Efnagreiningar og eftirlit me­ framlei­slu lo­dřrafˇ­urs

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
┴lfhei­ur MarinˇsdˇttirB═, LBH, RALA2001ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur2001173-179

svart-am.doc

YFIRLIT

┴ri­ 1998 var ßkve­i­ a­ stofna eftirlit me­ framlei­slu lo­dřrafˇ­urs ß ═slandi. Fˇ­ureftirlitinu var vali­ a­setur a­ Hvanneyri, ■ar sem fullb˙in rannsˇknarstofa var til sta­ar. ┴kve­i­ var a­ byggja fˇ­ureftirliti­ upp a­ danskri fyrirmynd ■ar sem Danir hafa lengstu reynslu af rekstri slÝks eftirlits og Ýslensk lo­dřrarŠkt ß grei­an a­gang a­ lei­beiningum og rß­gj÷f.

═ ■essu erindi er leitast vi­ a­ skilgreina ■ann vanda sem b˙greinin ß vi­ a­ etja Ý fˇ­urmßlum, hvernig brug­ist hefur veri­ vi­ a­ hßlfu fˇ­ureftirlitsins og hver ßrangurinn hefur or­i­ til ■essa, auk ■ess a­ huglei­a framtÝ­arverkefni fˇ­ureftirlitsins.

INNGANGUR

┴ undanf÷rnum ßrum hefur forystufˇlki Ý lo­dřrarŠkt or­i­ tÝ­rŠtt um nau­syn ■ess a­ koma ß eftirliti me­ framlei­slu lo­dřrfˇ­urs Ý landinu. A­alßstŠ­an er s˙ a­ Ýslensk lo­dřrarŠkt hefur ekki geta­ fylgt eftir ■eim framf÷rum sem or­i­ hafa Ý skinnastŠr­ Ý okkar helstu samkeppnisl÷ndum. Jafnframt hafa skinngŠ­i veri­ lakari og fˇ­urnotkun ß hvert framleitt skinn meiri en Ý nßgrannal÷ndunum.

Sumari­ 1998 var ßkve­i­ a­ mynda starfshˇp ß vegum Sambands Ýslenskra lo­dřrabŠnda, BŠndasamtaka ═slands og Landb˙na­arhßskˇlans ß Hvanneyri sem hafa skyldi forg÷ngu um a­ koma ß gŠ­astjˇrnun og eftirliti me­ framlei­slu ß lo­dřrafˇ­ri. ═ starfshˇpinn voru skipa­ir fulltr˙ar, einn frß hverri stofnun, auk fulltr˙a frß fˇ­urst÷­vum. ═ oktˇber sama ßr var sÝ­an rß­in starfsma­ur Ý hßlft starf til a­ skipuleggja og hrinda verkefninu Ý framkvŠmd.

Sˇtt var um styrk til Framlei­nisjˇ­s landb˙na­arins til ■ess a­ fjßrmagna fyrstu skref fˇ­ureftirlitsins og sÝ­an til kaupa ß tŠkjab˙na­i, rekstri og kostna­i vi­ efnagreiningar.

FËđURTENGD VANDAM┴L B┌GREINARINNAR

Ůa­ eru a­allega fjˇrir ■Šttir sem hafa afgerandi ßhrif ß afkomu hvers framlei­enda og ■eir eru allir meira og minna tengdir fˇ­urframlei­slunni. Ůessir ■Šttir eru frjˇsemi dřranna, stŠr­ skinna, feldgŠ­i og fˇ­urnotkun ß hvert framleitt skinn, en h˙n er stŠrsti kostna­arli­urinn vi­ skinnaframlei­sluna.

Frjˇsemi

Frjˇsemi er ■ßttur sem Ý flestum tilfellum er undir miklum ßhrifum frß fˇ­run, hir­ingu og fˇ­ursamsetningu. Frß nßtt˙runnar hendi eru lo­dřr mj÷g frjˇs÷m og algengt a­ ■a­ frjˇvgist ß bilinu 12 til 20 egg. R÷ng fˇ­ursamsetning, skemmt fˇ­ur e­a ˇŠskileg fˇ­run og hir­ing geta haft afdrifarÝk ßhrif ß endanlega frjˇsemi b˙sins. Frjˇsemistapi­ getur veri­ af řmsum toga, svo sem lßgt p÷runarhlutfall, hß geldprˇsenta, fˇsturlßt stuttu fyrir got, lÝtil got og mikil aff÷ll ß mjˇlkurskei­i. Allt eru ■etta ■Šttir ■ar sem bŠ­i fˇ­ursamsetning og fˇ­urgŠ­i skipta miklu mßli.

