Skynmat ß kj÷ti af haustfˇ­ru­um hr˙tl÷mbum og geldingum

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
ŮyrÝ Valdimarsdˇttir, Stefßn Sch. Thorsteinsson, Gu­jˇn Ůorkelsson, Rˇsa JˇnsdˇttirB═, BSK, RALA1999ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur1999121-130

thv.doc

INNGANGUR

Sau­fjßrrŠkt er, ■rßtt fyrir ■rengingar undanfarinna ßra, mikilvŠg atvinnugrein og undirsta­a bygg­ar og atvinnu ß m÷rgum st÷­um ß landinu. Ef h˙n ß a­ standast samkeppni vi­ a­rar kj÷tgreinar og innflutning ß kj÷ti ver­ur a­ breyta framlei­slua­fer­um og bjˇ­a upp ß ferskt og ˇfrosi­ lambakj÷t. N˙ er fari­ a­ bjˇ­a upp ß nřtt lambakj÷t bŠ­i fyrir og eftir hef­bundna slßturtÝ­, sem er Ý september og fyrstu ■rjßr vikurnar Ý oktˇber. Slßtrun hr˙tlamba eftir a­ra til ■ri­ju viku Ý oktˇber er ˇframkvŠmanleg mi­a­ vi­ gildandi regluger­ir. Eftir 20. oktˇber ver­ur kj÷t af hr˙tl÷mbum nŠr ver­laust. ┴stŠ­an er hŠttan ß svok÷llu­u "hr˙tabrag­i" sem samkvŠmt reynslu er tali­ myndast Ý lambhr˙tunum ■egar ■eir ver­a kyn■roska og fengitÝmi nßlgast. Ef slßtra ß hr˙tl÷mbum eftir ■ennan tÝma ■arf ■vÝ a­ gelda ■au anna­ hvort 2.-3. vikna g÷mlum e­a eftir g÷ngur ß haustin. Ůa­ er tali­ ˇŠskilegt ˙t frß heilbrig­is- og dřraverndunarsjˇnarmi­um og ˇhentugt fyrir kynbˇtastarfsemi og einnig kostna­arsamt.

┴vinningurinn vi­ a­ ala hr˙ta er margs konar fyrir rŠktandann. Hr˙tar nřta fˇ­ur betur, vaxa hra­ar, kj÷ti­ er fituminna, nřting skrokka er betri og kj÷ti­ er meti­ jafn gott og af gimbrum og geldingum (Dransfield o.fl. 1990, Kemp o.fl. 1970, McClatugherty o.fl.1959, Walker 1950)
Rannsˇknir ß hr˙tabrag­i hafa sta­i­ yfir erlendis Ý marga ßratugi. Field (1971) tˇk saman yfirlit um rannsˇknir til a­ sko­a ßhrif kyns ß gŠ­i kj÷ts og ßlykta­i sem svo a­ munur milli geldingakj÷ts og hr˙takj÷ts vŠri lÝtill sem enginn. Hann sko­a­i eing÷ngu ni­urst÷­ur tilrauna me­ marka­sl÷mbum sem h÷f­u lÝf■unga innan vi­ 50 kg vi­ slßtrun. Gates o.fl. (1964) setti upp neytendaprˇf ■ar sem lŠri voru metin og fram kom a­eins meiri ge­jun fyrir geldingakj÷t en hr˙takj÷t, en ■ˇ ekki marktŠkur munur. Garrigus o.fl. (1962) fann engan mun ß brag­gŠ­um kj÷ts af 200 hßlf- og albrŠ­rum hr˙ta og geldinga sem var slßtra­ ungum. Pattie o.fl. (1964) fann a­ kj÷t af geldingum haf­i betra brag­ en kj÷t af hr˙tum, en ■ˇ fannst meira aukabrag­ af geldingakj÷ti. Batcher o.fl. (1969) fann mikinn mun ß brag­i hakkbuffs ■egar fitumagni­ var auki­ ˙r 13% Ý 33%. Brag­i­ var sterkara af hakkbuffi b˙i­ til ˙r hr˙takj÷ti en geldingakj÷ti. Charlet (1969) aftur ß mˇti sřndi fram ß lÝtinn mun ß brag­gŠ­um kj÷ts af hr˙tum og geldingum upp a­ 8-10 mßna­a aldri.

Eftir 1970 ur­u ni­urst÷­ur tilrauna misvÝsandi ■ar sem kj÷t af hr˙tum er brag­sterkara a­ mati Cramer o.fl. (1970a) og Crouse o.fl. (1981) og brag­gŠ­i eru sÝ­ri af gimbrum en geldingum (Kemp o.fl. 1972, Misock o.fl. 1976). Summers o.fl. (1978) fann engan mun ß brag­gŠ­um kj÷ts af gimbrum og geldingum.

