Fita Ý fˇ­ri eldisgrÝsa

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Birna Baldursdˇttir, Gu­jˇn Ůorkelsson, ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, Rˇsa JˇnsdˇttirB═, RALA1997ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1997276-286

bb.doc

INNGANGUR
Fˇ­ri­ er stŠrsti kostna­arli­urinn vi­ framlei­slu svÝnakj÷ts. HÚrlendis hefur ■a­ fŠrst Ý aukana a­ svÝnabŠndur blandi fˇ­ri­ heima. Me­ heimabl÷ndun gefst kostur ß a­ nřta ˇdřrustu fˇ­urefnin hverju sinni. Algengt er a­ heimablanda­ fˇ­ur sÚ samsett ˙r byggi, fiskimj÷li, fitu og vÝtamÝn-/steinefnabl÷ndu.

EldissvÝnafˇ­ur ■arf a­ innihalda visst magn af orku til a­ svara ■÷rfum grÝsanna til vi­halds og vaxtar. HÚrlendis eru ■rjßr fitutegundir nota­ar sem orkugjafar Ý eldissvÝnafˇ­ur, ■.e. hert lřsi, lambam÷r og sojaolÝa. Lambam÷rinn hefur veri­ ˇdřrasti orkugjafinn undanfari­ og ■eir svÝnabŠndur sem blanda sitt eigi­ fˇ­ur me­ fitu nota ■vÝ lambam÷r ef m÷gulegt er. Hert lřsi hefur hins vegar veri­ nota­ Ý tilb˙nar fˇ­urbl÷ndur um langt skei­ en undanfari­ hefur ■ˇ dregi­ ˙r notkun ■ess.

Gera ■arf ßkve­nar kr÷fur um gŠ­i fˇ­urfitunnar en ■Šr eru mismunandi eftir uppruna fitunnar. ═ Danm÷rku eru sett hßmarksgildi fyrir innihaldi fitu af t.d. vatni, ˇhreinindum, ˇbundnum fitusřrum og l÷ngum fitusřrum (Mortensen og Bejerholm, 1986). Magn fitusřra hefur mikil ßhrif ß orkugildi fitunnar og kr÷fur eru ger­ar um a­ fitusřrur sÚu minnst 85% af fitunni.

Fˇ­urfita hefur bein ßhrif ß samsetningu fitu hjß einmaga dřrum ■vÝ ˇmetta­ar fitusřrur ˙r fˇ­ri eru ekki metta­ar me­ hjßlp ÷rvera, lÝkt og gerist Ý v÷mb jˇrturdřra, heldur safnast ■Šr upp Ý for­afitu svÝnanna (Jakobsen, 1993). ŮÚttleika fitunnar mß rekja beint til fitusřrusamsetningu, en fita ver­ur linari me­ auknum fj÷lda tvÝbindinga (Stryer, 1981). Jo­tala er mŠlikvar­i ß ■Úttleika fitunnar og ef jo­tala Ý for­afitu svÝna er hŠrri en 70 getur ■a­ rřrt vinnslugŠ­i og geymslu■ol afur­anna.

Lengd og mettunarhlutfall fitusřranna hefur ßhrif ß meltanleika fitunnar. Ůannig minnkar meltanleiki fitusřra me­ aukinni ke­julengd, en hins vegar eru ˇmetta­ar fitusřrur au­meltari en ■Šr mettu­u (Lewis og Hill, 1983). SamkvŠmt Stahly (1984) er meltanleiki fitu mj÷g hß­ur fitusřrusamsetningunni, ■.e. hlutfalli ˇmetta­ra fitusřra ß mˇti mettu­um fitusřrum (Ë/M). Ef hlutfalli­ Ë/M er hŠrra en 1,5 ■ß er meltanleiki fitunnar hßr, e­a 85-92%. Hins vegar ef hlutfalli­ er 1,0-1,3 ■ß minnkar meltanleikinn og ■ar me­ magn meltanlegrar orku Ý fitunni.

Margt bendir til a­ n˙ ■urfi a­ huga betur en ß­ur a­ gŠ­um svÝnakj÷ts. Undanfarin tv÷ ßr hefur kv÷rtunum fj÷lga­ frß slßturh˙sum, kj÷tvinnslust÷­vum og neytendum vegna slakra afur­a ˙r svÝnakj÷ti. Er ■ar um a­ rŠ­a mikla fitus÷fnun grÝsanna, en einnig hefur ■Úttni fitunnar veri­ ßbˇtavant, h˙n of lin og ■vÝ erfi­ Ý vinnslu. Ůar a­ auki hefur veri­ kvarta­ yfir aukabrag­i ˙r hrßpylsum og ˙r reyktu og s÷ltu­u svÝnakj÷ti. ═ ljˇsi ■ess a­ mismunandi fitutegundir henta misvel Ý fˇ­ur fyrir eldissvÝn er mj÷g a­kallandi a­ kanna ßhrif ■eirra ß vaxtarhra­a, fˇ­urnřtingu, ■rif grÝsanna og sÝ­ast en ekki sÝst ßhrif fˇ­urfitu ß gŠ­i afur­anna.