V÷xtur

Ůa­ eru ˇtalmargir ■Šttir tengdir fˇ­ursamsetningu, efnainnihaldi- og gŠ­um fˇ­urs sem hafa bein ßhrif ß v÷xt yr­linga frß fŠ­ingu til feldunar. Ůessum vaxtartÝma, sem spannar u.■.b. 6 mßnu­i, mß skipta Ý 4 tÝmabil, sem eru mjˇlkurskei­, fyrra- og seinna vaxtarskei­ og feldmyndun. Hvert um sig gera ■essi tÝmabil kr÷fur um fˇ­ur sem tekur mi­ af lÝffrŠ­ilegum ■÷rfum yr­linganna ß hverjum tÝma til a­ nß hßmarks stŠr­ og ■roska. Til a­ uppfylla ■Šr kr÷fur sem marka­urinn setur um stŠr­ skinna og feldgŠ­i ver­ur fˇ­ursamsetningin, orkustyrkur fˇ­ursins og gŠ­i ■ess a­ vera Ý hßmarki allt tÝmabili­.

FeldgŠ­i

Hvernig til tekst me­ fˇ­ursamsetningu og efnainnihald ■ess ß me­g÷ngu og gottÝma hefur ßhrif ß feldgŠ­i a­ hausti. LÚleg prˇteingŠ­i Ý fˇ­ri ß me­g÷ngu dregur ˙r e­lilegum ■roska hßrsekkja. LÚleg og skemmd fita ey­ileggur E-vÝtamÝn og veldur van■rifum. Ef v÷ntun er ß nŠringarefnum kemur ■a­ fyrst fram Ý feldgŠ­um. ŮvÝ mß segja a­ hßrafar endurspegli fˇ­urgŠ­in.

Fˇ­urnotkun

Ůeir ■Šttir sem a­allega hafa ßhrif ß fˇ­urnotkun ß hvert framleitt skinn eru orkuinnihald fˇ­ursins og feldunartÝmi. Orkuinnihald fˇ­ursins ß vaxtarskei­i hefur mikil ßhrif ß heildarfˇ­urnotkun og einnig afgerandi ßhrif ß stŠr­ skinna. TÝmasetning feldunar skiptir einnig sk÷pum, ■vÝ fˇ­urnotkun er mikil ß ■essum tÝma, en j÷fn fˇ­run flřtir fyrir feld■roska. Ůßttur bˇndans Ý fˇ­urnotkun vegur ■ungt; nßkvŠmni Ý fˇ­urkaupum, reglusemi og fˇ­runartŠkni geta stˇrlega dregi­ ˙r fˇ­urnotkun, ßn ■ess ß nokkurn hßtt a­ koma ni­ur ß stŠr­ og gŠ­um skinnanna.

┴f÷ll

┴f÷ll svo sem ˇe­lileg geldprˇsenta, mikill hvolpadau­i, sj˙kdˇmar og lÚleg skinn eru allt ■Šttir sem oftast eru tengdir hrßefnum e­a fˇ­ri.

Alvarlegustu ßf÷llin, dau­sf÷ll Ý stˇrum stÝl, eru yfirleitt tengd hrßefnisgŠ­um og bakterÝu-magni fˇ­ursins. ┴f÷ll vegna rangrar efnasamsetningar og/e­a orkuinnihalds lřsa sÚr Ý afur­artapi vegna lÝtilla skinna og lÚlegra skinngŠ­a.

HrßefnisgŠ­i - bakterÝur

LÚleg hrßefnisgŠ­i og bakterÝumengun hafa veri­ stˇrt vandamßl vi­ ÷flun hrßefna Ý lo­dřrafˇ­ur. Vankunnßtta Ý mati ß gŠ­um og lÝtil vitneskja um bakterÝur og heg­un ■eirra Ý hrßefnum og fˇ­ri hefur oft leitt til alvarlegra ßfalla af v÷ldum skemmds e­a eitra­s fˇ­urs.

SÚrstakar rotnunarbakterÝur Ý fiskmeti valda ■eirri einkennandi lykt sem er af skemmdum fiski. Hins vegar mß yfirleitt rekja sj˙kdˇmsvaldandi bakterÝur Ý fiskafur­um til saurgerlamengunar vi­ l÷ndun og flutning.