Cramer o.fl. (1970a) var sß fyrsti til a­ sřna fram ß me­ rannsˇknum a­ munur vŠri merkjanlegur ß styrkleika lambakj÷tsbrag­s milli kynja. Hr˙takj÷t var meti­ me­ sterkara aukabrag­, e­a svokalla­ "mutton flavour" sem er nokkurs konar ullarbrag­. Kemp o.fl. (1972) setti upp skynmat ß kj÷ti af l÷mbum sem vˇgu innan vi­ 54 kg og ni­urst÷­ur voru ■Šr a­ brag­ var ßkjˇsanlegra af kj÷ti geldinga en hr˙ta. Rannsˇknir sem fylgdu Ý kj÷lfari­ eftir Wilson o.fl. (1970), Jacobs o.fl. (1972), Wenham o.fl. (1973), Kemp o.fl. (1976) og Crouse o.fl. (1978) gßtu ekki sta­fest ni­urst÷­ur ■eirra Cramer o.fl. (1970a) og Kemp o.fl. (1972) a­ hr˙takj÷t vŠri brag­sterkara en geldingakj÷t. Misock o.fl. (1976) sřndi ■ˇ fram ß me­ tilraunum a­ hr˙takj÷t af slßturdřrum sem vˇgu 45 kg var ekki eins brag­gott og kj÷t af geldum hr˙tum af s÷mu ■yngd. Ůeir tˇku einnig eftir ■vÝ a­ kaldir skrokkar af hr˙tum lyktu­u meira af ammˇnÝaki (staggy) en skrokkar af geldingum. Crouse o.fl. (1981) fann a­ kj÷t af ■ungum dřrum (72 kg) haf­i brag­ sem minnti ß so­i­ kj÷t.

┴ sÝ­ustu ßrum hafa tilraunir veri­ ger­ar ß Rannsˇknastofnun landb˙na­arins sem tengjast hr˙tabrag­i (ŮyrÝ Valdimarsdˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson 1996, ŮyrÝ Valdimarsdˇttir og Gu­jˇn Ůorkelsson 1998). ═ tilraun sem framkvŠmd var a­ BŠndaskˇlanum ß Hvanneyri var hr˙tl÷mbum slßtra­ ß 4 tÝmabilum yfir veturinn, Ý desember, febr˙ar, mars og maÝ (Ël÷f B. Einarsdˇttir 1994). Ůß voru einnig tekin sřni af hr˙tl÷mbum sem slßtra­ var Ý september og oktˇber og ■au h÷f­ til vi­mi­unar. Me­ Ý tilrauninni voru gimbrar sem var slßtra­ me­ sÝ­asta hˇpnum Ý maÝ. Nokkur sřni voru send til SvÝ■jˇ­ar til a­ mŠla skatol og andostenone, en ■au innihÚldu mj÷g lÝti­ magn af ■essum efnum. Enginn marktŠkur munur var merkjanlegur me­ skynmati ß lambakj÷tsbrag­i og aukabrag­i. Kj÷t af hr˙tum slßtra­ Ý maÝ fengu hŠrra aukabrag­ en anna­ kj÷t, en ■ˇ ekki marktŠkt, ■egar yfir heildina er liti­ fÚkk allt kj÷t Ý ■essari tilraun lÚlega einkunn fyrir lambabrag­. Ůa­ vakti athygli hversu vel kj÷t af desemberhr˙tum brag­a­ist mi­a­ vi­ kj÷t af vi­mi­unarhˇpnum Ý september og oktˇber, en kj÷t af desemberhr˙tum er tali­ ˇŠtt vegna fengitÝmans. Mest af kj÷tinu Ý ■essari tilraun var matreitt Ý m÷tuneyti BŠndaskˇlans ß Hvanneyri, en ■ar kvarta­i enginn yfir ˇbrag­i af ■vÝ.

┴ri­ 1997 voru ger­ar tilraunir me­ lyktarskynmat ß lambafitusřnum. Nř a­fer­ vi­ skynmat ß lykt var ■rˇu­ ß RALA til a­ lykta af heitum fitusřnum ˙r litlum fl÷skum. Fitan var metin me­ lyktarskynmati af ■jßlfu­um skynmatshˇpi ß Rannsˇknastofnun landb˙na­ar-ins. Fitusřni ˙r klofi lambskrokkanna voru tekin Ý slßturh˙sum fyrir 22. oktˇber bŠ­i ßrin 1996 og 1997. Einnig voru tekin sřni af g÷mlum hr˙tum. ═ ■essari tilraun tˇkst ekki a­ sřna fram ß a­ hr˙talykt sÚ lykt sem er dŠmiger­ fyrir hr˙tafitu. Fita af fullor­num hr˙tum var ekki lyktsterkari en lambafita almennt og oft greindist hr˙talykt af fitu gimbra. ═ framhaldi af ■essari tilraun var ßkve­i­ a­ taka sřni af eldri hr˙tl÷mbum, ßsamt geldum hr˙tum, til a­ kanna skynmatsgŠ­i kj÷tsins og hugsanlega myndun ˇŠskilegra lyktarefna Ý fitu lambanna.

Af ■essu sÚst a­ nau­synlegt er a­ leita svara vi­ spurningum um hr˙tabrag­ Ý lambakj÷ti. Ni­urst÷­ur rannsˇkna gŠtu leitt til ■ess a­ framlei­slua­fer­um ver­i breytt ■annig a­ hŠgt ver­i a­ ala lambhr˙ta lengur fram eftir vetri, ■ar sem ■eir ver­a stŠrri, vaxa hra­ar og eru fituminni og ■vÝ hagkvŠmari framlei­sluafur­. ┴­ur en regluger­ um slßturtÝma hr˙tlamba ver­ur breytt ■urfa a­ liggja fyrir haldgˇ­ar ni­urst÷­ur um orsakir hr˙tabrag­s.