═ eftirfarandi fˇ­urtilraun var ger­ur samanbur­ur ß tveimur algengustu fitutegundunum sem nota­ar eru hÚrlendis Ý eldissvÝnafˇ­ur. Markmi­ verkefnisins var a­ meta gildi herts lřsis og lambam÷rs sem orkugjafa fyrir eldissvÝn.

Fˇ­urtilraun ■essi var ger­ Ý rannsˇknastofu fyrir b˙fÚ ß Keldnaholti og styrkt af Rannsˇknastofnun landb˙na­arins (RALA), TŠknisjˇ­i Rannsˇknarrß­s ═slands og Framlei­nisjˇ­i landb˙na­arins. A­rir styrktar- og samstarfsa­ilar verkefnisins voru SvÝnarŠktar-fÚlag ═slands og MjˇlkurfÚlag ReykjavÝkur. Tilraunin var unnin Ý samvinnu fˇ­ur- og fŠ­udeildar RALA.


EFNI OG AđFERđIR

Dřr og fˇ­ur
Fˇ­urdeild Rannsˇknastofnun landb˙na­arins (RALA) sß um ■ann hluta tilraunarinnar er snerti dřr, fˇ­ur og fˇ­run. FŠ­udeild RALA haf­i umsjˇn me­ ■eim hluta er snerti slßturskrokka, gŠ­amŠlingar, fitusřrugreiningar og skynmat. Fˇ­runartilraunin fˇr fram Ý rann-sˇknastofu fyrir b˙fÚ hjß RALA ß Keldnaholti vi­ ReykjavÝk. Tuttugu og fjˇrir grÝsir af Ýslenskum stofni (12 gyltur og 12 vana­ir geltir) voru fengnir frß svÝnab˙i Ý samrß­i vi­ SvÝnarŠktarfÚlag ═slands. Vi­ komu Ý rannsˇknastofu ß Keldnaholti voru grÝsirnir 13-14 vikna gamlir og me­al■unginn var 38,6 kg. ┴ b˙inu h÷f­u grÝsirnir fengi­ smßgrÝsafˇ­ur frß Fˇ­urbl÷ndunni hf. me­ 12,5% fiskimj÷li.

Gefnar voru ■rjßr tegundir af fˇ­ri Ý tilrauninni. Ein fˇ­urtegundin var notu­ sem vi­mi­un (grunnfˇ­ur) og var h˙n ßn Ýbl÷ndunar fitu. Hinar tvŠr fˇ­urtegundirnar voru bygg­ar ß grunnfˇ­rinu en Ýbl÷ndunarfitan var annars vegar 5% lambam÷r og hins vegar 5% hert lřsi (sjß 1. t÷flu).

Fˇ­urbl÷ndurnar voru laga­ar hjß MjˇlkurfÚlagi ReykjavÝkur en fituÝbl÷ndun fˇr fram ß RALA. Ůar var lambam÷r og hertu lřsi ˙­a­ Ý fˇ­ri­ me­ loftpressu. Fiskimj÷li­ var eld■urrka­ frß Hra­frystih˙sinu Ý HnÝfsdal. Mj÷li­ var fitulÝti­, e­a 2,2% feitt, og prˇtÝnmagn var 73,7% Ý ■urrefni. Magn ÷sku Ý ■urrefni var 25,4% og ■urrefni­ var 91,5%. Herta lřsi­ var Feedrol B (har­feiti) me­ brŠ­slumark 32-34░C frß Lřsi hf. Ý ReykjavÝk. Lambam÷r frß SlßturfÚlagi Su­urlands og Kj÷tumbo­inu hf. var brŠddur og blanda­ur Ý j÷fnum hlutf÷llum. Bl÷ndurnar voru ß mj÷lformi en bleyttar upp fyrir fˇ­run.

1. tafla. Samsetning tilraunarfˇ­urs (%).




Eldistilraunin fˇr ■annig fram a­ hver fˇ­urtegund var gefin Ý tvŠr stÝur. Fjˇrir grÝsir gengu saman Ý stÝu og fengu sama fˇ­ur, en hver sinn fˇ­urskammt. Hver grÝs var nota­ur sem endurtekning og voru ■vÝ ßtta endurtekningar fyrir hverja fˇ­urtegund. Ni­urr÷­un grÝsanna Ý stÝur var tilviljanakennd, en einnig var teki­ tillit til systkinahˇpa og kyns grÝsa. Allt fˇ­ur var vigta­ Ý grÝsina og ■eir vigta­ir vikulega ß tilraunartÝmabilinu.

