Fˇ­run nautgripa til kj÷tframlei­slu

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Erlendur JˇhannssonB═1990ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Handbˇk bŠnda40301

HÚr a­ framan er fjalla­ um m÷guleika ß mismunandi framkvŠmd nautakj÷tsframlei­slunnar. Ljˇst er a­ strax Ý upphafi ■arf a­ liggja fyrir hvernig vi­komandi bˇndi hyggst standa a­ framlei­slunni, ■vÝ fˇ­run og me­fer­ ß uppeldistÝmanum er mj÷g breytileg og hß­ ■vÝ hva­a framlei­slukerfi er vali­. SÚrstaklega ß ■etta vi­ eftir a­ mjˇlkurgjafarskei­inu lřkur.
RÚtt er a­ geta ■ess Ý upphafi, a­ nŠr engar tilraunir hafa veri­ ger­ar hÚr ß landi ß ■essu svi­i og ■vÝ er a­ mestu stu­st vi­ reynslu, sem fengist hefur erlendis. Flestar ■Šr tilraunir, sem ger­ar hafa veri­ hÚrlendis Ý nautakj÷tsframlei­slu, eru me­ mismunandi fˇ­run ß mjˇlk og undanrennu Ý alikßlfaframlei­slu. SlÝk framlei­sla er Ý dag ■a­ fjßrhagslega ˇhagkvŠm, a­ h˙n ß ekki rÚtt ß sÚr Ý samanbur­i vi­ a­ra nautakj÷tsframlei­slu. ŮvÝ ver­ur ekki fjalla­ um ■ß framlei­slu hÚr.
Ůß liggja fyrir nokkrar upplřsingar um v÷xt og ■roska nautkßlfa, sem aldir hafa veri­ ß nautauppeldisst÷­ B˙na­arfÚlags ═slands Ý Ůorleifskoti.
HÚr ß eftir ver­ur m.a. greint frß me­fer­ og fˇ­run ungkßlfa, innifˇ­run ˇgeltra nauta, vetrarfˇ­run nautgripa, sem beitt er ß sumrin, og a­ lokum er minnst ß fˇ­run holdanauta.



Fyrsta vikan
Nau­synlegt er a­ nřfŠddur kßlfur fßi gˇ­a a­hlynningu og me­fer­ strax Ý upphafi, ■vÝ ver­i kßlfurinn fyrir ßfalli fyrstu vikurnar getur ■a­ tafi­ mj÷g fyrir e­lilegum ■roska.
BŠndur Šttu alltaf a­ vera vi­staddir fŠ­ingu til ■ess a­ geta a­sto­a­ ef ■÷rf er ß. SamkvŠmt erlendum athugunum ganga um 5% af fŠ­ingum ■a­ illa a­ ßstŠ­a vŠri til a­ kalla ß dřralŠkni. SÚrstaklega ß ■etta vi­ um kvÝgur, sem bera a­ 1 . kßlfi.
Fyrstu dagana ■arf a­ standa ■annig a­ me­fer­ og fˇ­run kßlfsins a­ skita og a­rir sj˙kdˇmar nßi ekki a­ koma Ý veg fyrir e­lilegar framfarir.
Fyrstu dagana er kßlfurinn mj÷g vi­kvŠmur fyrir sj˙kdˇmum, ■ar sem me­fŠdd mˇtsta­a gegn hinum řmsu sj˙kdˇmum er engin. ═ broddmjˇlkinni eru mˇtefni gegn ■eim sj˙kdˇmum, sem kßlfurinn gŠti smitast af, auk ■ess sem h˙n er rÝk af hinum řmsu nŠringarefnum, sem kßlfinum eru nau­synleg, svo sem A-, B- og D-vÝtamÝnum. ŮvÝ fyrr, sem kßlfurinn fŠr broddmjˇlkina, ■vÝ betra. Tilraunir hafa sřnt, a­ eiginleiki meltingarfŠra kßlfsins til a­ vinna ■essi mˇtefni ˙r broddmjˇlkinni minnkar st÷­ugt frß fŠ­ingu. Auk ■ess minnkar magn mˇtefnanna Ý mjˇlkinni st÷­ugt frß bur­i, ■annig a­ fyrstu 24 tÝmana minnkar ■a­ 6-7 falt Ý mjˇlkinni.
Ef kßlfinum er gefi­ tvisvar ß dag eru gefnir um 2 lÝtrar Ý mßl og reynt er a­ hafa sem jafnastan tÝma milli mßla. SmŠrri kßlfar og kßlfar, sem svolgra Ý sig mjˇlkina ■annig a­ hluti fer yfir Ý v÷mbina og veldur ■ar rotnun, Šttu a­ fß nokkru minna.

