ fjarri upphaflegri ߊtlun ß pappÝrunum. ═ versta falli lei­ir ■a­ til kostna­arsamra framlei­slutruflana og heilsufarsvandamßla. Fˇ­run me­ heilfˇ­ri er a­fer­ sem getur dregi­ verulega ˙r ■eim mun sem vill ver­a ß milli fˇ­urߊtlunarinnar og ■ess sem křrnar raunverulega Úta. Ůa­ byggist ß ■vÝ a­ křrnar geta ekki vali­ ß milli fˇ­urefnanna sem er blanda­ Ý rÚttum hlutf÷llum nŠringarefna og me­ rÚttan grˇfleika. Fˇ­run me­ heilfˇ­ri krefst reglulega uppfŠr­rar fˇ­urߊtlunar, vigtunar ß ÷llu fˇ­ri og s÷xunar og bl÷ndunar allra fˇ­urefna, ■annig a­ tryggt sÚ a­ křrnar fßi alltaf rÚtt samsett fˇ­ur (Owen 1986).

Heilfˇ­ur hentar einna helst Ý stˇrum lausag÷ngufjˇsum e­a Ý smŠrri fjˇsum ■ar sem hŠgt er a­ koma vi­ sjßlfvirkum fˇ­runar- og bl÷ndunarb˙na­i. B˙na­urinn sem ■arf er frekar dřr og orkufrekur, en sparar lÝkamlega vinnu. Nau­synleg a­sta­a er vÚlgegnt rřmi, Ý t.d. hl÷­u, til a­ geyma Ý lausu hin řmsu hrßefni sem nota­ er Ý fˇ­ri­, eins og t.d. fiskimj÷l og heilt korn. Nau­synleg tŠki eru s÷xunar- og bl÷ndunarb˙na­ur, fŠrib÷nd e­a vagnar ß brautum e­a hjˇlum og vogir, t.d. ß lyfturum, til a­ vigta saman fˇ­urefnin Ý rÚttum hlutf÷llum. Ůa­ er einnig tali­ til bˇta a­ samstilla bur­artÝma mjˇlkurk˙nna, sÚrstaklega Ý smŠrri einingum.

┴HRIF HEILFËđURS ┴ ┴T

Erlendar rannsˇknir sřna yfirleitt a­ fˇ­run me­ heilfˇ­ri getur auki­ verulega ßt mjˇlk-urk˙a Ý samanbur­i vi­ a­skilda fˇ­run. A­skilin fˇ­run er ■a­ kalla­ ■egar grˇffˇ­ur og kjarnfˇ­ur er gefi­ sitt Ý hvoru lagi, sem er hin hef­-bundna a­fer­. ═ 1. t÷flu er samantekt ˙r nokkrum tilraunum sem sřna ßtaukningu frß 3–25% ■egar fˇ­ra­ er me­ heilfˇ­ri Ý sta­ a­-skildrar fˇ­runar. ═ ■essum tilraunum var kjarnfˇ­ur gefi­ tvisvar ß sˇlarhring, en frjßls a­gangur var a­ grˇffˇ­ri. A­gangur a­ heilfˇ­rinu var frjßls Ý a.m.k. 20 tÝma ß sˇlarhring. Yfirbur­ir heilfˇ­urs fram yfir a­skili­ fˇ­ur eru lang mestir ■egar kjarnfˇ­urhlutfalli­ er hßtt, e­a yfir 55%, og ß fyrstu vikum mjaltaskei­sins. Nřleg d÷nsk tilraun (Ingvartsen o.fl. 2001) sřndi a­ křr ß heilfˇ­ri ßtu allt a­ 40–45% meira Ý fˇ­ureiningum en křr ß a­skildu fˇ­ri ß fyrstu 3 vikur mjaltaskei­sins (1. mynd). Ůřsk rannsˇkn (Scheidemann o.fl. 1998) bar saman ßhrif tveggja heilfˇ­urkerfa vi­ a­skilda fˇ­run ß 72 Holstein k˙m. ═ a­skilda fˇ­rinu var kjarnfˇ­ri­ gefi­ me­ sjßlfvirkum t÷lvustřr­um fˇ­runarb˙na­i og grˇffˇ­ri­ var saxa­ og blanda­ lÝkt og Ý heilfˇ­rinu. Me­alkjarnfˇ­urhlutfalli­ var 27–34% og grˇffˇ­ri­ var blanda af maÝs- og grasvotheyi og ■urrheyi. Me­altal tveggja mjaltaskei­a sřndi a­ křrnar ß a­skilda fˇ­rinu ßtu 4–9% meira ■urrefni en křrnar ß heilfˇ­rinu, en munur ß nyt og efnainnihaldi mjˇlkur var ekki marktŠkur.

1. mynd. Samanbur­ur ß heilfˇ­run og a­skilinni fˇ­run ß ■urrefnisßt mjˇlkurk˙a fyrstu 12 vikur mjaltaskei­sins (Ingvartsen o.fl. 2001).

═ athyglisver­ri bandarÝskri rannsˇkn (Kolver og Muller 1998) voru borin saman ßhrif heilfˇ­urs annars vegar og ˙rvals beitar hins vegar ß ßt og afur­ir Holstein k˙a. Křrnar mjˇlku­u hvorki meira nÚ minna en 30 kg ß dag af beitinni eing÷ngu, sem var samt ekki nema um 68% af ■vÝ sem křr mjˇlku­u af heilfˇ­rinu, e­a 44 kg/dag (2. mynd).