═ 2. t÷flu mß sjß fj÷lda grÝsa Ý hverjum hˇpi og me­al■yngd vi­ komu Ý rannsˇknastofu ß Keldnaholti. Einnig mß sjß ■unga grÝsanna vi­ upphaf tilraunar en ß­ur h÷f­u ■eir fengi­ tveggja vikna tÝma til a­ venjast nřju fˇ­ri og umhverfi. Tilraunin stˇ­ Ý 9 vikur.

2. tafla. Fˇ­urger­ir, fj÷ldi grÝsa Ý stÝu, me­al■yngd grÝsa, ßsamt sta­alfrßviki, vi­ komu Ý rannsˇknastofu fyrir b˙fÚ ß Keldnaholti og vi­ upphaf tilraunar.



┴ tilraunartÝmabilinu voru grÝsirnir fˇ­ra­ir tvisvar sinnum ß dag samkvŠmt fˇ­runark˙rfu. Daglegt fˇ­urmagn (FEs/grÝs/dag) var ßkvar­a­ vikulega ˙t frß me­al■unga Ý tilraun. Vi­mi­unart÷lur fyrir ■yngd og fˇ­ureiningar sem nota­ar voru Ý tilrauninni eru sřndar Ý 3. t÷flu. Ůar er gefinn upp me­al■ungi grÝsanna vi­ upphaf hverrar tilraunarviku. Me­al■ungi Ý lok 9. viku var 85 kg.

3. tafla. Me­al■yngd grÝsa og fˇ­urmagn (FE s/grÝs/dag) Ý hverri viku tilraunar.




NIđURSTÍđUR OG UMRĂđUR

Fˇ­ur
═ 4. t÷flu mß sjß efnainnihald Ý fˇ­urbl÷ndunum.

4. tafla. Efnainnihald (% Ý ■urrefni (■e.)) og orka (FEs/100 kg ■e.) Ý tilraunarfˇ­urbl÷ndum.




Eins og 4. tafla sřnir er efnainnihald Ý bl÷ndum me­ lambam÷r og hertu lřsi mj÷g sambŠrilegt a­ trÚni undanskildu. Skřring ß mismun Ý trÚni er lÝklega ˇj÷fn bl÷ndun grˇfra og fÝnna korn■ßtta. Magn fitu, prˇtÝns og orku er jafnt, en ■a­ skiptir mestu mßli fyrir v÷xt grÝsanna. Orkumagn Ý bl÷ndunum er reikna­ ˙t frß efnainnihaldi samkvŠmt j÷fnunni:
      Nettˇorka, MJ/kg ■urrefni = 0,75 Î breytiorka, MJ/kg ■urrefni - 1,883

Breytiorkan fŠst me­ ■vÝ a­ margfalda meginefnin (prˇtÝn, fitu, trÚni og NFE) me­ tilheyrandi meltingar- og orkustu­lum (DS, 1996).

═ 5. t÷flu sÚst EFOS-gildi fˇ­urblandnanna og orkugildi fˇ­ursins reikna­ ˙t frß ■vÝ. EFOS (Enzym Ford°jeligt Organisk Stof) er nř a­fer­ vi­ orkumat. H˙n byggir ß in vitro mŠlingu ß meltanleika og me­ henni er hŠgt a­ meta orkugildi ßn ■ess a­ nßkvŠm samsetning fˇ­urblandna liggi fyrir.

5. tafla. EFOS-gildi* tilraunarfˇ­ursins og orkumagn blandnanna samkvŠmt ■vÝ.



Vi­ samanbur­ ß 4. og 5. t÷flu sÚst a­ svipa­ orkugildi (FEs/100 kg ■urrefnis) fŠst fyrir bl÷nduna me­ herta lřsinu. Hins vegar er orkan Ý grunnbl÷ndunni hŠrri og Ý tˇlgarbl÷ndunni lŠgri me­ EFOS-greiningunni. Skřring ß orkumun Ý bl÷ndu me­ lambam÷r er s˙ a­ EFOS-gildi­ fyrir lambam÷rsbl÷nduna er lßgt, sem sřnir a­ ■essi blanda er ekki eins au­melt og hinar bl÷ndurnar. Ůetta kemur heim og saman vi­ lŠgri meltanleika m÷rs vegna lßgs hlutfalls ˇmetta­ra ß mˇti mettu­um fitusřrum. Eins ber ■essu saman vi­ ni­urst÷­ur fyrri tilraunar en ■ar drˇ 10% Ýbl÷ndun lambam÷rs marktŠkt ˙r vexti eldisgrÝsa (Birna Baldursdˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson, 1995). ┴stŠ­an fyrir hŠrra orkugildi Ý grunnbl÷ndunni, ■egar notu­ er EFOS-a­fer­in, er vŠntanlega s˙ a­ hrßefnin eru au­meltari en me­altals meltingarstu­lar gera rß­ fyrir.