Mjˇlkurgjafarskei­i­
Ůegar broddmjˇlkurskei­inu lřkur, en ■a­ eru 4-5 fyrstu dagarnir, er fljˇtandi fŠ­a mikilvŠgasta nŠringin fyrsta skei­i­. Mjˇlkin er besta og nŠringarrÝkasta fˇ­ri­, sem kßlfurinn getur fengi­. Ůar sem nřmjˇlkin er mj÷g dřrt fˇ­ur er leitast vi­ a­ draga sem mest ˙r notkun hennar Ý fŠ­u ungkßlfa og nota Ý sta­ hennar gervimjˇlk, en ■a­ er ■urrmjˇlk bl÷ndu­ ÷­rum au­leystum nŠringarefnum. Gervimjˇlkin fŠst sem ■urrduft og ß a­ blanda hana me­ volgu vatni Ý ßkve­num hlutf÷llum (oftast 1 hluti dufts ß mˇti 8 hlutum vatns). GŠta ■arf ■ess vel a­ fˇ­ri­ leysist upp Ý vatninu og sÚ ekki Ý kekkjum.
Undir venjulegum kringumstŠ­um er ekki rß­legt a­ gefa kßlfinum kaldan drykk fyrstu vikurnar. Gott er a­ hafa hann ylvolgan e­a um 30-36░C. Mj÷g algengt er a­ kßlfurinn fßi skitu fyrstu vikurnar vegna mistaka Ý me­fer­ og fˇ­run. Strax og uppg÷tvast a­ kßlfurinn er me­ skitu ß a­ draga ˙r mjˇlkurgj÷finni e­a hŠtta henni alveg. Vi­ skitu ver­ur miki­ v÷kvatap og ˙tskolun ˙r lÝkamanum af au­leystum s÷ltum, en for­inn er lÝtill hjß kßlfinum og honum ■vÝ nau­syn a­ fß s÷lt og v÷kva. (Daglega ■arf kßlfurinn a­ fß um 3-5 lÝtra af v÷kva).
Rß­lagt hefur veri­ a­ gefa kßlfi me­ skitu eftirfarandi bl÷ndu:
    • 3 lÝtrar vatn (30-40░C)
    • 30 g salt
    • 60 g ■r˙gusykur
    • 1 msk. natron
Ef skitan jafnar sig ekki ß 2-4 d÷gum Štti a­ hafa samband vi­ dřralŠkni.
Nokku­ er misjafnt hve mjˇlkurgjafarskei­i­ er langt og eru ßstŠ­ur fyrir ■vÝ margar.
┴­ur fyrr var algengt a­ gefa mjˇlkurmat Ý a.m.k. 6 mßnu­i, ■ar sem almennt var tali­ a­ ■vÝ meiri nřmjˇlk e­a undanrennu, sem kßlfurinn fengi, ■vÝ meiri lÝkur vŠru fyrir ■vÝ a­ hann ■rifist vel. SÝ­ari tÝma rannsˇknir hafa aftur ß mˇti sřnt, a­ hŠgt er a­ nß gˇ­um ßrangri me­ mun minni mjˇlkurgj÷f e­a a­eins Ý 2-3 mßnu­i. Ůa­ er vegna ■ess a­ hjß ungum kßlfum gerjast ■urrfˇ­ur Ý v÷mbinni og meltist af ÷rverum ß sama hßtt og Ý fullv÷xnum nautgrip. Fßi kßlfur lystuga kjarnfˇ­urbl÷ndu flřtir ■a­ fyrir ■roska vambar og gerir kßlfinum kleift a­ nřta til fullnustu ■a­ fˇ­ur.
Erlendis er algengt a­ venja kßlfa af mjˇlkurgj÷f 3-5 vikna, en me­an almenn reynsla er ekki komin ß slÝka a­fer­ hÚrlendis er rß­lagt a­ gefa mjˇlk nokku­ lengur e­a 8-12 vikur. ═ 1. t÷flu eru upplřsingar um hvernig fˇ­ra ß me­ gervimjˇlk til 8-12 vikna aldurs. Ůegar kßlfurinn Útur um 1 kg af kßlfafˇ­urbl÷ndu ß dag Štti a­ vera ˇhŠtt a­ hŠtta mjˇlkurgj÷finni.
Algengt er erlendis a­ nřta broddmjˇlkina ■annig a­ h˙n er sřr­ og gefin kßlfum. Hefur h˙n reynst ßgŠtasta fˇ­ur.
Undanrenna var til skamms tÝma miki­ notu­ til fˇ­urs fyrir ungkßlfa, en ˇhagstŠtt ver­ hefur komi­ Ý veg fyrir notkun hennar. Kßlfar geta ■rifist vel ß mysu ef h˙n er gefin Ý hˇfi og kßlfarnir fß tÝma til a­ venjast henni.