Fj÷lmargar bakterÝur sem fyrirfinnast Ý slßturmat eru sj˙kdˇmsvaldandi og a­eins lÝti­ magn af mengu­um slßturmat getur haft alvarlegt tjˇn Ý f÷r me­ sÚr. Margar bakterÝur og sveppir mynda eiturefni, ■ar sem eiturßhrifin rß­ast af ■vÝ hva­a ÷rverur hafa framleitt eitri­. Sum eiturefnin virka ß mi­taugakerfi­ en ÷nnur ß meltingafŠrin.

Efnainnihald - orkuinnihald

Ůau hrßefni sem standa lo­dřrarŠktinni til bo­a ß vi­rß­anlegu ver­i hafa m÷rg hver efnasamsetningu e­a brag­ sem takmarkar notkun ■eirra. Hßtt ÷skuinnihald Ý fiskimj÷li og kj÷tbeinamj÷li er ■ßttur sem takmarkar vaxtargetu yr­linganna. Brag­ řmissa hrßefna e­a innihald ■eirra af ska­legum efnum kemur Ý veg fyrir notkun ■eirra nema Ý takm÷rku­u magni.

═ sumum tilfellum er efnainnihald hrßefna breytilegt eftir ßrstÝmum, t.d. fituinnihald Ý fiski. Fituinnihald Ý slßturmat er breytilegt milli slßturdřra og ■vÝ oft erfitt a­ leggja raunhŠft mat ß orkuinnihald. Meltanleiki einstakra nŠringarefna er einnig breytilegur eftir me­h÷ndlun og uppruna. Til ■ess a­ geta meti­ me­ nokkru ÷ryggi me­altalsefnainnihald einstakra hrßefnisflokka ■arf margar mŠlingar.

FËđUREFTIRLITIđ ┴ ═SLANDI

Til a­ breg­ast vi­ ■eim vanda sem ste­ja­ hefur a­ Ýslenskri lo­dřrarŠkt Ý fˇ­urmßlum var ßkve­i­ a­ fara s÷mu lei­ og hinar Nor­urlanda■jˇ­irnar hafa gert; koma ß laggirnar fˇ­ureftirliti. Ůa­ er verkefni fˇ­ureftirlitsins a­ stu­la a­ bŠttri framlei­slu ß lo­dřrafˇ­ri Ý land-inu me­ eftirliti og rß­gj÷f til framlei­enda.

Efnasamsetning fˇ­ursins ß a­ svara til ■ess sem fˇ­urlistinn segir til um, vera eins frß degi til dags og gŠ­i fˇ­ursins ■urfa a­ uppfylla ■Šr kr÷fur sem ger­ar eru. Ůa­ er mikilvŠgt fyrir fˇ­urframlei­endur a­ fß skjˇtar ni­urst÷­ur ˙r efnagreiningum. Me­ ■vÝ mˇti er strax hŠgt a­ breg­ast vi­ hverskonar breytileika sem upp kann a­ koma milli efnagreininga og fˇ­urlista.

┴kve­i­ var a­ leita til danska fˇ­ureftirlitsins (Den frivillige Foderkontrol) um rß­legg-ingar vi­ uppbyggingu Fˇ­ureftirlitsins ß Hvanneyri, en ß ■vÝ svi­i eru Danir brautry­jendur og hefur danska lo­dřrasambandi­ reki­ fˇ­ureftirlit frß ßrinu 1972. Farin var fer­ ß rann-sˇknarstofu Ý eigu Dansk Pelsdyrfoder A/S vori­ 1999 til a­ kynnast framkvŠmd efnagrein-inga og hvernig sta­i­ er a­ eftirlitinu.

Efnagreiningar

═ framhaldi af Danmerkurheimsˇkninni var hafist handa vi­ undirb˙ning ß Hvanneyri. DßlÝti­ ■urfti a­ bŠta vi­ af tŠkjab˙na­ til a­ efnagreiningar gŠtu hafist, en Ý lok maÝ voru fyrstu tilraunakeyrslurnar ger­ar. ┴kve­i­ var a­ koma efnagreiningunum ß fastann grundv÷ll ß­ur en reynt yr­i a­ koma ÷rverugreiningum af sta­.

