┴nama­kar Ý t˙num

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
HˇlmfrÝ­ur Sigur­ardˇttirRALA, B═, Sameinu­ bŠndasamt÷k, StÚttarsamband bŠnda1995ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1995177-183

Hs-95.doc

INNGANGUR

Fˇ­ur÷flun af rŠktu­u landi er mikilvŠg undirsta­a b˙skapar hÚrlendis. Ve­urfar, jar­rŠkt og jar­vegur hafa ßhrif ß ■a­ hvort t˙n geti skila­ mikilli uppskeru og ßrvissri. Ůa­ er l÷ngu vi­urkennt a­ jar­vegslÝfverur, ■ar me­ taldir ßnama­kar, hafa ßhrif ß frjˇsemi jar­vegs. Undir hverju fˇtspori mß finna Ý jar­vegi aragr˙a lÝfvera me­ fj÷lbreytilegt ˙tlit sem eru ekki sÝ­ur margbreytilegar en lÝfverur ß yfirbor­inu. Bent hefur veri­ ß a­ jar­vegur sÚ nokkurs konar meltingarfŠri grˇ­ursins og a­ enginn raunverulegur jar­vegur ver­i til ßn starfsemi jar­vegsdřra (Helgi HallgrÝmsson 1969).

┴ Rannsˇknastofnun landb˙na­arins hefur veri­ unni­ a­ athugunum ß ßnam÷­kum Ý t˙num, einkum ß Su­urlandi en einnig lÝtillega ß Vestfj÷r­um. Markmi­ ■eirra er a­ afla ■ekkingar ß tegundasamsetningu og ■Úttleika ßnama­ka Ý mismunandi t˙num. VÝsindasjˇ­ur og Framlei­nisjˇ­ur landb˙na­arins hafa styrkt ■essar athuganir en ■Šr tengjast ÷­rum rannsˇknum stofnunarinnar ß t˙num.

┴NAMAđKAR

┴nama­kar tilheyra fylkingu li­orma (Annelida). Um 3000 tegundir ßnama­ka hafa fundist Ý heiminum og fleiri eiga eflaust eftir a­ koma Ý leitirnar. ┴ ═slandi eru a­ minnsta kosti 10 tegundir ßnama­ka sem allar tilheyra Šttinni Lumbricidae. Til frˇ­leiks mß nefna a­ ß Nor­url÷ndunum hafa fundist tŠplega 20 tegundnir. Bjarni E. Gu­leifsson ß M÷­ruv÷llum hefur gefi­ flestum Ýslensku tegundunum heiti eftir ˙tliti og ger­ b˙svŠ­a (1. tafla).

┴nama­ka mß ■ekkja ß ■vÝ a­ ■eir eru li­skiptir. H˙­in er mj˙k og skipt me­ grunnum ■verskorum Ý fj÷lmarga li­i. Ůeir eru sÝvalir en aftast er b˙kurinn dßlÝti­ flatvaxinn. Fullor­nu dřrin hafa um sig belti sem er appelsÝnugult e­a rau­br˙nt og getur or­i­ nŠr hvÝtt ß ŠxlunartÝmanum. ┴nama­kar eru tvÝkynja sem ■ř­ir a­ bŠ­i egg og sŠ­i myndast Ý hverjum ma­ki. Ăxlunin fer yfirleitt fram ni­ri Ý jar­veginum. Beltin gefa frß sÚr slÝm sem myndar slÝmhˇlka utan um ma­kana. SlÝmhˇlkarnir fŠrast smßm saman fram af ßnam÷­kunum, egg og a­komi­ sŠ­i falla Ý hˇlkana sem lokast, ■orna og mynda k˙lulaga egghylki me­ seigu hř­i. Egghylkin (1,5-6 mm Ý ■vermßl) liggja Ý efsta moldarlaginu. ŮroskunartÝmi ■eirra fer eftir hita- og rakastigi. HÚr ß landi er hann um ■a­ bil 1 ßr. Hann er skemmri hjß smßu tegundunum en ■eim stˇru og getur fari­ ni­ur Ý nokkrar vikur. ┴nama­kar geta framleitt allt a­ 50 egghylki ß ßri. Ăxlunin og framlei­sla egghylkja getur fari­ fram allt ßri­ ef frost fer ekki dj˙pt Ý j÷r­u. ┴nama­kar ver­a ekki langlÝfir. Vi­ nßtt˙rulegar a­stŠ­ur er tali­ a­ ■eir ver­i yfirleitt ekki eldri en 2-3 ßra. Stˇru tegundirnar ver­a eitthva­ eldri en ■Šr smßu.



