Menntun og bygg­a■rˇun: Um ungt fˇlk, b˙setu og landafrŠ­i ■ekkingar

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Karl BenediktssonB═, BHV, RALA1999ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur199926-33

kb.doc

    "Ůa­ er ekki eins og ma­ur vilji ekki b˙a fyrir vestan. En ma­ur er b˙inn a­ vera hÚrna n˙na Ý skˇla Ý nokkur ßr og farinn a­ festa svolÝti­ rŠtur. Og svo er loksins fari­ a­ sjßst fyrir endann ß ■essu nßmi og ■ß er ■a­ spurningin um a­ fß vinnu sem tengist ■vÝ. Ůa­ er langt Ý frß au­velt heima. Sambřliskona mÝn er lÝka hÚ­an ˙r ReykjavÝk og h˙n er b˙in me­ sitt nßm og komin Ý ßgŠta vinnu hÚr. ╔g sÚ ekki fyrir mÚr a­ vi­ flytjum vestur - ekki Ý brß­ a­ minnsta kosti."
Ekki ■arf a­ fara Ý grafg÷tur um a­ b˙ferlaflutningar sem tengjast menntun eru stˇrmßl fyrir m÷rg bygg­arl÷g ß ═slandi. Tilvitnunin hÚr a­ ofan er Ý samtal sem Úg ßtti vi­ hßskˇlanema ekki fyrir l÷ngu og dregur fram meginatri­i mßlsins. Ungt fˇlk Ý sveitum og smŠrri ■Úttbřliskj÷rnum ■arf Ý flestum tilfellum a­ flytja sig um set um lei­ og framhaldsnßm eftir grunnskˇla hefst, en ■etta er ■ˇ oftast ■a­ snemma ß lÝfslei­inni a­ ekki er um varanlega flutninga a­ rŠ­a. ┴form um nßm ß hßskˇlastigi ■ř­a hins vegar fyrir langflesta Ýb˙a landsbygg­arinnar a­ flytja ■arf b˙ferlum til ReykjavÝkur e­a jafnvel til ˙tlanda um lengri e­a skemmri tÝma. Margir finna sÚr maka ß nřjum sta­ og byrja sjßlfstŠtt b˙stang. Los kemst ß tengslin vi­ ßtthagana. Ekki er ■ar me­ sagt a­ ■eir sem setjast a­ til framb˙­ar ß h÷fu­borgarsvŠ­inu beri ekki enn taugar til heimabygg­ar sinnar. Ůvert ß mˇti eru ■eir margir sem lÝta ß upprunasvŠ­i sitt sem hi­ eina sanna "heima". Ůa­ er ■etta fˇlk sem kemur sÚr upp sumarb˙sta­ "heima" e­a fer Ý pÝlagrÝmsfer­ir ■anga­ Ý sumarleyfi sÝnu. A­ vetrinum flykkist ■a­ ß ■orrablˇt ßtthagafÚlaganna Ý ReykjavÝk og tjßir ■ar heimabygg­inni ßst sÝna Ý gegnum hr˙tspungana, svi­akjammana og nostalgÝublandi­ skop um mannlÝfi­ "heima".

* * *
Ůessi grein skiptist Ý tvo hluta. Fyrst ver­ur rŠtt almennt um breytingar ß samfÚlagi, efnahagslÝfi og b˙setuformum og samhengi ■essara ■ßtta vi­ ■ekkingu og menntun. SÝ­an ver­ur sagt frß ni­urst÷­um k÷nnunar sem h÷fundur stˇ­ fyrir ß me­al nemenda Ý framhaldsskˇlum Austurlands. ═ k÷nnuninni var spurt um menntunar- og starfsßform og reynt a­ finna ˙t hvernig ■etta unga fˇlk sÚr fyrir sÚr framtÝ­ ■eirra bygg­a sem ■a­ kemur frß.