1. tafla. Fˇ­run me­ gervimjˇlk til 8-12 vikna aldurs.
AldurMjˇlkKjarnfˇ­urHey
0- 4 dagabroddmjˇlk
5-10 daga2 I nřmjˇlk + 2 I gervimjˇlk
11-14 daga4 I gervimjˇlk
2- 5 vikna4 I gervimjˇlkeftir lyst
6 vikna4,5 I gervimjˇlk300 geftir lyst
7 vikna4,5 I gervimjˇlk450 geftir lyst
8 vikna4,0 I gervimjˇlk700 geftir lyst
9 vikna2,0 I gervimjˇlk1000 geftir lyst
10-12 viknasmßminnka gervimjˇlkurmagni­1,5-2,0 kgeftir lyst

Ůurrfˇ­ur fyrstu mßnu­ina
Ůegar kßlfurinn er 10-12 daga gamall Štti a­ byrja a­ gefa honum kjarnfˇ­ur og hey. MikilvŠgt er a­ kßlfurinn venjist ■urrfˇ­ri eins fljˇtt og kostur er, ■ar sem slÝkt flřtir fyrir ■roska vambar. Nau­synlegt er a­ kßlfurinn fßi lystuga fˇ­urbl÷ndu til ■ess a­ hann Úti strax nŠgilega miki­ til a­ nß e­lilegum vexti og ■roska. Til eru sÚrstakar kßlfafˇ­urbl÷ndur, sem innihalda kurla­an maÝs, melassa og einnig fiskmj÷l, sem er mj÷g gˇ­ur prˇteingjafi fyrir kßlfa. Prˇteininnihald fˇ­urblandna fyrir kßlfa ■arf a­ vera 16-20% til a­ ■÷rfum sÚ fullnŠgt. Mi­a­ er vi­ a­ hŠtta mjˇlkurgj÷f ■egar kßlfurinn Útur um 1 kg af kjarnfˇ­ri ß dag. Mj÷g er einstaklingsbundi­ hvenŠr mß venja kßlfa af mjˇlkurgj÷f. Sumir Úta nŠgilegt magn af fˇ­urbŠti a­eins 5-6 vikna, en a­rir ekki fyrr en 10-12 vikna. Flestir munu ■ˇ vera um 8 vikna ef fˇ­ra­ er eftir fˇ­urt÷flunni hÚr ß undan. A­ me­altali fer Ý kßlfinn um 25 kg (1 poki) af T-mj÷li ß mjˇlkurgjafarskei­inu samkvŠmt reynslu, sem fengist hefur ß uppeldisst÷­ B˙na­arfÚlags ═slands. Kjarnfˇ­ri­ ß a­ vera ■urrt og ferskt og fjarlŠgja ß leifar daglega.
Fˇ­urtaflan er mi­u­ vi­ a­ kßlfunum sÚ gefi­ hey sem grˇffˇ­ur, enda er ■a­ algengast hÚr ß landi. Heyi­ ß a­ vera vel verka­, lystugt og vel lyktandi. Kßlfurinn Útur heyi­ eftir lyst og eykst ßti­ eftir ■vÝ sem kßlfurinn ■roskast. ┴ uppeldisst÷­inni Ý Ůorleifskoti var me­alheyßt kßlfanna fyrstu vikurnar eins og hÚr er sřnt:
Ekki mß lßta hey standa lengi hjß ungum kßlfum heldur skipta reglulega, ■ˇtt ekki sÚ allt Úti­ upp.
Erlendis er algengt a­ fˇ­ra nautgripi ß votheyi og hafa nokkrir bŠndur hÚr ß landi nß­ t÷kum ß ■annig fˇ­run. GŠta ver­ur ■ess vel a­ vothey, sem kßlfum er gefi­, sÚ vel verka­, ■vÝ skemmt vothey getur fari­ mj÷g illa me­ kßlfana.
Grask÷gglar geta komi­ a­ hluta til e­a alveg Ý sta­ kjarnfˇ­urblandna og fer ■a­ eftir gŠ­um ■eirra. Efnagreiningar ß grask÷gglum ■urfa a­ liggja fyrir ß­ur en fˇ­urߊtlanir eru ger­ar.

A­keyptir kßlfar
Algengt er a­ bŠndur kaupi bŠ­i kvÝgukßlfa til ßsetnings og kßlfa til kj÷tframlei­slu. Vel fˇ­ra­ir kßlfar ■ola mun betur flutning en vannŠr­ir. Ekki er rß­legt a­ flytja kßlfa sem ekki eru Ý gˇ­u ßsigkomulagi, t.d. me­ skitu. Fylgjast ■arf mj÷g vel me­ kßlfinum ■egar hann er vaninn ß mjˇlkurgj÷fina eftir komu og gŠta ■ess vel a­ hann fßi ekki skitu. Ef kßlfurinn fŠr skitu ß a­ fara me­ hann eins og nefnt er hÚr ß undan. Ef a­stŠ­ur eru fyrir hendi er gott a­ hafa kßlfinn Ý einstaklingsstÝu fyrstu 3-4 vikurnar eftir komu, ■ar sem smithŠtta minnkar og au­veldara er a­ fylgjast me­ honum.