Markmi­ verkefnisins var a­ meta gŠ­i kj÷ts af hr˙tum og geldingum ß mismunandi aldri me­ skynmati og neytendprˇfi. ═ tilraunina voru fengnir 20 tvÝlembingar, allir hr˙tar, og var annar tvÝlembingurinn geltur en hinn lßtinn ■roskast e­lilega. Fjˇrum tvÝ-lembingum var slßtra­ hverju sinni me­ tveggja vikna fresti frß byrjun nˇvember og fram yfir ßramˇt. Til vi­mi­unar var haf­ur hˇpur me­ 4 gimbrum og 4 hr˙tl÷mbum slßtra­ fyrir mi­jan oktˇber.

FRAMKVĂMD

Val ß l÷mbum

A­ tilhlutan fagrß­s Ý sau­fjßrrŠkt vori­ 1997 var ger­ tilraun ß fjßrrŠktarb˙i Rala a­ Hesti til a­ rannsaka ßhrif vorgeldingar ß v÷xt og ■roska hr˙tlamba samanbori­ vi­ ˇgelt hr˙tl÷mb. Leyfi yfirdřralŠknis ■urfti til geldingarinnar, ■ar sem l÷g banna slÝkt ßn deyfingar. Gunnar Írn Gu­mundsson hÚra­sdřralŠknir anna­ist geldinguna. ═ tilrauninni var beitt tveimur mismunandi geldingara­fer­um. Annars vegar voru l÷mbin gelt me­ geldingart÷ng og hins vegar me­ g˙mmÝhring, sem glenntur er ˙t me­ ■ar til ger­ri t÷ng og sÝ­an smeykt um punginn innan vi­ eistun ■Útt vi­ kvi­inn. Vi­ ■essa a­fer­ st÷­vast allt blˇ­rennsli til eistna og pungs sem ■ß visnar og fellur af um sÝ­ir, en kvi­urinn ver­ur slÚttur sem ß gimbrum vŠri. Ůetta er s˙ geldingara­fer­ sem almennt er notu­ erlendis vi­ geldingu ß ungl÷mbum. SamkvŠmt bandarÝskum heimildum varir sßrsaukinn vi­ slÝka geldingu Ý um ■a­ bil 30-45 mÝn˙tur. Vi­ tangargeldingu (Burdizzo) st÷­vast blˇ­rennsli­ til eistnanna og vi­ ■a­ visna ■au, en skepnan heldur pungnum ■ˇtt lÝti­ sÚ gagn af honum.

Ůar sem f÷llin af l÷mbunum Ý ■essari tilraun voru Štlu­ jafnframt Ý rannsˇkn ß skynmatsgŠ­i kj÷ts af haustfˇ­ru­um hr˙tum og geldingum var ■eim slßtra­ Ý fimm slßtrunum, fjˇrum geltum og fjˇrum ˇgeltum Ý hvert sinn, ß hßlfs mßna­ar fresti frß 5. nˇvember til 7. jan˙ar. ŮvÝ er uppgj÷ri­ ß vexti ■eirra og ■rifum bundi­ vi­ tÝmabili­ frß fŠ­ingu til 4. nˇvember me­an l÷mbin Ý flokkunum eru ˇskert a­ t÷lu.

═ tilraunina voru nota­ar 24 tvÝlembur sem gengu me­ hr˙tl÷mbum, og var anna­ lambi­ undan hverri ß gelt, řmist me­ t÷ng e­a g˙mmÝhring, en hitt haft ˇgelt til samanbur­ar. L÷mbin voru vegin og gelt 28. maÝ og var ■ß teki­ mi­ af ■unga og aldri ■eirra ■annig a­ hˇparnir vŠru sem jafnastir hva­ ■ß ■Štti var­ar. Me­alaldur vi­ geldingu var 14▒5,7 dagar (me­alsta­alfrßvik) og hinn sami Ý bß­um geldingarme­fer­um.

L÷mbum sem slßtra­ var 3. og 17. oktˇber voru valin af handahˇfi ˙r slßturh˙si Ý Borgarnesi, fjˇrar gimbrar og fj÷gur hr˙tl÷mb.

Skynmat

Sitt hvor hryggv÷­vinn ßsamt fitu fˇr Ý skynmat. Hver hryggv÷­vi var settur Ý loftdregnar umb˙­ir og frystur (-20░C) og geymdur ■ar til skynmati­ fˇr fram Ý mars 1998. V÷­vinn var grilla­ur bß­um megin me­ ■vÝ a­ sn˙a honum og fylgst var me­ ■vÝ a­ hitinn Ý mi­ju v÷­vans nŠ­i 68░C. Grillu­u v÷­varnir voru lßtnir jafna sig Ý loku­um ßlÝlßtum Ý 5-10 mÝn-˙tur ß­ur en ■eir voru skornir ni­ur Ý tveggja sentimetra ■ykkar snei­ar og hver snei­ ßsamt fitu sett Ý lÝtil ßlform og borin fram til skynmatsdˇmara. Sřnunum var haldi­ heitum ß hitapl÷tum hjß dˇmurunum. Fyrst voru sex sřni metin og eftir ■a­ voru dˇmarar be­nir a­ fara fram og koma aftur eftir 20 mÝn˙tur til a­ meta nŠstu sex sřnin, alls 12 sřni ß einum degi. Me­ ■essu mˇti var unnt a­ meta eitt par ˙r hverjum slßtrunarhˇpi ß einum degi (5 p÷r af hr˙tl÷mbum og geldingum og hr˙tl÷mbum og gimbrum slßtra­ fyrir 20. oktˇber). Skynmati­ var endurteki­ fyrir hvert sřni og voru ■vÝ skynmatsdagarnir 8 Ý allt.