GŠ­amŠlingar ß Ýbl÷ndunarfitu sřndu a­ gildi fyrir lambam÷r voru ÷ll innan vi­mi­unarmarka og samkvŠmt ■eim er s˙ lambam÷r sem notu­ var Ý tilrauninni gˇ­ur fitugjafi. Gildin fyrir herta lřsi­ voru einnig Ý lagi a­ undanskildu jo­t÷lugildi sem var of hßtt (90 Ý sta­ 80 a­ hßmarki). Ůa­ a­ jo­talan skuli vera ■etta hß eykur m÷guleg neikvŠ­ ßhrif herta lřsisins ß afur­irnar.

Vi­ fitusřrugreiningu kom Ý ljˇs a­ hlutfall ˇ■ekktra fitusřra var hßtt Ý herta lřsinu. Fleiri vi­mi­unarsřni hef­i ■urft til a­ geta greint fleiri fitusřrur, en lÝklegt er a­ Ý ˇ■ekkta hlutanum sÚu trans Ýsˇmerur og fitusřrur me­ ˇnßtt˙rulega sta­setningu tvÝtengja. Lambam÷r er mj÷g h÷r­ fita enda hlutfall metta­ra fitusřra hßtt og hlutfall ˇmetta­ra ß mˇti mettu­um fitusřrum (Ë/M) ■vÝ lßgt, e­a 0,7. Eins og fjalla­ var um Ý inngangi rŠ­st meltanleikinn a­ verulegu leyti af ■essu hlutfalli. SamkvŠmt ■vÝ mß reikna me­ ■vÝ a­ lambam÷rinn hafi nřst mun verr en herta lřsi­ sem var me­ Ë/M=1,9.

Vaxtarhra­i
Vi­ upphaf tilraunar var me­al■unginn sß sami, 47 kg, ß fˇ­urtegundunum ■remur. Daginn fyrir slßtrun var me­al■ungi grÝsa ß grunnbl÷ndu 83,8 kg, me­al■ungi grÝsa ß bl÷ndu me­ lambam÷r var 85 kg og grÝsir sem fengu bl÷ndu me­ hertu lřsi vˇgu 86,6 kg a­ me­altali. ┴ fyrra tÝmabili tilraunar, frß 16 til 20 vikna aldurs, var me­alvaxtarhra­i allra grÝsa 565 g ß dag. Me­alvaxtarhra­i allra grÝsa ß seinna tÝmabilinu, frß 20 til 25 vikna aldurs, var 645 g ß dag.

═ tilrauninni var vaxtarhra­i grÝsanna ekki frßbrug­in milli fˇ­urme­fer­a. ═ tilraun sem ger­ var ß RALA 1993 (Birna Baldursdˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson, 1995) haf­i 10% lambam÷r marktŠk neikvŠ­ ßhrif ß v÷xt eldisgrÝsa. Mi­a­ vi­ a­ 5% lambam÷r hefur engin ßhrif ß v÷xt grÝsa og a­ 10% lambam÷r dregur marktŠkt ˙r vexti grÝsa er ekki rß­lagt a­ nota meira en 5% lambam÷r Ý fˇ­ri eldisgrÝsa. Hert lřsi hefur ekki marktŠk ßhrif ß vaxtarhra­a grÝsanna, hvorki Ý ■essari nÚ fyrri tilraun sem vÝsa­ er Ý hÚr ß undan.

Fˇ­urnřting
Fˇ­urme­fer­ haf­i ekki marktŠk ßhrif ß fˇ­urnřtingu grÝsanna. ١ var tilhneiging til a­ grÝsirnir nřttu fˇ­ri­ me­ herta lřsinu betur en grunnfˇ­ri­, sÚrstaklega ß fyrri hluta tilraunar. Me­alfˇ­urnřting allra grÝsa ß fyrri hluta tilraunar var 3,72 og 3,83 FEs/kg ß seinni hluta. Ůa­ er ■vÝ ljˇst a­ nřting fˇ­urs var undir me­allagi. Hins vegar var ekki marktŠkur munur ß nřtingu fˇ­urblandnanna ■riggja Ý tilrauninni. ١ var tilhneiging til a­ grunnblandan gŠfi verstu fˇ­urnřtinguna, en lÝkleg skřring ß ■vÝ er minni kornastŠr­ og a­ almennt bŠtir 3-5% fituÝbl÷ndun fˇ­urnřtinguna.

Slßturskrokkar
Fˇ­urme­fer­ haf­i engin ßhrif ß ■yngd grÝsa, ■yngd skrokka, kj÷tprˇsentu, innyfla■unga nÚ sřrustig Ý hryggv÷­va. A­eins var munur ß ■yngd hausa eftir fˇ­urme­fer­ og voru grÝsir sem fengi­ h÷f­u hert lřsi me­ ■yngstu hausana en ■eir sem fengu grunnbl÷ndu ■ß lÚttustu. Ekki er vita­ um skřringu ß ■essum mun. Ůyngd grÝsanna vi­ slßtrun var a­ me­altali 85,1 kg og ■yngd slßturskrokka 64,2 kg. Kj÷tprˇsenta sem er prˇsenta slßtur■unga af lifandi ■unga var 75,1%. Sřrustig var e­lilegt Ý ÷llum 24 skrokkunum og vatnsv÷­vi fannst ekki.