2. tafla. FE ■÷rf hjß gripum Ý vexti.
Ůungi kgBrjˇstummßl cmHeildar FE ■÷rf ß dag
NautUxarKvÝgur
150.........1163,0-3,52,5-3,02,5-3,0
200.........1303,5--4,53,5-4,03,0-3,5
250.........1404,0-5,03,5-4,53,5-4,0
300.........1504,5-6,04,0-5,04,0-4,5
350 ........1595,0-6,54,5-6,04,0-5,0
400 ........1675,0-7,05,0-6,04,5-5,5
450 ........1755,5-7,55,0-6,55,0-5,5
500.........1825,5-7,55,5-6,55,0-6,0

Fˇ­ur■arfir nautgripa Ý vexti
Ekki eru til innlendar t÷flur yfir ■arfir nautgripa Ý vexti. ═ 2. t÷flu eru sřndar fˇ­ur■arfir samkvŠmt norskum heimildum, sem Štla mß a­ megi hafa til hli­sjˇnar. Ůar er fˇ­ur■÷rfin gefin upp sem heildarfˇ­ur■÷rf ß dag, ■.e. bŠ­i til vaxtar og vi­halds.
Ůarfir fyrir prˇtein samkvŠmt s÷mu heimildum eru sřndar Ý 3. t÷flu. Ůa­ kemur Ý Ijˇs a­ prˇtein■÷rfin (g prˇtein/FE) fer minnkandi eftir ■vÝ sem gripurinn eldist og fitus÷fnun yfirtekur v÷­vav÷xt. GŠ­i prˇteinsins vir­ast hafa nokkur ßhrif, sÚrstaklega hjß yngri kßlfum og gripum Ý mj÷g ÷rum vexti. Vel verka­ fiskmj÷l hefur reynst ˙rvals prˇteingjafi fyrir nautgripi Ý uppvexti.

3. tafla. Prˇtein■arfir slßturgripa Ý uppvexti.
Aldur, mßnu­irMeltanlegt prˇtein Ý FE, g
1-3150
3-6135
6-9120
9-12105
12-1895
Eldri gripir75

Ţmis steinefni og vÝtamÝn eru ekki sÝ­ur mikilvŠg Ý fˇ­ri nautgripa en orka og prˇtein. ┴Štla mß daglega ■÷rf hjß gripum ß ÷­ru ßri Ý gˇ­um vexti 30-40 g af Ca og 15-30 g af P (fosfˇr). Gera mß rß­ fyrir 10-20 g salt■÷rf ß grip ß dag. Ef tilb˙inn fˇ­urbŠtir er gefinn er yfirleitt vel sÚ­ fyrir steinefna■÷rfinni. Einnig er gott a­ lßta gripi hafa frjßlsan a­gang a­ fˇ­urs÷ltum (saltsteinum).
Yfirleitt er ekki ßstŠ­a til a­ ˇttast skort ß vÝtamÝnum vi­ hef­bundna fˇ­run. Ůau vÝtamÝn, sem eru mikilvŠgust, eru A og D vÝtamÝn, sÚrstaklega fyrir gripi Ý vexti.

Fˇ­urnřting, munur milli kynja, aldursßhrif o.fl.
Einn mikilvŠgasti eiginleiki ■egar rŠtt er um hagkvŠmni kj÷tframlei­slunnar er fˇ­urnřtingin, ■.e. hve miki­ fˇ­ur ■arf til a­ gera gripinn slßturhŠfan. Oft er ■ß mi­a­ vi­ hve margar fˇ­ureiningar (FE) gripurinn ■arf til a­ ■yngjast um eitt kg. Aldur og ■ungi nautgripa hefur mikil ßhrif ß fˇ­urnřtinguna. Vi­ lßgan aldur er ■yngdaraukinn orkusnau­ari en ■egar gripirnir eru eldri og fitus÷fnun ver­ur meiri. Ůa­ veldur ■vÝ m.a. a­ fˇ­urey­slan ß kg ■yngdarauka eykst me­ aldri og ■unga. Ůar sem vi­halds■÷rfin eykst me­ ■unga gripanna hefur ■a­ einnig ßhrif ß fˇ­urnřtinguna. ═ 4. t÷flu sÚst a­ ■a­ er ■risvar sinnum orkufrekara a­ bŠta hverju kg vi­ ■ungann ■egar gripurinn er 300-350 kg ■ungur bori­ saman vi­ 50-100 kg ■unga.