ŮRËUN ATVINNUL═FS OG FORM ŮEKKINGAR

Ůa­ er or­i­ alllangt sÝ­an frŠ­imenn settu fram geiralÝkani­ svokalla­a um ■rˇun atvinnuvega (1. mynd). LÝkani­ er reynslulÝkan, sem lřsir stˇru drßttunum Ý atvinnuskiptingu ■eirra landa sem feta­ hafa brautina frß landb˙na­arsamfÚlagi sem einkenndist af sjßlfs■urftab˙skap til i­nvŠ­ingar og fj÷ldaneyslu. Vi­ upphaf i­nbyltingar var ■orri vinnuafls, oft 80% e­a meira, bundinn landb˙na­i - frumvinnslugeiranum. Ůekking samfÚlagsins var a­ mestu leyti reynslu■ekking e­a ■÷gul ■ekking; eini skˇlinn "skˇli lÝfsins". I­nbyltingin, eins og nafni­ gefur til kynna, fˇlst Ý mikilli fj÷lgun starfa vi­ i­na­, sem ßsamt aukinni framlei­ni Ý landb˙na­i orsaka­i rˇttŠkar b˙setubreytingar. Fyrri hluti tuttugustu aldarinnar einkenndist af fj÷ldaframlei­slu eftir form˙lum Fords og Taylors (Allen 1992), ■ar sem "vÝsindaleg stjˇrnun" ß grundvelli skjalfestrar ■ekkingar ger­i kleift a­ sta­la vinnuferli­ til hins řtrasta. Hinn ˇbreytti verkama­ur ■urfti ekki mikla menntun. N˙tÝma i­nbyltingarinnar mß sjß Ý N˙tÝma Chaplins, ■ar sem s÷guhetjan stendur vi­ fŠribandi­ og vinnur sitt eina handtak daginn ˙t og inn. Og dreplei­ist.



1. mynd. Ůrˇun atvinnulÝfs.

Ůegar frß lei­ hŠtti hlutur ˙rvinnslugeirans Ý heildarvinnuafli hins vegar a­ vaxa og Ý sta­inn hljˇp mikill v÷xtur Ý ■jˇnustu hvers konar. Oft er enda tala­ um samfÚl÷g Vesturlanda sem ■jˇnustusamfÚl÷g fyrst og fremst (Daniels 1993). V÷xtur ■jˇnustunnar hefur or­i­ mestur Ý ■Úttbřli og ■essar breytingar hafa auki­ enn frekar ß sam■j÷ppun fˇlks Ý borgir og bŠi. En hugtaki­ ■jˇnusta er um margt ˇfullkomi­ greiningartŠki. Me­ ■vÝ eru spyrt saman jafn ˇlÝk st÷rf og hßrgrei­sla og hjartaskur­lŠkningar; forritun og fangavarsla. ŮvÝ er Š oftar fari­ a­ tala um fjˇr­a geirann - og er ■ß ßtt vi­ ■Šr tegundir ■jˇnustu sem byggja grundv÷ll sinn beinlÝnis ß "vei­um og vinnslu" ß ■ekkingu og upplřsingum - sem ■ann geira atvinnulÝfs sem komi til me­ a­ taka vi­ flestu fˇlki ß nŠstu ßratugum. Ůekking er or­in a­ hrßefni Ý sjßlfu sÚr, ef svo mŠtti a­ or­i komast.

Ůau st÷rf sem vi­ ■etta skapast eru annars e­lis en ß­ur og ■rˇunin hefur vÝ­tŠkar landfrŠ­ilegar aflei­ingar. Kr÷fur til formlegrar menntunar aukast hr÷­um skrefum me­ fj÷lgun starfa Ý fjˇr­a geiranum. ═ flestum tilfellum er gert rß­ fyrir hßskˇlamenntun, og hßskˇlar eru almennt sÚ­ afar borgsŠknar stofnanir (Malecki 1991). Til skamms tÝma hefur slÝk menntun einfaldlega ekki veri­ Ý bo­i annars sta­ar en Ý ReykjavÝk. Nokkur breyting hefur or­i­ ß me­ tilkomu Hßskˇlans ß Akureyri, sem hefur sanna­ sig sem mikilvŠg og fersk vi­bˇt vi­ flˇru menntastofnana Ý landinu. Fjarkennsla, sem n˙ er a­ taka sÝn fyrstu skref, er annar mikilvŠgur ßfangi Ý ßttina til jafnari dreifingar menntam÷guleika, en ■a­ ver­ur a­ teljast ˇraunhŠft Ý meira lagi a­ Štla sÚr a­ byggja upp a­gang a­ hßskˇlamenntun algerlega ˇhß­ b˙setu. Hßskˇlar eru samfÚl÷g, sem ■rÝfast ekki nema til sta­ar sÚ ßkve­inn massi frŠ­imanna og nemenda ■annig a­ halda megi uppi gagnrřninni umrŠ­u.