Til a­ nß ofangreindum ßrangri me­ heilfˇ­ri ■urfa nokkur grundvallaratri­i a­ vera Ý lagi. MikilvŠgt er a­ ferskleiki fˇ­ursins sÚ ßvalt sem mestur. Blanda­ orkurÝkt og hßlfrakt heilfˇ­ur eru kj÷ra­stŠ­ur fyrir ger- og myglusveppi og ■a­ skemmist fljˇtt. Ůess vegna hafa sumir rß­lagt a­ gefa heilfˇ­ri­ oft ß dag til a­ ferskleikinn sÚ ßvallt sem mestur. Ni­urst÷­ur breskra tilrauna mŠla ■ˇ gegn ■essu (Phillips o.fl. 2001). ŮŠr sřndu a­ tÝ­ar gjafir (fjˇrum sinnum ß dag) r÷sku­u e­lilegu atferli k˙a Ý lausag÷ngu me­ ■eim aflei­ingum a­ ■Šr mjˇlku­u minna en křr sem fengu heilfˇ­ur einu sinni ß dag. ═ annarri tilraun var k˙m gefi­ heilfˇ­ur annan hvern dag e­a daglega. Křr sem fengu heilfˇ­ur annan hvern dag ßtu og mjˇlku­u meira en křr sem gefi­ var daglega.

2. mynd. Hlutfallslegur samanbur­ur ß beit eing÷ngu vs heilfˇ­ur eing÷ngu (Kolver og Muller 1998).

Heilfˇ­ri­ ■arf a­ hafa rÚtta byggingu (structure), ■.e. hŠfilega s÷xun og gˇ­a bl÷ndun. Of mikil s÷xun og bl÷ndun lei­ir til sallamyndunar og a­skilna­ar fˇ­urefnanna. FÝns÷xunin fer venjulega fram Ý blandaranum og sallamyndunin er Ý rÚttu hlutfalli vi­ bl÷ndunartÝmann (Heinrich 1999).

Miki­ gerja­ heilfˇ­ur, t.d. vegna vatnsrÝks votheys, dregur ˙r nyt og ■ess vegna er mŠlt me­ lÝti­ gerju­u votheyi Ý heilfˇ­ur fyrir hßmjˇlka křr (Snowdon 1991). Ăskilegt ■urrefnishlutfall er hß­ hlutf÷llum hrßefna sem nota ß Ý heilfˇ­ri­, en algengt er a­ ■a­ sÚ ß bilinu 35–60%. Mj÷g ■urrt heilfˇ­ur minnkar vi­lo­un, sem eykur hŠttuna ß a­skilna­i ˇlÝkra fˇ­urefna. Ůurrlegt vothey, sÚrstaklega Ý heilum r˙llum, krefst mikillar orku vi­ s÷xun og bl÷ndun.

B˙ast mß vi­ ■vÝ a­ fˇ­urnřting og nřtni sÚ heldur minni ß heilfˇ­ri en ß hef­bundnu fˇ­ri (Nielsen og Kristensen 2001). Sřnt hefur veri­ fram ß a­ nřting og nřtni er Ý ÷fugu hlutfalli vi­ auki­ afur­astig ß d÷nskum k˙ab˙um. Ůa­ er m.a. raki­ til meiri flŠ­ihra­a fˇ­ursins Ý gegn um meltingarveginn, me­ ■eim aflei­ingum a­ meltanleiki trÚnis (frumuveggjar) minnkar (Kristensen og Aaes 1989). ═ heilfˇ­ri vegur ß mˇti ■essu s÷xunin og kjarnfˇ­urbl÷ndunin sem hefur jßkvŠ­ ßhrif ß meltanleika trÚnis Ý samanbur­i vi­ hef­bundna fˇ­run (Istasse o.fl. 1986). Engu a­ sÝ­ur mß gera rß­ fyrir 2–3% lakari heildarfˇ­urnřtingu ■egar skipt er yfir Ý heilfˇ­ur (Breinhild o.fl. 1997), einfaldlega vegna ■ess a­ ßti­ eykst og afur­astigi­ hŠkkar. Uppgj÷r ß d÷nskum sprotab˙um (Studielandbrug) bendir ekki til ■ess a­ fˇ­runara­fer­in sem slÝk hafi ßhrif ß fˇ­urnřtnina (Nielsen og Kristensen 2001). BandarÝskar heimildir telja a­ Ý flestum tilvikum fari minna fˇ­ur til spillis ■egar fˇ­ra­ er ß heilfˇ­ri Ý samanbur­i vi­ a­skilda fˇ­run. Undantekningin frß ■essu er ■ar sem frßkast er miki­ umhverfis fˇ­urbl÷ndunina og ß fˇ­urg÷ngum, sem oft vill ver­a ■ar sem heilfˇ­ri­ er Ý blautara lagi. Reynslan hÚr ß landi gefur tilefni til a­ Štla a­ minna grˇffˇ­ur fari til spillis ■egar ■a­ er saxa­ og blanda­ fyrir gjafir.