Allar ■Šr efna- og ÷rverugreiningar sem ger­ar eru ß lo­dřrafˇ­ri e­a hrßefnum til lo­dřrafˇ­ursframlei­slu ß Rannsˇknarstofunni ß Hvanneyri eru bygg­ar ß upplřsingum frß Dansk pelsdyrfoder A/S analyselaboratoriet Holstebro. Ůessar a­fer­ir eru bundnar Ý regluger­ og eru Ý samrŠmi vi­ reglur ESB um fˇ­ureftirlit.

GŠ­amßl

Hausti­ 1999 voru send me­ hra­pˇsti til Holstebro tv÷ dj˙pfryst fˇ­ursřni til samanbur­arrannsˇknar. ═ ljˇs kom a­ allar mŠlini­urst÷­ur okkar reyndust sambŠrilegar Dananna hva­ var­ar ■urrefni, ÷sku, fitu, TVN og prˇtein. Hins vegar reyndist FFA-tÝtrun og peroxÝ­gildi okkar vera of lßg Ý samanbur­i vi­ d÷nsku ni­urst÷­una. ═ aprÝl 2000 fÚkkst loks skřring ß lßgum mŠligildum Ý FFA og peroxÝ­ og hafa mŠlingarnar gengi­ vel sÝ­an. ┴Štla­ er a­ senda reglulega sřni til Danmerkur til greiningar, sřni sem samtÝmis eru greind ß Hvanneyri.

Írverugreiningar

═ jan˙ar 2000 var hafist handa vi­ ÷rverugreiningar Ý lo­dřrafˇ­ri og var ßkve­i­ a­ gera tvŠr greiningar til a­ byrja me­, heildar÷rverutalningu og s˙lfÝ­afoxandi ClostridÝum bakterÝur, samkvŠmt a­fer­um frß Nordisk metodikkommittÚ f÷r livsmedel, NMLK. Heildar÷rverutalningu (heildar kim) byggir ß rŠktun vi­ 20░C Ý 2-3 sˇlarhringa, a­fer­ nr 96 frß NMKL. RŠktun ß s˙lfÝtafoxandi ClostridÝum bakterÝum byggir ß rŠktun Ý loftfirr­u umhverfi Ý 1-2 daga vi­ 37░C, a­fer­ nr 56 frß NMKL.


1. tafla. A­fer­ir vi­ efnagreiningar ß lo­dřrafˇ­ri.