4. tafla. Fˇ­ureiningakostna­ur ß kg ■yngdarauka hjß nautkßlfum ß uppeldisst÷­ B˙na­arfÚlags ═slands, sem ■yngjast a­ me­altali um 870 g ß dag.
Ůungabil,kg.50101151201251301
100150200250300350
FE ß kg ■yngdarauka2,54,05,26,46,97,7

┴ uppeldisst÷­inni eru eing÷ngu alin ˇgelt naut, ■annig a­ reikna mß me­ a­ fˇ­urnřting sÚ eitthva­ lakari hjß kvÝgum og uxum, en hjß ■eim byrjar fitus÷fnun mun fyrr.
Uxar og kvÝgur vaxa hŠgar en nautin og ■urfa ■vÝ yfirleitt a­ ver­a eldri til a­ nß sama fall■unga. Til a­ nřta vaxtargetu nautanna ver­ur a­ fˇ­ra ■au ß orkurÝku fˇ­ri og henta ■au ■vÝ ekki eins vel og uxar e­a kvÝgur, ef byggja ß fˇ­runina fyrst og fremst ß beit og grˇffˇ­ri. Ůß eru uxar og kvÝgur mun me­fŠrilegri Ý allri umgengni en naut og skiptir ■a­ miklu mßli ef beita ß gripunum. Naut henta ■vÝ fyrst og fremst til kj÷tframlei­slu sÚ byggt alveg ß innifˇ­run og t÷luvert af fˇ­urbŠti nota­ til a­ nřta sem best ÷ran vaxtarhra­a nautanna.

Innifˇ­run ß ˇgeltum nautum
┴ sÝ­ari ßrum hefur ■a­ nokku­ fŠrst Ý v÷xt a­ nautkßlfar sÚu aldir inni til slßtrunar 16-24 mßna­a. Oft er ■etta fyrirkomulag hentugt ß k˙ab˙um ■ar sem gert hefur veri­ rß­ fyrir nŠgri geldneytisa­st÷­u Ý fjˇsum. Til slÝkrar framlei­slu Štti einungis a­ velja vŠnlegustu nautkßlfana og helst blendinga. Ëgeltir blendingar eiga a­ hafa meiri vaxtargetu en a­rir gripir og auk ■ess ver­a ■eir betri slßturgripir og nřta fˇ­ri­ betur. SÚrstaklega hafa blendingarnir ■ˇtt au­veldir Ý fˇ­run, og er oft gefi­ afgangshey frß k˙m og ßm, og Úta ■eir ■a­ yfirleitt upp. Ljˇst er a­ me­ slÝku fˇ­ri ■urfa ■eir a­ fß nokkurn fˇ­urbŠti.
Nokkrar upplřsingar liggja fyrir um fˇ­run og ■roska ■eirra nautkßlfa, sem aldir hafa veri­ ß nautauppeldisst÷­ B˙na­arfÚlags ═slands Ý Ůorleifskoti. Nautkßlfarnir eru teknir ß st÷­ina eins fljˇtt og m÷gulegt er, eftir a­ broddmjˇlkurskei­inu lřkur, helst innan 30 daga. NßkvŠmlega er fylgst me­ fˇ­run og framf÷rum kßlfanna ■ar til ■eir ver­a ßrsgamlir, en ■ß er tekin ßkv÷r­un um hvort ■eim ver­i slßtra­ e­a ■eir sendir ß Nautast÷­ina ß Hvanneyri.
Fyrstu vikurnar eru kßlfarnir haf­ir Ý einstaklingsstÝum e­a sˇttkvÝ. Ůar sem hÚr er um einangrunarst÷­ a­ rŠ­a er slÝkt nau­synlegt til ■ess a­ koma Ý veg fyrir a­ hugsanlegt smit berist ß milli kßlfanna, t.d. skita. Ůß er einnig au­veldara a­ fylgjast me­ framf÷rum hvers og eins. ┴ ■eim b˙um, ■ar sem skita Ý kßlfum er vandamßl, vŠri ßrei­anlega til bˇta a­ hafa ■ß Ý einstaklingsstÝum fyrstu vikurnar, af fyrirgreindum ßstŠ­um.
Eftir a­ vistun Ý sˇttkvÝ er loki­ eru kßlfarnir fluttir Ý a­alfjˇs ■ar sem ■eir eru haf­ir ß bßsum.
Hjß bŠndum er algengast a­ hafa ■ß lausa Ý geldneytisstÝum og eru ■ß kßlfar ß svipu­um aldri haf­ir saman. GŠta ver­ur ■ess a­ hafa ■a­ r˙mt Ý stÝunni a­ allir geti Úti­ Ý einu. Aftur ß mˇti mß ekki vera mj÷g r˙mt um eldri kßlfa, sem ver­a ■ß of Šrslafengnir.