Alls voru ■jßlfa­ir 13 dˇmarar fyrir skynmati­, en 10 tˇku ■ßtt Ý sjßlfu skynmatinu. ŮrÝr aukadˇmarar voru haf­ir me­ ef einhver af ■eim 10 f÷stu dˇmurum yr­u veikir e­a uppteknir vi­ ÷nnur st÷rf. Dˇmararnir h÷f­u fengi­ ■jßlfun vi­ a­ meta missafarÝk og misseig sřni af lambakj÷ti. Dˇmararnir gßfu sřnunum einkunn ß ˇstika­a kvar­anum 0-100 fyrir lykt af fitu, aukalykt af fitu, kj÷tlykt af kj÷ti, aukalykt af kj÷ti, safa, meyrni, lambakj÷tsbrag­i, lifrarbrag­i, ■rßabrag­i, fitubrag­i og aukabrag­i og var 0 lŠgsta einkunn og 100 hŠsta einkunn.

Lyktarskynmat

Fitusřni fyrir lyktarskynmati­ voru tekin ˙r klofi lambaskrokkana og ■au geymd Ý loftdregnum umb˙­um Ý frysti (-20░C) fram a­ lyktarskynmatinu. Um ■a­ bil 0,5-1 g af fitusřni var sett Ý litla dropaglasafl÷sku og tappi skr˙fa­ur ß. Fl÷skurnar voru hita­ar Ý vatnsba­i Ý 15 mÝn˙tur og ■Šr bornar fram 4 fjˇrar saman Ý glasi me­ heitu vatni Ý til dˇmara. Dˇmarar voru be­nir a­ ■efa fyrst af vi­mi­unarsřni (fita af gimbrum), sem var alltaf me­, og sÝ­an af ■remur fitusřnum, alls 12 sřni Ý hverja setu. Sex dˇmarar tˇku ■ßtt Ý lyktarskynmatinu og h÷f­u fengi­ ■jßlfun vi­ a­ lykta af fitu gamalla hr˙ta og lamba. Dˇmararnir merktu vi­ me­ krossi einn e­a fleiri eiginleika sem ■eir greindu vi­ a­ lykta af fitunni. Eiginleikarnar voru skilgreindir ß­ur, en ■eir voru hr˙talykt, fjßrh˙salykt, ullarlykt, s˙r lykt og ÷nnur lykt.

Neytendaprˇf

Lambahakk var b˙i­ til ˙r framparti lamba. Fjˇrir frampartar ˙r hverjum hˇpi voru settir saman Ý eitt sřni. NÝu fj÷lskyldur tˇku ■ßtt Ý neytendaprˇfi ß lambahakkinu. Hver fj÷lskylda fÚkk einn skammt ˙r hverjum lambahˇpi, alls 12 skammtar. Fj÷lskyldurnar voru be­nar a­ matrei­a hakki­ eins og ■eim fannst ■Šgilegast og e­lilegast og sÝ­an ßtti hver fj÷lskyldume­limur a­ skrß hjß sÚr einkunnir um hva­ ■eim fannst um kj÷ti­. Kokkurinn Ý hverju tilfelli var be­inn a­ skřra matrei­slua­fer­ og lřsa lyktinni af hakkinu vi­ matrei­slu. Einkunnir voru skrß­ar ß ˇstiku­um skala frß 0-100 ■ar sem lyktin var metin mj÷g vond e­a mj÷g gˇ­. Hver fj÷lskyldume­limur ßtti a­ lřsa lambabrag­i og aukabrag­i ß ˇstiku­um skala frß 0-100, frß engu Ý mj÷g miki­, og heildarßhrif hakksins sem mj÷g vond e­a mj÷g gˇ­.

NIđURSTÍđUR

L÷mbin

═ 1. t÷flu er sřndur fŠ­ingar■ungi lamba og ■ungi ■eirra ß fŠti eftir vigtunard÷gum og geld-ingara­fer­um. Frß ■vÝ a­ lambßm var sleppt Ý ˙thaga Ý fyrstu viku j˙nÝ og til ßg˙stbyrjunar gengu Šrnar me­ l÷mbum sÝnum Ý heimalandinu, en frß ■eim tÝma og til 29. september, er hef­bundin haustvigtun fˇr fram, var ■eim beitt ß hß. Frß 29. september til 4. nˇvember var l÷mbunum beitt ß grŠnfˇ­ur, kßl og rřgresi. ═ 2. t÷flu er sřndur vaxtarhra­i lambanna frß geldingu 28. maÝ til 30. j˙nÝ og frß 30. j˙nÝ til haustvigtunar. Tv÷ l÷mb voru felld ˙r uppgj÷rinu ■ar sem anna­ lambi­ var­ afbrig­ilegt vegna exems (orf) en hitt villtist undan. BŠ­i ■essi l÷mb tilheyr­u samanbur­arhˇpnum vi­ hringgeldingu.