En lÝtum a­eins nßnar ß sambandi­ milli ˇlÝkra ■ekkingarforma, sem řja­ var a­ hÚr a­ framan, og landfrŠ­ilegra a­stŠ­na. Auk ■÷gullar og skjalfestrar ■ekkingar er oft tala­ um sta­bundna og al■jˇ­lega ■ekkingu. Sta­bundin ■ekking hefur, eins og nafni­ gefur til kynna, fyrst og fremst gildi ■ar sem h˙n ver­ur til. H˙n fer­ast ekki langt. Al■jˇ­leg e­a hnattrŠn ■ekking er hins vegar ˇhß­ sta­.

ŮŠgilegt er a­ Ýmynda sÚr ■essi tv÷ hugtakap÷r sem tvŠr vÝddir (2. mynd) og reyna ■annig a­ kortleggja landslag ■ekkingar og ßtta sig ß ■eim tengslum sem eru (e­a eru ekki) ß milli ˇlÝkra ■ekkingarforma.

Ůa­ sem ger­ist me­ i­nbyltingunni var nokkurs konar gengisfelling ■÷gullar og sta­bundinnar ■ekkingar, sem ß­ur h÷f­u veri­ mikilvŠgustu ■ekkingarformin. SÚr Ý lagi hefur hin ■÷gla ■ekking til skamms tÝma ßtt erfitt uppdrßttar Ý mj÷g svo formlegu og stofnanabundnu menntakerfi. Framlei­endur og handhafar al■jˇ­legrar og skjalfestrar ■ekkingar t÷ldu sig lÝti­ hafa a­ sŠkja Ý hef­bundna reynsluvisku heimamanna. Oft hefur reyndar tortryggnin ekki sÝ­ur veri­ hina lei­ina: Heimamenn hrista h÷fu­i­ yfir takm÷rku­u verkviti sÚrfrŠ­inga og menntamanna og meintum skorti ß jar­sambandi. HÚrlendis hefur ■essi togstreita sÝ­an oft fengi­ ß sig landfrŠ­ilega mynd og veri­ yfirfŠr­ ß "landsbygg­" gegn "ReykjavÝk" ß afar ˇheppilegan hßtt.



2. mynd. Samspil ■ekkingarforma.

En ■etta hefur veri­ a­ breytast. Uppstokkun ß hagkerfum heimsins undanfarin ßr og samtenging ■eirra Ý eitt kerfi hefur, svo mˇtsagnakennt sem ■a­ kann a­ vir­ast, gert ■a­ a­ verkum a­ sta­bundnar a­stŠ­ur og sta­bundin ■ekking skipta n˙ atvinnulÝfi­ meira mßli en ß­ur. Tala­ hefur veri­ um sveigjanlega sÚrhŠfingu sem eitt megineinkenni ■rˇunarinnar (Piore og Sabel 1984). Til a­ landshlutar og einst÷k bygg­arl÷g haldi velli Ý har­ri samkeppni - sem takmarkast ekki af landamŠrum ■jˇ­rÝkisins, heldur er Ý hŠsta mßta al■jˇ­leg (Dicken 1998) - ■urfa ■au a­ gera sÚr mat ˙r sÚrkennum sÝnum og sÚrst÷kum au­lindum sem ■au kunna a­ hafa yfir a­ rß­a. Me­ ÷­rum or­um: Ůa­ ■arf a­ finna lei­ir til a­ tengja sta­bundna og ■÷gla ■ekkingu vi­ kerfi skjalfestrar og al■jˇ­legrar ■ekkingar (Malmberg o.fl. 1996).

Ůetta er nokku­ sem menntakerfi­ hefur ekki rß­i­ sÚrlega vel vi­ til ■essa. Aflei­ingin er a­ ■egar ungt fˇlk af landsbygg­inni ßkve­ur a­ ganga menntaveginn er ■a­ Ý m÷rgum tilfellum a­ "mennta sig burt ˙r bygg­inni" eins og stundum er haft ß or­i. Ůa­ er a­ tileinka sÚr ■ekkingu sem tilheyrir annarri ver÷ld. Ůrßtt fyrir sterkar taugar til heimabygg­arinnar og vilja til a­ b˙a annars sta­ar en ß h÷fu­borgarsvŠ­inu finnur ■a­ ekki plßss ■ar fyrir sig og ■ekkingu sÝna ■egar nßmi lřkur.