Einn a­alskekkjuvaldurinn vi­ bl÷ndun ß heilfˇ­ri er grˇffˇ­ri­. BŠ­i er ■a­ a­ upplřsingar um fˇ­urgildi og efnainnihald eru hugsanlega ˇnßkvŠmar, en einnig veldur breytilegt vatnsinnihald votheys vandamßlum. NßkvŠm bl÷ndun heilfˇ­urs ■arf ■vÝ vel skipulag­ar sřnat÷kur til efnagreiningar og ■urrefnisßkv÷r­unar.

┴HRIF HEILFËđURS ß VAMBARSTARFSEMINA

JßkvŠ­ ßhrif heilfˇ­urs ß ßt og nyt er raki­ til betra jafnvŠgis Ý vambarstarfsseminni en gerist vi­ hef­bundna fˇ­run. Ůa­ er vegna ■ess a­ kjarnfˇ­ri­ er blanda­ saman vi­ hŠfilega saxa­ grˇffˇ­ur, sem lßgmarkar sřrustigsfall Ý v÷mb vi­ gjafir. Ůa­ er ein a­alßstŠ­an fyrir ■vÝ a­ hŠgt er a­ gefa hlutfallslega meira af au­leystum kolvetnum Ý heilfˇ­ri en vi­ a­skilda fˇ­run. Ůegar kjarnfˇ­ur er gefi­ a­skili­ Ý miklu magni Ý einu, e­a ef of mikill salli er Ý heilfˇ­rinu, fellur sřrustigi­ Ý v÷mbinni og meltanleiki frumuveggja (trÚnis) lŠkkar, me­ ■eim aflei­ingum a­ ßtlyst minnkar. ═ alvarlegum tilvikum lei­ir ■a­ til s˙rdo­a og annarra framlei­slutengdra sj˙kdˇma. RÚtt samsett heilfˇ­ur breytir samsetningu rokgjarnra fitusřra Ý v÷mb Ý jßkvŠ­a ßtt (2. tafla), sem lei­ir oftar en ekki til efnameiri mjˇlkur, sÚrstaklega ■ˇ fitu (3. tafla).








┴HRIF HEILFËđURS ß NYT OG EFNAINNIHALD MJˇLKUR

Af framans÷g­u Štti ekki a­ koma ß ˇvart a­ heilfˇ­ur getur auki­ nyt og efnamagn mjˇlkur ■vÝ ßt- og mjˇlkurmagn haldast venjulega Ý hendur. ═ samantektinni Ý 3. t÷flu er nytaukningin a­ jafna­i um 10%, fitustyrkurinn 13% meiri og prˇteinstyrkurinn 3% meiri hjß k˙m sem fˇ­ra­ar eru ß heilfˇ­ri Ý samanbur­i vi­ hef­bundna fˇ­run. ┴vinningurinn af heilfˇ­ri er fyrst og fremst ß fyrstu vikum mjaltaskei­sins (3. mynd). Reynslan ß bandarÝskum k˙ab˙um sřnir hins vegar a­ afur­astig k˙a Ý kerfum me­ heilfˇ­ri er svipa­ e­a heldur hŠrra en Ý ÷­rum kerfum (Owen 1986). Sj÷ af ßtta afur­ahŠstu k˙ab˙unum Ý Wisconsin rÝki nota heilfˇ­ur, en einungis tv÷ af nÝu afur­ahŠstu k˙ab˙unum Ý Illinois (Snowdon 1991). Hafa ver­ur ■ˇ Ý huga a­ sennilega eru hlutfallslega fleiri k˙ab˙ me­ heilfˇ­ur Ý Wisconsin en Ý Illinois.


┴HRIF HEILFËđURS ß HEILSUFAR MJËLKURK┌A

3. mynd. Samanbur­ur ß heilfˇ­run og a­skilinni fˇ­run og ßhrif ■ess ß nyt mjˇlkurk˙a fyrstu 12 vikur mjaltaskei­sins (Ingvartsen o.fl. 2001).

Almennt er tali­ a­ heilfˇ­ur skili vandamßlaminni og heilbrig­ari k˙m (Owen 1986, Snowdon 1991). Ůa­ eru sÚrstaklega framlei­slutengdir sj˙kdˇmar sem minnka, en einnig eru vÝsbendingar um a­ frjˇsemi aukist ■egar fˇ­ra­ er me­ heilfˇ­ri. Aflei­ingarnar eru minni dřralŠkna- og lyfjakostna­ur og lÚttari fjˇsverk. Umfangsmikil d÷nsk rannsˇkn ß ßhrifum heilfˇ­urs og kjarnfˇ­urhlutfalls af heildarfˇ­ri sřndi a­ křr ß heilfˇ­ri, ˇhß­ kjarnfˇ­urhlutfalli, h÷f­u lŠgri tÝ­ni framlei­slutengdra sj˙kdˇma (m.a. s˙rdo­a) heldur křr sem voru ß a­skildu fˇ­ri (ěstergaard og Gr÷hn 2000). Ínnur d÷nsk tilraun sřndi einnig a­ s˙rdo­i, s˙r v÷mb og efnaskipta- og meltingartruflanir voru tÝ­ari Ý k˙ahˇpum sem fengu a­skili­ fˇ­ur Ý sta­ heilfˇ­urs (Ingvartsen o.fl. 2001).