1. tafla. Ůungi lamba ß fŠti, kg.


Vi­ vigtun 13. j˙nÝ vanta­i 3 p÷r Ý bß­a hˇpa og er me­al■ungi ■eirra ■vÝ settur Ý sviga Ý t÷flunni, ■ar sem hann er ekki sambŠrilegur vi­ seinni vigtanir. Vi­ ■essa vigtun var athuga­ hvernig geltu l÷mbin hef­ust vi­ og var ekki anna­ a­ sjß en a­ geldingin hef­i tekist vel ■ar sem ekkert lamb var me­ Ýger­. Ekkert af hringgeltu l÷mbunum haf­i ■ß misst punginn, en 17 d÷gum sÝ­ar, e­a 30. j˙nÝ, var hann dottinn af ÷llum.

Vi­ t÷lfrŠ­ilegt uppgj÷r, bŠ­i ß ■unga ß fŠti og vaxtarhra­a, var prˇfa­ hvort mismunur milli para vŠri marktŠkur, bŠ­i innan geldingara­fer­a og ßn tillits til geldingara­fer­a og jafnframt milli geldingara­fer­a, bŠ­i me­ og ßn lei­rÚttinga fyrir upphafs■unga 28. maÝ. Ekki reyndist svo vera, bŠ­i hva­ var­ar ■unga ß fŠti og vaxtarhra­a. NŠst kemst munurinn a­ vera marktŠkur (mi­a­ vi­ 95% tilfella) ß ■unga 29. september og eins ß vaxtartÝmabilinu frß 30. j˙nÝ til 29. september ß milli geltu og ˇgeltu paranna.

2. tafla. Vaxtarhra­i, g ß dag.



Enda ■ˇtt ekki hafi komi­ fram marktŠkur munur Ý vexti geltra og ˇgeltra hr˙tlamba Ý ■essari tilraun er rÚtt a­ benda ß a­ ßgŠt samsv÷run er Ý vexti hˇpanna, ■.e.a.s. vaxtargeta geltu lambanna er alltaf minni eftir geldingu og eykst munurinn er lÝ­a tekur ß sumari­

L÷mbin voru vigtu­ eftir slßtrun og aldur ■eirra skrß­ur, sjß 3. t÷flu.

3. tafla. Me­alaldur lamba og me­al■yngd skrokkanna innan hvers slßtrunarhˇps. ═ hverjum hˇpi eru 4 l÷mb.



Eins og fram kemur Ý 3. t÷flu ■ß var aldursmunur lambanna innan hvers hˇps frß 11 d÷gum upp Ý 22 daga, sem ver­ur a­ teljast frekar mikill mi­a­ vi­ hve lÝtill munur er ß me­alaldri hˇpanna. ═ hˇpnum ■ar sem me­alaldurinn er 190 dagar er yngsta lambi­ yngra en elsta lambi­ Ý yngri hˇpnum, en ■ar er me­alaldurinn 175 dagar. Ůrßtt fyrir ■etta var ßkve­i­ a­ halda flokkuninni ß l÷mbunum eftir slßtrunardegi vi­ uppgj÷r ß skynmatshlutanum. Rann-sˇknir hafa sřnt a­ fylgni milli kyn■roska og lÝfaldurs er minni en milli vaxtarhra­a og kyn■roska, ■annig a­ ekki var tali­ ■÷rf ß ■vÝ a­ breyta flokkuninni til samrŠmis vi­ aldur skepnanna (Dřrmundsson og Legs 1972). ١ a­ l÷mbin vŠru misg÷mul var ekki marktŠkur munur ß ■yngd skrokka milli aldurshˇpanna.

Skynmat

Skynmatsg÷gnin voru ger­ upp me­ tvÝ■ßtta fervikagreiningu ■ar sem aldur/me­fer­ lambanna var fastur ■ßttur og dˇmaraßhrif slembi■ßttur.

4. tafla. Skynmatseiginleikar hryggv÷­va af gimbrum, hr˙tl÷mbum og geldingum eftir mismunandi aldri. Fj÷gur l÷mb eru Ý hverjum aldurshˇpi.



Aukalykt af kj÷ti er mest af hr˙tum sem eru 200 daga gamlir en minnst af yngstu l÷mbunum, ■.e. 150 og 175 daga gamlir hr˙tar og 175 daga gamlir geltir hr˙tar. SafarÝkasta kj÷ti­ er annars vegar kj÷t af 175 daga g÷mlum hr˙tum og hins vegar kj÷t af 190 daga g÷mlum geldingum. Kj÷t af gimbrum er meti­ meyrast Ý tilrauninni en nŠst meyrast er kj÷t af yngstu hr˙tunum (150 d.) og kj÷t af yngstu geldingunum 175 og 190 daga g÷mlum. HÚr vir­ist aldurinn hafa ßhrif ß hve meyrt kj÷ti­ er, en einnig hefur me­fer­ ß hr˙tunum ßhrif, ■vÝ geldingar eru meyrari en hr˙tar ß sama aldri (marktŠkur munur Ý hˇpunum sem eru 170, 190 og 215 daga gamlir). ┴ 1. mynd sÚst vel hvernig meyrni kj÷tsins minnkar me­ auknum aldri lambanna.