Fˇ­run kßlfanna ß uppeldisst÷­inni
    ┴ uppeldisst÷­inni hefur a­ mestu veri­ fylgt eftirfarandi fˇ­urt÷flu:
    Fˇ­run nautkßlfa ß uppeldisst÷­inni Ý Ůorleifskoti
      a) Frß komu til 6 vikna aldurs:
        4 lÝtrar T-mjˇlk (2 litrar Ý mßl).
        Kßlfak÷gglar og hey eftir lyst.
        Alltaf a­gangur a­ fersku vatni.
      b) 6-7 vikna:
        2 lÝtrar T-mjˇlk (gefi­ einu sinni ß dag).
        Kßlfak÷gglar eftir lyst.
        Frjßls a­gangur a­ heyi og vatni.
      c) 7-8 vikna:
        2 til 0 lÝtrar T-mjˇlk (gefi­ einu sinni ß dag).
        Smß minnka T-mjˇlkina og hŠtta a­ gefa hana ■egar kßlfarnir Úta 600-800 g af kßlfak÷gglum ß dag.
      d) Eftir 8 vikna aldur:
        Hey eftir lyst og frjßls a­gangur a­ vatni.

Kjarnfˇ­urgj÷f:
Ůyngd,kgKjarnfˇ­ur kg/dag
100 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mesta gj÷f 1,5 (kßlfak÷gglar)
101-150. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mesta gj÷f 1,5 (A-blanda)
151-225. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mesta gj÷f 2,0 (B-blanda)
226-300. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mesta gj÷f 2,5 (B-blanda)
301-350 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mesta gj÷f 3,0 (B-blanda)

Kßlfarnir fengu a­ Úta eins miki­ af heyi og ■eir gßtu og Ý 5. t÷flu er sřnt hvernig heyßti­ jˇkst a­ me­altali mi­a­ vi­ ■unga.

5. tafla. Heyßt kßlfanna ß uppeldisst÷­inni mi­a­ vi­ ■unga ß fŠti.
Ůungi kgHeyßt kg/dag
50-100..........1,0
101-150.......3,0
151-200.......4,5
201-250.......5,5
251-300.......6,0
301-350.......7,0

Nokku­ var einstaklingsbundi­ hva­ kßlfarnir ßtu af heyi og jˇkst breytileikinn me­ aldri. A­ me­altali ßtu kßlfarnir hey daglega sem svara­i 2-3% af eigin ■yngd. Prˇtein og orkuinnihald fˇ­urblandanna, sem gefnar voru, var eftirfarandi:
Tegund fˇ­urbl÷nduKg fˇ­ur Ý FEG melt. prˇtein /FE
Kßlfak÷gglar..............................1,03160
A-blanda ................................0,98140
B-blanda ................................0,98118

V÷xtur kßlfanna
═ 6. t÷flu eru upplřsingar um ■unga og ■yngingu kßlfa, sem voru ß uppeldisst÷­inni og fŠddir voru ßrin 1979 og 1980 og nß­u ßrsaldri. ┴samt me­altalinu eru gefin hŠstu og lŠgstu gildi. Alls lßgu fyrir upplřsingar um 51 kßlf, og voru ■eir um 3 vikna gamlir a­ me­altali ■egar ■eir komu ß st÷­ina.

6. tafla. Upplřsingar um me­al■unga og ■yngingu kßlfa ß uppeldisst÷­inni.

Me­al■ungi v/ 60 daga aldur, kgMe­al■ungi ßrsgamlir, kgMe­al■ynging 60-365 daga, g/dag
5167333872
(49-78)(286-380)(744-992)

Eins og sÚst Ý 6. t÷flu var t÷luver­ur breytileiki milli kßlfa. Einnig var mikill munur milli hßlfbrŠ­rahˇpa (7.tafla).

7. tafla. Upplřsingar um me­al■unga og ■yngingu nokkurra hßlfbrŠ­rahˇpa ß uppeldisst÷­inni.
Fa­irFj÷ldi sonaMe­al■. 60 daga, kgMe­al■. ßrsgaml., kgMe­al■ynging 60 – 365 daga g/dag
Vaskur 71007 768342898
Toppur 7019 1270353928
Br˙skur 720071166319830
Borg■ˇr 720151565319833

Fˇ­urnotkun
Tekin hefur veri­ saman fˇ­urnotkun kßlfanna ß uppeldisst÷­inni fyrsta ßri­. Mi­a­ er vi­ a­ kßlfarnir komi ß st÷­ina 10 daga gamlir og sÚu 333 kg ßrsgamlir.