VIđHORF UNGS FËLKS ┴ AUSTURLANDI

A­ loknum ■essum almennu huglei­ingum er rÚtt a­ huga a­ jar­sambandinu og reyna a­ sko­a nßnar Ýslenskan veruleika. Vi­ k÷nnun ■ß sem nefnd var Ý upphafi greinarinnar og ger­ var me­al framhaldsskˇlanema ß Austurlandi komu Ý ljˇs řmis forvitnileg atri­i, sem ekki sÝst snerta landafrŠ­i ■ekkingarinnar.

K÷nnunin fˇr ■annig fram a­ lag­ur var fyrir nemendur listi me­ allm÷rgum spurningum, sem snerust um reynslu ■eirra og ßform um nßm, starf og b˙setu. Auk ■ess voru ■eir spur­ir hva­a ßherslur ■eir myndu vilja leggja kŠmust ■eir Ý a­st÷­u til a­ hafa ßhrif ß stefnu heimabygg­ar sinnar, og loks inntir eftir vi­horfum til bygg­astefnu og verkaskiptingu rÝkis og marka­ar. Sv÷rin voru st÷­lu­ fyrirfram eftir ■vÝ sem hŠgt var, eins og tÝ­kast me­ spurningakannanir Ý fÚlagsvÝsindum, en einnig gefinn kostur ß ˇst÷­lu­um sv÷rum ■egar vi­ ßtti. Listinn var lag­ur fyrir ß skˇlatÝma me­ sam■ykki og a­sto­ skˇlastjˇrnenda og kennara Ý skˇlunum ■remur - Menntaskˇlanum ß Egilsst÷­um (ME), Verkmenntaskˇla Austurlands ß Neskaupssta­ (VA) og Framhaldsskˇla Austur-Skaftafellssřslu (FAS).

Alls fengust 214 sv÷r, ■ar af 100 ˙r ME, 62 ˙r VA og 52 ˙r FAS. ┌rtaki­ er um ■ri­jungur af ÷llum dagskˇlanemendum ■essara ■riggja skˇla og telst ■vÝ vel marktŠkt. Nokkru fleiri strßkar en stelpur sv÷ru­u (113/101). Langflestir voru ß aldrinum 16-19 ßra, en um 15% svarenda voru tvÝtugir e­a eldri.

Reynsla nemendanna af atvinnulÝfinu er nokkurn veginn Ý samrŠmi vi­ ■a­ hva­an ■eir koma. TŠp 40% hafa reynslu af landb˙na­arst÷rfum, sem kannski eru enn sterkasta vÝgi hinnar ■÷glu ■ekkingar. Um 60% hafa einhvern tÝma unni­ Ý fiski - frystih˙sin eru ■a­ sem nŠst kemst chaplinskum N˙tÝma Ý Ýslenskum sjßvarbygg­um - og tŠp 80% segjast hafa prˇfa­ almenna verkamannavinnu. Um fimmtungur strßkanna hefur prˇfa­ a­ sŠkja sjˇ, en stelpur hafa fremur reynslu af verslun og ÷­rum ■jˇnustust÷rfum. Flest hafa semsagt ■reifa­ ß starfsumhverfi heimabygg­ar sinnar me­ einu e­a ÷­ru mˇti.

┴form um nßm og framtÝ­arstarf skiptast eftir kyni ß fremur hef­bundinn hßtt. Stelpur lÝta helst til uppeldis- og kennslustarfa ellegar starfa Ý heilbrig­isgeiranum, me­an strßkar eru spenntir fyrir greinum tengdum tŠkni og i­na­i. Ůarna kemur fram afgerandi munur milli skˇla, ■annig a­ verkmenntaskˇlanemarnir eru jßkvŠ­ari gagnvart i­na­i. Ůa­ vŠri samt ofmŠlt a­ segja a­ stˇri­just÷rf heilli ungmenni Austurlands: Ůvert ß mˇti eru ■au me­al ˇvinsŠlustu starfa ■egar fˇlk er spurt beint um eigi­ starfsval. Stˇri­ja er ■ar ß bekk me­ fiskvinnslu, sem afar fßir geta hugsa­ sÚr a­ gera a­ starfsvettvangi sÝnum. Ůrßtt fyrir allar sÝnar ■rengingar lenti landb˙na­urinn talsvert ofar ß vinsŠldalistanum. VinsŠlustu starfsgreinarnar eru hins vegar ■jˇnustugreinar. Ůarna er nokkur kynskipting ß fer­inni: Konur eru mun jß-kvŠ­ari gagnvart fer­a■jˇnustu og ÷­rum ■jˇnustugreinum, sem og smßi­na­i, heldur en stˇri­ju.