Smßvaxnar tegundir eins og mosaßni og svar­ßni finnast einkum Ý ˙thaga. Ta­ßni og grßßni eru fremur stˇrvaxnar tegundir og eru algengar Ý t˙num og g÷r­um. Stˇrßni er stŠrsta tegund ßnama­ka sem fundist hefur hÚrlendis og er h˙n mj÷g eftirsˇtt Ý beitu (HˇlmfrÝ­ur Sigur­ardˇttir 1994).

┴nama­kar skynja vel titring og breg­ast vi­ řmsum efnasamb÷ndum og ljˇsi. HŠfileiki til a­ breg­ast vi­ sřrustigi jar­vegs er algengur hjß ßnam÷­kum. Sumar tegundir geta lifa­ Ý mj÷g s˙rum jar­vegi, jafnvel ■ˇtt sřrustig (pH-gildi) fari ni­ur Ý 4,0. DŠmi um slÝkar tegundir eru mosaßni og svar­ßni. Sřrustig Ý Ýslenskum mˇajar­vegi er yfirleitt ß bilinu pH 5,5-6,5 (┴rni SnŠbj÷rnsson og Ëttar Geirsson 1980). ═ slÝkum jar­vegi ■rÝfast ta­ßni og stˇrßni vel. Grßßni og langßni ■rÝfast illa Ý s˙rum jar­vegi.

┴nama­kar gera mismunandi kr÷fur til umhverfisins og eru sumar tegundir ˙tbreiddari en a­rar. Algengt er a­ finna 2-5 tegundir Ý řmsum ger­um jar­vegs ß nor­lŠgum slˇ­um, en ■ˇ getur ßnama­ka vanta­ alveg Ý jar­veg. Nau­synlegt er fyrir ßnama­ka a­ vera gŠddir rÝkri a­l÷gunarhŠfni til a­ geta tekist ß vi­ margvÝslegar og oft ˇst÷­ugar a­stŠ­ur Ý jar­veginum. Breytileiki Ý byggingu, Šxlun og atferli hefur gert ˇlÝkum tegundum kleift a­ a­lagast mismunandi a­stŠ­um (Lavelle 1988). Eiginleikar jar­vegs, kornastŠr­, magn lÝfrŠnna efna, raki og hitastig eru umhverfis■Šttir sem ßhrif hafa ß ßnama­ka.

HVAđA GAGN GERA ┴NAMAđKAR ═ JARđVEGI?

Frß nßtt˙runnar hendi eru ßnama­kar sÚrhŠf­ir Ý a­ brjˇta ni­ur lÝfrŠnar leifar. Ůeir nŠrast einkum ß rotnandi leifum plantna en gŠ­a sÚr einnig ß smßsŠjum jar­vegslÝfverum sem ■eir innbyr­a me­ moldinni. Tegundir eins og stˇrßni Úta nŠr eing÷ngu pl÷ntuleifar ß yfirbor­i jar­vegs, en a­rar tegundir eins og grßßni Úta bl÷ndu af jar­vegi og vel morknum pl÷ntuleifum Ý efstu 10-15 cm jar­vegs. Tegundirnar sŠkja fŠ­u Ý mismunandi vist Ý jar­veginum og Úta pl÷ntuleifar ß mismunandi stigum ni­urbrots. Sameiginlegt me­ ÷llum tegundum er a­ ■Šr mylja grˇ­urleifar og jar­vegskorn, blanda ■eim saman og stu­la ■annig a­ auknu ni­urbroti. A­ lokum ummyndast ■essar leifar Ý ˇlÝfrŠn efnasamb÷nd og ■ß fyrst getur grˇ­urinn nřtt sÚr nŠringarefnin ß nřjan leik.