Fˇ­urme­fer­ haf­i engin ßhrif ß skrokkgŠ­in en skrokkarnir voru almennt feitir. Fita ß hrygg (F1) var a­ me­altali 23,1 mm og fita ß bˇg (F2) 39,5 mm. Einn skrokkur af tuttugu og fjˇrum fˇr Ý ˙rvalsflokk, tveir Ý A flokk, nÝu Ý B flokk og tˇlf Ý C flokk. Ůetta bendir til ■ess a­ grÝsirnir hafi vi­ slßtrun veri­ komi­ vel fram yfir besta slßturtÝma mi­a­ vi­ ■roska og vaxtarhra­a ■essa kyns. LÝklega hefur hŠgur vaxtarhra­i grÝsanna Ý byrjun, vegna breytinga ß umhverfi ■eirra, haft ßhrif til aukinnar fitus÷fnunar og um lei­ minni fˇ­urnřtingar og vaxtarhra­a.

Jo­tala
Af 1. mynd mß sjß ßhrif fˇ­urs ß jo­t÷lu Ý bakfitu tilraunargrÝsanna. Me­altalsgildi jo­t÷lu var 61,9 Ý bakfitu grÝsa fˇ­ru­um ß grunnbl÷ndu, 64,7 Ý bakfitu grÝsa sem fengu bl÷ndu me­ lambam÷r og 72,5 Ý bakfitu grÝsa fˇ­ru­um ß bl÷ndu me­ hertu lřsi.


1. mynd. ┴hrif fˇ­urs ß jo­t÷lu Ý fituvef.
1:Vi­mi­unarhˇpur; 2: Lambam÷r; 3: Hert lřsi.

Jo­tala er mŠlikvar­i ß ■Úttleika fitunnar og jo­tala Ý fituvef mß ekki fara yfir 70 (DS, 1989). Ef jo­tala er hŠrri en 70 er fitan of lin og lÝkleg til ■rßnunar. Af 1. mynd sÚst a­ jo­tala Ý bakfitu grÝsa sem fengu fˇ­ur me­ hertu lřsi er t÷luvert hŠrri en annarra grÝsa. Jo­talan er einnig yfir vi­mi­unargildinu og ■vÝ mikil hŠtta ß a­ fita frß grÝsum sem fengu hert lřsi henti illa til vinnslu og ■rßni fljˇtt.

Fitusřrugreiningar
Fitusřrugreining ß bakfitu tilraunargrÝsanna sřndi a­ marktŠkur munur var ß magni allra fitusřra milli fˇ­urhˇpa. Of hßtt hlutfall lÝnˇlsřru (18:2n-6) Ý bakfitu hefur veri­ nota­ sem vÝsbending um of lina fitu. Mi­a­ hefur veri­ vi­ a­ hlutfall hennar fari ekki yfir 9,2% af heildarfitusřrum. Hlutfallslegt magn lÝnˇlsřru var vel undir 9,2% Ý svÝnum sem fengu grunnfˇ­ur og fˇ­ur me­ lambam÷r. ═ svÝnum sem fengu hert lřsi var hlutfall hennar Ý hŠrra lagi, e­a 8,9% a­ me­altali.

Aukabrag­ e­a fiskibrag­ hefur veri­ tengt of hßu hlutfalli EPA (eicosapentaenoic acid), DPA (docosapentaenoic acid) og DHA (docosaheptaenoic acid) Ý bakfitu. Mi­a­ hefur veri­ vi­ a­ samanlagt magn ■eirra eigi a­ vera undir 1,5% til a­ koma Ý veg fyrir aukabrag­ af beikoni (Coxon o.fl., 1986). Einnig hefur veri­ mi­a­ vi­ a­ hlutfall DPA og DHA eigi a­ vera undir 1% (Hertzman o.fl., 1988). ═ ÷llum hˇpum voru ni­urst÷­ur vel undir ■essum vi­mi­unargildum.
Ni­urst÷­um ß jo­t÷lu og fitusřrugreiningum ber ekki alveg saman hva­ var­ar herta lřsi­. Vi­mi­anir fyrir fitusřrugildi benda til a­ herta lřsi­ valdi ekki of linri fitu, en aftur ß mˇti er jo­tala ˙r fituvef grÝsa sem fengu hert lřsi of hß sem bendir til hins gagnstŠ­a. ═ eldri tilraun (Birna Baldursdˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson, 1995) fengust sambŠrilegar ni­urst÷­ur. Jo­tala, reiknu­ ˙t frß fitusřrugreiningu, var ■ˇ nokku­ lŠgri en mŠld jo­tala Ý ■eim tilvikum ■ar sem fˇ­ra­ var me­ hertu lřsi. Mismunur ß reikna­ri og mŠldri jo­t÷lu var aftur ß mˇti lÝtill sem enginn Ý ÷­rum tilraunarhˇpum. Lagt hefur veri­ til a­ hlutfall fj÷lˇmetta­ra fitusřra Štti a­ vera minna en 12,5%▒0,8% til a­ draga ˙r hŠttunni ß linri fitu (Rˇsa Jˇnsdˇttir, 1997). Ůegar fˇ­ra­ er me­ hertu lřsi er hugsanlegt a­ einhver myndefni herslunnar greinist ekki Ý fitusřrugreiningum, en valdi engu a­ sÝ­ur hŠkkun ß jo­t÷lu og linari bakfitu. ═ ■eim tilvikum bendir allt til ■ess a­ kr÷furnar um hlutfall fj÷lˇmetta­ra fitusřra ■urfi a­ vera strangari.