Vi­ val ß framhaldsnßmi vir­ist sem ■a­ skipti einungis minnihlutann miklu mßli a­ au­velt sÚ a­ fß starf Ý heimabygg­ Ý r÷krÚttu framhaldi af nßminu (3. mynd). Fˇlk velur sÚr starfsvettvang fyrir lÝfi­ ß­ur en ■a­ ßkve­ur hvar ■a­ vill b˙a.

Ůegar spurt er um hvort ■au geri rß­ fyrir b˙setu ßfram Ý bygg­arlagi sÝnu a­ nßmi loknu kemur Ý ljˇs a­ einungis minnihluti telur slÝkt lÝklegt e­a ÷ruggt (4. mynd).



3. mynd. "Hafa atvinnum÷guleikar ß svŠ­inu ßhrif ß menntunarval ■itt?"



4. mynd. "Gerir ■˙ rß­ fyrir a­ b˙a ßfram Ý heimabygg­ ■inni a­ nßmi loknu?"


Ëvissan er a­ s÷nnu mikil Ý ■essum efnum og ■vÝ erfitt a­ draga sterkar ßlyktanir af ni­urst÷­unum. Ůess ber a­ gŠta a­ ß ■essum aldri finnst m÷rgum ■a­ spennandi tilhugsun a­ hleypa heimdraganum og sjß sig um Ý ver÷ldinni og kann ■a­ a­ hafa ßhrif ß sv÷r ■eirra. Ůau vilja sta­setja sig sem ■ßtttakendur Ý al■jˇ­legu samfÚlagi, ■ar sem ■ekking ■eirra opnar dyr ˙t Ý umheiminn.

En Ý hvers konar bygg­ vill fˇlk ■ß b˙a? ═ ljˇs kom a­ hlutfall ■eirra sem vilja helst b˙a Ý bygg­arl÷gum eins og ■eim ß Austurlandi er til muna lŠgra en b˙ast mŠtti vi­, sÚ liti­ til hlutfalls ■eirra sem upprunnir eru Ý slÝkum bygg­um (5. mynd). Ůannig kemur 21% allra svarenda ˙r sveit, en einungis 12% vilja b˙a Ý sveit til framb˙­ar. Verst vir­ast ■Úttbřlissta­ir me­ 500-1000 Ýb˙a koma ˙t, ■vÝ einungis um fjˇr­ungur ■eirra sem ■a­an koma vill setjast a­ Ý slÝkum bygg­arl÷gum. Athygli vekur a­ ˙tl÷nd freista fleiri en h÷fu­borgin gerir, en fullur fimmtungur svarenda getur helst hugsa­ sÚr a­ flytja ˙r landi.

Spurningin sem vaknar er s˙ hvort ■etta sÚ vÝsbending um a­ svarendurnir sÚu ˇßnŠg­ir me­ mannlÝfi­ almennt e­a telji sta­ina einfaldlega ß vonarv÷l. Svo er ekki ef marka mß sv÷r vi­ ÷­rum spurningum ß listanum um samfÚlag og atvinnulÝf Ý heimabygg­. ╔g tel lÝklegra a­ t˙lka megi sv÷rin sem raunsŠi ungs fˇlks sem hyggur ß framhaldsnßm: S˙ ■ekking sem ■a­ hyggst afla sÚr er ekki ■ekking sem ß vÝsan sta­ Ý smŠrri bygg­arl÷gum sem b˙a vi­ einhŠft atvinnulÝf.



5. mynd. Upprunabygg­arl÷g nemenda og ˇskir um framtÝ­arb˙setu.

Ekki fengust sÝ­ur athyglisver­ sv÷r ■egar spurt var hvers konar atvinnugreinar unga fˇlki­ vildi leggja ßherslu ß a­ byggja upp Ý heimabygg­ sinni. Gefinn var kostur ß a­ ra­a hinum řmsu greinum Ý mikilvŠgisr÷­. SÝ­an var ˙tkoman umreiknu­ Ý stig fyrir hverja grein, ■ar sem tilnefning Ý fyrsta sŠti gaf flest stig og svo koll af kolli. Ni­ursta­an fyrir ■Šr ■rjßr greinar sem flest heildarstig fengu sÚst ß 6. mynd.