Ef fyrir slysni leynist lÝfrŠnt eitur Ý einhverju fˇ­urefnanna Ý heilfˇ­rinu getur ■a­ valdi­ mun ˙tbreiddara smiti Ý fjˇsi en vi­ hef­bundna fˇ­run. ┴ m÷rgum heimasÝ­um ß netinu eru n˙na frÚttir af bˇt˙lÝn-eitrun Ý KalifornÝu sem var­ 430 k˙m a­ bana Ý 450 k˙a hˇpi, en hann var fˇ­ra­ur ß heilfˇ­ri sem menga­ var af kattarhrŠi Ý votheyi. Slys af ■essu tagi vir­ast ■ˇ afar sjaldgŠf.

TILRAUN MEđ BLANDAđ OG SAXAđ FËđUR ß HVANNEYRI

Hausti­ 2000 var ß Hvanneyri ger­ tilraun ß sex nřbornum 1. kßlfs kvÝgum, sex eldri mjˇlkurk˙m ß fyrri hluta mjaltaskei­s og sex kelfdum kvÝgum e­a samtals 18 gripum. Fullor­nu křrnar voru a­ me­altali 60 (▒8) daga frß bur­i, en 1. kßlfs kvÝgurnar 29 (▒22) daga frß bur­i Ý upphafi tilraunar. Ůessum ■remur flokkum gripa var skipt upp Ý ■rjß hˇpa me­ tveimur gripum ˙r hverjum flokki sem voru sem lÝkastir Ý nyt og lÝkams■unga. Allir hˇpar fengu a­ prˇfa allar fˇ­runara­fer­ir. Fˇ­runara­fer­irnar voru ■rjßr:
    A. Ësaxa­ og ˇblanda­ grˇffˇ­ur gefi­ a­skili­ 1 Î ß dag og kjarnfˇ­ur gefi­ 4 Î ß dag.
    B. Allt grˇffˇ­ur saxa­ og blanda­ gefi­ 2 Î ß dag, en allt kjarnfˇ­ur gefi­ 4 Î ß dag eins og Ý A.
    C. S÷xu­u grˇffˇ­ri og kjarnfˇ­ri blanda­ saman og a­ auki 2–3 kg kjarnfˇ­ur ß dag til vi­bˇtar fyrir mjˇlkurkřr Ý hŠstu nyt, gefi­ 4 Î ß dag eins og Ý A.

A­l÷gunartÝmi fyrir tilraunina hˇfst 19. oktˇber, en upphafsdagur tilraunar var 30. oktˇber. TilraunatÝmanum var skipt upp Ý ■rj˙ j÷fn ■riggja vikna tÝmabil. Fyrsta vika hvers tÝmabils var a­l÷gun a­ nřrri fˇ­runara­fer­ en ÷nnur og ■ri­ja vikan voru nota­ar Ý uppgj÷r.

Markmi­ tilraunarinnar var a­ athuga hva­a ßhrif bl÷ndun og s÷xun fˇ­urs hef­i ß eftirfarandi:
    Ě ┴tgetu.
    Ě Nyt og ■ungabreytingar.
    Ě Efnasamsetningu mjˇlkur.
    Ě Hugsanleg vÝxlhrif ß milli flokka.


Hrßefni­
Fˇ­ri­ sem nota­ var Ý tilraunina voru ■rjßr ger­ir grˇffˇ­urs frß sumrinu 2000, ■urrhey me­ u.■.b. 70% vallarfoxgras og 30% ÷nnur gr÷s slegi­ 11. j˙lÝ, r˙lluhey me­ svipa­a grasasamsetningu og ■urrheyi­ slegi­ 18. j˙lÝ, ferbaggaverka­ sumarrřgresi slegi­ 22. ßg˙stog ferbaggaverka­ vetrarrřgresi slegi­ 30. ßg˙st. Kjarnfˇ­ri­ var K-20 blanda frß Fˇ­urbl÷ndunni hf. Me­alefnainnihald og fˇ­urgildi fˇ­ursins er gefi­ upp Ý 4. t÷flu.

Fˇ­urbl÷ndun og s÷xun
Fˇ­ri­ var blanda­ og saxa­ me­ traktorsdrifnum heilfˇ­urvagni af ger­inni Dual mix frß Lydersens Maskinfabrik a/s, 18 m3 a­ stŠr­ og 5,6 t a­ ■yngd. Vagninn var kn˙inn af 95 hestafla New Holland drßttarvÚl. Endanleg strß- og bla­lengd grˇffˇ­ursins rŠ­st af ■vÝ hversu lengi vagninn er lßtinn blanda. Ger­ var fork÷nnun til ■ess a­ finna ■ann tÝma sem ■urfti til ■ess a­ nß fÝnleika grˇffˇ­ursins ni­ur Ý 5 sm bla­- og st÷ngullengd a­ jafna­i. Strß- og bla­lengd var ekki ßkv÷r­u­ Ý tilrauninni, en Šskilegast er a­ 80% af saxa­a grˇffˇ­rinu sÚ ß bilinu 3–7 sm a­ lengd (Finnbogi Magn˙sson, persˇnulegar upplřsingar). Blanda­ var fyrir tvo daga Ý einu og var bl÷ndunartÝminn fyrir grˇffˇ­ri­ settur fastur ß 20 mÝn˙tur. Fyrir li­ C var kjarnfˇ­rinu bŠtt ˙t Ý a­ lokinni grˇffˇ­urbl÷nduninni og lßti­ hrŠrast saman vi­ Ý ■rjßr mÝn˙tur. Ůannig a­ heildar bl÷ndunartÝminn var 23 mÝn˙tur fyrir C li­ en 20 mÝn˙tur fyrir B li­.