Skynmat
Ni­urst÷­ur skynmats ß fersku kj÷ti sřndu a­ ekki var munur ß meyrni, safa, kj÷tbrag­i nÚ s˙ru brag­i milli tilraunarhˇpa. Herta lřsi­ haf­i hins vegar marktŠk neikvŠ­ ßhrif ß brag­ af kj÷ti og fitu. ═ kj÷tsřnum frß grÝsum fˇ­ru­um ß hertu lřsi mŠldist marktŠkt meira aukabrag­ samanbori­ vi­ kj÷t frß grÝsum fˇ­ru­um ß grunnbl÷ndu. Fitusřni frß grÝsum ß hertu lřsi gßfu marktŠkt meira aukabrag­ en fitusřni bŠ­i frß grÝsum ß grunnbl÷ndu og grÝsum ß bl÷ndu me­ lambam÷r. Gildin fyrir aukabrag­ voru ekki hß en munurinn samt mŠlanlegur.

Heildarmagn fiskifitu Ý bl÷ndu me­ 9% fiskimj÷li var 2 g Ý kg fˇ­urs. Ůessi fˇ­urme­fer­ haf­i ekki neikvŠ­ ßhrif ß brag­gŠ­i og gildi fyrir jo­t÷lu og fitusřrur voru Ý lagi. ═ norskri rannsˇkn (Kjos, 1995) voru k÷nnu­ ßhrif fˇ­urs me­ 2, 5 og 9 g/kg af fiskifitu ß brag­gŠ­i svÝnakj÷ts. ŮŠr ni­urst÷­ur sřndu a­ 2 g af fiskifitu h÷f­u ekki ßhrif ß brag­gŠ­i kj÷tsins, en hins vegar ollu 5 g neikvŠ­um ßhrifum ß brag­gŠ­in. Ůetta er Ý samrŠmi vi­ ni­urst÷­ur ■essarar tilraunar og lÝklegt er a­ m÷rkin fyrir heildarmagn fiskifitu Ý fˇ­ri liggi einhvers sta­ar milli 2 og 5 g/kg. Ůetta ■arf a­ rannsaka nßnar.

Ni­urst÷­ur skynmatsins eru Ý samrŠmi vi­ ni­urst÷­ur fyrri tilraunar me­ ßhrif fiskimj÷ls og fˇ­urfitu ß brag­gŠ­i og efnasamsetningu svÝnakj÷ts. ═ ■eirri tilraun var nota­ 12% fiskimj÷l (me­ 5,6% fitu Ý ■urrefni) og 10% fˇ­urfita (Birna Baldursdˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson, 1995). ┴hrifin voru sko­u­ nßnar Ý verkefni Rˇsu Jˇnsdˇttur til meistaraprˇfs Ý matvŠla-frŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands (Rˇsa Jˇnsdˇttir, 1997). Helstu ßlyktanir voru a­ Ýbl÷ndun hert lřsis ßsamt fiskimj÷li haf­i greinlega neikvŠ­ ßhrif ß brag­gŠ­i kj÷tsins og ■ß sÚrstaklega eftir 7 mßna­a geymslu Ý frysti vi­ -20░C. Enginn marktŠkur munur var ß brag­gŠ­um annarra hˇpa.

Vi­ herslu ß lřsi myndast margar ger­ir aldehř­a, hugsanlega einhver sem ekki myndast Ý ˇme­h÷ndla­ri fitu og gŠtu ■au veri­ ßbyrg fyrir auknu ˇbrag­i. Ůa­ hefur ekki veri­ rann-saka­ og ■vÝ ekki hŠgt a­ fullyr­a miki­. ═ eldri tilraun (Birna Baldursdˇttir og Gu­jˇn Ůor-kelsson, 1995) virtist vera Ý lagi a­ nota 12% fiskimj÷l ßn fitugjafa og 12% fiskimj÷l me­ 10% tˇlg. Erlend vi­mi­unargildi fyrir fitusřrurnar EPA, DPA og DHA eru 1,5% Ý hryggfitu og 1,0% fyrir DPA og DHA. SamkvŠmt sŠnskum heimildum (Lundstr÷m og Bonneau, 1996) mß magn DPA og DHA Ý fˇ­ri ekki fara yfir 0,015%. Fita af grÝsum sem fengu bl÷ndu me­ 12% fiskimj÷li og 12% fiskimj÷li og tˇlg fˇru yfir ■essi m÷rk ßn ■ess a­ ■a­ kŠmi ni­ur ß brag­gŠ­um. Sama er a­ segja um fˇ­ri­. ═slenskir neytendur eru ef til vill ekki eins nŠmir ß ßhrif fiskimj÷ls Ý svÝnafˇ­ri ß brag­ kj÷tsins og sŠnskir neytendur.