Flestar tegundir ßnama­ka grafa bŠ­i lˇ­rÚtt og lßrÚtt g÷ng Ý jar­veginn vi­ fŠ­unßm sitt. Ůetta veldur ■vÝ a­ jar­vegur Ý mismunandi jar­vegsl÷gum blandast saman, loftrřmi hans eykst og yfirbor­svatn sÝgur au­veldlega ni­ur Ý hann. ┴nama­kar fˇ­ra g÷ngin me­ slÝmi og saur svo ■au falli ekki saman. Sumar tegundir skila hluta af saurnum upp ß yfirbor­i­ og mß oft sjß saurklepra vi­ op ganganna. ═ sŠnsku akurlendi hefur magn ßnama­kasaurs ß yfirbor­i jar­vegs mŠlst 5-20 tonn/ha ß ßri (Bostr÷m o.fl. 1983). A­ minnsta kosti jafn miki­ magn flyst ne­anjar­ar. Til samanbur­ar mß geta ■ess a­ lÝfmassi ßnama­ka Ý aldag÷mlum t˙num ß Su­urlandi er svipa­ur ■essu (HˇlmfrÝ­ur Sigur­ardˇttir og Gu­ni Ůorvaldsson 1995).

Gott dŠmi um hagnřta ■ř­ingu ßnama­ka er a­ rŠtur plantna fylgja oft ßnama­kag÷ngum. ŮŠr nřta sÚr ■annig minni mˇtst÷­u Ý jar­veginum og einnig nŠringarefni er finnast Ý ßnama­kasaur og slÝmi sem ■ekur veggina. Miki­ er af frŠjum Ý ßnama­kasaur ■ar sem a­stŠ­ur til spÝrunar eru ßkjˇsanlegar (Thompson o.fl. 1994).

┴HRIF B┌SETU ┴ ┴NAMAđKA

Erfitt er a­ geta sÚr til um hva­a breytingar hafa or­i­ Ý tegundasamsetningu og ■Úttleika jar­vegsdřra frß landnßmi. LangtÝmaßhrif b˙setu og rŠktunar ß ßnama­ka hafa lÝti­ veri­ ranns÷ku­ hÚrlendis ■anga­ til ß sÝ­ustu ßrum (Jˇhannes Sigvaldason 1973, Bengtson o.fl. 1975, Bjarni E. Gu­leifsson og R÷gnvaldur Ëlafsson 1981, HˇlmfrÝ­ur Sigur­ardˇttir og Gu­ni Ůorvaldsson 1995). ŮvÝ er einungis hŠgt a­ geta sÚr til um hver heildarßhrifin hafa or­i­ ß ßnama­ka.

Birkiskˇgurinn, sem yfirleitt ˇx Ý frjˇs÷mu landi, var ruddur, brenndur og beittur ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma eftir landnßm, til a­ rřma fyrir bŠjarh˙sum, beitilandi og t˙num. Vi­ ■a­ mynda­ist fljˇtlega grasi vaxi­ valllendi og sÝ­an mˇlendi me­ grßmosa en hann er ÷flugur Ý samkeppni vi­ řmsar tegundir plantna (┴g˙st H. Bjarnason 1991). Ůetta hefur ˇhjßkvŠmilega haft mikil ßhrif ß jar­veginn og ■a­ lÝf sem ■ar hrŠrist. LÝklegt er a­ ßnam÷­kum hafi fŠkka­ verulega ■egar skˇglendi breyttist Ý mˇlendi (2. tafla). Vi­ ■essa breytingu hefur dregi­ mj÷g ˙r lauffalli og frambo­i pl÷ntuleifa, en skˇgarbotninn hefur a­ ÷llu jafna­i veri­ vel grˇinn (blßgresi, hr˙taber, vallarsveifgras, mosar og řmsar lyngtegundir). Smßm saman hefur dregi­ ˙r frjˇsemi jar­vegs en h˙n er m.a. hß­ frambo­i og gŠ­um pl÷ntuleifa. Hins vegar mß Štla a­ ßnama­kar Ý nßtt˙rulegu graslendi hafi noti­ gˇ­s af ■essum breytingum, einkum eftir a­ t˙nrŠkt hˇfst og fari­ var a­ dreifa b˙fjßrßbur­i. Einnig hefur jar­vegsdřralÝf kringum bŠjarh˙s ■rˇast ß sÚrstŠ­an hßtt, en hÚrlendis eru stˇrvaxnar tegundir ßnama­ka einkum bundnar vi­ mannab˙sta­i.