6. mynd. "Ef ■˙ hef­ir t÷k ß a­ hafa ßhrif ß atvinnustefnu heimabygg­ar ■innar, hvers konar atvinnugreinar myndir ■˙ leggja ßherslu ß a­ sty­ja vi­ e­a brydda upp ß?" (Ath.: A­eins sko­a­ar ■rjßr vinsŠlustu greinar. Teki­ er tillit til mismunandi fj÷lda svarenda frß hverjum skˇla).

Sß atvinnuvegur sem ungt fˇlk ß Austurlandi sÚr greinilega mesta m÷guleika Ý er fer­a■jˇnustan. Hjß nemendum Ý ME og FAS er h˙n Ý afgerandi forystu. Me­al nemenda Ý VA ve­ja Ývi­ fleiri ß stˇri­ju, en hins vegar nřtur stˇri­jan lÝtillar hylli annars sta­ar, einkum Ý ME. Ůetta kemur Ý sjßlfu sÚr ekki ß ˇvart. S˙ mikla umrŠ­a um stˇri­ju sem ßtt hefur sÚr sta­ ß undanf÷rnum mßnu­um beinist a­ Rey­arfir­i og nßgrenni. ═ Verkmenntaskˇlanum eru tilt÷lulega margir nemendur ß i­nbrautum og sjß ef til vill m÷guleika ß starfi vi­ sitt hŠfi ef til stˇri­ju kemur.

Ůa­ athyglisver­a hÚr er a­ hvorug ■essara greina - fer­a■jˇnusta e­a stˇri­ja - teljast greinar sem krefjast sÚrlega mikillar formlegrar ■ekkingar af ˇbreyttum starfsm÷nnum. ŮŠr standa hins vegar Ý ˇlÝku sambandi vi­ sta­bundna og ■÷gla ■ekkingu, ■ˇtt bß­ar sÚu raunar al■jˇ­legar Ý e­li sÝnu. Stˇri­jan tengist lÝtt sta­bundinni ■ekkingu. H˙n ■arf vinnuafl og er nokk sama hva­an gott kemur. Fer­a■jˇnustan ■rÝfst hins vegar ß sta­bundinni ■ekkingu - e­a Štti a­ geta gert ■a­. ═ auknum mŠli eru fer­amenn a­ sŠkjast eftir upplifunum sem tengjast sÚrst÷­u ■eirra svŠ­a og sta­a sem ■eir sŠkja heim. Ůa­ breytir hins vegar ekki ■vÝ a­ menntunarstig og laun Ý greininni eru lßg.

Hva­ ■ß me­ greinar sem tengjast beint fjˇr­a geiranum - upplřsingavinnslu? HßtŠknigrein ß bor­ vi­ hugb˙na­arger­, sem or­in er a­ verulegri ˙tflutningsgrein ß landsvÝsu, nřtur langtum minni hylli me­al nemenda ß Austurlandi en fer­a■jˇnustan. H˙n lendir Ý ■ri­ja sŠti me­al verkmenntaskˇlanemanna, ß me­an nemendur hinna skˇlanna eru heldur jßkvŠ­ari gagnvart m÷guleikum t÷lvui­na­arins. Ůa­ er umhugsunarefni hvernig landsbygg­in vir­ist hafa misst af hra­lest hugb˙na­argeirans og hßtŠknigreina yfirleitt. Spßdˇmar um a­ t÷lvutŠkni og rafrŠn samskipti myndu gera sta­setningu fyrirtŠkja frjßlsari hafa hreint ekki rŠst hva­ greinina sjßlfa var­ar. NŠr ÷ll fyrirtŠki ß ■essu svi­i ver­a til ß h÷fu­borgarsvŠ­inu. A­ sumu leyti er ■etta r÷krÚtt aflei­ing af al■jˇ­leika greinarinnar - h˙n sŠkir ß ■ann sta­ ■ar sem tengslin vi­ umheiminn eru best - en einnig mß halda fram a­ Ý ■essu birtist enn einu sinni skorturinn ß tengslum milli ■ekkingarforma.