Gjafalag
Fyrir li­ A voru grˇffˇ­urger­irnar ■rjßr gefnar Ý a­skildu lagi yfir daginn. Ůurrheyi­ var gefi­ um kl. 7 a­ morgni, rřgresi­ um hßdegisbili­ og r˙lluheyi­ um kl. 17 sÝ­degis. Saxa­a og blanda­a fˇ­ri­ (B og C) var gefi­ kv÷lds og morgna. Gj÷f mi­a­ist vi­ a­ gripirnir leif­u um 10–15% af ■vÝ sem vikta­ var Ý ■ß.

Daglegur kjarnfˇ­urskammtur var fjˇrskiptur og gefinn kl. 9:30, 12:00, 15:30 og 21:00. Hlutfallsleg me­alsamsetning heildarfˇ­ursins ß ■urrefnisgrunni eftir fˇ­runara­fer­um er sřnd Ý 5. t÷flu. Sřni af fˇ­ri og leifum voru tekin kerfisbundi­ Ý 2. og 3. viku hvers tÝmabils fyrir efnagreiningar. Safna­ var Ý tv÷ kjarnfˇ­ursřni til efnagreininga. Fˇ­ur og fˇ­urleifar voru mŠldar 5 daga vikunnar ˙t tilraunatÝmann, en kjarnfˇ­ri­ alla daga.

MjˇlkurmŠlingar
Nyt var mŠld 5 daga vikunnar ˙t tilraunina. Mjˇlkursřni til efnagreininga voru tekin tvisvar Ý viku, kv÷lds og morgna, Ý 2. og 3. viku. Efnainnihald mjˇlkur var breytilegt milli kv÷ld- og morgunmjalta og efnainnihald mjˇlkurinnar er ■ess vegna vegi­ me­altal kv÷lds- (0,46) og morgunmjalta (0,54).

LÝkams■ungi
Gripirnir voru vigta­ir ß a­l÷gunartÝma tilraunar og sÝ­an tvisvar, vi­ upphaf og lok, ß hverju tÝmabili.

┌treikningar
Vi­ ˙treikninga ß orku- og prˇteininnihaldi fˇ­urs voru nota­ar j÷fnur sem laga­ar hafa veri­ a­ nřja fˇ­urmatskerfinu (Gunnar Gu­mundsson 2001). Orkulei­rÚtt mjˇlk (OLM) er fundin ˙t ■annig;
      OLM= Nyt, kg Î (0,25 + 1,22 Î fitu% + 0,077 Î prˇtein%)

T÷lfrŠ­ilegir ˙treikningar er hef­bundin fervikagreining me­ ■remur blokkum, en ■Šr ey­a a­ mestu kerfisbundinni skekkju sem tÝminn veldur. Vegna vÝxlhrifa ß milli mjˇlkandi k˙a og kelfdra kvÝga var ■essi flokkur a­skildur Ý uppgj÷ri. Ůa­ ˙tiloka­i nßnast ÷ll vÝxlhrif flokka og fˇ­runara­fer­a. KvÝgumˇdeli­ er ■vÝ:
      Y=Fasti+TÝmabil(1,2,3)+Fˇ­runara­fer­(A,B,C)+Skekkja

og mjˇlkurk˙amˇdeli­:
      Y=Fasti+TÝmabil(1,2,3)+Fˇ­runara­fer­(A,B,C)+Flokkur(kvÝgur,křr)+Fˇ­ur Î Flokkur+Skekkja
═ ˙treikningunum er slegi­ saman mŠlingum ˙r vikum 2 og 3 Ý eitt me­altal fyrir hvert tÝmabil fyrir hverja k˙ e­a kvÝgu. ═ umfj÷lluninni hÚr ß eftir er ekki ger­ur greinarmunur ß 1. kßlfs kvÝgum og eldri k˙m, enda eins og fyrr segir engin vÝxlhrif ß milli ■essara flokka.


NIđURSTÍđUR TILRAUNAR

TvŠr křr ßttu vi­ lystarleysi a­ strÝ­a vi­ upphaf tilraunar og a­rar tvŠr voru me­h÷ndla­ar vi­ j˙gurbˇlgu. ═ engu tilvika er ■ˇ tali­ a­ ■a­ haf­i kerfisbundin ßhrif ß ni­urst÷­una. Ůa­ kom fyrir a­ rřgresisvotheyi­ var moldarmenga­ og leif­u křr moldark÷gglunum ■egar ■Šr voru fˇ­ra­ar ß a­skildu fˇ­ri (A). Ekki er hŠgt a­ ˙tiloka a­ mold hafi veri­ Ý b÷ggum sem voru saxa­ir. Ef mold hefur blandast Ý saxa­a fˇ­ri­ (B og C) er hugsanlegt a­ ■a­ hafi haft ßhrif ß ßti­. GŠ­i heyjanna ■riggja voru nokku­ j÷fn ß tilraunatÝmanum samkvŠmt fˇ­urgildismŠlingum. Bl÷ndunarhlutf÷ll fˇ­urefna og fˇ­urgildi saxa­a fˇ­ursins var einnig st÷­ugt ß tilraunatÝmanum. Breytileikinn var einna mestur Ý meltanleika rřgresisins. Ůa­ var ■ˇ ekki tali­ hafa kerfisbundna skekkju Ý f÷r me­ sÚr.