Fˇ­urteg.FE
T-mj÷l ......................................................40 .
Kßlfak÷gglar .................................................70
Fˇ­urblanda .................................................600
Hey(l,9kg/FE)...............................................790

A­ me­altali voru 10 daga gamlir kßlfar 35 kg a­ ■yngd ■annig a­ FE Útnar ß kg ■yngdarauka voru 5,03.

Samhengi milli brjˇstummßls og ■unga kßlfanna
═ m÷rgum tilfellum er erfi­leikum bundi­ a­ vigta kßlfa ■egar ■eir eldast, ■ˇtt nau­synlegt sÚ a­ fylgjast me­ vexti ■eirra. Eftirfarandi tafla sřnir samhengi brjˇstummßls og ■unga kßlfanna ß uppeldisst÷­inni:

8. tafla. Ůungi kßlfanna ß uppeldisst÷­inni mi­a­vi­ brjˇstummßl:
Ůungi, kgBrjˇstummßl, sm
60...............................................87
100...............................................105
150...............................................120
200...............................................130
250...............................................145
300...............................................154
350...............................................163

Fˇ­run til slßtrunar
Eins og nefnt er hÚr ß undan liggja ekki fyrir neinar athuganir hÚr ß landi um eldi slßturgripa, ■annig a­ ekki er unnt a­ gefa nßkvŠmar lei­beiningar ■ar a­ l˙tandi. Hva­ var­ar gripi, sem fˇ­ra­ir eru inni allt ßri­, er Ijˇst, a­ slÝk fˇ­run gefur t÷luver­an sveigjanleika, t.d. hvenŠr gripirnir eru tilb˙nir til slßtrunar. Ůetta er gert me­ breytilegri fˇ­urbŠtisgj÷f. HŠfileg fˇ­urbŠtisgj÷f vir­ist liggja ß bilinu 1-3 kg mi­a­ vi­ a­ heyi­ sÚ gefi­ eftir lyst. Eftir ■vÝ sem heyin eru betri og einnig ef kr÷fur um ■yngdaraukningu ß dag eru ekki mj÷g miklar ■ß minnkar ■÷rfin ß fˇ­urbŠti.
┴ Nautast÷­ B˙na­arfÚlags ═slands ß Hvanneyri er nautunum slßtra­ um lei­ og sŠ­ist÷ku er loki­ e­a ■eim farga­ af řmsum ors÷kum. Upplřsingar liggja n˙ fyrir um aldur og fall■unga 47 nauta, sem alin voru ß uppeldisst÷­inni og var slßtra­ ■ar eftir a­ ßrsaldri var nß­ e­a flutt ß Nautast÷­ina. Ůessi naut voru ß aldrinum 13-27 mßna­a. Eftir a­ nautin komu ß Nautast÷­ina fengu ■au a­ me­altali um 6 kg af heyi og 2 kg af fˇ­urbŠti daglega.
Reiknu­ hefur veri­ ˙t hallalÝnujafna fall■unga eftir aldri ■essara 47 nauta:
    y = 8,77x+54,73 r = 0,89
    Ůar sem x er aldur Ý mßnu­um og y er fall■ungi Ý kg.
Me­ ■essari j÷fnu var eftirfarandi tafla ger­, ■ar sem sřndur er fall■ungi eftir aldri og ߊtla­ur lÝf■ungi (fall■ungi x2).

9. tafla. Samhengi aldurs og fall■unga 47 nauta ß Nautast÷­ B˙na­arfÚlags ═slands. Einnig er gefinn upp ߊtla­ur lÝf■ungi.
Aldur Ý mßn.Fall■ungi, kg┴Štl.lÝf■ungi, kg
13 ..........169,0338
14 .........177,5355
15...........186,0372
16 ...........195,0390
17...........204,0408
18 ..........13,0426
19 ..........221,5443
20............230,0460
21 ...........239,0478
22............248,0496
23 .............256,5513
24..............265,0530
25 .............274,0548
26 ...........283,0566
27...........291,5583

Vetrarfˇ­run nautgripa, sem beitt er ß sumrin
Ůß nautgripi, sem beitt er eitt e­a tv÷ sumur, Štti a­ fˇ­ra mun minna Ý innist÷­unni en t.d. naut, sem alin eru eing÷ngu inni. Ůetta er gert til a­ nřta hŠfni nautgripa til uppbˇtarvaxtar. Ůa­ lřsir sÚr ■annig a­ kßlfar, sem eru sparlega fˇ­ra­ir, vinna au­veldlega upp knappa vetrarfˇ­run me­ gˇ­um vexti ß beitinni. Til ■ess a­ svo geti or­i­ er nau­synlegt a­ beitilandi­ sÚ gott til ■ess a­ gripirnir ■roskist e­lilega og nßi gˇ­ri holdfyllingu fyrir slßtrun.
Ef kßlfar eru fˇ­ra­ir mj÷g vel a­ vetrinum vaxa ■eir aftur ß mˇti oft tilt÷lulega lÝti­ ß beit a­ sumrinu. 10. tafla sřnir ni­urst÷­ur ˙r sŠnskri athugun um ßhrif missterkrar innfˇ­runar ß vaxtargetu a­ sumrinu.