Efnagreining A­fer­MikilvŠgi
Aska – hrßaska, sem er steinefni og ˇlÝfrŠn mengun, t.d. sandurSřni­ er brennt vi­ 550░C og ■a­ sem eftir er er vegi­.Ískuinnihald fˇ­urs hefur ßhrif ß vaxtar-getu og er tak-mark-andi ■ßttur Ý notkun ß ÷skurÝku hrßefni.
Ůurrefni – ßkvar­ar magn lÝfrŠnna og ˇlÝfrŠnna ■ßtta (nema vatns) Ý fˇ­rinu sem hlutdeild Ý heildar■unga ˇ■urrka­s fˇ­urs.Sřni er ■urrka­ vi­ 130░C Ý 3 tÝma e­a vi­ 103░C Ý 4 tÝma. Eftir ■urrkun fŠst sřni sem hŠgt er a­ ßkvar­a Ý fitu og ÷sku.Nau­synlegt til a­ meta orkustyrk fˇ­ursins. Takmarka­ hva­ yr­lingar geta innibyrgt miki­ fˇ­ur. Orka Ý hverju g ■urrefnis hefur ßhrif ß v÷xt.
AmmˇnÝak (TVN med destillationsmetode) ßkvar­ar magn rokgjarnra basa sem innihalda k÷fnunarefni a­allega ammˇnÝak.S˙rt sřni er gert l˙tkent en ■ß ver­ur ammˇnÝaki­ Ý fˇ­rinu rokgjarnt, ■a­ er fanga­ Ý bˇrsřru og tÝtra­ me­ kvar­a­ri saltsřru. TVN segir til um prˇtein gŠ­i fˇ­ursins. Hß TVN-tala ■ř­ir a­ miki­ magn prˇteins hefur brotna­ ni­ur, ßhrifin eru minni ßtlyst, minni v÷xtur, getur valdi­ eitrun.
Hrßprˇtein – ßkvar­ar hrßprˇteinmagn Ý fˇ­riSřni­ er votabrennt Ý brennisteinssřru me­ hvata. S˙rt sřni er gert l˙tkent en ■ß ver­ur ammˇnÝaki­ Ý fˇ­rinu rokgjarnt, ■a­ er fanga­ Ý bˇrsřru og tÝtra­ me­ kvar­a­ri saltsřru. Prˇtein reikna­ ˙t frß ■vÝ (Kjeldal a­fer­).Of lßgt prˇteinmagn hefur Ý f÷r me­ sÚr v÷ntun ß lÝfsnau­synlegum amÝnˇsřrum. Íf miki­ prˇtein veldur ˇ■arfa ßlagi ß nřru og ■vagfŠri, er orkukrefjandi og getur Ý verstu tilfellum valdi­ eitrunum.
HrßfitaFitan eimu­ ˙r sřninu me­ eter Ý fituextraktionstŠki. LÝfrŠni leysinn er eima­ur ˙r fituextraktinu Ý ofni og fitan sem eftir er er veginn.Fituinnihald fˇ­urs er besti mŠlikvar­i ß orkuinnihald ■ess. Au­velt er a­ střra orkuinnihaldi fˇ­ursins ef magn hrßfitu er ■ekkt.
FrÝar fitusřrur (FFA)┴kv÷r­un frjßlsra fitusřra Ý fˇ­ri Ý sÚrst÷ku toluenextrakti tÝtrun me­ NaOH – ni­ursta­a er gefin sem g olÝusřra Ý kg sřnis.Magn FFA Ý fˇ­ri segir til um gŠ­i fitunnar. Miki­ af FFA fiski er ßbending um a­ geymsluskilyr­um hafi veri­ ßbˇtavant.
Mettun fitu (Peroxidtal)PeroxÝ­ Ý fitu – ˇmetta­ar fitusřrur mŠldar Ý sÚrst÷ku toluenextrakti. TvÝtengi Ý fitu oxast (■rßnar) fyrir tilstu­lan ljˇss, ensÝma e­a sjßlfkrafa. Oxun tvÝtengis lei­ir til myndunar peroxÝ­s og ke­juverkandi oxunarferill fer af sta­ me­ tilheyrandi peroxÝ­myndun.PeroxÝ­ og ildunarefni ■ess (aldehyder og ketonar) eru hŠttuleg eiturefni sem geta valdi­ lystarleysi, skitu og a­ lokum dau­a. PeroxÝ­ ey­ileggur E-vÝtamÝn og er ■vÝ valdur af m÷rgum sj˙kdˇmum sem tengjast v÷ntun ß EvÝtamÝni.


Rß­gj÷f um me­fer­ hrßefnis

Til a­ fylgja eftir ■eim ni­urst÷­um sem fßst ˙t ˙r efna- og ÷rverugreiningum hafa veri­ haldin nßmskei­ fyrir fˇ­urger­arfˇlk og farnar heimsˇknir Ý fˇ­urst÷­var. L÷g­ hefur veri­ megin ßhersla ß a­ fˇ­urframlei­endur lŠri a­ meta gŠ­i hrßefna ˙t frß skynmati (lykt og ˙tlit) og a­ ■eir geri sÚr grein fyrir ■eirri hŠttu sem stafar af ■vÝ a­ nota vafas÷m hrßefni til fˇ­urger­ar. Nau­synlegt er a­ vita um uppruna, aldur og me­fer­ hrßefnanna ß­ur en ■au koma inn fyrir dyr Ý fˇ­urst÷­.

Fˇ­urframlei­endur ver­a a­ gera kr÷fur um hrßefnisgŠ­i og a­eins taka ■Šr v÷rur inn sem tryggt er a­ hafi nŠgjanleg gŠ­i. Geymslu■ol hrßv÷ru er hß­ aldri, uppruna og ■eim a­stŠ­um sem hŠgt er a­ geyma ■Šr vi­ Ý fˇ­urst÷­. ŮvÝ er mikilvŠgt a­ aldursmerkja ÷ll hrßefni Ý birg­abˇkhaldi st÷­vanna og merkja nßkvŠmlega bretti og stŠ­ur Ý geymslum.