Um mi­bik ■essarar aldar er lÝklegt a­ aukin jar­rŠkt hafi haft mikil ßhrif ß jar­veg og jar­vegslÝf en ■ß jˇkst gras- og t˙nrŠkt, einkum me­ tilkomu stˇrvirkra vinnuvÚla. Mikill hluti Ýslensks mřrlendis var ■ß einnig rŠstur fram (Borg■ˇr Magn˙sson 1987) og Ý kj÷lfari­ drˇ mj÷g ˙r fj÷lbreytileika b˙svŠ­a margra dřrahˇpa.
═ nßtt˙rulegu mřrlendi er lÝti­ um ßnama­ka og takmarkast ˙tbrei­sla ■eirra yfirleitt af bleytu, lßgu sřrustigi og lÚlegu fŠ­uframbo­i. Ţmsar tegundir ßnama­ka hafa eflaust noti­ gˇ­s af ■urrkun mřranna, einkum ■ar sem landi­ var gott rŠktunarland, en einnig vegna meiri notkunar tilb˙ins ßbur­ar sem jˇk uppskeru margfalt. N˙ eru t˙n um 95% af ÷llu rŠktu­u landi hÚrlendis.

ATHUGANIR ┴ ┴NAMÍđKUM ═ T┌NUM

FŠ­a ßnama­ka, ■.e. lÝfrŠnar leifar Ý jar­vegi, hefur grundvallar■ř­ingu fyrir afkomu ■eirra svo framarlega sem ver­urfar og ÷nnur skilyr­i Ý jar­vegi eru hagstŠ­. Jar­rŠkt hefur ■vÝ ˇhjßkvŠmilega ßhrif ß starfsemi ßnama­ka. Sumar tegundir ßnama­ka nŠrast beint ß b˙fjßrßbur­i e­a ■eim ÷rverum sem ■ar vaxa (ta­ßni og svar­ßni). Ůar sem borinn er ß tilb˙inn ßbur­ur og kalk mß vŠnta aukinnar uppskeru og magns lÝfrŠns efnis Ý jar­vegi. RŠtur eru ekki fjarlŠg­ar vi­ slßtt e­a beit en dau­ar rŠtur eru mikilvŠg fŠ­a ßnama­ka (Todd o.fl. 1992). Tilb˙inn ßbur­ur og kalk hafa einnig ßhrif ß efnaeiginleika jar­vegs en eins og fram hefur komi­ ■ola ßnama­kar sřrustig misvel. Erlendar rannsˇknir hafa sřnt a­ tilb˙inn ßbur­ur og b˙fjßrßbur­ur, Ý ■eim mŠli sem hann er borinn ß t˙n hÚrlendis, hefur jßkvŠ­ ßhrif ß ßnama­ka en ßhrifin geta veri­ mismunandi eftir tegundum. Svar­ßni og ta­ßni ■rÝfast vel Ý b˙fjßrßbur­i en grßßni ■rÝfst t.d. illa ß k˙amykju og fŠkkar mj÷g Ý graslendi ■ar sem bori­ er ß meira en150 kg N/ha af tilb˙num ßbur­i (Andersen 1987).