Lifrarbrag­ er mest Ý gimbrum og hr˙tum sem yngst voru Ý tilrauninni (150 og 175 dagar gamlir) en einnig Ý geldingum sem nß­u hŠsta aldri (240 dagar gamlir). Ekki fŠst nein skřring ß ■essari ˙tkomu hÚr, en erlendar rannsˇknir hafa tengt lifrarbrag­ vi­ gamla sau­i (8 ßra) (Rousset-Akrim o.fl. 1997). Tali­ er a­ ni­urbrot ß prˇteini Ý vefjum dřranna aukist me­ aldrinum og ■vÝ ver­ur v÷­vabyggingin nŠmari fyrir prˇtein-ni­urbrotsensÝmum eftir slßtrun. Ni­urbrotsefnin eru beisk prˇtein og brag­i­ af ■eim gŠti minnt ß lifur. Einnig er vita­ a­ ■egar prˇtein-ni­urbrotsensÝm eru notu­ til a­ mřkja kj÷t ■ß ver­a oft til brag­efni sem minna ß lifur. ═ ■essari tilraun er mj÷g athyglisvert a­ sjß a­ fylgni milli mřktar kj÷ts og lifrarbrag­s er frekar hßtt, e­a r2=0,83. Ůa­ vŠri ■vÝ frˇ­legt a­ rannsaka betur tengsl milli lifrarbrag­s og meyrni kj÷ts.

Aukabrag­ af kj÷ti er mest af hr˙tum sem eru 200 daga gamlir (slßtrun Ý byrjun desember), en sÝ­an er kj÷t af yngstu hr˙tunum me­ nŠst mesta aukabrag­i­. Ůetta er Ý gˇ­u samrŠmi vi­ aukalykt af kj÷ti hjß hr˙tunum sem voru 200 daga gamlir, en hr˙tarnir sem voru 150 daga gamlir greindust me­ litla aukalykt. Aukabrag­ af kj÷ti var minnst Ý hˇpnum sem var slßtra­ 175 daga g÷mlum, e­a 5. nˇvember.



1. mynd. Meyrni kj÷ts eftir aldri og me­h÷ndlunar ß l÷mbum (geldingar og hr˙tl÷mb og gimbrar).




2. mynd. Aukabrag­ af kj÷ti eftir aldri og me­h÷ndlunar ß l÷mbum (geldingar og hr˙tl÷mb og gimbrar).

Lyktarmat

Lyktarskynmatsg÷gnin voru ger­ upp me­ ein■ßtta fervikagreiningu me­ aldur/me­fer­ lambanna sem ■ßtt.

Einkunnirnar eru reikna­ar ■annig a­ lŠgst er 0 ef enginn dˇmari gefur fitusřni athugasemd vegna lyktar. ═ 5. t÷flu sÚst a­ ekkert sřni fÚkk 0 einkunn. HŠsta einkunn fyrir hvern eiginleika er 6 ef allir dˇmarar gefa vi­komandi sřni athugasemd.

5. tafla. Lyktarskynmat ß lambafitu. Fj÷gur sřni voru metin ˙r hverjum lambahˇpi tvisvar.


Einungis fannst munur ß fitusřnum af geltum hr˙tum (200 daga gamlir) ■ar sem "÷nnur lykt" fannst oftar af ■eim sřnum. HÚr er athyglisvert a­ sjß a­ gimbrar fß mj÷g oft athugasemdir vi­ hr˙talykt (3,4) og ■egar einkunnirnar eru sko­a­ar fyrir hvert sřni innan ■essa hˇps (4 sřni tekin tvisvar) fŠr eitt sřni 4 og 5 athugsemdir, anna­ 4 og 4, ■ri­ja 2 og 4 og fjˇr­a 1 og 3 athugasemdir sem ver­ur a­ teljast nokku­ miki­.

Neytendaprˇf

Neytendaprˇfsg÷gnin voru ger­ upp me­ ein■ßtta fervikagreiningu me­ aldur/me­fer­ lambanna sem ■ßtt.

6. tafla. Ni­urst÷­ur neytendaprˇfs ß lambahakki.