═ ■eirri tilraun er ■essi grein fjallar um var hvergi fari­ yfir vi­mi­unarm÷rk fyrir EPA, DPA og DHA Ý svÝnafitu og fˇ­ri. Gildin eru alls sta­ar lßg. Hins vegar er ■a­ herta lřsi­ sem enn hefur neikvŠ­ ßhrif ß ferskt kj÷t ■ˇtt nota­ vŠri helmingi minna af ■vÝ en Ý fyrri tilrauninni og a­ fiskimj÷li­ vŠri meira en helmingi fituminna en ß­ur. Hugsanlega eru ■a­ umrŠdd aldehř­ sem valda ■essu. Ůa­ vekur athygli a­ peroxÝ­gildi og totoxgildin, sem eru mŠlikvar­i ß myndefni ■rßnunar ,eru frekar hß Ý herta lřsinu. Ůetta ■yrfti a­ rannsaka nßnar.


┴LYKTANIR

Ni­urst÷­ur efna- og gŠ­amŠlinga ß Ýbl÷ndunarfitu sřna a­ hreinn lambam÷r eins og nota­ur var Ý tilrauninni er mj÷g sambŠrilegur vi­ uppgefin d÷nsk gildi fyrir dřrafitu. Hins vegar ber a­ nefna a­ s˙ dřrafita sem notu­ er hÚrlendis Ý fˇ­ur svÝna er frßbrug­in ■essum hreina lambam÷r vegna breytilegs hrßefnis og ■vÝ er nau­synlegt fyrir kaupanda a­ fß sta­festingu ß gŠ­um fitunnar reglulega. Ekki var hŠgt a­ bera herta lřsi­ vi­ erlend vi­mi­unargildi ■ar sem hert lřsi er ekki nota­ Ý svÝnafˇ­ur erlendis svo vita­ sÚ.

Greiningar ß meltanleika fˇ­urblandnanna gßfu til kynna a­ lambam÷rinn hef­i lŠgri meltanleika en herta lřsi­. Ůa­ er Ý samrŠmi vi­ ni­urst÷­ur fitusřrugreininga sem sřna a­ hlutfall ˇmetta­ra ß mˇti mettu­um fitusřrum (Ë/M) er mj÷g lßgt Ý lambam÷r, e­a 0,7 ß mˇti 1,9 Ý hertu lřsi. Vita­ er a­ ef hlutfalli­ er 1,5 e­a hŠrra er meltanleikinn hßr (85-92%) og a­ me­ lŠkkandi hlutfalli fer meltanleikinn s÷mulei­is lŠkkandi. Ůetta er einnig Ý samrŠmi vi­ ni­urst÷­ur fyrri tilraunar sem ger­ var hÚr ß RALA, en ■ar drˇ 10% lambam÷r marktŠkt ˙r vaxtarhra­a grÝsanna. Me­ hli­sjˇn af ni­urst÷­um ß meltanleika lambam÷rs Ý ■essari tilraun og ÷­rum er mŠlt me­ a­ takmarka notkun lambam÷rs vi­ 5-6% Ý bl÷ndur fyrir eldisgrÝsi.

Vaxtarhra­i og fˇ­urnřting grÝsanna var ˇhß­ fˇ­urme­fer­. Slßturskrokkar grÝsa ˙r ÷llum me­fer­arhˇpum voru feitir en enginn munur var ß ■unga ■eirra, sřrustigi, nřtingu nÚ ver­mŠti eftir ˙rbeiningu.

Fˇ­urme­fer­ haf­i marktŠk ßhrif ß jo­t÷lu Ý bakfitu tilraunargrÝsanna. ═ bakfitu frß grÝsum sem fengu hert lřsi var jo­talan 72,5. Ůar sem hßmarksgildi­ er 70 ■ř­ir ■etta a­ fitu frß grÝsum fˇ­ru­um ß hertu lřsi hŠttir til ■rßnunar og vinnslugŠ­in eru lakari.