Hausti­ 1992 var fj÷ldi, tegundasamsetning og aldurdreifing ßnama­ka athugu­ Ý t˙num ß ■remur bŠjum undir Austur Eyjafj÷llum og Ý Hraunger­ishreppi (samtals 12 t˙n) og sumari­ 1993 Ý t˙num ß 5 bŠjum ß Vestfj÷r­um (samtals 15 t˙n). T˙nin voru mj÷g breytileg hva­ var­ar jar­veg, aldur og ßbur­arnotkun. ┴ Su­urlandi voru tekin 3 jar­vegssřni ni­ur ß 30 cm dřpt Ý hverju t˙ni en einungis 1 sřni Ý t˙num ß Vestfj÷r­um. ┴nama­kar og egghylki voru skilin frß jar­vegi me­ blautsigtun. Alls fundust fjˇrar tegundir ßnama­ka Ý t˙nunum ß Su­urlandi en tvŠr Ý t˙num ß Vestfj÷r­um. Ůessar tegundir hafa allar fundist ß­ur Ý t˙num hÚrlendis. Mikill munur var ß fj÷lda, lÝfmassa og tegundasamsetningu ßnama­ka Ý t˙nunum. Mest var af ■eim Ý aldag÷mlum t˙num bŠ­i ß Su­urlandi og ß Vestfj÷r­um en lÝti­ Ý blautum mřrart˙num og sandt˙num ß Su­urlandi, og stundum ekkert Ý t˙num af ■essari ger­ ß Vestfj÷r­um ■ar sem sřrustig var lßgt (pH-gildi minna en 5,0). ┴ Su­urlandi er mun meira ßfok en ß Vestfj÷r­um og var sřrustig mřrar- og sandt˙nanna hŠrra, pH-gildi 5,45-5,70. Fj÷ldi og lÝfmassi ßnama­ka var mun meiri ß Su­urlandi en ß Vestfj÷r­um. Varasamt er ■ˇ a­ bera ■essa landshluta saman vegna ■ess a­ t˙nin eru fß og ˇlÝk. Einnig voru sřnin ß Vestfj÷r­um tekin Ý ■urrkatÝ­. G÷mlu t˙nin eru einna sambŠrilegust (3. tafla).



Fj÷ldi ßnama­ka Ý g÷mlu t˙nunum ß Su­urlandi var sambŠrilegur vi­ fj÷lda ßnama­ka Ý t˙num erlendis (Lee 1985). Ekki er ˇalgengt a­ ■ar finnist 400-500 ßnama­kar ß fermetra. ŮŠr tegundir sem fundist hafa Ý t˙num hÚr eru smßvaxnari en ■Šr tegundir sem algengastar eru Ý graslendi erlendis. Ůrßtt fyrir svipa­an fj÷lda er ■vÝ lÝfmassi ßnama­ka Ý g÷mlum t˙num nokku­ minni en Ý erlendum t˙num, en ■ar er algengt a­ lÝfmassi ß fermetra sÚ 100-200 g.

LOKAORđ

Mikill breytileiki var Ý tegundasamsetningu og ■Úttleika ßnama­ka Ý t˙nunum. Ůa­ er vel ■ekkt a­ rŠktun hefur ßhrif ß ŠxlunarhŠfni og dßnartÝ­ni ßnama­ka. B˙fjßrßbur­ur hefur t.d. jßkvŠ­ ßhrif ß Šxlunarhra­a ■eirra en hins vegar getur jar­vinnsla og notkun margs konar eiturefna auki­ dßnartÝ­ni umtalsvert (Lee 1985). DreifingarhŠfni ßnama­ka hefur einnig nokkur ßhrif. Hinga­ til hefur veri­ tali­ a­ dreifingarhŠfni ■eirra sÚ mj÷g takm÷rku­. Nřlegar danskar rannsˇknir sřna hins vegar a­ ßnama­kar fer­ast t÷luver­ar vegalengdir (20 metra ß sˇlarhring) ß yfirbor­i jar­vegs Ý leit a­ fŠ­u, maka e­a nřju b˙svŠ­i, t.d. vegna minnkandi e­a aukinna gŠ­a b˙svŠ­is Ý kj÷lfar rŠktunar (Mather og Christensen 1992). Erlendar rannsˇknir hafa einnig sřnt a­ sumar tegundir ßnama­ka for­ast ˇgrˇin svŠ­i en leiti Ý frjˇsaman jar­veg, einkum smßrat˙n (Bauchhenss og Herr 1986).

HÚr ß landi eru stˇr svŠ­i ß lßlendi lÝtt grˇin og langur tÝmi getur li­i­ ß­ur en ßnama­kar nß a­ berast Ý einangru­ t˙n. Erlendar rannsˇknir sřna a­ frjˇsemi lands eykst eftir a­ ßnama­kar hafa veri­ fluttir Ý nŠringarsnau­ svŠ­i (Springett 1922). Vegna ■eirra jßkvŠ­u ßhrifa sem ßnama­kar hafa ß frjˇsemi jar­vegs og t˙ngrˇ­ur er ßstŠ­a til a­ gera tilraunir me­ a­ flytja ■ß Ý t˙n ■ar sem lÝti­ er af ■eim.