┴t
═ 6. og 7. t÷flu eru sřnd ßhrif fˇ­runara­fer­a ß ßt og ■unga gripanna. Eins og kemur fram Ý 5. t÷flu eru hlutf÷ll fˇ­urger­a hjß mjˇlkurk˙num svipu­ Ý fˇ­runara­fer­um A og B, en kjarnfˇ­urhlutfalli­ er nokku­ hŠrra ß kostna­ hinna fˇ­urger­anna Ý C li­num (46% Ý sta­ 40%). S÷mulei­is er kjarnfˇ­urhlutfalli­ breytilegt eftir fˇ­runara­fer­um hjß kelfdu kvÝgunum. Ůetta lei­ir til ■ess a­ me­alorkustyrkur (FEm/kg ■e.) heildarfˇ­ursins er ÷rlÝti­, en marktŠkt, breytilegur ß milli fˇ­runara­fer­a. Hjß mjˇlkurk˙num er enginn munur ß heildarßti ß milli fˇ­runara­fer­a, sem var ß bilinu 15,0–15,9 ■urrefniskÝlˇ ß dag. Hlutf÷ll einstakra grˇffˇ­urefna af heildarfˇ­ri eru breytileg milli fˇ­runara­fer­a fyrst og fremst vegna hŠrra kjarnfˇ­urshlutfalls Ý fˇ­ri C. ┴ti­ hefur einna mesta fylgni vi­ nythŠ­ina eins og sÚst ß 4. mynd. Křrnar sem eru a­ mjˇlka tŠplega 30 kg ß dag eru a­ Úta rÝflega 70% meira ■urrefni en kvÝgur sem eru a­ mjˇlka um 13 kg ß dag. ┴ti­ ver­ur a­ teljast mj÷g gott mi­a­ vi­ tÝma k˙nna ß mjaltaskei­inu. BŠ­i fyrsta kßlfskvÝg-urnar og eldri mjˇlkurkřr voru Ý jßkvŠ­u orku- og AAT jafnvŠgi (6. tafla). Kelfdu kvÝgurnar (7. tafla) eru a­ Úta meira af a­skilda fˇ­rinu (A) en af ■vÝ saxa­a (B og C), bŠ­i ß ■urrefnis og fˇ­ureiningagrunni. KvÝgurnar eru a­ Úta minna af saxa­a fˇ­rinu en gert var rß­ fyrir og ■ess vegna er kjarnfˇ­urhlutfalli­ hŠst vi­ fˇ­runara­fer­ B og lŠgst vi­ fˇ­runara­fer­ C, ■ar sem kjarnfˇ­rinu er blanda­ saman vi­ grˇffˇ­ri­.

Ůungabreytingar
Fˇ­runara­fer­in haf­i engin ßhrif ß me­al■unga gripanna (6. og 7. tafla). Greinilegt er a­ mjˇlkurkřrnar lÚttast ■egar ■Šr skipta yfir Ý nřja fˇ­runara­fer­ (4. mynd), ■ˇ minnst ■egar ■Šr fara ß a­skilda fˇ­ri­ (5. tafla). Křrnar eru ■ˇ a­ ■yngjast talsvert ß tilraunatÝmanum, sÚrstaklega fyrstu 20 dagana. Kelfdu kvÝgurnar eru a­ ■yngjast umtalsvert ß tilraunatÝmanum eins og vi­ er a­ b˙ast vegna fˇsturvaxtar og vatnss÷fnunar (6. mynd). Me­al■ungabreyting ■eirra var 982 g ß dag, ˇhß­ fˇ­runara­fer­ (7. tafla).

Nyt
═ 8. t÷flu eru sřnd ßhrif fˇ­runara­fer­a ß nyt og efnainnihald mjˇlkur. ┴hrif fˇ­runara­fer­anna eru engin ß mŠlda ■Štti. Křrnar voru a­ mjˇlka a­ me­altali 22,1 kg ß dag, en einungis 20,3 kg mi­a­ vi­ orkulei­rÚtta mjˇlk sem ■ř­ir a­ efnamagni­ er hlutfallslega lÝti­. BŠ­i fitu- og prˇteinhlutfall mjˇlkurinnar er lßgt og talsvert undir landsme­altali skřrslufŠr­ra k˙a, sem er 4,02% fyrir fitu og 3,36% fyrir prˇtein (Gu­mundur Steindˇrsson, persˇnulegar upplřsingar) en er Ý s÷mu r÷­ 3,47% og 3,16% Ý tilrauninni. ┴stŠ­ur fyrir lßgu efnainnihaldi er ■ˇ ß engan hßtt hŠgt a­ rekja til fˇ­runara­fer­anna Ý tilrauninni.





5. mynd. Me­al■yngd mjˇlkurk˙a mŠld Ý upphafi og lok hvers tÝmabils.



6. mynd. Me­al■yngd kelfdra kvÝga mŠld Ý lok og upphafs hvers tÝmabils.