Rß­gj÷f um fˇ­urbl÷ndun

Vi­ heimsˇknir Ý fˇ­urst÷­var er fylgst me­ fˇ­urbl÷ndun, meti­ ßstand ■eirra hrßefna sem notu­ eru og magn Ý hverja bl÷ndu er skrß­. Ůegar ßstand hrßefna er meti­ er gert lyktar- og sjˇnmat og hitastig er mŠlt. Eftir bl÷ndun er hitastig og sřrustig fˇ­ursins mŠlt og samlo­un, ßfer­ og lykt metin. A­ bl÷ndun lokinni er fari­ yfir bl÷ndunara­fer­, hrßefnaval og gŠ­i hrßefna me­ framlei­anda og rŠtt ■a­ sem betur mŠtti fara.
Rß­gj÷f um hreinlŠti og ■rif Ý fˇ­urst÷­

Mikil ßhersla hefur veri­ l÷g­ ß hreinlŠti og ■rif Ý fˇ­urst÷­vum. Gamlar fˇ­urleifar Ý tŠkjab˙na­i geta valdi­ mikilli bakterÝumengun Ý annars ˙rvals fˇ­ri ef ■rifum er ekki nŠgjanlega sinnt. Eftir a­ bakterÝutalningar hˇfust kom Ý ljˇs a­ fˇ­ur laga­ ˙r bakterÝusnau­u hrßefni kom stundum miki­ bakterÝumenga­ ˙r tŠkjunum. Ůetta kom framlei­endum verulega ß ˇvart og segja mß a­ ÷rverugreiningarnar hafi vaki­ fˇ­urframlei­endur af ■yrnirˇsarsvefni hva­ hreinlŠti og umgengni var­ar.

┴RANGUR FËđUREFTIRLITSINS TIL ŮESSA

SamkvŠmt opinberum t÷lum er um verulegar framfarir Ý bŠ­i stŠr­ og skinnagŠ­um a­ rŠ­a ß milli framlei­slußranna 1998 og 1999. ═ framlei­slu ß br˙num minkaskinnum fluttust 12% skinnanna milli stŠr­arflokka ˙r litlum skinnum (77 cm og minni) yfir Ý stˇr skinn (stŠrri en 77 cm). SkinngŠ­i jukust um s÷mu prˇsentut÷lu, ■ar fˇru einnig 12% skinnanna ˙r lÚlegum gŠ­um yfir Ý gˇ­ gŠ­i (Einar Einarsson 2000a). SÚ hŠgt a­ auka stŠr­ skinnanna um einn stŠr­arflokk (6 cm), ˙r stŠr­arflokki 0 Ý 00, er ■a­ ver­hŠkkun sem nemur ß bilinu 250-450 kr ß hvert h÷gnaskinn Ý mink. Er ■ß ekki teki­ tillit til skinngŠ­a, en ver­munur er milli litarafbrig­a (Einar Einarsson 2000b).

Hver krˇna sem sparast Ý fˇ­urkaupum er einnig mikils vir­i. Undanfarin ßr hefur fˇ­urnotkun ß hvert framleitt skinn veri­ a­ minnka. Reikna mß me­ a­ me­alfˇ­urnotkun ß hvert framleitt minkaskinn hafi veri­ um 40 kg ßri­ 2000, sem er nokku­ minna en ßri­ ß undan. Breytileiki er ß milli b˙a sem nemur allt a­ 7 kg ß skinn innan sama fˇ­ursvŠ­is (Einar Einarsson 2001). HÚr vegur ■ßttur bˇndans ■ungt Ý gjafastjˇrnun og nßkvŠmni Ý fˇ­urinnkaupum.

Hvernig hefur fˇ­ri­ reynst?

Vi­ mˇtt÷ku ß fˇ­ursřnum er gert skynmat ß fˇ­rinu og mŠlt hita- og sřrustig. Vi­ skynmat er metin samlo­un og lykt og ni­ursta­an skrß­. SÚ um afbrig­ilegt ˙tlit og/e­a lykt a­ rŠ­a er ■a­ skrß­ sÚrstaklega. ═ allflestum tilfellum fŠr fˇ­ur skynmati­ mi­lungs gott e­a betra. ═ ■eim tilfellum ■egar fˇ­ur hefur veri­ meti­ vont kemur ■a­ einnig fram Ý mŠlingum ß TVN og Ý FFA- og peroxÝ­mŠlingum.