Enginn marktŠkur munur fannst ß hakksřnunum sem fˇru til neytenda. Ef me­alt÷lin fyrir lykt vi­ matrei­slu og aukabrag­ eru sko­u­ Ý stˇlpamyndunum tveimur (3. og 4. mynd) sÚst a­ geldingar (200 daga gamlir) fß bestu einkunn fyrir lykt vi­ matrei­slu. Ůetta kemur frekar ß ˇvart ■vÝ a­ Ý lyktarprˇfinu fÚkk ■etta sřni marktŠkt hŠstu einkunn fyrir "a­ra lykt". Ůegar ni­urst÷­urnar eru sko­a­ar fyrir aukabrag­ af hakki ■ß sÚst a­ hr˙tahˇpar ■rÝr ra­a sÚr upp me­ mesta aukabrag­, ■vÝ nŠst geldingar (240 daga gamlir) og sÝ­an tveir hr˙tahˇpar. Ůetta gŠti veri­ vÝsbending um a­ hr˙tahakk sÚ me­ aukabrag­ sem neytendur fundu oft. Fylgni milli eiginleika Ý neytendaprˇfinu var sko­a­ til a­ sjß hvernig neytendur notu­u ■essa mats■Štti. ═ ljˇs kom a­ sterk fylgni var ß milli ■eirra allra nema lyktar vi­ matrei­slu. Lambabrag­ var me­ hßa fylgni me­ heildarßhrif (r2=0,898), hßa mÝnus fylgni me­ aukabrag­ (r2= -0,795) og heildarßhrif og aukabrag­ h÷f­u einnig hßa mÝnus fylgni (r2= -0,893). Ůannig a­ neytendur voru a­ gefa svipa­ar einkunnir fyrir lambabrag­ og heildarßhrif og hßtt aukabrag­ haf­i bŠ­i neikvŠ­ ßhrif ß lambabrag­ og heildarßhrif.



3. mynd. Lykt vi­ matrei­slu ß lambahakki. Einkunnir sem kokkur fj÷lskyldunnar gefur hakkinu vi­ matrei­slu. Hßr styrkur lyktar er besta einkunnin.




4. mynd. Aukabrag­ af lambahakki. Einkunnir sem hver fj÷lskyldume­limur gefur fyrir kj÷ti­ sem ■eir bor­a.


┴LYKTANIR

Kj÷t af gimbrum (150 daga gamlar) er meti­ meyrast Ý skynmatinu, en nŠst meyrast er kj÷t af yngstu hr˙tunum (150 daga gamlir) og kj÷t af yngstu geldingunum 175 og 190 daga g÷mlum. HÚr vir­ist aldurinn hafa ßhrif ß hve meyrt kj÷ti­ er, en einnig hefur me­fer­ ß hr˙tunum ßhrif, ■vÝ geldingar eru meyrari en hr˙tar ß sama aldri (marktŠkur munur Ý hˇpunum sem eru 170, 190 og 215 daga gamlir). Lifrarbrag­ er mest Ý gimbrum og hr˙tum sem voru yngstir (150 og 175 dagar gamlir), en einnig geldingar sem nß­u hŠsta aldri (240 dagar gamlir). Aukalykt af kj÷ti er mest af hr˙tum sem eru 200 daga gamlir, en minnst af yngstu l÷mbunum. SafarÝkasta kj÷ti­ er annars vegar kj÷t af 175 daga g÷mlum hr˙tum og hins vegar kj÷t af 190 daga g÷mlum geldingum. Aukabrag­ af kj÷ti er mest af hr˙tum sem eru 200 daga gamlir (slßtrun Ý byrjun desember), en sÝ­an er kj÷t af yngstu hr˙tunum me­ nŠst mesta aukabrag­i­. Aukabrag­ af kj÷ti var minnst Ý hˇpnum sem var slßtra­ 175 daga g÷mlum, e­a 5. nˇvember.

Vi­ lyktarskynmat ß fitusřnum fannst einungis munur ß fitusřnum af geltum hr˙tum (200 daga gamlir) ■ar sem "÷nnur lykt" fannst oftar af ■eim sřnum.

Neytendur gßtu ekki greint neinn brag­mun ß kj÷thakki af misg÷mlum hr˙tum og geltum hr˙tum.

┌t frß ni­urst÷­unum er kj÷t af geltum lambhr˙tum meyrara en kj÷t af lambhr˙tum innan nokkurra aldurshˇpa. Brag­gŠ­i kj÷ts milli aldurshˇpa og me­fer­ar ß l÷mbum Ý ■essari tilraun er mj÷g mismunandi og ekki hŠgt a­ segja a­ anna­ kj÷ti­ sÚ brag­betra en hitt. ┌t frß ■essum ni­urst÷­um er ■vÝ ekki hŠgt a­ rß­leggja bŠndum a­ gelda hr˙ta til a­ koma Ý veg fyrir myndun hr˙tabrag­s Ý kj÷ti af eldri hr˙tl÷mbum. Ůa­ ■arf a­ beita ■rˇa­ri mŠlia­fer­um til a­ mŠla hr˙tabrag­ Ý hr˙tl÷mbum og einnig a­ rannsaka stŠrri lambahˇpa svo a­ hŠgt sÚ a­ fullyr­a hvort a­ hr˙tabrag­ sÚ vandamßl e­a ekki.

ŮAKKARORđ

Verkefni­ var samstarfsverkefni Rannsˇknastofnunar landb˙na­arins og Rannsˇknastofnunar fiski­na­arins og var styrkt af Framlei­nisjˇ­i landb˙na­arins og TŠknisjˇ­i Rannsˇknarrß­s ═slands.

HEIMILDIR

Batcher, O.M., A.W. Brant & M.S. Kunze, 1969. Sensory evaluation of lamb and yearling mutton flavors. J. Food Sci. 34: 272.