UMRĂđUR

Flestar erlendar rannsˇknir sem sko­a­ar voru sřndu a­ fˇ­run me­ heilfˇ­ri, Ý samanbur­i vi­ „hef­bundna“ fˇ­run, eykur ßtgetu, skilar meiri framlei­slu og heilbrig­ari mjˇlkurk˙m. ┴vinningurinn er mestur ß fyrstu vikum mjaltaskei­sins og Ý hj÷r­um sem eiga a­ skila hßmarksafur­um. Ůa­ er vegna ■ess a­ křrnar eru a­ Úta nokkurn veginn ■a­ magn og hlutf÷ll fˇ­urefna sem fyrir ■eim er lagt samkvŠmt fˇ­urplani.

Tilraunin ß Hvanneyri sřndi lÝtil ßhrif af fˇ­runara­fer­um ß ßtgetu, nyt og efnainnihaldi mjˇlkur, ■rßtt fyrir a­ mjˇlkurkřrnar vŠru ß fyrri hluta mjaltaskei­sins. ┴stŠ­ur ■essa gŠtu veri­:
    Ě Of stuttur a­l÷gunartÝmi og of stutt tilraunatÝmabil. Ef a­stŠ­ur hef­u leyft hef­i veri­ betra a­ vera me­ stŠrri a­skilda hˇpa og ßn vÝxlana ß milli fˇ­runara­fer­a.
    Ě Frekar lßgt kjarnfˇ­urhlutfall, en heilfˇ­ur skilar frekar ßvinningi vi­ orkurÝkari fˇ­run (1. tafla).
    Ě TÝ­ar kjarnfˇ­urgjafir (4 sinnum ß dag), eins og gert var Ý tilrauninni, draga hugsanlega ˙r muninum ß milli fˇ­runara­fer­a.
    Ě Gjafalag fˇ­runara­fer­anna var ˇlÝkt sem getur orsaka­ „ˇe­lilegar“ truflanir Ý fjˇsi. Sřnt hefur veri­ fram ß a­ ˇlÝkt gjafalag Ý sama fjˇsi hefur ßhrif ß ni­urst÷­ur tilrauna, vegna truflana sem ■a­ veldur (Phillips o.fl. 2001).

Varasamt er a­ alhŠfa ˙tfrß ni­urst÷­um ■essarar tilraunar. ŮŠr sřna ■ˇ a­ ßvinningur af bl÷ndun og s÷xun fˇ­urs ß mŠlda ■Štti er ekki gefinn. Ůa­ er ■ˇ engin ßstŠ­a til a­ Štla a­ Ýslenskur bˇndi sem tileinkar sÚr Ý hvÝvetna reglur fˇ­runar me­ heilfˇ­ri geti ekki nß­ svipu­um ßrangri og ■ekkist erlendis.

A­rir valkostir Ý sta­ heilfˇ­urs bjˇ­ast einnig, eins og t.d. sjßlfvirkir kjarnfˇ­urskammtarar e­a tÝ­ar kjarnfˇ­urgjafir. S÷mulei­is er ßlitlegur kostur (fyrir utan kostna­) a­ saxa og blanda saman nokkrar grˇffˇ­urtegundir me­ nau­synlegri steinefnabl÷ndu og gefa kjarnfˇ­ri­ sÚr me­ sjßlfvirkum b˙na­i. Ůannig er hŠgt a­ jafna verulega gŠ­i grˇffˇ­ursins, mismuna k˙m ßfram eftir nyt og ßstandi (einstaklingsfˇ­run), og vera bara me­ eina grˇffˇ­urbl÷ndu Ý gangi Ý einu ßn vandamßla.

┴­ur en fari­ var af sta­ me­ tilraunina ß Hvanneyri var ger­ k÷nnun ß notagildi heilfˇ­urvagnsins m.t.t. ■urrefnisstyrks baggaheys og heyger­a. Vagninn, eins og a­rir vagnar sem fluttir hafa veri­ til landsins, ßtti erfitt me­ a­ saxa ■urrlega stˇrbagga, en ■a­ mß leysa me­ ■vÝ a­ blanda vatni Ý heyi­. Ůß var prˇfa­ a­ blanda nŠpum og heilu korni saman vi­ grˇffˇ­ri­ og gafst ■a­ vel.

Fˇ­run ß heilfˇ­ri er enn framandi a­fer­ fyrir flesta hÚr ß landi og ■a­ ■arf tÝma og reynslu a­ lŠra ß hana, ■vÝ huga ■arf a­ m÷rgu nřju. ═slenskir bŠndur me­ heilfˇ­urb˙na­ nota hann enn fyrst og fremst til a­ blanda og saxa grˇffˇ­ur en kjarnfˇ­ri­ gefa ■eir sÚr. ═ samt÷lum t÷ldu ■eir a­ ßt og nřting grˇffˇ­ursins hef­i aukist og allur slŠ­ingur er ˙r s÷gunni. LangtÝmaßhrif, eins og t.d. ß almennt heilsufar mjˇlkurk˙nna, ß eftir a­ koma Ý ljˇs.


LOKAORđ

Sem li­ur Ý undirb˙ningi fyrir tilraunina ß Hvanneyri var fari­ Ý kynnisfer­ til Danmerkur. Ůar var Lydersen verksmi­jan heimsˇtt og mismunandi ger­ir af heilfˇ­urv÷gnum sko­a­ar hjß bŠndum. ═ fer­ina fˇru Louise M°lbak, GrÚtar Hrafn Har­arson, Lßrus PÚtursson og Finnbogi Magn˙sson fulltr˙i frß B˙j÷fri, B˙vÚlum hf., Selfossi. B˙j÷fur, B˙vÚlar hf. fluttu inn heilfˇ­urvagninn sem var lßna­ur Ý tilraunina. Miklar ■akkir fŠr Finnbogi Magn˙sson fyrir frumkvŠ­i sitt og gott samstarf, sem ger­i ■a­ kleyft a­ hŠgt var a­ framkvŠma tilraunina. Tilraunin var einnig styrkt af Framlei­nisjˇ­i landb˙na­arins.
Margir starfsmenn RALA og LBH komu a­ ■essari tilraun auk Rannsˇknastofu mjˇlkuri­na­arins og fß allir bestu ■akkir fyrir sitt framlag.