BakterÝumengun er ekki hŠgt a­ sjß fyrir Ý nřbl÷ndu­u fˇ­ri. Eftir a­ ÷rverutalning kom til s÷gunnar kom Ý ljˇs a­ bakterÝumagn Ý fˇ­ri var oft langt yfir vi­mi­unarm÷rkum. ┴ ■essu hefur or­i­ mikil breyting til batna­ar og hefur fˇ­urger­arfˇlk lagt sig fram um a­ fylgja lei­beiningum um ■rif og hreinlŠti vi­ me­fer­ hrßefna og fˇ­urs.

Hva­ hefur ■urft a­ lei­rÚtta

Orkuinnihald og orkuhlutf÷ll Ý fˇ­rinu eru ■eir ■Šttir sem mest hafa ■urft lei­rÚttingar vi­. ┴stŠ­urnar eru a­allega mikill breytileiki Ý efnainnihaldi hrßefna og a­ einhverjum hluta ˇnßkvŠmni Ý vigtun og mŠlingu. Me­ reglubundnum efnagreiningum og samanbur­i ß ni­urst÷­um vi­ ˙treikna­an fˇ­urlista hefur smßsaman nß­st a­ minnka ■ennan mun. Ëst÷­ug-leiki Ý fˇ­urbl÷ndun, ■ˇ unni­ sÚ eftir sama lista, stafar oftast af ■vÝ a­ ekki er hŠgt a­ ˙tvega eins hrßefni frß degi til dags.

┴stand hrßefna og a­f÷ng

┴stand Ýslenskra hrßefna er mj÷g breytileg milli fˇ­urst÷­va. Lo­dřrafˇ­ur er Ý a­alatri­um samsett ˙r aukaafur­um fiskvinnslu og slßturh˙sa, en engar reglur eru til um me­h÷ndlun og geymsla aukaafur­anna. Ůa­ er ■vÝ a­allega hß­ a­stŠ­um Ý afur­arst÷­ ß hverjum sta­ hvernig ßstand hrßefnanna er vi­ komu Ý fˇ­urst÷­. Skilningur fyrir mikilvŠgi ■ess a­ hrßefni til lo­dřrafˇ­urframlei­slu sÚu fersk og ˇmengu­ er sem betur fer a­ aukast. VÝ­a Ý slßturh˙sum er engin a­sta­a til a­ kŠla slßtur˙rgang, sem er ■ˇ lykilatri­i til ■ess a­ hŠgt sÚ a­ nota hann Ý lo­dřrafˇ­ur.

S˙ umrŠ­a sem or­i­ hefur um hrßefnisgŠ­i Ý kj÷lfar efna- og ÷rverugreininga hefur gert framlei­endur me­vita­ri um ßstand hrßefna sem notu­ eru Ý lo­dřrafˇ­ur. Framlei­endur senda inn sřni til efnagreiningar ß­ur en fari­ er a­ nota hrßefnin ef um nřja e­a ß einhvern hßtt vafasama v÷ru er a­ rŠ­a og fari­ er a­ sty­jast vi­ lei­beinandi gŠ­akr÷fur fyrir hrßefni sem danska fˇ­ureftirliti­ gefur ˙t. Einnig hafa framlei­endur nřtt sÚr ÷rverugreiningarnar til a­ taka af allan vafa um bakterÝumengun Ý hrßefnum.

Nßmskei­ahald og heimsˇknir Ý fˇ­urst÷­var, ■ar sem fari­ er yfir gŠ­i hrßefna og ßhersla l÷g­ ß var­veislu ■eirra, hefur skila­ sÚr Ý bŠttri ßrvekni sem leitt hefur til ■ess a­ umtalsver­ur ßrangur hefur nß­st.

FRAMT═đIN

Fˇ­urframlei­endur ver­a a­ gera kr÷fur til birgja um vi­unandi gŠ­i ß hrßefnum, hvort heldur sem um er a­ rŠ­a fersk hrßefni frß afur­arst÷­vum e­a unnin hrßefni. Mj÷lvara og vÝtamÝn eru hrßefni sem hafa ßkve­i­ geymslu■ol sem ber a­ vir­a.

Ůa­ hef­bundna eftirlit me­ hrßefnum og fˇ­ri sem nota­ er Ý dag krefst ■ess a­ tekin sÚu m÷rg sřni. Ůa­ er a­ vÝsu afturvirkt eftirlit, ■ar sem oftast er b˙i­ a­ gefa fˇ­ri­ ß­ur en ni­urst÷­ur liggja fyrir. Ůa­ er engu a­ sÝ­ur nau­synlegt til a­ veita framlei­endum a­hald og jafnframt vitneskju um a­ framlei­sla ■eirra stenst ■Šr kr÷fur sem ger­ar eru til hennar.