Charlet, P., 1969. The production of meat from male animals in France. ═: Meat Production from Entire Animals (ritstj. D.N. Rhodes). J&A Churchill, London: 143.

Cramer, D.A., J.B. Pruett, R.M. Kattning & W.C. Schwartz, 1970a. Comparing breeds of sheep. I. Flavor difference. Proc. West. Sect. Am. Soc. Anim. Sci. 21: 267.

Crouse, J.D., R.A. Field, J.L. Chant Jr., Cl.L. Ferrell, G.M. Smith & V.L. Harrison, 1978. Effect of dietary energy intake on carcass compostion and palatability of different weight carcasses from ewe and ram lambs. J. Anim. Sci. 47: 1207.

Crouse, J.D., J.R. Busboom, R.A. Field & C.L. Ferrell, 1981. The effects of breed, diet, sex, location and slaughter weight on lamb growth, carcass compostion and meat flavor. J. Anim. Sci. 47: 1207.

Dransfield, E., G.R. Nute, B.W. Wood & B.R. Walters, 1990. Carcass and eating quality of ram, castrated ram and ewe lambs. Anim. Prod. 50: 291-299.

Dřrmundsson, Ë.R. & J.L. Lees, 1972. Puberal development of Clun Forest ram lambs in relation to time of birth. J. Agric. Sci., Camb. 79: 83.

Field, R.A., 1971. Effect of castration on meat quality and quantity. J. Anim. Sci. 32: 849.

Garrigus, U.S., R.J. Vatthauer, E.E. Hatfield, B.B. Doane, J.H. Sokolouski & W.R. Usbourne, 1962. Some effects of sex on rate of gain and carcass quality of young lambs. Proc. West. Sec. Am. Soc. Anim. Prod. 13: XXXIX.

Gates, T.R., L.E. Orme, R.E. Christian, T.D. Bell & D.O. Everson, 1964. Tenderness, flavor and chemical composition of lambsas influenced by breed and sex. Proc. West. Sec. Am. Soc. Anim. Sci. 35: 560.

Jacobs, J.A., R.A. Field, M.P. Botkin, M.L. Riley & G.P. Rochrkasse, 1972. Effects of weight and castration on lamb carcass composition and quality . J. Anim. Sci. 35: 926.

Kemp, J.D., J.D. Crouse, D. Winston & W.G. Moody, 1970. Effect of slaughter weight and castration on carcass characteristics of lambs. J. Anim.Sci. 30: 348.

Kemp, J.D., J.M. Shelly Jr., D.G. Ely & W.G. Moody, 1972. Effects of castration and slaughter weight on fatness, cooking losses and platability of lamb. J. Anim. Sci. 34: 560.

Kemp, J.D., A.E. Johnson, D.F. Stewrt, D.G. Ely & J.D. Fox, 1976. Effect of dietary protein, slaughter weight and sex on carcass compostion, organoleptic properties and cooking losses of lamb. J. Anim. Sci. 42: 575.

McClatugherty, F.A., R.C. Carter & J.A. Gaines, 1959. Effects of docking and castration on growth and quality of spring lambs. J. Anim. Sci. 18: 1159.

Misock, J.P., D.R. Campion, R.A. Field & M.L. Riley, 1976. Palatability of heavy rams. J. Anim. Sci. 42: 1440.

Ël÷f B. Einarsdˇttir, 1994. Framlei­sla ß fersku lambakj÷ti. Hˇpfˇ­run hjß bŠndum Ý Borgarfir­i. BŠndaskˇlinn ß Hvanneyri, Fj÷lrit: 13 s.

Pattie, W.A., A.C. Godler & P.E. Bouton, 1964. The effect of castration and of the poll gene on prime lamb production. Austral. J. Exp. Agric. Anim. Husb. 4: 386.

Rousset-Akrim, S., O.A. Young & J.-L. Berdaque, 1997. Diet and growth effects in panel assessment of sheepmeat odour and flavour. Meat Science 45: 169.

Summers, R.L., J.D. Kemp, D.G. Ely & J.D. Fox, 1978. Effects of weaning, feeding systems and sex of lamb on lamb carcass characteristics and platatability. J. Anim. Sci. 47: 622

Walker, D.E., 1950. The influence of sex upon carcass quality of New Zealand fat lambs. New Zealand J. Sci. Tech. 32: 1.

Wenham, L.M., S.J. Fairbairn, K. McLeod, W.A. Carse, A.M. Pearson & R.H. Locker, 1973. Eating quality of mutton comared with lamb and its relationship to freezing practice. J. Anim. Sci. 36: 1081.

Wilson, L.L., J.H. Ziegler, M.C. Rugh, J.L. Watkins, T.L. Merritt, M.J. Simpson & F.L. Kreuzberger, 1970. Comparison of live, slaughter and carcass characteristics of rams, induced cryptorchids and wethers. J. Anim. Sci. 31: 455.

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir & Gu­jˇn Ůorkelsson, 1996. Brag­gŠ­i Ý lambakj÷ti. ═: Rß­unautafundur 1996: 194-205.

ŮyrÝ Valdimarsdˇttir & Gu­jˇn Ůorkelsson, 1998. Skynmat ß lambafitu. Lokaskřrsla til RANN═S: 5 s.