NIđURLAG

┴hyggjur af brottflutningi ungs fˇlks eru hreint ekki nř bˇla. Jˇnas frß Hriflu rita­i ß sÝnum tÝma eftirfarandi klausu, sem talar til okkar enn Ý dag ■rßtt fyrir a­ n˙ sÚu ■a­ ekki sÝ­ur "kaupt˙nin" en sveitirnar sem eiga Ý vanda:
    "Nßlega allir Šskumenn vilja hleypa heimdraganum. Oftast liggur fyrsta fer­in Ý vertÝ­ina e­a kaupsta­arskˇlann. Sveitaunglingurinn fullnŠgir ˙t■rß sinni Ý bŠnum, en venst um lei­ bŠjarlÝfinu og ver­ur frßhverfur sveit sinni. En ef sveitaunglingar geta fullnŠgt ˙t■rß sinni ß glŠsilegum st÷­um Ý sveit, geta numi­ ■ar engu a­ sÝ­ur en Ý kaupt˙ninu og fengi­ engu minni frama ■ar heima en me­ lengri burtf÷r, ■ß er ■a­ fengi­ sem eftir var sˇtt, a­ skapa einskonar andlegar h÷fu­borgir Ý sveitinni."
    (Tilvitnun Ý ┴rna DanÝel J˙lÝussyni o.fl. 1993, 170)

En lausn ß bor­ vi­ lausn Jˇnasar - a­ byggja veglega hÚra­sskˇla til a­ gegna hlutverki hinna andlegu h÷fu­borga - dugar ekki n˙ fremur en h˙n dug­i til a­ st÷­va strauminn ˙r sveitum Ý ■Úttbřli ß fjˇr­a ßratugnum. Engar au­veldar og einhlÝtar lausnir eru til ß vanda landsbygg­arinnar vegna brotthvarfs menntafˇlks. Ekki dugar a­ h÷f­a til Šttjar­arßstar e­a sta­arßstar einnar sÚr. Sjßi mennta­ fˇlk ekki olnbogarřmi fyrir sig Ý bygg­arl÷gum landsbygg­arinnar mun ■a­ ekki velja sÚr ■ar b˙setu, svo einfalt er ■a­. Og olnbogarřmi­ ver­ur ekki til nema samrŠ­a komist ß milli ˇlÝkra forma ■ekkingar.

M÷rg af athyglisver­ustu verkefnum sÝ­ari ßra ß landsbygg­inni tengjast einmitt tilraunum til a­ koma ß slÝku gagnvirku sambandi sta­bundinnar og al■jˇ­legrar ■ekkingar, ■annig a­ hvor fßi frjˇvga­ og au­ga­ hina. Nefna mß Rannsˇknasetri­ Ý Vestmannaeyjum, KirkjubŠjarstofu og hugmyndir um J÷klasetur ß H÷fn Ý Hornafir­i. Einnig mß taka dŠmi af hßtŠknifyrirtŠkjum sem sprotti­ hafa upp ß landsbygg­inni (t.d. ß ═safir­i) og sem hafa gert sÚr sÚrstakan mat ˙r ■eirri ■ekkingu sem ■ar er a­ finna, svo sem me­ framlei­slu ß sÚrhŠf­um fiskvinnslutŠkjum. Nřsk÷pun af ■essu tagi sřnist mÚr a­ geti rist mun dřpra en řmislegt sem reynt hefur veri­ ß sÝ­ustu ßratugum Ý nafni bygg­astefnu.

HEIMILDIR

Allen, J., 1992. Fordism and modern industry. ═: Political and Economic Forms of Modernity (ritstj. J. Allen, P. Brabham & P. Lewis). Polity Press og The Open University, Cambridge og Oxford: 229-274.

┴rni DanÝel J˙lÝusson, Jˇn Ëlafur ═sberg & Helgi Sk˙li Kjartansson (ritstj.), 1993. ═slenskur s÷guatlas 3: Saga samtÝ­ar - 20. ÷ldin. I­unn, ReykjavÝk.

Daniels, P.W., 1993. Service Industries in the World Economy. Blackwell, Oxford.

Dicken, P., 1998. Global Shift: Transforming the World Economy. Paul Chapman Publishing, London.

Malecki, E.J., 1991. Technology and Economic Development: The Dynamics of Local, Regional, and National Change. Longman Scientific & Technical, Harlow.

Malmberg, A., Í. S÷lvell & I. Zander, 1996. Spatial clustering, local accumulation of knowledge and firm com-petitiveness. Geografiska Annaler 78B(2): 85-98.

Piore, M.J. & C. Sabel, 1984. The Second Industrial Divide: Possibilities for Prosperity. Basic Books, New York.