K÷nnun ß ˙tbrei­slu h˙slasta me­al hrossa – a­b˙na­ur skiptir mßli [veggspjald]

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Hrefna SigurjˇnsdˇttirB═, Lbh═, L.r., S.r.2005ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
FrŠ­a■ing landb˙na­arins2005396-399

44.pdf HS-K÷nnun.PDF
Greinin Ý heild sinni er Ý skjali 44 hÚr a­ ofan og veggspjaldi­ Ý hinu pdf-skjalinu.

Inngangur

A­stŠ­ur Ýslenska hestsins til a­ njˇta frelsis og fÚlagsskapar hafa l÷ngum veri­ gˇ­ (GÝsli B. Bj÷rnsson og Hjalti Mßr Sveinsson, 2004). Frß landnßmi hefur stˇr hluti stofnsins veri­ a­ mestu ˙ti vi­ og oft fengi­ a­ reika frjßls um fj÷ll og firnindi. Trippin hafa fengi­ a­ alast upp Ý stˇ­um a­ mestu ßn afskipta mannsins og ■ar me­ fengi­ tŠkifŠri til a­ ■roskast ß nßtt˙rulegan mßta og lŠra af ■eim eldri. ١ a­ a­eins hluti stofnsins fari ß fjall ■ß eru hross hÚr ß landi almennt Ý hˇpum, bŠ­i Ý ˙tigangi og ß sumrin og haustin Ý beitarhˇlfum. Eftir a­ lausaganga stˇ­hesta var b÷nnu­ fyrir um 100 ßrum ■ß breyttist margt og sennilega halda hrossin Ý ■eim hßlffrjßlsu hˇpum sem eru enn reknir ß fjall meira saman en ■egar stˇ­hestarnir voru til sta­ar ■vÝ ■eir skiptu ■eim upp. Ein aflei­ing af ■vÝ er a­ ■a­ er vel hugsanlegt a­ hryssurnar og unghrossin njˇti ■essa frelsis og hafi meiri og ÷­ruvÝsi samskipti vi­ slÝk skilyr­i.(Hrefna Sigurjˇnsdˇttir o.fl. 2003)

Ůa­ er lÝklegt a­ Ýslenski hesturinn sÚ fÚlagslyndari en m÷rg ÷nnur kyn. Ůa­ sřna rannsˇknir ß tÝ­ni samskipta og e­li vinatengsla Ý hrossahˇpum af řmsum ger­um hÚr ß landi undanfarin ßr (sjß grein Ý ■essu riti um FÚlagsatferli hesta og heimildir ■ar Ý). Hrossin kljßst miki­ og leika sÚr einnig miki­. Tengsl milli tveggja hrossa byggjast ß ■essu tvennu og almennt Ý ■vÝ a­ vera nßlŠgt hvort ÷­ru. Hross ß svipu­um aldri og af sama kyni tengjast mest. Kunnugleiki skiptir mj÷g miklu mßli. Skyldleiki hefur lÝka einhver ßhrif

VÝ­a erlendis eru hross miklu einangra­ri og fß ekki s÷mu tŠkifŠri til samskipta nÚ a­ alast upp Ý stˇrum hˇpi. ١ eru menn vÝ­a a­ vakna upp af dvala hva­ ■etta snertir og breyta a­b˙na­i vegna e­li hrossa sem mj÷g fÚlagslyndrar skepnu. Ůa­ er ■ß l÷g­ ßhersla ß a­ hrossin hafi meiri tŠkifŠri til samskipta og ˙tiveru ■vÝ ■a­ hljˇti a­ bŠta vellÝ­an ■eirra (Christensen, o.fl , 2002).

VÝ­a erlendis eru s.k. h˙slestir e­a kŠkir (sterotypies) t÷luvert vandamßl ■vÝ hrossin geta valdi­ sÚr ska­a, or­i­ ge­veik, og d÷pur en allt bitnar ■etta ß frammist÷­u ■eirra og er a­ sjßlfs÷g­u einnig dřraverndunarmßl (Cooper, og Mason,.1998). Rannsˇknir ß tÝ­ni og e­li slÝkra ˇsi­a hafa ekki veri­ ger­ar hÚr ß landi en oft er ■vÝ haldi­ fram a­ ■eir sÚu tilt÷lulega sjaldgŠfir (Helgi Sigur­sson, 2001). Spennandi er ■vÝ a­ vita hvort og ■ß hvernig ˙tbrei­sla ■essara ˇsi­a sÚ hß­ a­b˙na­i Ý hesth˙sum hÚr ß landi og einnig hvort Ýslenski hesturinn sÚ Ý minni hŠttu a­ ■jßst af slÝkum kvillum vegna ■eirra fÚlagslegu a­stŠ­na sem hann břr vi­. ┴kve­i­ var ■vÝ a­ gera frumk÷nnun ß ˙tbrei­slu h˙slesta me­al hrossa me­ ■essar spurningar Ý huga.