Fitusřrusamsetning Ý bakfitu grÝsanna var frßbrug­in milli fˇ­urme­fer­a. Ni­urst÷­um ß jo­t÷lu- og fitusřrugreiningum ber hins vegar ekki saman hva­ var­ar herta lřsi­. Vi­mi­anir fyrir fitusřrugildi benda til a­ herta lřsi­ valdi ekki of linri fitu, en hins vegar er jo­tala ˙r fituvef grÝsa fˇ­ru­um ß hertu lřsi of hß sem bendir til hins gagnstŠ­a. Hugsanleg skřring ß ■essu ˇsamrŠmi eru ˇ■ekktar fitusřrur og myndefni ■rßnunar. Ůetta bendir til a­ vi­mi­unargildi fyrir fitusřrur ■urfi a­ vera lŠgri ■egar fˇ­ra­ er me­ hertu lřsi.

Fˇ­run me­ 5% hertu lřsi, ßsamt 9% fiskimj÷li, haf­i marktŠk neikvŠ­ ßhrif ß brag­gŠ­i kj÷tsins. Hins vegar haf­i grunnblandan me­ 9% fiskimj÷li ekki neikvŠ­ ßhrif ß brag­gŠ­in, en ■ar var heildarmagn fiskifitu 2 g Ý kg fˇ­urs. Eins voru gildi fyrir jo­t÷lu og fitusřrur Ý lagi fyrir grunnbl÷nduna. ═ nřlegri norskri rannsˇkn voru efri m÷rkin sett vi­ 2 g af heildarfiskifitu Ý kg fˇ­urs handa slßturgrÝsum. SamkvŠmt ■essu er mŠlt me­ a­ takmarka heildarmagn af fiskifitu Ý fˇ­ri eldisgrÝsa fram a­ slßtrun vi­ 2 g Ý kg ■urrfˇ­urs. Ůetta ■ř­ir a­ ef um er a­ rŠ­a 10% feitt mj÷l ■ß mß gefa slßturgrÝsum 2% af ■vÝ. Ůß mß alls ekki nota anna­ sjßvarfang Ý fˇ­ri­. Finna ■arf efri m÷rkin fyrir heildarmagni af fiskifitu Ý fˇ­ri en ■au liggja lÝklega einhvers sta­ar milli 2 og 5 g/kg.

HEIMILDALISTI

Birna Baldursdˇttir & Gu­jˇn Ůorkelsson, 1995. ┴hrif fiskimj÷ls og fitu ß gŠ­i svÝnakj÷ts. Fj÷lrit Rala nr. 177. Rannsˇknastofnun landb˙na­arins, 30 bls.

Coxon, D.T., K.E. Peers & N.M. Griffiths, 1986. Recent observations on the occurrence of fishy flavour in bacon. J. Sci. Food Agric. 37 (9): 867-872.

DS (Danske Slagterier), 1989. Foderstoffer til svin. Bls. 7.1. Landsudvalget for svin, DS. K°benhavn.

DS (Danske Slagterier), 1996. Foderstoffer til svin. Bls.2.02. Landsudvalget for svin, DS. K°benhavn.

Hertzman, C., L. G÷ransson & H. RudÚrus, 1988. Influence of fishmeal, rape-seed, and rape-seed meal in feed on the fatty acid composition and storage stability of porcine body fat. Meat Sci. 23 (1): 37-53.

Jakobsen, K., 1993. Nutritional prospects of increasing omega-3 fatty acids in animal production. ═: A Challenge to Future Fodd Production. Proceedings of a Minisymposium organized in connection with the 44th Animal Meeting of the European Association for Animal Production. Foulum, Denmark, bls. 69-87.

Kjos, N.P., 1995. Utnyttelse av fiskebiprodukter til ulike dyreslag. ═: Nordisk Jordbruksforskning 77(2). Nord-iskt lantbruk i det nya Europa. XX:e kongress Reykjavik 26-29 juni 1995. Nordiska Jordbruksforskares F÷rening, bls. 171.

Lewis, D. & K.J. Hill, 1983. The provision of nutrients. ═: Rook, J.A.F. & P.C. Thomas: Nutritional Physiology of Farm Animals. Longman, bls. 3-40.

Lundstr÷m, K. & M. Bonneau, 1996. Off-flavour in meat with particular emphasis on boar taint. ═: S.A. Taylor, A. Raimundo, M. Sverini & F.J.M. Smulders (ritstj.): Meat quality and meat packaging. ECCEAMST.III.

Mortensen, H.P. & C. Bejerholm, 1986. Kvalitetskriterier for fedt til slagtesvin. Beretning fra Statens Husdyr-brugsfors°g nr. 611. K°benhavn, 45 bls.

Rˇsa Jˇnsdˇttir, 1997. ┴hrif fˇ­urfitu ß svÝnakj÷t, sko­u­ me­ fitusřrugreiningum, skynmati og fj÷lbreytut÷lfrŠ­i. M.S. ritger­ Ý matvŠlafrŠ­i. Hßskˇli ═slands.

Stahly, T.S., 1984. Use of fats in diets for growing pigs. ═: Wiseman, J. (ritstj.): Fats in Animal Nutrition. Butterworths, bls. 313-331.

Stryer, L., 1981. Biochemistry. 2. ˙tg. W.H. Freeman & Company, New York, 949 bls.