Mikinn fj÷lda ßnama­ka ■arf til a­ flutningur ■eirra Ý nř svŠ­i takist, en s÷fnun ■eirra er tÝmafrek. Lausnin fellst sennilega Ý ■vÝ a­ rŠkta ßnama­ka, en ■a­ getur reynst erfi­ara en margur heldur Ý fyrstu.

HEIMILDIR

Andersen, N.C. (1987). Investigation of the ecology of earthworms (Lumbricidae) in arable soil. Tidsskrift for Planteavl, S 1871. 193 bls.

┴g˙st H. Bjarnason (1991). Vegetation on lava fields in the Hekla area, Iceland. Acta Phytographica Suecica, 77. 114 bls.

┴rni SnŠbj÷rnsson & Ëttar Geirsson (1980). Jar­vegsfrŠ­i. BŠndaskˇlinn ß Hvanneyri. 77 bls.

Bauchhenss, J. & Herr, S. (1986). Vergleichende Untersuchungen der Individuendichte, Biomasse, Artendichte und Diversitat von Regenwurmpopulationen auf Konventionell und alternativ bewirtschafteten Flachen. Bayr. Landw. Jahtb. 63(8): 1002-1012.

Bengtson, S.A., Nilsson, A., Nordstr÷m, S. & Rundgren, S. (1975). Habitat selection of lumbricids in Iceland. Oikos 26: 253-263.

Bjarni E. Gu­leifsson & R÷gnvaldur Ëlafsson (1981). Athugun ß ßnam÷­kum Ý t˙num Ý Eyjafir­i. Nßtt˙rufrŠ­ingurinn 51: 105-113.

Borg■ˇr Magn˙sson (1987). ┴hrif framrŠslu og beitar ß grˇ­urfar, uppskeru og umhverfis■Štti Ý mřri vi­ Mjˇavatn ß Mosfellshei­i. Fj÷lrit RALA 127. 93 bls.

Bostr÷m, U., Lofs-Holmin, A. & Lagerl÷f, J. (1983). Role of earthworms in carbon and nitrogen cycling. ═: Ecology of Arable Land. The Role of Organisms in Nitrogen Cycling (ritstj. T. Rosswall). Progress report 1982. Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala: 150-189.

Helgi HallgrÝmsson (1969). LÝfi­ Ý jar­veginum. ┴rsrit RŠktunarfÚlags Nor­urlands 66: 31-68.

HˇlmfrÝ­ur Sigur­ardˇttir (1994). ┴nama­kar. Nßtt˙rufrŠ­ingurinn 64(2): 139-148.

HˇlmfrÝ­ur Sigur­ardˇttir & Gu­ni Ůorvaldsson (1995). ┴nama­kar Ý sunnlenskum t˙num. B˙vÝsindi (Ý prentun).

Jˇhannes Sigvaldason (1973). Um lÝfi­ Ý jar­veginum II. Nokkrar athuganir ß dřralÝfi Ý reitum ßbur­artilrauna ß Tilraunast÷­inni ß Akureyri. ┴rsrit RŠktunarfÚlags Nor­urlands 70: 51-62.

Lavelle, P. (1988). Earthworms activities and the soil system. Biology and Fertility of Soils 6: 237-251.

Lee, K.E. (1985). Earthworms. Their Ecology and Relationships with Soils and Land Use. Academic Press, Sydney. 411 bls.

Mather, J.C. & Christensen, O. (1992). Surface migration of earthworms in grasslands. Pedobiologia 36: 51-57.

Springett, J.A. (1992). Effect of introducing earthworms into horticultural land previously denuded of earth-worms. Soil Biology & Biochemistry 24(12): 1615-1622.

Thompson, K., Green, A. & Jewels, A.M. (1994). Seeds in soil and worm casts from a neutral grassland. Functional Ecology 8: 29-35.

Todd, T.C., James, S.W. & Seastedt, T.R. (1992). Soil invertebrate and plant responses to mowing and carbofuran application in North American tallgrass prairie. Plant and Soil 144: 117-124.