HEIMILDIR

Aaes, O., 1993. Fuldfoder kontra separat tildeling af energirige foderrationer udfodret efter Šdelyst eller restriktivt til malkek°er. Forskningsrapport nr. 16/1993. Statens Husdyrbrugsfors°g, Forskningscenter Foulum, 23 s.

Bragi LÝndal Ëlafsson, Tryggvi EirÝksson, Jˇhannes Sveinbj÷rnsson, EirÝkur ١rkelsson & Lßrus PÚtursson, 2000. Prˇteingildi r˙lluheys. Rß­unautafundur 2000, 138–144.

Breinhild, K.K., Ellefsen, O.V., Lind, T., Nielsen, H-M. & Pountney, D., 1997. Analyse af produktionsmŠssige konsekvenser ved indf°relse af TMR-princippet pň I/S Svaneh°j. Temaproject udarbejdet i forbindelse med kurset kvŠgproduktion (068506). Institut for husdyrbrug og husdyrsundhed, KVL, 89 s.

Gunnar Gu­mundsson, 2001. Fˇ­ur■arfir jˇrturdřra. Handbˇk bŠnda 51, 126–130.

Heinrich, A.J., Buckmaster, D.R. & Lammers, B.P., 1999. Processing, mixing, and particle size reduction of forages for dairy cattle. Journal of Animal Science 77: 180–186.
Ingvartsen, K.L., Aaes, O. & Andersen, J.B., 2001. Virkning af syretrŠning i goldperioden og fodringsprincip i tidlig laktation pň foderoptagelse og mŠlkeydelse hos SDM malkek°er. DJF rapport nr 29 – Husdyrbrug, Danmarks Jordbrugsforskning, 38 s.

Istasse, L., Reid, G.W., Tait, C.A.G. & ěrskov, E.R., 1986. Concentrates for dairy cows: effect of feeding method, proportion in diet and type. Animal Feed Science Technology 15: 167–182.

Kaufmann, W., 1976. Influence of the composition of the ration and the feeding frequency on pH-regulation in the rumen and on feed intake in ruminants. Livestock Produktion Science 3: 103–114.

Kolver, E.S. & Muller, L.D., 1998. Performance and nutrient intake of high producing Holstein cows consuming pasture or a total mixed ration. J. Dairy Sci. 81: 1403–1411.

Kristensen, V.F. & Aaes, O., 1989. Foderniveauets betydning for fodereffektiviteten. 660. Beretning fra Statens Husdyrbrugsfors°g, Forskningscenter Foulum, 10–42.

Krohn, C.C. & Andersen, P.E., 1979. Foderrationer med roer eller byg til malkek°er tildelt separat eller som fuldfoder. 480. Beretning fra Statens Husdyrsbrugsfors°g, 28 s.

Mason, S., 1997. Every Extra Pound is a Profit. Dairy Management Fact Sheets. http://www.afns.ualberta.ca/ deag/deag1i1.htm

Nielsen, N.M. & Kristensen, T., 2001. Malkek°ernes kvŠlstofudskillelse og udnyttelse pň besŠtningsniveau-analyse af data fra Studielandbrug. DJF rapport nr 33 – Husdyrbrug, 34 s.

Oven, F., 1986. Complete Rations – Should You Feed Them? NebGuide, Cooperative Extension, Institute of Agriculture and Natural Resources, University of Nebraska-Lincoln, Dairy A-17 Feeding og Nutrition, 2 s.

Phillips, C.J.C. & Rind, M.I., 2001. The effects of frequency of feeding a total mixed ration on the production and behaviour of dairy cows. J. Dairy Sci. 84: 1979–1987.

Phipps, R.H., Bines, J.A., Fulford, R.J. & Weller, R.F., 1984. Complete diets for dairy cows: a comparison between complete diets and separate ingredients. J. Agric. Sci., Camb. 103: 171–180.

Scheidemann, C., Dietrich, C., Steinga▀, H., Drochner, W. & Pen, A., 1998. Zwei formen der TMR-fŘtterung im vergleich zur computergesteuerten individuellen kraftfutterversorgung-undesrsuchungen zur futteraufnahme und lesitung von milkchkŘhen. Zobornik predavanj posvetovanja o prehrani domacin zivali “zadravcevi-erjavcevi dnevi”, Radenci, 26.–27. oktober 1998 (SlˇvenÝu), 124–133.

Snowdon, M., 1991. Total Mixed Rations for dairy cattle. New Brunswick, Dept. of Agriculture, Fisheries, and Aquaculture, Livestock Nutrition Issue 91.3, 4 s.

ěstergaard, S. & Gr÷hn, Y.T., 2000. Concentrate feeding, dry-matter intake, and metabolic disorders in Danish dairy cows. Livestock Production Science 65: 107–118.