10. tafla. ┴hrif missterkrar innifˇ­runar ß vaxtargetu a­ sumrinu.
Hˇpur
Ůynging a­ vetrinum
Ůynging a­ sumrinu
Ůynging yfir ßri­
alls
ß dag
alls
ß dag
kg
A . . . . . . . . . . . . . . .
1 00 kg
540 g
75 kg
420 g
175
B . . . . . . . . . . . . . . .
75 kg
41 0 g
1 00 kg
450 g
175
C . . . . . . . . . . . . . . .
55 kg
300 g
125 kg
690 g
180
D . . . . . . . . . . . . . . .
35 kg
190 g
125 kg
690 g
160

Ljˇst er af ■essari athugun a­ vanfˇ­runin getur or­i­ ■a­ mikil a­ nŠgilegur v÷xtur nßist ekki yfir sumari­.
Fyrstu ■rjß mßnu­ina eru uxarnir fˇ­ra­ir ß sama hßtt og lřst er hÚr a­ framan. Tilgangslaust er a­ setja ungkßlfa ß beit, ■ar sem h˙n kemur ■eim ekki a­ nokkru gagni. VorfŠddir kßlfar nřta sÚr beit mj÷g lÝti­ fyrsta sumari­. Eldri kßlfum (5-6 mßn.) er aftur ß mˇti sjßlfsagt a­ beita ß kjarngott beitiland, sem ekki er ormasřkt. Eftir a­ ungkßlfaskei­inu lřkur mß fˇ­ra uxana nŠr eing÷ngu ß grˇffˇ­ri, ■urrheyi e­a votheyi. ١ er rÚtt a­ gŠta ■ess a­ gripirnir fßi nŠgilegt magn af prˇteini og steinefnum, ■ar sem skortur ß ■essum nŠringarefnum ß uppvaxtarskei­inu getur valdi­ varanlegu tjˇni. Fiskmj÷l er ˙rvalsprˇteingjafi og me­ prˇteinsnau­um heyjum gŠti ■urft a­ gefa 100-300 g daglega ß grip.

Vetrarfˇ­run holdanautgripa
Ůa­ er nŠr ˇ■ekkt hÚr ß landi a­ bŠndur hafi hj÷r­ holdak˙a, sem ganga me­ kßlfum yfir sumari­ lÝkt og gert er Ý Gunnarsholti. Ekki eru miklar lÝkur ß ■vÝ a­ hjar­b˙skapur me­ holdanaut ver­i hÚr stˇr ■ßttur Ý framlei­slu nautakj÷ts, en ■ar sem vera mß a­ fßeinir bŠndur sjßi sÚr hag Ý ■vÝ a­ ala upp blendingskřr og lßta ■Šr ganga me­ kßlfana, er rÚtt a­ drepa hÚr a­eins ß vetrarfˇ­run holdagripa. Ůar sem innista­a b˙fjßr hÚrlendis er lengri en ■ekkist Ý nßgrannal÷ndunum mß reikna me­ a­ fˇ­urkostna­urinn ver­i meiri, ■ar sem minni m÷guleikar eru ß a­ nřta ˇdřra beit. Yfirleitt eru holdakřrnar haf­ar ß ■a­ gˇ­u beitilandi a­ ■Šr nßi a­ safna holdum yfir sumari­ og fˇ­ra­ar mj÷g sparlega ß veturna ■annig a­ fitus÷fnunin nřtist.
Tilraunir hafa veri­ ger­ar erlendis me­ a­ fˇ­ra holdakřr eing÷ngu ß lÚlegu grˇffˇ­ri auk vÝtamÝna og steinefna. ┴rangurinn af slÝkri fˇ­run hefur veri­ misjafn og vir­ist reynsla hvers og eins ver­a a­ skera ˙r um hvernig best er a­ standa a­ slÝkri fˇ­run. Til ■ess a­ ÷ruggt sÚ a­ ekkert fari ˙rskei­is er mŠlt me­ ■vÝ a­ fˇ­ra holdakřr eftir fˇ­urߊtlun fyrir mjˇlkurkřr. Holdakßlfa, sem ganga undir k˙m Ý um 6 mßnu­i, ■arf a­ fˇ­ra eftir samsvarandi fˇ­urߊtlun og ˇgelt naut til a­ nřta sem best vaxtargetuna.