═ ßrsskřrslu fˇ­ureftirlitsins koma fram allar efnagreiningarni­urst÷­ur, ßsamt ˙ttektum ß fˇ­urst÷­vum og řmiskonar frŠ­sluefni. Ůa­ er ˇmetanlegt fyrir framlei­endur a­ geta ß hverjum tÝma bori­ sig saman vi­ a­ra framlei­endur og sÝna eigin framlei­slu saman milli ßra. Efnagreiningar ß tilb˙nu votfˇ­ri fyrir lo­dřr munu ■vÝ ßvallt ver­a nau­synlegur ■ßttur Ý virku fˇ­ureftirliti.

V÷ntun ß greiningum

Nřjar a­fer­ir vi­ eftirlit me­ hrßv÷rum og fˇ­ri byggja ß gŠ­amati sem kemur Ý veg fyrir a­ notu­ sÚu hrßefni sem ekki uppfylla str÷ngustu kr÷fur um efnainnihald og bakterÝugŠ­i. Til a­ koma ß skilvirku gŠ­aeftirliti ■urfa efna- og ÷rverugreiningar ß hrßefni a­ eiga sÚr sta­ ß­ur en fˇ­ri­ er b˙i­ til.

Efnagreiningar ß Ýslenskum hrßefnum eru fßar en sem komi­ er og ■vÝ ekki hŠgt a­ nota ■Šr sem me­altalsgildi yfir tiltekinn hrßv÷ruflokk. Efnagreiningar sem ger­ar hafa veri­ ß hrßefnum hjß Fˇ­ureftirlitinu ß Hvanneyri er a­eins um 70 talsins frß ■vÝ eftirliti­ tˇk til starfa. Hinga­ til hefur a­allega veri­ stu­st vi­ skandinavÝskar hrßefnat÷flur vi­ ˙treikning ß fˇ­urlista, en Ý sumum hrßefnaflokkum er engar ni­urst÷­ur a­ finna Ý erlendum t÷flum. Ůa­ liggur ■vÝ fyrir a­ gera ßtak Ý efnagreiningum ß sÚrÝslenskum hrßefnum, eins og t.d. hrossakj÷ti, Šrkj÷ti og kola. ┴ sÝ­astli­num ßrum hefur sÝfellt meira frambo­ or­i­ ß ■essum hrßefnum til framlei­slu ß lo­dřrafˇ­ri.

Ůßtttaka fˇ­urframlei­enda Ý eftirlitinu

┴ landinu ÷llu eru n˙ starfrŠktar ellefu fˇ­urst÷­var e­a bl÷ndunarst÷­var, ■ar af eru a­eins ■rjßr sem eru reknar ß fÚlagslegum grundvelli. Fimm a­ilar senda reglulega fˇ­ursřni til efnagreiningar og eru ■ar me­ taldir ■rÝr stŠrstu framlei­endurnir. Ůessir fimm a­ilar framlei­a fˇ­ur fyrir um 80% af minknum og tŠplega 40% af refnum Ý landinu. Ůa­ vŠri Šskilegt a­ sjß almennari ■ßttt÷ku fˇ­urframlei­enda Ý eftirlitinu, bŠ­i sinni framlei­slu og heildinni til hagsbˇta.

ŮAKKIR

Framlei­nisjˇ­ur landb˙na­arins hefur stutt vel og dyggilega vi­ baki­ ß Fˇ­ureftirlitinu allt frß upphafi og ß sÚrstakar ■akkir skili­ fyrir sitt gˇ­a framlag. Einnig vil Úg ■akka Birni Ůorsteinssyni fyrir lei­beiningar, gˇ­ rß­ og yfirlestur vi­ skrif ■essarar greinar, Einari E. Einarssyni fyrir faglega rß­gj÷f og Lindu Gj÷rlihagen fyrir yfirlestur og gˇ­ar ßbendingar.

HEIMILDIR

Einar E. Einarsson, 2000a. Framfarir Ý lo­dřrarŠkt. BŠndabla­i­ 2000 (21. tbl.): 23.

Einar E. Einarsson, 2000b. Uppbo­ Ý desember. FrÚttabrÚf S.═.L. 28 des. 2000 (11. tbl.): 4-5.

Einar E. Einarsson, 2001. Persˇnulegar upplřsingar.